Nollike

Nu var det som bare fordi det kunne lyde som livmoderbetændelse, det har jeg prøvet med tre hunde. Men da det er en han kan det jo ikke være det. Det var bestemt ikke ment som en kritik af dig!!! Undskyld hvis du har opfattet det sådan, det var en generel betragtning. NEJ, det gjorde jeg ikke. Så du skal ikke undskylde :wink: Det er jeg glad for :wink:

Nu var det som bare fordi det kunne lyde som livmoderbetændelse, det har jeg prøvet med tre hunde. Men da det er en han kan det jo ikke være det. Det var bestemt ikke ment som en kritik af dig!!! Undskyld hvis du har opfattet det sådan, det var en generel betragtning.

Jeg ville ringe til dyrlægen. Den slags synes jeg ikke at man skal sidde og rådgive om på en debatside. Der er alt for mange faktorer der spiller ind. Rigtig god bedring til ham!

Årh hvor er de nuttede

Jeg er her da også!

Puha, det var dog en rædselsfuld måde at holde hund på!!! Jeg ville ellers gerne til Thailand på et tidspunkt, men det lyder som om det ville være en dårlig ide, den slags der ville fuldstændig ødelægge min ferie Dejligt at du sørger for dine hvalpe også efter at de er "fløjet fra reden", stor respekt for det!!! Ps.: Dejlige hunde du har

Jamen lad mig være den første til at byde dig velkommen til

Jeg ville vaske det med sæbevand (sæbespåner) og sørge for at hun ikke slikker i det, det kan give infektion pga. hundens bakterier i munden. Jeg tror ikke at jeg ville binde det ind, medmindre det er fuldstændig umuligt at få hunden til at lade være med at slikke. Kan du ikke rense det og så give hende noget der er mere interessant end såret at hygge sig med? Gerne noget som varer et godt stykke tid Edit: Nå, jeg kan ved nærmere gennemlæsning se at det er stort set det samme Envy har skrevet. Og jeg er i øvrigt enig i at give hende forbinding på når hun er ude og vaske det når I kommer ind igen :wink:

Jeg er heller ikke for stiv i det svenske, men mon ikke han tager hensyn? Om ikke andet så er jeg villig til at tage chancen, noget af det er vel til at forstå? Og ellers går vi bare Irene på klingen bagefter, hun ved det sikkert i forvejen

Birgitta: Hvis du har en god dyrlæge vil det garanteret ikke være noget problem at få lov til at blive til Silke sover. Det har jeg altid fået lov til med Futte, fordi han var så bange for at være der hos dyrlægen og i øvrigt ikke var vant til at være i bur. Så jeg fik et mødetidspunkt og så gav de ham noget at slappe af på mens jeg var der og først når han var så langt væk, at de skulle bære ham ind, gik jeg. Og de ringede så jeg kunne hente ham når de var færdige, så han stadig var døsig, men lige kunne vakle ud til mig. Min dyrlæge har været meget forstående overfor at han ikke skulle være dernede alene i vågen tilstand, det har der aldrig været problemer med, så det kan du garanteret også få lov til Pøj pøj med Silke, jeg krydser fingre for hende, og det går garanteret godt! :wink:

Kommer vel lidt an på, hvad han er for en type hund. Om han kan holde til ikke at få så meget motion i 14 dage, for så ville jeg nok hælde til bedsteforældrene Ellers er stedet med den anden hund da ok, han kan jo lege med den i det mindste. Og måske vil de være lydhøre overfor at give ham hans mad i haven? Det er jo heldigvis kun for en 14 dages periode, så hvis du ved at de vil være søde ved ham, så går det jo nok Pensionen er jeg personligt ikke så hooked på.

Det fik du hurtigt grublet over. Dejligt at du også kommer med Hi hi, det bliver jo en hel debatkommensammen til sidst :wink: Jaa, han var ikke så svær at overtale Det bliver nok mig der har det værst med det, men det går jo til et godt formål (På flere niveauer :wink: )

Juhuuu, jeg skal også med!!!!! Min far passer Noomi enten her eller hos dem alt efter hvad der passer hende bedst

Ja ja ja.... Jeg skal nok sidde og passe på hende Ej ved det ikke :wink: Vi kan lade hende gå på omgang så han ikke opdager hvem der har taget hende med...

Æv, hvor er det dårlig timing, det er kun 6 dage efter jeg har fået Noomi hjem Det må jeg lige gruble lidt over... Tror du at man må tage en hvalp med???

Hej og velkommen til

Hov, ja jeg er jo også lidt sent ude, men bedre sent end aldrig ik'? Kæmpe tillykke med fødselsdagen! Dejligt at du havde en god dag :wink:

Altså jeg har haft en belgier og jeg kunne sgu heller ikke gætte det

Det er en meget hård tid! Jeg kan sagtens følge dig, din beskrivelse er nøjagtig ligesom jeg havde det da jeg skulle sige farvel til Futte. Og stadig har jeg det sådan, at jeg godt kan fortælle om hans død, jeg skal bare ikke gå for meget i detaljer, så tuder jeg. Men ja, tiden læger heldigvis, så den voldsomme sorg kommer lidt i baggrunden og glæden og taknemmeligheden over at have fået lov til at have så skøn en ven træder i forgrunden. Du er, lige som jeg kan jeg høre, blevet positivt overrasket over venner, famile og andres forståelse for, hvor hårdt det er. Jeg havde slet ikke forventet at så mange kunne sætte sig ind i min sorg. Det var en kæmpe hjælp og det varmer helt utroligt. Så brug dem til at snakke med og læne dig op ad, det fremmer helingen at man ikke føler sig alene i sorgen. Ja de har jo deres egen måde at gøre opmærksom på at de har været der :wink: Det er faktisk dejligt at finde de hår allevegne, det bringer et smil frem. Og en følelse af at han stadig er der lidt. Det er en meget mærkelig fornemmelse pludseligt ikke at skulle hjem mere. Og i starten giver det et stik i hjertet, hver gang det går op for en, at der ikke er nogen grund til at skynde sig. Bedst som man er et sted og har det godt, bliver sorgen meget nærværende, fordi man bliver mindet om at der ikke er noget at skulle hjem til. Men på et tidspunkt kommer du så langt at du kan nyde det og det skal du ikke føle dårlig samvittighed over, det er helt naturligt og er jo ikke et udtryk for at du er glad for at han ikke er der. For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du som jeg, ville give din højre arm for at få din hund tilbage, men det er et spørgsmål om at man tilpasser sig den situation man er i. Det lyder som en god bog der har fanget essensen af, hvordan det er. Dejligt at du fandt den Der er alt for meget overskudstid når man mister sin ven! Og desværre kan jeg ikke opmuntre dig meget her. Jo, man får fyldt sin tid ud, men ikke meningsfuldt synes jeg. Jeg er blevet enormt lad efter at Futte ikke er her mere. Men sådan er det nok at være hundemenneske, det er utrolig tomt uden og man ved ikke hvad man skal give sig til. For at gå en tur når der ikke er nogen hund med er fuldstændig formålsløst og så bliver det bare ikke rigtig til noget. Tilgengæld kan man på et tidspunkt nyde ikke at være nødt til at gå ud når det er koldt og regner og bare kunne gå i seng når man er træt, i stedet for at trække i tøjet for at skulle ud og nattisse med hunden. Det nyder jeg rigtig meget, især nu hvor jeg går og venter på en lille hvalp, for om 2 mdr. er det slut med "driverlivet" Jeg håber for dig, at du, om noget tid måske, kan nyde den periode indtil du får en ny hund, for det gør du jo nok Det er dejigt i en periode at have sin "frihed" bare den ikke varer alt for længe :wink: I starten føles det fuldstændig usandsynligt at der skal komme en anden hund ind i ens liv (det gjorde det i hvert fald for mig) for hvem kan fylde den plads ud??? Og er det ikke næsten som at være "utro" at få en ny hund? Men stille og roligt kommer sorgen lidt på afstand og savnet efter at have en helt særlig ven at komme hjem til fylder mere og så er du ved at være klar. Nogle foretrækker at få en ny hund med det samme og sådan er vi så forskellige. På det punkt må man følge sit hjerte. Ja det er nemlig en meget fin lille urne, jeg blev meget positivt overrasket da jeg så den. Den kan man fint have stående, hvis det er det man har det bedst med Det er et fint lille "alter" du har lavet for ham, jeg er sikker på at englen passer godt på ham! Jamen det tager tid. Og sådan skal det være. Det er en sorgproces og den skal du sørge for at give tid og bearbejde og stille og roligt vil sorgen komme lidt på afstand. Men den går nok aldrig helt væk tror jeg. Den 5. februar er det et år siden jeg mistede Futte og jeg savner ham stadig, det er dog på en mindre altomfattende måde nu. Men han vil altid stå for mig som den mest fantastiske hund der nogensinde har eksisteret og er det egntlig ikke en dejlig tanke, at så mange hunde har været "den bedste i verden"? For jeg er sikker på, at spørger du hvem som helst i denne debat, så har de alle haft "verdens bedste hund". Og alt andet lige, så giver det en glæde at sende "verdens bedste hund" til Regnbuebroen end bare "hunden". Trold har haft et dejligt liv sammen med dig og han har været elsket hver eneste dag! Han har været heldig! Og du var heldig, fordi det lige var dig som fik lov til at få ham. Ligesom jeg var heldig fordi jeg fik lov til at få Futte, Misty var heldig fordi hun fik Ascha og sådan kan vi alle med ro i sindet sende vores bedste ven afsted og med tiden få et smil på læben i stedet for en tåre i øjet når vi tænker på dem. Så har Trold været bedre opdraget end Futte, for Futte pakkede også vores andres gaver ud Han slæbte dem, uden at vi opdagede det, ud i gangen og lukkede dem op. Min faster blev noget stram i betrækket, når han havde åbnet min fætters gaver Det bliver en tom jul, ingen tvivl om det! Jeg ønsker for dig at du kommer rimeligt igennem den, for godt er nok for meget at håbe på. Det er så i dag det havde været Trolds fødselsdag Pyh, det bliver hårdt for dig. Det er to hårde dage når det er så tæt på. Jeg ønsker det bedste for dig Du skal bare læsse af her. Vi tænker stadig på dig.

Atopica, hvordan har du det??? Frygteligt, det ved jeg godt, men jeg vil da lige høre til dig...

Det er nemlig lige præcis den Fnis, man kan hurtigt komme galt afsted med de navne, men hva' pokker, man kan jo ikke tjekke på alle sprog vel?

Æv, jeg har en ide om det, men jeg kender ikke navnet på den og heller ikke ordene... Men det er sådan en glad melodi og der er i hvert fald noget i teksten som lyder som hans navn og bliver gentaget 3 gange efter hinanden. Er det mon den? (hvis DU så kan gætte hvad det er for en )

Det er han begyndt på nu. Men han kendte ikke til det før. Han er også begyndt at gemme guffer rundt om i huset som hun skal finde og simpelthen så glad ud, da han fortalte hvor sjovt hun syntes at det var Ha ha, ja gavekortet Det er nu ikke mit indtryk, at hun har masser af penge på kontoen, så vidt jeg ved, kommer hun en del ud, men jeg prøver lige at spørge lidt nærmere ind til det Men spørgsmålet er om det er en "ond" cirkel, hvor hun får masser af motion, men ingen "hjerneøvelser" så hun bare skal have mere og mere motion. Hvordan konflikter? Hvis han skælder ud når han henter hende f.eks. eller er vi ude i de hårdere konflikter? (For jeg tror bestemt ikke at han er hård ved hende, det virker på ingen måde sådan, tvært imod ) Det kan godt være, at jeg har været lidt for "entusiastisk" mht. øvelserne, for jeg brugte pølser og skinkekød, for at hun skulle synes at det var rigtig sjovt, det ville nok være bedre med nogle "knase-guffer" og nogle som hun gerne vil have, men ikke går helt agurk for at få fat i Hun er nu god til at afstresse bagefter, det er ikke fordi hun spurter rundt og ikke kan finde ro. Når det er slut er det slut Skal det trænes seperat så? For hun skal vel have guffen i det øjeblik hun har lavet øvelserne rigtigt? Altså masser af fodersøg og gåture i snor! Vi havde både pølser og skinke med da vi gik sidst og det var ikke nok til at fastholde hendes interesse. Hun er jo vant til at komme ud og løbe frit, så vil det være en fordel at finde et nyt sted at gå så? Så hun ikke er vant til at løbe frit der og lege med de andre hunde? Det hjalp da hun kom i snor, da hun var uden gravede hun midt i et pølsesøg og mens hun skulle finde guffer i træet. Det er da til at have med at gøre. Tak! Det kan jeg helt sikkert! Tak for hjælpen!!!

En jeg kender har en lab-tæve på 4 år. Hun er ikke som sådan vant til aktiviteter i form af fodersøg osv., men det er så småt startet op nu. Hun har som hvalp gået til træning, men ikke i de senere år. Det som jeg har brug for hjælp til (til at give videre) er hvordan han får lavet et sikkert indkald på hende. Når de er ude at gå er hun vild med at grave og får en udpræget selektiv hørelse = ingen reaktion overhovedet når han kalder. Jeg var selv med ude og gå forleden og da vi kaldte og hun valgte at ignorere os, prøvede vi at løbe hen og gemme os og der gik laaaang tid, før hun valgte at komme. Desuden prøvede vi at lave fodersøg på jorden (det gik fint) og fodersøg på et træ (med guffer sat fast i barken og sådan) og det fungerede først nogenlunde da hun kom i snor. Ellers løb hun væk for at grave. Sådan som jeg så det, så var hun stresset (hun var helt oppe at køre over det graveri) og havde svært ved at koncentrere sig (men hun er jo heller ikke vant til aktiviteter af den art) og samtidig virker det på mig, som om der mangler kontakt mellem hund og ejer. Hvis jeg har ret i min antagelse (og ellers må I meget gerne byde ind med andre forslag) har I så nogle ideer til, hvordan det kan ændres? Har I nogle forslag til deciderede kontaktøvelser (og I må meget gerne pinde det meget ud, jeg giver det videre så ) Når man forsøger at lave noget med hende indendørs, så vil hun RIGTIG gerne, men kører også meget op. (Man skal passe på fingrene f.eks. og det kniber en anelse med koncentrationen). Så jeg efterlyser også øvelser som giver ro. (Det er måske i virkeligheden de øvelser man skal starte med, for at kunne gennemføre kontaktøvelserne ordentligt?) På forhånd tak for hjælpen

Det er et rigtigt godt billede din ven har lavet. Og ja, det er en sød fortælling og en dejlig tanke, at vores venner venter på os der Mht. hans seng, legetøj osv. tror jeg at du skal gøre som du føler for. Nogle vælger at fjerne det hele med det samme fordi det er for hårdt at se på, andre kan ikke. Jeg lod Futtes ting ligge i en uge, fordi at så længe det stadig lå der, var det lidt som om han stadig var her. Hvis det er dyrevenner du har i din familie og omgangskreds, så kan de udmærket sætte sig ind i hvordan du har det og det er en stor støtte. Jeg blev meget positivt overrasket over, hvor meget forståelse jeg mødte da jeg mistede Futte. Det var virkelig dejligt. Så læn dig op af dem og snak en hel masse om ham, det hjælper lidt. Og ellers så læs af herinde, vi føler alle med dig.