Tillykke med Walder Denne del var henvendt til den første del af overskriften, nu kommer så det til den sidste del:
Det kan være en voldsom oplevelse for en hund at skifte hjem og der kan gå noget tid før man ser dens sande jeg og den falder helt til. Især hvis det er en følsom hund Jeg har selv haft en genbrugshund, en følsom en af slagsen, som lagde ud med at hærge mit hjem når jeg ikke var hjemme Det var dybt frustrerende :damn: Jeg vil dog ikke råde dig til at gøre som jeg gjorde: Jeg gjorde nemlig ingenting Dengang var internettet ikke så let tilgængeligt som nu, jeg havde ikke engang en computer og jeg vidste mildest talt ikke ret meget om hundeadfærd, så jeg ventede bare og på lykkelig vis så gik det faktisk over efterhånden som han faldt til :klap: Han var læææænge om at falde til (jeg troede faktisk at han var syg hver gang, han faldt nærmest til i "hak", så når der var en adfærdsændring, selv om den var til det bedre, så blev jeg dybt bekymret og har da også præsteret at slæbe ham til Doktor Dyr som af gode grunde ikke fandt noget ). Nå, men alt dette sagt, for at give dig et klap på skulderen og en opmuntring til, at det ikke behøver at fortsætte sådan i resten af Walders liv :ae:
Det som fungerede for mig for at få ham til at falde til, var masser af kærlighed og opmærksomhed og så ellers nogle helt faste rammer for hvad han måtte og ikke måtte, sådan at han vidste hvor han havde mig. Og jeg fik verdens bedste hund ud af ham, jeg får aldrig en hund som ham igen
I dag ville jeg så supplere med alene-hjemme-træning fra bunden igen: Ud og motionere ham og gøre ham mentalt træt (fodersøg, øvelser osv. osv.), lade ham falde til ro og derefter træne op ved at gå ud af døren og ind igen inden han bliver urolig og ganske langsomt øge tiden
Du kan få masser af råd og vejledning herinde og ellers søg på nogle af de tråde som allerede ligger om emnet som flere siger :5up:
Pøj pøj med træningen, jeg håber at det hurtigt lykkes at få ham vænnet til at være alene så I kan komme i gang med et dejligt liv sammen