korvis

Vi lavede én fejl i opstillingen, netop på den hvor spring 2 og 4 er højere end de andre. Der satte vi spring 1,3 og 5 for højt, da vi overså at der stod "spring 1,3 og 5 uden højde", og satte dem som i basisopstillingen... :stupid: Men ellers er alt "efter bogen", endda lidt til den lave side... Det snyder måske at Iso er så lille!

Nu vi er ved det med springteknik... Jeg og søster fik jo sat lidt springteknik-ting op da vi var i Ringsted i påsken. Og jeg har klippet lidt af det sammen. Men jeg kan ikke rigtig noget om det, så egentlig ved jeg ikke hvordan jeg skal bruge det. Det jeg umiddelbart ser er, at Iso har det svært i det setup hvor spring 2 og 4 er højere end de andre - der springer hun for langt over de højere spring. Som om hun ikke fatter forskellen mellem at springe højt og springe langt..? Hvis nogen har input, så kom endelig med dem! [video=youtube;3KFfwy-LWkE]

Hvor fedt, glæder mig også til at møde dig og Duffen! :5up: Og noget øv LL, hvorfor ikke alligevel? EDIT: hvor er jeg et fjols, havde lige glemt det med springteknikken... Noget øv, men tror du bli'r glad for det, hvis du får styr på det før du går i gang igen!

Jeg er faktisk ret stolt af Iso lige nu, hvor hun er højløbsk og vi passer en ung viril hanhund. Hun er bare så nem, kan snildt kaldes væk fra ham når de står og "hilser" på hver sin side af babygitret. Er også ret imponeret af hanhunden, der ta'r det rigtig fint, at bli' passet i et hjem med højløbsk tæve. :5up:

Er der nogen der skal med til Vestegnen her d. 27-28..? Jeg har lige meldt til, begge dage, løber dog kun klasseløbene om søndagen. Perfekt med 3 x klasseløb over én weekend! :5up:

Det er vist meget forskelligt, og dermed ingen gode råd at give... Det eneste sikre er at de begynder at svulme op bagi, og så er den lige om hjørnet. Men udover det, så kan de være helt vildt forskellige, og man må lære sin egen tæve at kende med tiden.

Okay, opfattede det som om du havde hele ligningen med i regnestykket...

Det er jo faktisk næsten ikke til at se at det er den samme hund..!!

Jæs jæs - det er sådan man ser ud efter en bajer med gutterne - lær at leve med det, kvinde..!!

Okay, ikke noget omkring racerne så? Og er f.ø. enig med det du skriver...

Bare sådan et beskrivende "nærmest", ikke nogle kriterier i det... Mere for at beskrive forskellen fra os der bare er virkelig bidt af det, til dem der lever det...

Af ren nysgerrighed - hvad ligger til grund for at du synes det ligefrem er en optimal sammensætning?

Lige også min opfattelse, genial beskrivelse!

Der er aldrig quick fixes! Men fedt at du er kommet til en der kan hjælpe dig. Det er bare om at bide sammen og klø på med træningen, det betaler sig i det lange løb! :5up:

Det havde Daiwa og Frostie igennem hele Daiwas liv, og Frostie og Iso igennem næææsten hele Frosties liv... Jeg tror ikke at der er en procentuelt højere risiko for at to tæver kommer op at toppes, end to hanhunde. Eller han + tæve for den sags skyld. Men hvis det går galt, så er der ingen tvivl om at det er værst med to tæver. De slås for at slå ihjel, hvor hanhundene tit "spiller med musklerne" uden den helt store bagvedliggende alvor. Men det er sq et komplekst spørgsmål, det med at finde den rigtige hund nr. to... Der er meget der spiller ind, både race, køn og sind/mentalitet/personlighed...

Nej nej - det var mig der skrev det for uldent!

Tror så absolut også at schæferen er tættere på corgien end f.eks. BC'en er det. Mht. det markerede - det siger IMO ikke så meget. Det du nævner er yderlig-liggende, ikke-arbejds-relevante, måske tillærte ting. Det jeg tænker på er de dybere, nedarvede, instinktive måder at reagere på i tilspidsede situationer... Tror jeg nok... Pyha, det er svært at formulere! Uff, jeg lyder som en negativ skræmmekampagne - jeg kan godt se det selv! Og det er ikke meningen... Men efter de episoder med Frostie og Iso har jeg virkelig fået nogle helt andre tanker omkring to tæver sammen, og race-clashet med søsters hunde har virkelig været en øjenåbner. Og så har jeg jo den erfaring med venindens corgier - jeg elskede dem højt, men for helvede det var nogle børster, og virkelig ikke for hverken begyndere eller følsomme BC'ere! Og jeg ser virkelig en lighed mellem corgierne og miniaussien - det kvæghyrde-gen fornægter sig ikke!!!

Det handler jo ikke om dårligt temperament. Kig på en corgis arbejdsopgaver - de SKAL være skrappe og hårdhudede! De skal drive kvæg. De skal også kunne drive dem ud når de har gemt sig inde i krattet ude på prærien (og det samme gælder f.ø. miniaussien), det er sgutte for hvem som helst! De leger tit også meget hårdt, med kropstacklinger og rullefald, som de udprægede kropshyrder de er. Da venindens to corgier legede var man ikke i tvivl om at de var ved at slå hinanden ihjel! Iso kunne slet, slet ikke ta' det, hun blev pissebange og rystede af skræk. Men hvis opdrætterne selv har den samme kombi, så må de jo kunne sige noget om det?

Sådan havde jeg det med Daiwa (coton) og Frostie (BC) - Daiwa styrede Frostie med hård men retfærdig hånd, og der var aldrig ballade. Daiwa var helt blind til sidst, men det tror jeg aldrig Frostie opdagede, hun ville i hvert fald aldrig drømme om at sætte sig op imod Daiwa! Og måske fordi Frostie var blevet temmelig hårdt holdt, så var hun lidt vel sød ved Iso, som dog altid har været sød ved Frostie. Men da Frostie blev syg følte hun vel ikke hun var stærk nok, og det var hende der gik på Iso. Jeg er også overbevist om at racerne har betydning, ikke mindst efter at ha' set hvordan det udviklede sig med søsters hunde. Og det har f.ø. ikke gjort nogen som helst forskel at miniaussien blev kastreret - det gjorde det heller ikke da Daiwa blev steriliseret som temmelig voksen. Corgien ER skrap, og jeg ville være bange for at schæferen er for blød, især hvis Bella har svært ved at sige fra i forvejen...

Lige præcis, det var (bl.a.) det jeg mente - du har ikke en chance for at "gribe ind" og styre tingene, for der er ikke de situationer med "optræk til ballade" som man ser mellem to hanner. Det kommer ud af den blå luft - "du skal dø, NU!!!"

Det er altid lidt af et sats, når man skal ha' hund nr. to, man kan ikke sikre sig på forhånd. Men der er trods alt nogle forholdsregler man kan ta', for at mindske risikoen - én af hvert køn, racer der fungerer sammen, og god aldersforskel. Ikke for at køre skræmmekampagne, men går det galt mellem to tæver så er det fandeme ikke sjovt...

Ja, kan godt se det ser forkert ud! Det jeg mener er, at du kan kun påvirke det hvis det er hanner! Med tæver er det ligegyldigt, har de set sig sure på hinanden kan du ikke gøre en skid.

Den tror jeg KUN på når det gælder hanhunde - ikke tæver!!! Mine tæver har aldrig nogensinde fået lov til at finde ud af noget selv, og når det vel skete så var det som et lyn fra en klar himmel - BUM så ville de bare dræbe hinanden. Med hanhunde er det noget andet, de spiller mest med musklerne, og i nogle tilfælde kan de faktisk finde ud af at afslutte situationen selv, uden at nogen kommer til skade. Men tæver - aldrig! Er helt enig i at det er supervigtigt at ha' en stærk førertæve. Og jeg ville godt nok ha' meget mere end to år imellem, der var 5 år imellem mine første to, og 6 år imellem Frostie og Iso. Men selv om man har en stærk førertæve så kan den bli' syg/svag, som i Frosties tilfælde, og så kan det gå galt alligevel. Jeg er godt nok blevet afskrækket efter den oplevelse med Frostie og Iso, og planlægger ikke at få ny hund i lang tid endnu. Tror heller ikke jeg vil turde få en tæve igen - men så har jeg et problem med søsters hanhunde...

Nej, i det tilfælde ville jeg heller ikke se nogen grund til omplacering - heller ikke af dig selv. Men det er jo heller ikke helt det samme som den situation jeg skitserer, vel..? De her hundesportsfreaks af i dag, de er jo nærmest professionelle, har flere hunde, rejser verden rundt, underviser, og hvad har vi. Ikke helt det samme som os andre dødelige, selv om vi træner hver dag og går op i det med liv og lyst.

Spændende! Vi lavede en del springteknik da vi lejede Ringsted i påsken, da søsters hund er sådan lidt i genoptræning. Det er superspændende! Jeg kan ikke rigtig noget om det, men veninden har 7 Susan Salo-DVD'er med til mig når hun kommer fra Canada på tirsdag - og jeg glæder mig vildt til at (forhåbentlig) lære mere om det! Jeg kender ikke den med dobbeltspringet du beskriver, men har prøvet de andre. Iso har også vildt meget fart på men retter ind, det ser helt sygt ud...