korvis

Jamen kan så udmærket godt følge dig - det er jo det vi gør "ude i marken" (eller på agilitybanen... ) der gi'r os vores erfaringer, og det er dér vi lærer det praktiske. Meeeen... Når vi skal til at diskutere det på et debatforum, og så hidsigt som vi nogen gange gør det (fordi vi brænder for det...), så er vi sq nødt til at lære "fagsproget" - simpelthen for at undgå en masse misforståelser! Så hvor kedelige de der bøger end er (og de omhandler altså alle vores hunde), så kan det være praktisk at liiige dyppe næsen i dem indimellem...

Jeg tror virkelig at "fagsproget" gi'r os problemer i dette tilfælde! Jeg er ellers stor tilhænger af at bruge fagsprog - fordi det underletter forståelsen. Jeg arbejder til daglig i symfoniorkester, og der går det bare ikke at sige til 70-80 mand at "spil sådan lidt halvsvagt og sådan lidt blødt"... Næ, "mezzoforte" og "legato" - så ved alle lige præcis hvordan det skal udføres! Men her har vi med udtryk som "straf", "negativ" og "positiv" at gøre - allesammen ord der nærmest automatisk gi'r os associationer... "Straf" må jo være noget ubehageligt, "positiv" er da noget godt, lige som "negativ" er noget dårligt... Og ét eller andet sted må det jo være alle os instruktører der svigter lidt - eller..? Vi burde lægge det ind i vores teoriaftener (som de fleste af os vel sikkert afholder?), bare et lille kort afsnit omkring læringsteori. For det er jo egentlig ikke ret kompliceret! Fire ting - det kan de fleste mennesker faktisk holde styr på! Udover det med forstærkning/straf/positiv/negativ, så tror jeg at vi også snakker lidt forbi hinanden mht. "metoder". For mig betyder "positive metoder" at man kun bruger positiv forstærkning og negativ straf i træningen. Men indenfor de "positive metoder" har vi da de første 5-10 måder at indlære hver forhindring/øvelse på - fordi der som regel ikke er én måde der passer til alle hunde. Men de går stadig allesammen ind under "positive metoder", selv om det er forskellige "indlærings-teknikker". Og hér tror jeg det kommer fra, når det sker at man bli'r "beskyldt" for at kun anerkende én måde at træne på... Ja, én metode - "positive metoder". Men maaaange forskellige indlæringsteknikker!! Faktisk mange flere end med "de gammeldags metoder"! Fordi man har opdaget at det betaler sig at lære hunden at tænke selv, og dermed finder man ud af hver enkelt hunds måde at tænke/tackle opgaverne på. Tråden er jo noget OT efterhånd, men synes den er ret vigtig, så håber det er ok med TS...

Jeg har det nærmest omvendt - kan sagtens ryste i bukserne af nerver når søster eller én af veninderne skal løbe, men når jeg selv er på så ser jeg kun mig selv og hunden... Du skal da bare kaste dig ud i det, gi' det en chance og sig at du f.eks. løber stævner denne sæson. Hvis det så ikke er blevet bedre i løbet af 2011 så kan du overveje om du vil gøre videre ved det..?

Johow da! Sigurd skriver selv at han bruger godbidder ved nyindlæring, men at han ikke kan li' at bruge godbidderne for længe. Se side 8 i denne tråd.

Jeg kan heller ikke...

Efter det Sigurd nu faktisk har beskrevet om sin egen træning, tror jeg sq mere og mere på at det er et spørgsmål om at I/vi formulerer os forskelligt...

Jow da, det gi'r mening! Og jeg er enig, det er sq også en vigtig ting at træner "ser" sine kursister som "individuelle ekvipager"!

Hvad med at dele hus/lejlighed af med babygitter..? Jeg vil tro at katten ret hurtigt opdager at den har et område hvor hunden ikke kan komme, og hvor den har "helle".

Det er vigtigt for mig at træneren selv træner hund, men også at vedkommende har erfaring med den type hund jeg har. Hvorvidt træner har resultater eller ej, er sådan set ligegyldigt for mig. Jeg har set mange eksempler både indenfor hundesport og mit arbejde (klassisk musiker) på undervisere der er fantastisk dygtige til iagttage, se, lytte, "diagnosticere", og lære ud - uden at nødvendigvis selv kunne udføre det i praksis... Det er en fordel for mig hvis trænerens hunde er rimelig uopdragne - så kan mine egne få en chance for at fremstå som bare nogenlunde opdragne... Interessante spørgsmål, især for én der selv er træner...

Jesper - jeg tror ikke du helt har fundet ud af hvordan siden fungerer rent teknisk endnu! Så vidt jeg kan se, er der ingen der har skrevet noget om dig? Den med at "knække en hund" er i en diskussion mellem Ninjamor og Sigurd. Når jeg nu vil svare på noget DU har skrevet, så citerer jeg først dig (som du kan se her oven) og så skriver jeg mit svar til det. Nogle gange citerer man flere, og så er der flere citater hvor man svarer efter hvert citat.

Tillykke med det!!! Bare vent, inden længe er du heeeelt bidt af det skidt...

Stoooort tillykke til vores superhunde - der klarer det så flot selvom visse af førerne måske ikke var heeelt vågne endnu... Ved ikke helt hvordan det bli'r med hold, vi fortsætter jo på samme hold indtil videre. Men når de lægger nye hold, midt i marts, må vi se hvad der sker. Iso spyttede fløjten ud så snart vi kom ud af hallen... Og mit hoved er ok nu.

Tak for fint svar, Sigurd! Nu bli'r det jo nemmere at diskutere sagerne! :5up: Det du beskriver hér, ville i mine øjne også falde ind under "bløde metoder". Du arbejder med positiv forstærkning og negativ straf (som flere senere indlæg vist også påpeger). Og det er jo de to ting man holder sig til, indenfor de bløde metoder. Så du har jo åbenbart både evnerne, tålmodigheden og psyken til de bløde metoder! At der så er forskellige "teknikker" mht. de forskellige øvelser (stadig indenfor bløde metoder), er jo så en anden sag. For at fortsætte med lineføring/fri ved fod som eksempel: nogen bruger dét at lokke med en godbid som med tiden fjernes, en anden frishaper et "følge", en tredie starter med kun pladsposition og bygger ud derfra - og der er med garanti mange flere "teknikker". Men alle falder de under "bløde metoder", hvilket altså ikke kun er én måde at lære tingene på, omvendt synes jeg der er rigtig mange forskellige måder at indlære øvelserne på, indenfor de bløde metoder.

Her til morgen var KarinaO og jeg til afsluttende prøve på vores før-agilityhold. Og vi bestod da begge to!!! :banan: Så nu er vi godkendte til at starte på et "rigtigt" agilityhold. Glæder mig til det, hundene trænger sq til at se lidt rigtige forhindringer...

Fin mormor!! Må være dejligt at kunne komme ud!

Well, Sunday it is!! :5up:

Man bli'r aldrig for stor - eller voksen - til at være skødehund... Eller ejer af sådan én... :slem:

Udstiller ikke, men overvejer at komme og kigge den dag hvor bordercollierne er på - ved ikke hvilken dag det er..? Og vil da også holde øjnene mere åbne end sædvanlig, på baggrund af denne tråd...

nuuuurj hvor er hun da bare bedårende!! :lun:

Nej, det er vist ikke gammelt nyt..? Tak for det! :5up:

Ja - læg omgående nogle billeder op af hvalpen her i forummet, ellers vil ALT gå galt!!! Seriøst - der er jo ikke meget aldersforskel på de to tæver, hvilket kan gå meget godt, eller kan gå galt... Men det er jo ikke til at vide endnu! Hold godt øje med de to, og når der efterhånd begynder at "dukke ting op", så skriv herind igen.

Ååååh, en dejlig tråd... Mine hunde har også sine "særheder", der får mig at smelte... Og de ligner alle jeres andres, så vil ikke remse dem op. Men hellere fæste mig ved noget nogen skrev - om at man måske ikke har "det der helt specielle" med en hund sådan helt pr. automatik og fra start af, og at der måske går et godt stykke tid før man sådan helt "klikker"..? For sådan har jeg det lidt med Iso. Hun er helt klart den bedste træningshund jeg haft, det stod klart allerede meeeget tidligt... Men som "hjemmehund", der har Frostie og jeg bare noget helt specielt sammen, noget som kun mange års samvær kan skabe... Og Iso har jeg kun haft i knap 1,5 år - hvordan skulle jeg kunne sammenligne de to? Iso er først kun begyndt at bli' sig selv, og jo mere jeg ser hende udvikles, des mere forelsket bli'r jeg... Jeg er ikke i tvivl om at jeg med tiden vil kunne skrive en lang liste over de små ting jeg elsker ved Iso - men endnu er den ret kort. Og jeg tror det er vigtigt at man accepterer at det er ok at det er sådan! Men én ting står klart allerede nu - jeg elsker begge mine hunde meget højt... :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Nu har jeg godt nok selv tæver... Men har en søster og en bedste veninde, der begge har hanner der har parret. Og de har kun meldt godt tilbage - hannerne er nu ikke lige så "hys" omkring tæver der "kun" er løbske, de har vidst at de ikke var grydeklare endnu, og derfor ikke været lige så interesserede. Har ikke hørt om ændret adfærd på andre plan, end at de nu ved hvad det drejer sig om, og derfor har en meget længere lunte overfor løbske tæver. Håber det kan bruges, selvom det kun er andenhåndsfortællinger!

Jamen søde Sigurd - det hjælper jo ikke på det, at du er så hemmelig omkring dig selv!!! Så når du opponerer mod de bløde metoder, hvordan skal vi så kunne tænke andet end at du træner efter gamle metoder??? Sur har jeg aldrig kaldt dig, og gammel er jeg selv, såååeeeh... Selvfølgelig har du ret i at hundeejeren skal være med på hvilke metoder man bruger, ellers går det jo ikke! Men det jeg gerne ville komme til er det her med "evner, tålmodighed og psyke"... For det er nogle ret almindelige "fordomme" omkring bløde metoder. Men jeg kunne gerne tænke mig at vide hvad præcis det er man mener med det - for det er det aldrig nogen der vil fortælle. Og det er jo ret interessant når man, som jeg, er underviser. Hvad er det folk kan synes er svært? Hvad er det der kræver tålmodighed? Hvad er det der kræver specielle evner? Så som du ser, er det ikke specifikt dig jeg spørger, så den diskussion kan snildt ta's uden at "blande dig ind i det". Hvis du har hørt andre synes de bløde metoder er krævende - hvad præcis tror du det er folk har svært ved? Jeg er 100% seriøs, vil virkelig gerne vide det, jeg kan helt sikkert bruge det mht. min undervisning!

Sigurd - nu har du selv skrevet at du føler dig sablet ned, så jeg vil starte med at sige at det ikke er meningen med disse kommentarer! Jeg vil bare så gerne forstå hvad du egentlig mener, synes du skriver lidt kryptisk indimellem... Jeg hæfter mig lidt ved bl.a. det du skriver her: “Jeg har erfaret på egen krop, at kommer jeg til en person, som synes at jeg udelukkende bør bruge nye, bløde, samarbejdende metoder, så går jeg altså i baglås. Jeg nægter at stå, som en anden "godbids automat" og uden mulighed for at irettesætte min hund, og dette medfører så at al træning og kommunikation ophører. Det er hverken til glæde for mig eller hunden.” Jeg bli'r virkelig ked af at høre din opfattelse af bløde metoder, at det er ensbetydende med at stå som en godbidsautomat, uden mulighed for at irettesætte sin hund, uden kommunikation, og at hund og fører ikke er glade. For det er bare så forkert!!! Mine tanker er helt modsatte - ved brug af bløde metoder (især shaping!) får man netop kommunikeret med sin hund! Og at både jeg og hundene har det skideskægt kan der vist ikke være tvivl om! Hvordan kan det være at vi har så fuldstændigt diametrale oplevelser omkring dette??? Nu ved jeg jo at du ikke er glad for at fortælle om dig selv, så jeg må jo bare gætte. Og mit umiddelbare gæt er at du må ha’ gået til træning et rigtig, rigtig dårligt sted..? Husk nu at det ikke er ment som kritik - jeg synes bare det er virkelig ærgerligt, hvis du aldrig har fået præsenteret de bløde metoder på en rigtig måde, og aldrig fået lov at opleve hvor sjovt man kan ha’ det sammen med sin hund... Så skriver du også det med at nogle ikke har evnen, tålmodigheden og psyken til at træne med de bløde metoder. Og det forstår jeg ikke helt? “Personer som selv om de kan se, at du har succes med 100% positiv træning, ikke selv har evnen, tålmodigheden og psyken til at kunne gøre det som dig.” Hvad mener du med at ikke ha’ evnen? Selvfølgelig skal man vide noget om indlæring, men ellers skal man da ikke ha’ nogle særlige evner for at træne med bløde metoder? Jeg kan heller ikke se at bløde metoder skulle kræve mere tålmodighed end de gammeldags? Omvendt synes jeg at det går lynhurtigt at lære sin hund noget nyt, når den f.eks. er vant til at trænes med klikkertræning. Al hundetræning kræver vel en god portion tålmodighed, ja bare det at ha’ en hund kræver tålmodighed! Og den portion vil i mine øjne være rigelig til at kunne træne med bløde metoder? Jeg er heller ikke med på at man skal ha’ en speciel slags psyke for at træne med bløde metoder? Jeg har undervist i agility i 7-8 år, og har haft en hel del (meget forskellige!) hundeførere mellem hænderne. Og de har allesammen haft både evnerne, tålmodigheden og psyken til at kunne træne med bløde metoder. Jeg har undervist børn, teenagere, voksne, ældre, nybegyndere, erfarne hundefolk - rigtig mange forskellige mennesker! Og jeg synes ikke at nogen af dem har haft hverken nemmere eller sværere ved de bløde metoder. For dælen Sigurd, jeg ønsker virkelig at du en dag møder nogen der virkelig kan vise dig hvor sjovt og givende det kan være at træne positivt. Du aner ikke hvor meget både du og dine hunde går glip af, og det synes jeg bare er så trist, ærgerligt og sørgeligt...