thewhiteefox

Hun kommer ALTID, hvis jeg kalder, hvis der er mennesker, hunde, katte osv - Så bare rolig, jeg er ikke en af dem, hvor hunden køber løbende hen til en Det kan jeg nemlig ikke selv ha! Men, når hun ser en hare, så går den gal. I alle andre situationer er der fuld kontrol. Og så går vi altså løs steder, hvor hunden MÅ gå løs - Fx stranden og skoven, hvor det er tilladt (I vores by) at have hunden løs fra oktober til marts. Så bare rolig, det er der også styr på. Og desværre er hundetræning ikke en mulighed. Jeg gik til det med hende sidste forår og sommer, men desværre blev jeg meget meget syg og er det stadig, og har ikke længere mulighed for kørsel, og har ikke selv hverken kørekort eller bil, og busserne går heller ikke derud. ØV, jeg ville ellers gerne. Jeg er allerede igang med kontakt øvelser, og har øvet det med hende længe. Nu øver vi det, hvor vi går tæt på dyrene (I snor), og hun bliver bedre og bedre for hver gåtur. OG SÅ - Jeg kalder netop IKKE på hende med en sur stemme. Skrev jeg ikke det? Nå men, jeg kalder altid glad, og når hun kommer, så roser jeg rigtig rigtig meget.

PS. Er det en dum ide at bruge hundens navn, når man kalder? Jeg kalder tit bare "Indra!" eller "Indra, kom her!" Er det bedre med "Kom her" eller "Kom"?

Jeg har Indra, og hun er lige blevet halvandet år i går. Jeg har haft hende i 1 år og 1 måned, og hun kommer fra Bosnien og har været igennem en masse træls, ingen socialisering osv osv, og det har vi arbejdet på det sidste år, og hun er kommet rigtig langt. MEN, det er som om den seneste uge eller 2, at hun har noget i ørene.. Normalt når jeg går ture med hende, så går hun tit uden snor meget af turen, og hun plejer at være god til det. Kommandoer som "Vent", "Rolig", og "Bliv" plejer at blive lyttet til, men jeg skal virkelig sige det mange gange, og tit ligge en lidt hård tone i det, før hun overhovedet gider lytte til mig. I går var jeg også i en ny skov med hende, sammen med min far, og Indra har altid været ret vild med spor, og er rigtig dygtig til det - ment på den måde at jeg ikke laver spor med hende (Kun engang imellem derhjemme med et legetøj eller godbidder), men Indra's lugtesans er UTROLIG, og hun sporer sporer sporer, når vi er ude og gå - selv hvis der går et menneske 50 meter fra os, så følger hun deres spor. Virkelig en spor hund uden lige - og hun er ellers en spids blanding. NÅ, men skoven i går.. Hold da op. Hun havde konstant næsten i jorden og løb afsted! Ørene var lukket, og flere gange kunne vi faktisk ikke længere se hende. Det endte også med, at hun fandt et rådyr! I dag var det meget det samme - Hun stak faktisk af på turen!! Vi havde ellers gået i 3 kvarter uden de store problemer - lidt døve øre, fx da jeg bad hende sætte sig og vente, mens jeg lige tog et billede med mit kamera, ja da rejste hun sig igen og igen, blev viklet ind mellem buskene, fandt grene og i bide og ÅHH!! Men stak så senere af, da hun så en hare - og de få gange det er sket, så er ørene lukket. Jeg råbte hendes navn, alt det jeg kunne (Glad tone, kom såååå Indraa!), men niks. Og jeg stod bare og ventede på et skrig fra et hund og et brems fra en bil.. DET VAR FORFÆRDELIGT. Men hun kom løbende tilbage, og jeg gjorde, som jeg altid gør - DYGTIIIIIIIG! Sådan!! 10 godbidder i kæften på hende, så glad for at se hende!! Hun skal jo ikke føle, at det er surt at komme tilbage til mig, fordi jeg bare skælder ud. Og så var hun ellers oppe og køre. Efter det skete, så satte jeg mig i græsset, ret chokeret stadig, og Indra helt oppe og køre. Hun piv og kunne slet ikke falde til ro. Når jeg prøvede at røre ved hende, så kørte hun endnu mere op. Indra har også altid, da hun er meget usikker og gør af andre hunde, så så snart vi kommer ud af døren, så spejder hun efter andre hunde og piver i starten. SÅ, ja.. Forvirrende indlæg, undskyld. Men hvad gør jeg med hensyn til det med at jagte dyr - Jeg vil gerne have et STENSIKKERT "recall"!!! Og hvad med de pludselige døve ører? Normalt plejer hun at sætte på 0,00002 sekunder, dække, blive og alt det, men nu.. Jesus. Er det alderen? Jeg har altid sagt, at min hund skal opføre sig ordentligt og være velopdraget og lydig. Og lige nu føler jeg, at alt går galt for os. Jeg føler, at hun trækker, hun lytter ikke til mine kommandoer "Vent" eller "Rolig" (sæt farten ned), og hun virker meget styret af omgivelserne. Kan ikke rigtig fokusere på mine kommandoer, trækker afsted efter duftene, virker stresset og flyvsk. Her snakker vi sådan set kun udenfor. Indenfor, især efter morgen turen, så sover hun gerne i 3 timer og hverken piver eller noget indenfor, kan sætte, dække osv. Men udenfor!! Der er den gal. Og det er lige der, den slet ikke må være gal - fordi der er biler, der er toge, der er cykler - alle de ting der kan skade hende! Hvordan "proofer" i BLIV!! (uanset hvad), gå pænt i snor - også selvom du kan dufte noget, og så med hensyn til jagtinstinktet - hvad gør i der?

Lige nu gør jeg det, at jeg bevarer kontakten til hende, mens vi går forbi hunden. Og så roser jeg rigtig meget, giver godbidder, og roser ekstra meget når vi er gået forbi hunden.

Hmmm.. Så hvis jeg ser en hund, skal vi så fortsætte med at gå, eller stoppe op, vente på hunden er forbi, og så belønne når jeg kan få kontakten igen og hun er stille og rolig? Haha, beklager jeg spørger så meget, men jeg er nød til at være 100% sikker på, at jeg forstår.

Så når hun begynder at gø (Eller også hvis hun begynder at nedstirre den anden hund?) så skal jeg tage afstand til den anden hund, gå væk, og når hun er rolig, så belønner jeg. Eller er det, at jeg tager afstand, og når jeg så er gået lidt væk, og jeg kan få kontakt til hende, så belønner jeg? Og er det samme metode jeg skal bruge, hvis vi går direkte forbi en anden hund? Og jeg ved, at hun vil reagere - skal jeg bare gå videre? Indtil hun er rolig igen og så belønne? Jeg prøver altid at have god afstand til hundene, men nogle gange kan jeg ikke undgå at gå næsten direkte ind i en anden hund, hvor jeg ikke har mulighed for at vende den anden vej. Nogle gange, som fx i dag, reagerer hun også, selvom hun er langt væk. Hvad så der?

Altså, nu fx en situation på vores eftermiddagsgåtur: Vi kommer gående og skal ned af en smallere sti, som fører ned til vores bolig område. Jeg ser en hund komme gående på stien bag os, og en hund komme gående op imod os på stien. Så jeg sætter mig ned ved Indra, beder hende sætte sig og have kontakt til mig - Hvilket hun klarer fantastisk! Hunden når forbi, men den render så ind i en anden hund lige bag os, som kommer med en dame op af en skråning til stien, og de to hunde gør så lidt af hinanden. Vi sidder stadig ned. Damen med hunden kommer så hen til os, stopper op, spørger ind til Indra, da hun ligner hendes hund lidt. Da Indra så skal hilse på den, gør hun som hun tit går - går ret hurtigt frem og lige imod den anden hund, som så knurrer og vist nok gør - Så Indra går totalt agurk og gør igen, og springer mod den, gør og gør og gør. Og det gør hun så resten af de 5-7 min vi står og snakker. Damen og mig er enige om, at det er ren usikkerhed - Hellere vise man er "stor og stærk", ved at gø og springe frem mod den anden hund. Men i de situationer hvor hun gør det - for det er det samme hun gør ved store hunde, eller hunde som er dominerende. Hun gør det sjældent ved små hunde eller hunde på hendes størrelse, men ved store hunde er det med sikkerhed hendes måde at reagere på. I går var vi også i en dyrebutik, og da vi gik ud kom der en stor golden. Indra farer direkte "i flæsket på den" (Som i ikke bider eller noget, men går direkte mod den, hopper frem, gør hidsigt og helt vidlt), og igen tænker jeg, at det er ren usikkerhed, og hun går i forsvar. HVAD GØR JEG I SÅDANNE SITUATIONER? Jeg syntes jo, at jeg prøver at vise, at hey, jeg har styr på det her, men hvad kan jeg gøre? Skal jeg lade hende være foran mig, bag mig, skælde ud, rose, godbid - hvaaaad? :hmm:

Perfekt, tak! :banan: Jeg har dog endnu et spørgsmål ang dette - Men tænker jeg måske slår det op i et nyt indlæg, så det ikke bliver for forvirrende

Kort fortalt: Min pige, (Spids blanding fra Bosnien, i dag 17 måneder gammel, blev ikke socialiseret som hvalp inden jeg fik hende) gør af andre hunde på gåtur. Jeg har kæmpet meget med det, og i dag kom jeg til at tænke på noget - Indra er ikke bange for biler, nok nærmere usikker. Hver gang der kommer en bil susende mod os ude på vejen med høj fart, så kigger hun op på mig, lidt som "Er det ok mor?" - Hvad hvis man kunne få det, at hun kigger op på mig, når vi møder hunde på tur, til at være hendes foretrukne reaktion? Og hvordan mon man kunne lære hende det bedst? Jeg havde lidt tænkt, at jeg kunne sige hendes navn - godbid hver gang hun så kiggede på mig. Hvad tænker i?

Tusind tak!! Jeg får lige sat mig lidt mere ind i din tekst, når jeg har bedre tid - Hospitals tider her og der i de her dage.

Wauw...Man kan sige, at Indra bruger heldigvis mindre end 50% af sin vågne tid på tvangsadfærden. Men..Massiv stress reducerende træning og medicin - Kan du fortælle mere om det? I øje likket er jeg villig til næsten alt, fordi jeg syntes virkelig, at det er synd for hende, men det frustrerer også mig, og jeg er bange for, om det tilsidst vil gå ud over hunden. At hun vil kunne mærke min frustration. Og allerede nu sætter det sig nogle begrænsninger for mig. Ork, det her var jo ikke, hvad jeg regnede med, da jeg købte denne søde klump. Jeg regnede lidt med, at det ville være meget det samme som vores tidligere pomeranian. Hmmm.. Men det var da godt nok noget af en kamp, du kom igennem med den vovse. Sejt gjort! Man kan nogle gange godt have lyst til at opgive lidt. Men tusind tusind tak for rådene. Og rosen!! Det betyder meget. Jeg vil jo kun hende det bedste. Jeg vil prøve at tage kontakt til Karen Ulrich. Ps. Indra var alene fra 12-17 i dag. Vi kom så hjem til mine forældre, hvor vi skal sove. Indra havde været ude og tisse, var blevet snakket med, havde leget, spist - Og så sad vi alle i sofaen, og pludselig går hun igang med halen, foran os alle.. Selv aktivering. Det er det, hun gør - ser halen som legetøj. Øv Nu sover hun heldigvis på mig. Es

Jo, det har været to der har været ude og se hunden, snakke med mig Fe så dog ikke tvangsadfærden, da Indra var så optaget af dem (Hun er bange for fremmede).

Dorte - Jeg læste lige svarene igennem dertil, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvad hunden på dit hold gjorde? Jeg vil lige undersøge CBD nærmere

Ascha - Det er det også, og jeg prøver virkelig ikke at gå og tænke for meget over det, så det også går hen og påvirker hunden. Jeg kan prøve at beskrive en af de mere normale dage. Der er også dage, hvor vi går til stranden eller i skoven, hvor hun bare kan rende løs. Nogle dage går vi ture med andre med hund, og enkelte gange har vi ”lege-dates”, med hund(e), som hun kan lege med. Hver dag er selvfølgelig ikke ens, men dette er sådan at nogle af dagene kan se ud: Kl. cirka 8-9: Vi vågner, hygge i sengen. Står op og Indra kommer ud i haven i 5 min (hun gider ikke gå ude i haven, så hun får bare tisset osv, og så vil hun ind), kommer ind, følger mig lidt, leger en masse med sit legetøj. Får så senere morgenmad, enten via en kong eller også i skålen. Hun er ikke glad for sit tørfoder (Uanset mærke, om jeg blander noget i det osv), så lige nu er jeg bare glad for, når hun spiser det. Jeg ville gerne ønske, at jeg kunne smide det ude i haven, så hun skulle søge, men damen gider ikke – medmindre det er opblandet med dåsemad – og så er det tit bare det, der bliver slikket af.. Cirka ved siden tiden går vi en tur. Er jeg har travlt den dag/er meget syg (Fysiske sygdomme her ), så får hun lov til at rende løs i 5-10 min, og så går vi 15-20 min mere. Hvis jeg har god tid, så går vi 35-45 min. Da vejret var lidt lunere, var vi oppe på en time. Efter morgenturen tager vi hjem og hygger lidt. Hun hviler sig gerne også. Ved 12-13 tiden får hun et godt ben at ligge med, og så træner vi gerne i 5-10 min om eftermiddagen også. Ved 16 tiden går vi så en tur igen, 20-30 min. Kommer hjem, vi/hun leger måske lidt, og så laver jeg mad. Hun får sin aftensmad ved 18 tiden, og så træner vi måske igen i 5 min. Resten af aftenen bruges med nussen, hun leger meget selv (kæmpe legebarn!), sofa hygge, evt lidt gnasken i et ben og så hviler hun. Sengetid ved 22-23 tiden, hvor vi slutter af med nussen snakken i sengen, evt 5-10 min leg inden vi ligger os. Jeg har måtte justere MEGET på aktivitets niveauet. Førhen gik vi cirka 2 timer om dagen, vi trænede meget, vi legede meget, meget mental stimulering, og Indra slappede ALDRIG af. Indra er sådan en hund, som kan blive ved - for evigt. Kroppen siger ikke fra, men det gør hendes psyke. Overalt ville folk fortælle mig "Stimulering stimulering stimulering!! Mental stimulering!" - så jeg lavede opgaver for hende, vi gik laaange ture, jeg trænede meget, osv osv. Jeg fik en stresset, overstimuleret hund, som aldrig slappede af. Nu føler jeg endelig, at vi har fundet det rette aktivitets niveau, hvor hun er aktiveret - men stadig har ro på. Nogle gange kunne jeg dog godt ønske mig mere ro – Men det hænger nok sammen med, at jeg godt kunne tænke mig, at de dage hvor jeg er meget syg, såsom jeg lige har været, at hun bare kunne ”være”, men i stedet er hun efter halen, hvis hun lige mangler noget at lege med (Skønt huset er fuld af legetøj). Og det er korrekt, at hun tager fat i hårene og hiver dem af. Hun griber nærmest nederst ved haleroden, og så hiver hun opad, så hårene ryger af – giver det mening? Jeg har faktisk en video af det, en dog meget mørk video, man der kan man se lidt af adfærden. Jeg ved dog ikke, om man kan poste videoer her?

Åh, jeg havde slet ikke set din besked luckyluna. Jeg tror mere, at det er selv aktivering, som jeg lige nåede at skrive. Hun ser halen som et legetøj, som noget sjovt. Men med hensyn til dragten, så stivner hun også i den, vil ikke bevæge sig og virker ikke glad. Men samtidig så går hun ned og ligger sig i sin kurv? Jeg er forvirret, haha. Men ved at barbere halen, hvordan tænker i, at det kunne hjælpe?