Lenschow

Ganske kort - og generelt, for jeg har jo ikke set dine dyr:-) Ved at kontrabetinge og indlære en alternativ rolig adfærd som du forstærker hyppigt over en periode, og ved i perioden ikke at straffe med i stedet krisehåndtere, så situationen ikke opstår, vil du kunne lære din hund at forholde sig roligt omkring katten - det du gør ved en kontrabetinging er, at du går ind og ændre på hundens oplevelser/følelser ved synet af katten. Du kan endda træne det målrettet, hvor du specifikt lærer hunden at sætte sig ved synet af en løbende kat. Synet af katten bliver i såfald signalet for sit i denne specifikke kontekst. Sideløbende kan du kontrabetinge katten og lære katten en mere rolig omgang med hunden - men måske er det kun nødvendigt at arbejde med hunden her? Det kan jeg ikke rigtig se gennem en skærm:-) Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil have det uddybet. Det er en lidt anderledes måde at tænke træning end den mange normalt tænker, hvis de ikke har arbejdet med metoden før. MVH Helle

Er der forskelle bortset fra størrelsen? Jeg hører, at de store er mere "fjollede" dog uden at jeg har kunnet få det uddybet mere direkte... Jeg vakler, da jeg synes den store er meget stor... mens en mellem egentlig er lidt for bette... men mere praktisk at have med rundt. Jeg hører gerne om jeres erfaringer med de to størrelser. Er der særlige sygdomme knyttet til dem som jeg bør være obs på? Herunder også pudler generelt? MVH helle

Det står sådan set i mit første indlæg... prøv at læse det først og spørg så eventuelt igen. Det er lidt nemmere end at skrive det igen:-) Min kommentar herover var møntet på kat/hund situationen med vægt på kattens læring. Ang hunden - så spiller man ting i på hvordan man ville skulle arbejde med det og hvor længe, men det er klart, at jeg mener, at en aktiv indlæring ved hjælp af positiv forstærkning og kontrabetingning går både hurtigere og er lettere og mere varig end straf. Det bør igen fremgå af mit første indlæg hvorfor - men ellers så spørg bare igen MVH

ang kat/hund: Helt OK - jeg fortæller dig også bare, at du let kan løse det en gang for alle. Nej det har intet med aggression at gøre - det er korrekt. Det behøver det ikke være. Mit eksempel var heller ikke: Det var netop en jagtadfærd, som var straffet, så det udviklede sig til en mere voldsom jagtadfærd. aggression er for mig en helt anden boldgade. Men hvis du lever fint med denne måde, så brug den. Jeg synes bare du skulle vide, at du ka træne det væk en gang for alle i hundens liv og frigøre tiden til noget mere konstruktivt MVH Helle

Og artiklen til de, der måtte finde den interessant: Hvad kendetegner en god træner? Af Helle Lenschow, www.bricksite.com/nemo At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr. Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner.Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge". Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker. Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr. Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord: Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen? Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden. Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med. Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden. Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt. Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen. Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig. Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner." Og her er et link til kat og hund problematikken, for de der måtte finde det interessant. Husk dog, at hvis du allerede har et problem, så kan der være andre redskaber, som virker bedre, og at hvert dyr er individuelt og at denne artikel er generel: http://kattene.blogspot.com/2010/07/at-leve-som-hund-og-kat.html

Tak for et altid relevant emne. Jeg anvender straf i træningen af dyr - herunder negativ straf i klikkertræningen, hvor klikket udebliver, når hunden ikke viser den ønskede adfærd. Kravet skal dog passe til hundens niveau og tolerancen bygges op over tid. Jeg træner ikke dyr for at gøre dem utilpas, men for at gøre dem tilpas. Negativ forstærkning har altid et element af positiv straf over sig - det anvender jeg sjældent, fx hvis en hund trækker, kan jeg finde på at stå helt stille og vente. Så trækker den i sig selv - det er ikke mig, der vælger det, men hunden - i det den så stopper, skal man naturligvis ind og belønne en alternativ adfærd. Positiv straf anvender jeg ikke. alene af den grund, at jeg mener, at det er min opgave at udtænke et alternativ, fordi et ubehag ikke fjerner motivationen for en adfærd, men kun undertrykker den, og fordi straf er svær at bruge korrekt. Ofte times det ikke korrekt og ubehaget skal ofte være så massivt, at jeg simpelthen ikke vil have det godt med det i maven. Jeg har naturligvis i afmagt straffet dyr, men da jeg kan se, at de intet lærte ud over at frygte mig, og jeg selv fik det skide skidt af det, så har je arbejdet massivt på at lære at styre mine følelser i træningssituationer og dagligdagen. jeg mener ikke, at en hel masse følelser hører hjemme i rtræning af dyr. Jeg har skrevet en artikel om hvad jeg mener, der gør en god træner. Den vil jeg gerne poste, hvis I vil se den. Der er naturligvis flere ting, men den opridser nogle af mine erfaringer. Problemet med straf er også, at man ofte straffer mere end en ting. Fx tilliden til ejeren/træneren, og det kommer der ikke en holdbar situation ud af. Time out er der lavet målinger på - ved visse dyr har det samme effekt som elektrisk stød, så det skal anvendes med omtanke. Endelig mener jeg ikke, at man bare kan ignorere sig ud af alverdens ting (negativ straf). Jeg går i stedet altid aktivt ind og forstærker den ønskede alternative adfærd FØR den uønskede optræder. Bider hunden i visse situationer (napperi pga stress/overgearet), så vil jeg se på helheden i hundens liv. Får den sine behov opfyldt? Hvordan er forholdet mellem ejer og hund? Hvilke metoder trænes hunden med? Og en masse andet. Herefter forsyner jeg ejeren med redskaberne til at løse helhedsbilledet. Måske skal der aktivering til, måske mindre straf, måske mindre stressende aktiviteter og måske mindre råben af hunden til dagligt. Herefter belønner ejeren hunden for ikke at bide i situationen. Da det er umuligt både at bide og ikke bide samtidig (nappe - her taler jeg ikke om aggression, som jeg griber anderledes an), og da den adfærd, der følges af en positiv konsekvens vil stige i hyppighed over tid, vil hunden vælge den adfærd, som den belønnes for = ikke at nappe. Hopper en hund op, lærer jeg den at sitte ved synet af det som den hopper op ved. Man kan igen ikke sitte og hoppe samtidig, og hunden vælger adfærden, som betaler sig OSV OSV. Der findes ikke to hunde, der er ens, og ikke to hundeliv, der er ens, ej heller to ens ejere. Derfor er hver enkel situation forskellig og redskaberne skal tilpasses ejeren og hunden. Alt dette sat sammen vil løse problemet, uden brug af straf, og hvis ejeren arbejder målrettet naturligvis. For hvis ejeren ikke deltager, så dur mine redskaber jo ikke. Det siegr sig selv. Så jeg mener faktisk, at der altid findes et alternativ til positiv straf. Iøvrigt er det min oplevelse, at ejere bedre kan lide denne metode end at ignorere eller straffe, for de fleste har dog fået hund, fordi de elsker dem. Ang den beskrevne situation med kattene - den ville jeg gribe an HELT anderledes. Du er i mie øjne ved at bygge en rigtig farlig situation op. I det seneste nummer af Hund& Trøning har jeg skrevet en artikel om, hvordan du kan løse problemet uden at straffe og råbe og skræmme dyrene til at reagere endnu mere voldsomt. Og ja - mit forslag involvere naturligvis også at træne katten. Du kan også finde en minde udgave af artiklen på min hjemmeside www.bricksite.com/nemo eller kontakte mig på mail hvis du vil høre mere. At straffe i en sammenføring kan føre til en mere voldsom reaktion, og jeg har netop haft en adfærdsbehandling, hvor en hund var straffet for at snappe efter katten. Da jeg ankom var situationen spidset voldsomt til. Hunden var straffet for at snappe - i stedet angreb den nu direkte og den havde haft begge hjemmets katte i munden og bidt hul i den ene. Den slags adfærd kan man ikke råbe og sparke sig ud af - og nej - man kan heller ikke bare ignorere den væk. Ejeren skulle ind og ændre på hund og kats oplevelse ved synet af hinanden ved hjælp af en metode, der hedder kontrabetingning. I dag lever de sammen uden problemer. Jeg anvender mad i den slags situationer, da det at spise skaber ro automatisk, og det er ro vi ønsker. Når man spiser, fordøjer man, og når man fordøjer, så "sover" man, Det kender vi fra os selv. Den følelse af tilfredshed, som mæthed afføder i hunden, overføres via træningen til synet af katten - og omvendt, for metoderne virker naturligvis også på katte. Jeg er hverken bange for at snakke straf eller andre ting. Jeg bruger det bare ikke selv, da jeg har alle disse alternative redskaber at afprøve - og når de virker, hvorfor så straffe? Det handler ikke om forsigtighed, men om erfaring MVH

Helt enig med Michelle - generelt skal træning vel også være sjovt for hunden - hvorfor ellers træne dem? MVH

:hmm:Jeg synes det er en dejlig hund... Men brugsarbejde:vedikke: og mig? Så skulle jeg vist i skole ved dig først:-) Men en SKØN race er det

Spix: Sikke dog et ubehageligt og helt igennem unødvendigt indlæg i en ellers dejlig tråd hvor folk er søde at fortælle om deres erfaringer. Du tillægger mig da godt nok nogle motiver, som jeg slet ikke har - og det helt uden nogensinde at ha mødt mig eller kende mig som menneske. Jeg synes slet ikke den slags klær en ellers god og konstruktiv tråd, og det gør mig ærlig talt ret ked af at logge ind og læse sådan et opstød....

Ganske kort: Det afhænger helt af idiohtismens indflydelse på dit liv - og nej det er ikke stavet forkert:-)

Jeg tror bestemt mine idéer tiltaler min kommende hund uanset race:-) Jeg er sådan indrettet, at jeg laver de ting med hunden, som den vil - ikke omvendt. Men nu kender du mig jo naturligvis heller ikke, så du kan kun svare ud fra de få ting her i indlæggene. Og ud fra den smule kan man naturligvis ikke anbefale mig en race - hvilket heller ikke var formålet med tråden.. Jeg er sådan set kun ude efter at høre om racerne fra ejere - ikke om nogle mener de passer til mig. Den slags kan man jo ikke se via en PC om en hund gør:-) MVH

Ang stor hund: Så en med en Grand D i s-toget en gang. Den var i en sportstaske med fire huller til benene. Vi grinede hele turen af den hund og ejeren fik da også en bøde, for den gik ikke Men humor det var det - og hunden var ligeglad:-)

Ih ene kendte ansigter! Hej Hvor hyggeligt!

PS jeg har godt hørt, at man ikke bør købe i DK.... Der er stor forskel på kennelerne... Men lad os nu se - jeg har heldigvis god tid til at vælge:-) Tak igen for dine gode svar! KH

Tusind tak fordi du ville uddybe. Jamen den type hund tiltaler mig jo netop:-) Jeg spurgte fordi jeg er kattetræner gennem snart 7 år - og oprindelig katteejer. Hundene kom til siden. Det er derfor præcis den type hund, jeg falder for. Og jeg er vant til dyr, der er en udfordring at motivere og som ikke tåler gentagelser, og som udstråler "arrogance" og vender sig og går midt i det hele:-) Det er sandt, at jeg er bidt at træning, men ikke nødvendigvis som alle andre. Jeg elsker udfordringen ved at træne dyr, som andre siger ikke kan trænes. Jeg elsker at arbejde med dyr, hvor der ingen nemme genveje findes, og hvor straf er bandlyst fordi dyret så mister al respekt for dig (ganske som man fortjener det, når man straffer). Så jeg er temmelig "farvet" af al den træning, som katte har lavet med mig gennem årene, kan du nok se. Derfor blev jeg meget overrasket, fordi andre hundefolk netop har sagt til mig, at jeg burde få en chow chow:-) De har så nogle sundhedsmæssige ting som ikke tiltaler mig, men ellers synes jeg bestemt om dem også - i sind. Så det er sådan set ikke træningen af Eurasieren der får mig til at tvivle, men dens pels... jeg frygter at få en pelsklump, der filtrer - og det synes jeg er så synd for hunden, og jeg ville have det skidt hver dag, fordi jeg ville føle mig som en dårlig ejer - uanset hvor meget jeg børstede. MVH Helle

Hvem af dem? Tip? Han er en hund er han. Han ligner en kat, men han er en hund:-)

Det var dagens bedste nyhed!

Spix: Tak for dit indlæg - jeg er dog lidt nysgerrig - hvad får din til at konkludere så sikkert, at en eurasier ikke er en hund for mig? Jeg spørger fordi det er mig meget relevant at vide, hvad der får dig til at skrive det. Måske du har øje på noget jeg ikke har? MVH

Så burde jeg kunne poste dig dette link NEMO - Glade katte og hunde: At leve som hund og kat Eller kan du kontakte mig via min hjemmeside www.bricksite.com/nemo MVH

Jeg er glad for orijen til hundene eller råt

Enig med Buddha i det med kæden

Øjeblik - jeg skal lige poste to indlæg mere, så kan jeg svare dig bedre...

Kender hende kun herinde fra - og der fremstår hun ganske fornuftig i den indlæg jeg har set Pøj pøj med det

Jeg har oprettet en annonce herinde også, men vil lige henlede opmærksomheden på, at jeg søger ca 20 hunde at adfærdsbehandle, som led i færdiggørelsen af min skolegang. Prisen er kun 200 kroner plus kilometerpenge 3,6 kroner per kørt km (med mindre du bor mindre end 15 km fra mig, så skal du kun betale de 200 kr). Jeg håber I vil hjælpe med at sprede ordet - dette er en meget billig måde at få hjælp. Måske folk, der normalt ville holde sig væk pga prisen, kunne bruge denne mulighed? Her www.bricksite.com/nemo kan nysgerrige se mere om mig. Ellers så send mig en mail på [email protected] for en uforpligtende snak om hvad det er jeg tilbyder her og hvem jeg er Jeg bor ved Hobro. MVH Helle

Cesar Millan er den største nulevende trussel mod moderne hundetræning. MVH