Lenschow

Ps jeg er virkelig VILLIG til at løse dette - så alle råd modtages med kyshånd. Andre må have løst sådan en ting før mig.....! KH

Jeg har brug for at lade andre hundeejere spille ind her... Flere øjne - flere muligheder. Jeg er blevet forelsket i en hund.:hjerte: Han har været her hele weekenden, han kan med kattene, han er stabil på gåture, ikke bange, velsocialiseret og helt igennem nem og venlig. Han er en korthåret collie, og jeg kan få ham, hvis jeg vil. Han er fem år og mistrives med de andre hunde i hjemmet, som det fremgår af hans pels har de bidt ham en del. Derfor skal han helst væk derfra, selvom ejeren vil savne ham (jeg synes det er en meget flot beslutning!) Jeg vedhæfter lige et foto. I morgen skal jeg tale med min chef. For nu kommer mit problem: Jeg bor ved Hobro, men arbejder i Salling nord for Skive. Dvs jeg er væk 10 timer mandage, tirsdage, torsdage og fredage. Jeg bor alene. Min veninde i byen vil gerne lufte ham ind imellem, men ikke hver dag, og jeg kan sætte en større hundelem op end den jeg har, så han kan få adgang til mine to store løbegårde (kattenes) efter egen fri vilje. Jeg er naturligvis klar til at bruge resten af dagene sammen med ham, så han ikke skal lades alene mere de dage. Jeg søger arbejde tættere på - men det er svært lige nu at få noget. Muligvis kan jeg have ham med på arbejde ind imellem - det er det jeg skal snakke med min chef om. Det havde jeg mulighed for med min gamle hund, og ham her er mere rolig end bordermixet... Muligvis kan jeg også flexe dvs jeg møder ind nogle timer i Salling, og kører hjem og arbejder hjemme resten af dagen. (jeg er journalist). Desuden vil jeg finde en pesionist (voksen ikke barn), der kan lufte ham i løbet af dagen. Jeg er klar over, at 10 timer er meget. Han er godt nok vant til at være alene så længe, men min samvittighed byder mig at forsøge at handle mere kontruktivt. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg ikke kan få min drømme hund hjem pga et praktisk problem vel? Jeg er derfor interesseret i hvis I ser andre muligheder end de nævnte? Måder at løse det fornuftigt? Hvis det ikke er løsbart kan jeg ikke tage ham... Det vil knuse mit hjerte, men hundens tarv først altid. Hvad gør jeg? Hjælp mig - jeg har virkelig brug for at løse dette praktiske problem, som er det eneste, der får migt il at tvivle på om dette er en god idé... MVH Helle

Tak for alle de gode svar. Jeg har været ude og se to af dem nu - ja flere, men disse to kan jeg få en af udstationeret, hvis det flasker sig rent praktisk. Jeg har nogle ting angående det at få hund igen, der skal falde på plads - fx noget med at lufte den midt på dagen osv. Jeg må sige, at jeg er meget positiv overrasket! Der var også langhårede, og der er en meget stor forskel, som jeg har læst, men ikke helt troet på. De virker mere arbejdsivrige, initiativtagende og selvsikre end de langhårede (som bare også er SÅ skønne - den ene en stor han lå på mit skød og med sit hoved ind til mit - det er altså sødt:-)) Samtidig en blød hund, med behov for en masse socialisering for at fungere - men ikke så sensitiv igen. der var noget myndeagtigt over dem, som tiltaler mig meget. Jeg er nu i tænkeboks. Og skal naturligvis havde dem begge med ud og se dem an i forskellige miljøer for at teste om socialisering er i orden osv. Men jeg kan meget vel finde på at tage en af dem ud, hvis de er OK med mig også og mine katte (det sidste tror jeg de er, for de bor med katte nu og sov i ske med dem på sofaen - det var dejligt at se to arter så gode venner) Jeg skal nok lade jer vide, hvad der sker. Men en lækker hund er det - jeg var meget overrasket over så anderledes de er end de langhårede. Ikke fordi de langhårede fejler noget i mine øjne, men pelsplejen skræmmer mig lidt:-)

Jeg kan godt li dem - de ligner Ratata! [media]http://onkelcarsten.dk/146-398-large/ratata-flot-detaljeret-figur-fra-lucky-luke-samlerobjekt.jpg[/media]

Jeg glæder mig meget til at se dem - køn er heller ikke ordet her - snarere fjollet:-)

Åh så lige dette link - det gør jo ikke ondt, og man kan betinge vibrationen positivt - så umiddelbart kan jeg ikke se noget galt i det. Men jeg har kun lige skimmet - det er da ret smart til en døv hund. Jeg ville dog vælge andre metoder til min hund, men skulle jeg gøre noget er dette da ikke det værste jeg har set - med mindre det er ubehageligt... Og det ved kun den enkelte hund jo... Så den er svær synes jeg Hvad mener I? MVH

Hvad er det? Jeg har kun hørt om stød og citronella og luftpuster halsbånd? Kan nogle oplyse jeg uvidende:-)

Er der nogle, der kender den? Jeg har søgt på nettet og læst en del, men savner nogle ejere, der kan fortælle eller folk, der måske har mødt dem? Jeg kender de langhårede collier og deres udfordringer - lydfobi fx - men de korthårede omtales som anderledes. Jeg er nysgerrig efter om det passer? Hvad er jeres oplevelse, og hvad synes I om hunden i korthåret? Jeg synes faktisk den ser ret kæk ud:-)

Positiv straf: positiv = at påføre noget - i dette tilfælde et ubehag Negativ straf: Negativ = at fjerne noget - i dette tilfælde et behag/noget hunden gerne vil have Men det er nogle lidt anderledes måder, end de måder vi normalt bruger positiv og negativ. det skal tænkes som plsu og minus, populært sagt. Som ved positiv forstærkning hvor vi opføre hunden noget behageligt - fx en godbid. Den sidste er negativ forstærkning, og her fjerner vi noget ubehageligt, hvorefter lettelsen er med til at forstærke en given adfærd - dvs denne metode involvere positiv straf i en eller anden form, for man kan ikke fjerne et ubehag, uden først at påføre det. Uha mit hoved slår snart krøller af alle disse begreber:-) Jeg håber det står lidt forståeligt, for det er som altid meget nemmere at anvende end at forklare:-) MVH

Åh så er jeg med! Ja det er korrekt - og jo længere tid en vane har stået på, jo lettere at falde tilbage i den. Det er der mikroshaping gør sig gældende for alvor. Let var et dårligt ordvalg - tak for at påpege det. Som udgangspunkt er der ingen problemer, der er lette at løse. Først og fremmest skal man nå ejeren, og det er en utrolig svær disciplin ind imellem. Når man ejeren, er problemet til gengæld nærmest løst - mange gange handler det om at få ejeren til at sige: hvordan får jeg min hund til... i stedet for "hvordan får jeg min hund til at lade være med at..." Herefter kan man træne - og selve træningen tager nu ikke så forfærdelig lang tid, hvis den gribes korrekt an - men det afhænger naturligvis igen af hundens erfaring, samt vaner, og som jeg skrev helheden i hund og ejers relation og liv. Jeg har en video af min gamle hund, der var glad og hoppede op - han lærte at sætte sig på lyden af, at det banker på døren og vente på mit signal til at hilse. Den er her [media] [/media] Vi fjoller lidt i starten og laver naturligvis nogle fejl, men den burde kunne give dig et indtryk af, hvad det er jeg mener:-) Uh jeg savner den hund! MVH

Ganske kort - og generelt, for jeg har jo ikke set dine dyr:-) Ved at kontrabetinge og indlære en alternativ rolig adfærd som du forstærker hyppigt over en periode, og ved i perioden ikke at straffe med i stedet krisehåndtere, så situationen ikke opstår, vil du kunne lære din hund at forholde sig roligt omkring katten - det du gør ved en kontrabetinging er, at du går ind og ændre på hundens oplevelser/følelser ved synet af katten. Du kan endda træne det målrettet, hvor du specifikt lærer hunden at sætte sig ved synet af en løbende kat. Synet af katten bliver i såfald signalet for sit i denne specifikke kontekst. Sideløbende kan du kontrabetinge katten og lære katten en mere rolig omgang med hunden - men måske er det kun nødvendigt at arbejde med hunden her? Det kan jeg ikke rigtig se gennem en skærm:-) Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil have det uddybet. Det er en lidt anderledes måde at tænke træning end den mange normalt tænker, hvis de ikke har arbejdet med metoden før. MVH Helle

Er der forskelle bortset fra størrelsen? Jeg hører, at de store er mere "fjollede" dog uden at jeg har kunnet få det uddybet mere direkte... Jeg vakler, da jeg synes den store er meget stor... mens en mellem egentlig er lidt for bette... men mere praktisk at have med rundt. Jeg hører gerne om jeres erfaringer med de to størrelser. Er der særlige sygdomme knyttet til dem som jeg bør være obs på? Herunder også pudler generelt? MVH helle

Det står sådan set i mit første indlæg... prøv at læse det først og spørg så eventuelt igen. Det er lidt nemmere end at skrive det igen:-) Min kommentar herover var møntet på kat/hund situationen med vægt på kattens læring. Ang hunden - så spiller man ting i på hvordan man ville skulle arbejde med det og hvor længe, men det er klart, at jeg mener, at en aktiv indlæring ved hjælp af positiv forstærkning og kontrabetingning går både hurtigere og er lettere og mere varig end straf. Det bør igen fremgå af mit første indlæg hvorfor - men ellers så spørg bare igen MVH

ang kat/hund: Helt OK - jeg fortæller dig også bare, at du let kan løse det en gang for alle. Nej det har intet med aggression at gøre - det er korrekt. Det behøver det ikke være. Mit eksempel var heller ikke: Det var netop en jagtadfærd, som var straffet, så det udviklede sig til en mere voldsom jagtadfærd. aggression er for mig en helt anden boldgade. Men hvis du lever fint med denne måde, så brug den. Jeg synes bare du skulle vide, at du ka træne det væk en gang for alle i hundens liv og frigøre tiden til noget mere konstruktivt MVH Helle

Og artiklen til de, der måtte finde den interessant: Hvad kendetegner en god træner? Af Helle Lenschow, www.bricksite.com/nemo At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr. Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner.Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge". Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker. Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr. Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord: Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen? Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden. Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med. Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden. Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt. Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen. Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig. Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner." Og her er et link til kat og hund problematikken, for de der måtte finde det interessant. Husk dog, at hvis du allerede har et problem, så kan der være andre redskaber, som virker bedre, og at hvert dyr er individuelt og at denne artikel er generel: http://kattene.blogspot.com/2010/07/at-leve-som-hund-og-kat.html

Tak for et altid relevant emne. Jeg anvender straf i træningen af dyr - herunder negativ straf i klikkertræningen, hvor klikket udebliver, når hunden ikke viser den ønskede adfærd. Kravet skal dog passe til hundens niveau og tolerancen bygges op over tid. Jeg træner ikke dyr for at gøre dem utilpas, men for at gøre dem tilpas. Negativ forstærkning har altid et element af positiv straf over sig - det anvender jeg sjældent, fx hvis en hund trækker, kan jeg finde på at stå helt stille og vente. Så trækker den i sig selv - det er ikke mig, der vælger det, men hunden - i det den så stopper, skal man naturligvis ind og belønne en alternativ adfærd. Positiv straf anvender jeg ikke. alene af den grund, at jeg mener, at det er min opgave at udtænke et alternativ, fordi et ubehag ikke fjerner motivationen for en adfærd, men kun undertrykker den, og fordi straf er svær at bruge korrekt. Ofte times det ikke korrekt og ubehaget skal ofte være så massivt, at jeg simpelthen ikke vil have det godt med det i maven. Jeg har naturligvis i afmagt straffet dyr, men da jeg kan se, at de intet lærte ud over at frygte mig, og jeg selv fik det skide skidt af det, så har je arbejdet massivt på at lære at styre mine følelser i træningssituationer og dagligdagen. jeg mener ikke, at en hel masse følelser hører hjemme i rtræning af dyr. Jeg har skrevet en artikel om hvad jeg mener, der gør en god træner. Den vil jeg gerne poste, hvis I vil se den. Der er naturligvis flere ting, men den opridser nogle af mine erfaringer. Problemet med straf er også, at man ofte straffer mere end en ting. Fx tilliden til ejeren/træneren, og det kommer der ikke en holdbar situation ud af. Time out er der lavet målinger på - ved visse dyr har det samme effekt som elektrisk stød, så det skal anvendes med omtanke. Endelig mener jeg ikke, at man bare kan ignorere sig ud af alverdens ting (negativ straf). Jeg går i stedet altid aktivt ind og forstærker den ønskede alternative adfærd FØR den uønskede optræder. Bider hunden i visse situationer (napperi pga stress/overgearet), så vil jeg se på helheden i hundens liv. Får den sine behov opfyldt? Hvordan er forholdet mellem ejer og hund? Hvilke metoder trænes hunden med? Og en masse andet. Herefter forsyner jeg ejeren med redskaberne til at løse helhedsbilledet. Måske skal der aktivering til, måske mindre straf, måske mindre stressende aktiviteter og måske mindre råben af hunden til dagligt. Herefter belønner ejeren hunden for ikke at bide i situationen. Da det er umuligt både at bide og ikke bide samtidig (nappe - her taler jeg ikke om aggression, som jeg griber anderledes an), og da den adfærd, der følges af en positiv konsekvens vil stige i hyppighed over tid, vil hunden vælge den adfærd, som den belønnes for = ikke at nappe. Hopper en hund op, lærer jeg den at sitte ved synet af det som den hopper op ved. Man kan igen ikke sitte og hoppe samtidig, og hunden vælger adfærden, som betaler sig OSV OSV. Der findes ikke to hunde, der er ens, og ikke to hundeliv, der er ens, ej heller to ens ejere. Derfor er hver enkel situation forskellig og redskaberne skal tilpasses ejeren og hunden. Alt dette sat sammen vil løse problemet, uden brug af straf, og hvis ejeren arbejder målrettet naturligvis. For hvis ejeren ikke deltager, så dur mine redskaber jo ikke. Det siegr sig selv. Så jeg mener faktisk, at der altid findes et alternativ til positiv straf. Iøvrigt er det min oplevelse, at ejere bedre kan lide denne metode end at ignorere eller straffe, for de fleste har dog fået hund, fordi de elsker dem. Ang den beskrevne situation med kattene - den ville jeg gribe an HELT anderledes. Du er i mie øjne ved at bygge en rigtig farlig situation op. I det seneste nummer af Hund& Trøning har jeg skrevet en artikel om, hvordan du kan løse problemet uden at straffe og råbe og skræmme dyrene til at reagere endnu mere voldsomt. Og ja - mit forslag involvere naturligvis også at træne katten. Du kan også finde en minde udgave af artiklen på min hjemmeside www.bricksite.com/nemo eller kontakte mig på mail hvis du vil høre mere. At straffe i en sammenføring kan føre til en mere voldsom reaktion, og jeg har netop haft en adfærdsbehandling, hvor en hund var straffet for at snappe efter katten. Da jeg ankom var situationen spidset voldsomt til. Hunden var straffet for at snappe - i stedet angreb den nu direkte og den havde haft begge hjemmets katte i munden og bidt hul i den ene. Den slags adfærd kan man ikke råbe og sparke sig ud af - og nej - man kan heller ikke bare ignorere den væk. Ejeren skulle ind og ændre på hund og kats oplevelse ved synet af hinanden ved hjælp af en metode, der hedder kontrabetingning. I dag lever de sammen uden problemer. Jeg anvender mad i den slags situationer, da det at spise skaber ro automatisk, og det er ro vi ønsker. Når man spiser, fordøjer man, og når man fordøjer, så "sover" man, Det kender vi fra os selv. Den følelse af tilfredshed, som mæthed afføder i hunden, overføres via træningen til synet af katten - og omvendt, for metoderne virker naturligvis også på katte. Jeg er hverken bange for at snakke straf eller andre ting. Jeg bruger det bare ikke selv, da jeg har alle disse alternative redskaber at afprøve - og når de virker, hvorfor så straffe? Det handler ikke om forsigtighed, men om erfaring MVH

Helt enig med Michelle - generelt skal træning vel også være sjovt for hunden - hvorfor ellers træne dem? MVH

:hmm:Jeg synes det er en dejlig hund... Men brugsarbejde:vedikke: og mig? Så skulle jeg vist i skole ved dig først:-) Men en SKØN race er det

Spix: Sikke dog et ubehageligt og helt igennem unødvendigt indlæg i en ellers dejlig tråd hvor folk er søde at fortælle om deres erfaringer. Du tillægger mig da godt nok nogle motiver, som jeg slet ikke har - og det helt uden nogensinde at ha mødt mig eller kende mig som menneske. Jeg synes slet ikke den slags klær en ellers god og konstruktiv tråd, og det gør mig ærlig talt ret ked af at logge ind og læse sådan et opstød....

Ganske kort: Det afhænger helt af idiohtismens indflydelse på dit liv - og nej det er ikke stavet forkert:-)

Jeg tror bestemt mine idéer tiltaler min kommende hund uanset race:-) Jeg er sådan indrettet, at jeg laver de ting med hunden, som den vil - ikke omvendt. Men nu kender du mig jo naturligvis heller ikke, så du kan kun svare ud fra de få ting her i indlæggene. Og ud fra den smule kan man naturligvis ikke anbefale mig en race - hvilket heller ikke var formålet med tråden.. Jeg er sådan set kun ude efter at høre om racerne fra ejere - ikke om nogle mener de passer til mig. Den slags kan man jo ikke se via en PC om en hund gør:-) MVH

Ang stor hund: Så en med en Grand D i s-toget en gang. Den var i en sportstaske med fire huller til benene. Vi grinede hele turen af den hund og ejeren fik da også en bøde, for den gik ikke Men humor det var det - og hunden var ligeglad:-)

Ih ene kendte ansigter! Hej Hvor hyggeligt!

PS jeg har godt hørt, at man ikke bør købe i DK.... Der er stor forskel på kennelerne... Men lad os nu se - jeg har heldigvis god tid til at vælge:-) Tak igen for dine gode svar! KH

Tusind tak fordi du ville uddybe. Jamen den type hund tiltaler mig jo netop:-) Jeg spurgte fordi jeg er kattetræner gennem snart 7 år - og oprindelig katteejer. Hundene kom til siden. Det er derfor præcis den type hund, jeg falder for. Og jeg er vant til dyr, der er en udfordring at motivere og som ikke tåler gentagelser, og som udstråler "arrogance" og vender sig og går midt i det hele:-) Det er sandt, at jeg er bidt at træning, men ikke nødvendigvis som alle andre. Jeg elsker udfordringen ved at træne dyr, som andre siger ikke kan trænes. Jeg elsker at arbejde med dyr, hvor der ingen nemme genveje findes, og hvor straf er bandlyst fordi dyret så mister al respekt for dig (ganske som man fortjener det, når man straffer). Så jeg er temmelig "farvet" af al den træning, som katte har lavet med mig gennem årene, kan du nok se. Derfor blev jeg meget overrasket, fordi andre hundefolk netop har sagt til mig, at jeg burde få en chow chow:-) De har så nogle sundhedsmæssige ting som ikke tiltaler mig, men ellers synes jeg bestemt om dem også - i sind. Så det er sådan set ikke træningen af Eurasieren der får mig til at tvivle, men dens pels... jeg frygter at få en pelsklump, der filtrer - og det synes jeg er så synd for hunden, og jeg ville have det skidt hver dag, fordi jeg ville føle mig som en dårlig ejer - uanset hvor meget jeg børstede. MVH Helle