Hop til indhold

chr68866

Members
  • Antal indlæg

    6.883
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af chr68866

  1. Så kom pakken fra laboratoriet. Meget grundig vejledning og med mulighed for at tage "sættet" med til dyrlægen og lade ham tage prøven og dermed også checke via chip at hunden er den rigtige.

     

    Det gjorde jeg ikke. Jeg har taget 2 prøver og sendt dem idag, så nu må jeg så se frem til et brev om 1-2 uger.

     

    Det er da let. Det kunne man godt udbrede til opdrættere, men nu vil jeg lige se og det også går glat med levering af resultatet, før jeg reklamerer for det på FB og andre steder.

     

    hvis det er via opstigen eller antagene skal man printe en formular hvor dyrlæge skriver under på. Dyrlægen får også tilsendt labsvaret

  2. Når man taler med fagfolk - eller bare folk som har viden og kompetence inden for et eller andet område, oplever man at disse altid bruger de rigtige betegnelser.

     

    Et smaldyr, en gylt, en hoppe, en hingst, en plag, en tyrekalv osv.

     

    Men når det kommer til netop hunde, bruger selv folk som bestemt kender de rette betegnelser ord, som menneskeliggør dyrene - ikke blot siger man at det er en hun om en tæve, men man siger endda en pige. Og en pige er altså kun og udelukkende en menneske barn af hunkøn.

     

    Er det en bevidst menneskeliggørelse af hundene. Eller en slags misforstået barne sprog - vov-hund ting eller?

     

    Jeg kan forstå at folk som ikke kender de rette betegnelser ikke bruger dem, men at "fagfolk", altså meget hunde interesserede ikke gør, forstår jeg ikke?

     

    Og jo, jeg kan godt selv finde på at sige: "Jeg har mine piger med, men er det ikke lidt en uskik?

     

    Nu har jeg ikke gidet læse alle siderne i tråden, så springer lige ind her på startindlægget. Jeg har udover hunde også heste, køer og får. Jeg er uddannet agronom på landbohøjskolen og jeg har ofte oplevet at fagbetegnelsen ikke strækker, heller ikke når jeg taler med fagfolk.

     

    Jeg har tidligere haft studeproduktion, men der er mange der ikke ved hvad en stud er i dag

     

    Bede er helt udrangeret har jeg lige lært fornylig og jeg er åbenbart den sidste i hele verden (næsten) der insisterer på at kalde det beder.

     

    Jeg tror bare sproget ændrer sig, men jeg krymper da også tæer når jeg herinde eller på andre fora kan læse at "min pige har fået menstruation...."

  3. Ja lige den problematik, aflivning kort efter fødsel er jo i hvert fald ikke aktuel ifht kryptocisme.

     

    Normalt skal stenene jo være faldet ned før hunden leveres allerede i 8 ugers alderen, men hvis bare de er faldet ned inden hvalpen er 6-8 måneder er det ok, har jeg hørt. Nogen der ved det præcist?

     

    Det generelle billede herinde er at man ikke behøver at udelukke søskende eller forældre af avlen af den grund. Måske lige med en enkelt undtagelse er det vist holdningen. Men er det fordi det ville være svært at undvære de mange hunde i avlen eller fordi man ikke betragter lidelsen som særlig betydelig eller for man ikke mener man kan avle væk fra problemet?

     

    Fede hvalpe kan være meget lang tid om at få stenene ned/eller slet ikke. Det har intet med genetik at gøre.

     

    (jeg har ingen kildeangivelse, kun noget min egen dyrlæge belærte mig om da jeg kom med et kuld meget....ahem... godt i stand hvalpe... hvor kun 1 havde stenene nede som 8 uger gamle. Alle (5 hanner) fik dog stenene ned, den sidste som 5 mdr. gammel.

  4. Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.

     

     

    de fleste hanhundeejere kan sagtens finde ud af at inseminere selv.

     

    Jeg har selv hanhunde, og jeg nægter tvangsparring, men jeg har flere gange oplevet TÆVEejerne efterspørge det.

  5. De har længe været sendt på kursus. Min træner spurgte ud i mængden om det altid var alfa der bestemte. Ingen sagde noget og til sidst brød jeg tavsheden med et nej (man kunne virkelig se på ham at vi skulle have god tid til at tænke grundigt over det). Responsen var: det er nemlig rigtigt. Og så stod vi dér og undrede os over hvor han ville hen med det, for der kom aldrig andet. Man kan jo godt lære noget på kurser man ikke ved hvordan man skal bruge fordi ens ideologi ikke passer overens med den teori man lærer.

     

     

    Måske. Men så virker det underligt at det lige skulle være spanielejere der reagerer sådan.

     

    spændende.... men nu ved jeg det er mange år siden træningspladsen i Værløse blev nedlagt (er det små 10år siden?), så mon ikke der er sket noget i mellemtiden :lol:

     

    f

  6. Overfald har jeg aldrig set, faktisk tænkte jeg: jøsses, det her bliver "spændende", første gang vi blev bedt om alle sammen at slippe hundene fri men det gik forbavsende fredeligt. Jeg var faktisk mere urolig for at trænerne skulle gøre skade på min hund,.. de var godt nok hårde ved de hunde de fik lov til at "demonstrere" ting på og jeg holdt til sidst op med at gå der, fordi jeg hele tiden blev nødt til at opføre mig som en fatsvag rasmus-modsat (tog en enkelt diskussion om at godbidder ødelægger apporteringen, og fik bevist at det ikke er tilfældet, men det kunne jeg jo ikke gøre hele tiden). Stort set tudede jeg også altid på vej hjem over at trænerne begik fejl som de så bad ejerne om at straffe hundene for, hvis de da ikke selv kunne nå det. Fantastisk sted!!.

     

     

    ... Og min viden er jo efterhånden ved at have nogle år på bagen, men jeg forstår så bare ikke hvorfor jeg ikke møder nogle med problemer i hundeskovene f.eks., for der leges der jo tit med pinde hundene selv vælger ud til bytte de andre skal jagte. Sådan en leg afbryder jeg min hund i hvis det er sammen med alle former for hyrdehunde, terrier eller hunde jeg kan se stresser op,.. men ikke spaniels. Cockere fordi jeg har oplevet det så mange gange at jeg ved der ikke sker noget og hvor min hund også er ligeglad, men springere fordi jeg aldrig har set det.

     

    Jeg er helt enig med dig i din karakteristik af træningsmetoderne, sådan var det også dengang jeg gik deroppe desværre og jeg fik også apporteringen hos min første cocker ødelagt på den konto. Den kom dog igen, men først mange år senere og med helt andre indlæringsmetoder. Nu træner jeg ikke selv oppe i den region, så jeg ved ikke om det er blevet anderledes nu, men det håber jeg da meget, jeg ved da at nogle af trænerne har været på kursus i nyere træningsmetoder.

     

    måske du ikke møder dem fordi dem der har de hunde ikke ønsker at sætte dem i situationer hvor det kan gå galt?

  7. Ved ikke det blev kaldt sandet, men ja, det var i Værløse.

     

     

    Det var nok fordi jeg var inde og rode med lyden. Prøver lige igen.

     

     

    så er det "sandet", jeg har selv gået til træning deroppe i fordums tid, og jeg har efterfølgende hørt fra mange spanielejere der var meget utrygge ved netop de mange hunde der løb løs og nogle der blev overfaldet osv.

     

    jeg vil også sige at jeg selv synes de dårlige temperamenter har taget til de sidste 5-10 år, og nogle gange kan man faktisk være ude for et helt hvalpehold hvor man tænker "hvad skal der dog blive af dem her..."

  8. Ikke mine 5 FT Springere. De har ikke noget videre resourceforsvar og da slet ikke ifht mig og min familie. De kan da fortælle hinanden at det ben jeg lige ligger og gnaver i er mit, men det er det. Bliver det forladt, kan de andre godt tage det.

     

    Jeg anbefaler normalt kun FT Spaniels til aktive jægere som vil arbejde med hunden med det den er skabt til og give den de rammer der er brug for. Får den det er det pragtfulde familie hunde også.

     

    raceportræt her. http://www.baunspaniels.dk/418462707

     

    Jeg må hellere præcisere at jeg kun udtaler mig om standardspaniels, da jeg er i spaniel klubben. Vi er begyndt at få flere og flere ft'ere (specielt ft. cockere) på vores træningsplads, men jeg har ikke et stort nok grundlag for at udtale mig om dem endnu. Det er dog min helt egen teori at der ikke er så meget ressourceforsvar hos ft'erne da ressourceforsvar hos jagthunde ikke er ønskværdigt. Det er det heller ikke hos standardspaniels må jeg hellere indskyde, men det virker som om at de ofte får længere snor når de "bare" skal være familiehunde.

  9. Jeg har godt nok kun haft en enkelt springer, men taler selvfølgelig altid om racen hvis jeg møder en springerejer på min vej (lidt nostalgisk bliver man jo). Hører aldrig om nogle problemer af den slags og har da også gået et par år i spanielklubben hvor vi var omkring 50 spaniels samlet på et sted,.. aldrig hørt om noget der heller, eller set en springer der havde voldsomme problemer med f.eks. at aflevere (det er sjovt nok blevet mere udbredt indenfor retrievere, synes jeg). Men igen, det er sjovt som folk ofte har nogle vidt forskellige opfattelser. :vedikke::lol:

     

    så gætter jeg på du har trænet på Sandet oppe i Værløse?

  10. Der bliver vi åbenbart ikke enige.

     

    nope det gør vi nok ikke, jeg forholder mig også bare til hvad jeg ser på vores træningspladser og hvad jeg får at vide fra adfærdsbehandlere. Jeg har aldrig selv haft springer, men jeg kender mange der har, og flere der er blevet lappet sammen på skadestuen.

     

    Som cockerejer/opdrætter erkender jeg blankt der er et problem i min race. Jeg ved selv præcis hvilke linier jeg ikke ønsker kommer ind i mine.

  11. Det største problem med spaniels og børn er ressource forsvar hos hunden. Det er ret udtalt hos racerne. Specielt cocker. Så man skal være meget opmærksom på mindre børn og hund, når hunden har noget spiseligt eller legetøj.

     

    Ellers er spaniels milde og glade hunde.

     

    Det er nemlig helt korrekt, bortset fra du kan smide springer ind i ligningen også.

     

    Ressourceforsvar er det helt store problem. Det ligger til nogen linier mere end til andre.

  12. Men hun var jo stadig en race der var skabt til at hente ting i vand... Måske er det bare mig, men jeg kan bare slet ikke se hvordan man med fordel kan vælge en hyrde eller en slædehund til jagt...

     

    Det er sandt, men det havde været noget nemmere at arbejde med en der er fuldblodsapportør

  13. Nu tror jeg først og fremmest man skal starte med at gøre sig klart hvad for en type jagt man skal gå på med hunden og hvilke krav man sætter som succes.

     

    Jeg hører da også mange med spaniels mene de har en fantastisk jagthund, hvor jeg i mit stille sind tænker at det bliver en kold dag i helvede før jeg gad have den med på jagt. Folks beskrivelse af deres hundes evner er ret subjektive.

     

    Jeg har selv brugt min (nu afdøde) newfoundlænder som apportør på andetræk. Hun var langt bedre at have med end cockerne. Hun frøs ikke og hun holdt sin kæft og kunne bulldoze sig gennem is på vand hvis der var det.Havde en retriever været mere effektiv... ja, stensikkert, de er hurtigere og mere driftssikre OG jeg var kommet meget nemmere til det træningsmæssigt. Men nu havde jeg ikke en retriever og havde på ingen måde intention om at skaffe mig en og så var det hende jeg brugte.

  14. Kan jeg have fået det forkert og så er det de fuldfarvede røde? Det tror jeg du har ret i, også fordi din erfaring er større - jeg har bare hørt det et par gange.

     

    Der er lavet en smule forskning på farver på hunde og temperament, men de fleste afviser det. Nogle forskere peger på, at man får noget mere med, når man udvælger fx på farver - noget man ikke kan se eller havde planlagt og at dette kan knyttes til farven. Jeg MENER de konkluderede, at jo mørkere hund og mindre hvidt (melanin) jo større tendens til aggression og vogten... jeg vil gerne se om jeg kan finde den

     

    der er lavet noget forskning i Norge der påviser en arvegang i dårlige temperamenter hos cockere der kan tilbagedatering til 2 røde importer til Scandinavien i 60'erne

     

    men... Det friholder på ingen måde de brogede, for der er virkelig også nogle tilfælde indimellem.

  15. Jeg har desværre hørt meget om cockerens temperament - :( Jeg ved dog ikke om det er sandt... Mørke fuldfarvede især sorte har jeg hørt man skal gå uden om. Er det også dem I har set?

     

    Og før, der kommer en ejer med en, der er verdens sødeste cocker - ingen regler uden undtagelser :) Jeg synes bare tit jeg hører, at sorte fuldfarvede cockere viser aggression og er nysgerrig på om det passer. Jeg ved ikke om det passer

     

    Jeg har verdens sødeste cocker. Faktisk har jeg verdens 5 sødeste cockere, og jeg har dem i farverne sort, rød og Black/tan.

     

    Det er første gang jeg hører en sige de sorte er de værste, for det plejer st forlyde at det er de røde.

     

    De helfarvede ER de skarpeste, men det frikender på ingen måde de brogede, hvor vi også ser temmelig afvigende temperamentet fra tid til anden.

     

     

    Ressourceforsvar er det helt store problem i racen, og der er mange teorier om hvorfor vi ser det hyppigere hos helfarvede end hos brogede. Opdrætterne plejer hurtigt at være friske til at sige det er ejerens skyld, men jeg tror jeg ikke på er hele forklaringen. Jeg vil sige det således at der er linier jeg ALDRIG kommer til at benytte i min avl.

  16. Lige et lille sidespring fra TS tråd, men jeg måtte jo lige kommentere på min race.

    Jeg synes nu at mine er lette at arbejde med, min hanhund, kan godt være lidt ukoncentreret og med springfjeder indbygget, men det er så det, alle tøserne er rigtig super og let lærte, de kommer fra forskellige linier, og uden at træde nogen over tæerne, tror jeg at de welsh'er du nævner at du har set, kommer fra nogle få opdrættere, og at der lige pt er meget opmærksomhed på ikke at hive de linier hjem, der er meget nervøse (selvom nogle opdrættere helst vil lukke øjnene). Jeg f.eks har så den opfattelse som du har af welsh'erne, det har jeg af de engelske springere som er pænt agressive (ikke kun nervøse) og cockere, der gør som sindssyge og har rigtig skidt temperament, sidst oplevet i går.

     

    No worries, jeg er helt enig i din karakteristik af cocker og springer (beklageligvis)

     

    Jeg anbefaler eksempelvis heller aldrig cockeren til nogen 😉

  17. Welsh springeren har jeg også i kikkerten. En smuk hund.. Og den skulle være mindre "flyvsk" end de andre springer spaniels.. Lidt mere familievenlige.. Hvis den også er arbejdsivrig, så kunne det være en god hund for mig... Men jeg ved ikke om den går i en familie med to børn, og dermed måske begrænset tid til træning? Det er måske det, du mener, chr68866?

     

    Men en smuk hund er det altså. Jeg synes bestemt, at MissMqrn skulle kikke på den race også...

     

    Det er nu meget let at lære en Welsh at gå uden snor - betydeligt vanskeligere at lære at gå pænt i snor, hvis den overhovedet ligner andre Spaniels.

     

    Jeg har fungeret som træner i spaniel klubben i 10+ år, og ud fra det udsnit jeg har været præsenteret for, så er welshen den mindst samarbejdsvillige af spaniel racerne (ej, det er løgn, iws'en er værre). Der er meget langt mellem snapsene, bevares, der er ekvipager hvor det bare spiller til 1000, men det er mange "myrer i hovedet" hunde.

     

    Derudover er det en race som har nogle temperamentsproblemer. Ikke de samme som cocker og springer kæmper med (ressourceforsvar) men der er nogle linier det er "bangebukse" og vi har altså også set nogle noget udfarende hanhunde.

     

    Det kam være @Tweesa kan give sit besyv med, hun træner også i spaniel klubben.

×
×
  • Tilføj...