Audrey

Og så kan du udbyde ham til avl efterfølgende :5up:

Nu er det ikke for at forsvare en så lang arbejdsdag, som den strådstarter nævner (hvis det er begge forældre, som arbejder så længe) men er der ikke noget med, at du er hjemmegående? Så har man vel automatisk lidt mere tid til at organisere og i det hele taget nå hvad der skal nåes?

Skønt at høre (at der ikke er noget galt med min hund altså :blink:) Tak for svaret! :5up:

Øh, jah det er vel egentlig ikke et adfærdsrelateret spørgsmål, men jeg syntes ikke lige, at det hørte hjemme under foder eller træning. Jeg oplever, at Audrey har lidt svært ved at komme af med afføringen om aftenen. Hun kan ikke få det hele ud med det samme. Det første der kommer, virker okay, måske en smule blødt i det. Så går hun lidt rundt, og jeg kan se, at hun gerne vil have mere ud. Når det så kommer, er det meget blødt. Jeg er ved at køre hende over på Olivers, så jeg har regnet med, at hun ville få blød mave, men det med, at hun ikke kan få det hele ud i "første forsøg", synes jeg virker lidt mærkeligt. Jeg har haft Audrey hjemme i en uge og hun er 14 uger gammel. Er det noget jeg skal være bekymret over? Er der noget, jeg skal lægge yderligere mærke til? Eller er det normalt?

Jeg synes ikke det er egoistisk. Har på en måde selv været i den situation med min hest, som havde en benskade. Hun led ikke, men jeg ville ikke få et roligt øjeblik, hvis jeg havde givet hende til en anden. Tænk hvis de ikke registrerede de meget diskrete signaler hun sendte, eller hvis hun ikke fik det godt? Hun døde mens hun havde det godt, og det var og vil nok være den allersværeste beslutning jeg nogensinde har truffet! Jeg tuder stadig og fortyder en gang imellem, men det var det eneste der var at gøre. Dyret lider ikke, og man får selv fred i sjælen. Det må da være vigtigere, end at gå og pine sig selv med spekulationer og bekymringer.... Undskyld til trådstarter for OT. Jeg synes også, at I skal finde et nyt hjem til jeres hund. I skal have et skulderklap for at være ærlige, og for at gøre, hvad der er bedst for vovsen, selvom det er en forfærdeligt svær beslutning at tage. :ae:

DU bestemmer dér, og JEG bestemmer her yes?

1: Genial fugl! :5up: 2: Genialt Tju Bang Chokolademand-citat på væggen! :banan: Det er MIG der bestemmer her!

Hun er altså bare så smuk!

Ja, dels er det pga. alle de hunde vi har i Danmark, som mangler et hjem. Men jeg har selv erfaret, at det bare ikke er alle hunde, som man bør fjerne fra gaden. Da vores gamle hund Anton døde, ville vi gerne finde en der mindede om ham, både i størrelse og af sind. Min daværende veninde havde adopteret en græsk hund sammen med sin kæreste, og foreslog mig, at vi kiggede inde på deres hjemmeside. (Hendes hund blev desuden sendt videre, men det handlede mere om, at de ikke havde sat sig ind i, hvilket arbejde der lå i sådan en græsk unghund, og det var klart det bedste for den.) Vi kiggede på hjemmesiden og fandt en rigtig fin hund, som hed Ribo. Han var 1½ år og han mindede rigtig meget om Anton i beskrivelsen. Min mor ringede til hende, som havde den i pleje, og vi aftalte at komme ud og se ham. Vi blev noget overraskede, da vi kom derud. Ud over de to hunde, som var fastboende, var der tre (!) græske hunde i pleje. Det var rent kaos, de styrtede rundt og var meget mere fokuserede på hinanden end på os mennesker. Damen fik lukket de andre hunde ind i stuen, så vi kunne få lidt ro med Ribo, men han kaldte helt vildt på de andre, som selvfølgelig svarede tilbage... Plejemoderen fortalte, at han nok ville tisse op ad møblerne de første dage, men det var helt normalt. Vi fortalte, at vi havde et ca. 1,2 meter højt stakit i haven. "Nå, det kan (og vil) han sagtens springe over" var svaret. Altså en hund, som ville stikke af, hvis han fik muligheden for det... Vi fik lov til at gå en tur med Ribo alene. Han var fuldstændig ligeglad med os. Han havde allerede lært, hvordan man klarer sig på gaden, uden hjælp fra mennesker, og han var ikke interesseret i, at være afhængig af, for ikke at tale om tilknyttet, en familie. Den slags hunde, synes jeg ikke, at man bør fjerne fra det miljø, som de har lært at leve i. Jeg har så ikke medregnet familiehunde, som er blevet sat på gaden, det er selvfølgelig noget andet. Men der er stadig så mange hunde på internater rundt omkring i Danmark, samt hunde der bliver aflivet, fordi folk skal af med dem, og ikke kan få dem solgt, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Og misforstå mig nu ikke, jeg synes det er rigtig flot, at nogen gør så stor en indsats for at redde de hunde!

Jeg vil gerne støtte gadehunde, men jeg vil ikke give penge til, at de bliver sendt til Danmark. Ikke de voksne hunde i hvert fald.

Uh hvor er det altså spændende! :klap: Jeg sad også og håbede på en lille sort. Det er da bare det bedste :hjerte:

Ja det må det da virkelig have været! Håber du finder et rigtig godt hjem til den smukkepige (også den anden smukke pige)

Det er jo et populært navn... Men sikken en ærgerlig grund til at hun skal omplaceres :-(

Hehe, troede lige, at du var kommet til at dobbeltposte dit indlæg, men det er jo to forskellige Sasja'er :stupid: Hun ser rigtig dejlig ud...

I dag har vi været henne og besøge Audreys opdrætter og Mokka-mor. Hun var rigtig glad for at se familien og ikke mindst sin mor, som hun tumlede rundt i haven med i 2 ½ time. De hyggede sig helt vildt! Jeg blev slet ikke ænset, og var faktisk helt bange for, at hun troede hun var "hjemme" igen. Da vi så skulle gå, kaldte opdrætteren på Audrey (hun skulle køre os hjem, og Audrey lå og sov i køkkenet), hun reagerede overhovedet ikke. Jeg stod bagved opdrætteren og da jeg så kaldte på hende, vågnede hun, rejste sig, og kom luntende. Jeg var ved at revne af stolthed! :hjerte: Jeg har også fået flere kys i dag :banan: Jeg tror, at jeg har fundet roden til vores problem mht. andre hunde. Og det er vist nok (heldigvis) mig, der er en rod... Jeg er ekstremt selvkritisk, og synes selv, at jeg stort set ikke kan gøre noget godt nok. Det har ikke ændret sig ved, at jeg har fået ansvaret for en lille hundehvalp. Det, at jeg har stillet for høje krav til mig selv, har måske affødt en usikkerhed, som jeg så har undskyldt, ved at bilde mig ind, at det var min hvalp, som var utryg, selvom det i virkeligheden har været mig, som har været usikker på min rolle i forhold til Audrey. Jeg har ikke været "nervøs" siden i går, da vi mødtes med Hewlett og Ninja og det gik fantastisk! Senere på dagen mødte vi en lille cavalierblanding og det gik også rigtig godt. I dag har Audrey hils på en papillon og den mindste chi jeg nogensinde har set. Pudsigt sammentræf, at der ikke har været nogen ubehagelige situationer, siden JEG stoppede med at køre op (bortset fra at jeg var bange for, at Audrey ville være for voldsom ved chi'en, ejeren var fuldstændig rolig). Nu har det jo kun været små hunde vi har mødt, bortset fra Ninja, som jeg var tryg ved fra start, fordi jeg kender Hewlett herindefra, og det kan godt være, at jeg måske ikke vil være helt lige så afslappet, når jeg møder en af de store hunde igen, men nu er jeg i hvert fald opmærksom på, at løsningen skal findes hos mig selv, ved at se på min egen adfærd, IKKE Audreys. Imorgen skal vi i Bernstorffsparken med Ascha og Thailo. Så kan jeg få en masse gode råd til, hvordan jeg bliver bedre til at takle mig selv i fremtiden Jeg er så taknemmelig for dette forum. Jeg tror virkelig, at jeg ville føle mig fortabt, hvis jeg ikke havde jer herinde at komme til. Det får mig til at føle, at jeg ikke er helt alene, om det at have hund. Så tak alle! :kys:

Sikken et rørende indlæg at læse. Hvor er det bare fantastisk for dig! Det lyder, som om Charlie er mindst lige så heldig at have dig, som du er heldig at have ham. Glæder mig til flere historier. :banan:

Øv øv øv Det gør mig meget ondt at høre. Jeg skal nok have din Preben i baghovedet hvis jeg kommer i forbindelse med nogen, som mangler en dejlig labber..

Vil lejer os gerne ind på det basin! Jeg har aldrig mødt så vandglad en hund, som Audrey. Uuuuh altså hvor er det snart du får den lille tot hjem :banan: Han er bare for dejlig at se på

Taark Hun har nogle sjove ideer om ting og sager :blink:

Arhmen så nogle hundekurvsbilleder da.... :slem:

Det var jeg ikke klar over nej. :5up:

Audrey har en proces, når hun skal ned fra sofaen: Man hopper først ned med forbenene: Så gaber man: Kigger lige på mor: Og så strækker man sig, så man glider stille og roligt ned: Det siger *BUMP* og så er man nede! Må vi se jeres sofahunde?