Ninjamor

Nej, det er ikke svært at forstå. Hvor mange hilsefanatiske hunde møder du typisk på en tur?

Kan man ikke også kalde det egoisme at sparke en fremmed hund fordi man ikke vil have den hen til sin egen hund Bare min umiddelbare tanke...

Det undrer mig stadig at du dårligt kan forlade din hoveddør uden at få løse hunde i hovedet... Som jeg læser det du skriver lyder det som om du nærmest vader i løse hunde? Hvor mange løse hunde plejer der at komme hen til dig på en gennemsnitstur? Jeg kan godt forstå din frustration! Selv bliver jeg ikke frustreret mere fordi jeg har indset, at jeg absolut intet skal forvente mig af andre hundeejere. Da jeg først indså dette hjalp det enormt på frustrationen for selvom jeg ønsker mere hensynsfuldhed, så er tilstandene altså som de er og det kan jeg ene menneske ikke forandre. Det betyder så ikke, at jeg bare smiler og nikker hvis jeg render ind i en hensynsløs hundeejer

En hund som er uregerlig, svær at styre, kan sagtens have et ganske glimrende hundesprog og hilse og omgås andre hunde på bedste vis. At en hund har en ejer som ikke holder den i line - og muligvis ikke kan kalde den til sig - siger intet om hundens evne til at omgås andre hunde. Man kan hævde, at en hund som er vant til at løbe løs og opsøge andre hunde højst sandsynligt har lært en masse om at begå sig i den aktuelle situation og at et negativt hundemøde derfor med stor sandsynlighed ikke vil blive resultatet af nærkontakt med fremmede hunde.

Hvad undskylder du for? Først: Hvor i alverden bor du henne, siden du dårligt nok kan nå ud af hoveddøren uden at blive forulempet af flere løse hunde? Dernæst: Jeg vil ikke, og har aldrig selv villet have at mine hunde skulle i nærkontakt med alt hvad der kan krybe og gå. Dels fordi de ikke skal gå og forvente denne kontakt dels fordi jeg ikke kender alle hunde og deres hensigter. Dette indebærer dog ikke at jeg på noget tidspunkt har behøvet at sparke hunde væk fra mine. Langt de fleste løse hunde er bare nysgerrige og venligtsindede og det irriterer mig med tilfældige møder med disse hunde, men mine store hunde har altid kunne kommunikere sig ud af situationerne. Kommer der en hund som jeg synes ser utiltalende ud, beder jeg den også smutte hjem. Imens er min(e) hund(e) sat af bag mig og jeg går ud mod hunden og puster mig op = Gør min krop rank og stor og taler meget myndigt til den. De plejer at smutte, men det er kun 3 - 4 gange i over 30 år jeg har haft behov for denne taktik. Selv, for mig, uvelkomne møder er aldrig endt negativt. Når jeg har små hunde, bliver disse taget på armen i god tid før hundene møder hinanden, således behøver de små hunde ikke skulle sige fra overfor store hunde. For at undgå tilfældige møder færdes jeg mest på steder med god oversigt og, når det er muligt, på tidspunkter hvor området ikke er oversvømmet af andre hunde. Min erfaring er, at disse utilsigtede møder har styrket mine hunde mere end det modsatte fordi de har lært at håndtere situationen gennem disse møder. Jeg ved ikke, om det sidste du skriver er et spørgsmål til mig, hvis det er kan jeg ikke besvare det og som du nu har læst er jeg ikke selv tilhænger af ufrivillige hundemøder ligesom jeg heller ikke er tilhænger af vold mod hunde hverken mine egne eller andres. Til enhver tid vil jeg forsvare mine egne hunde med alle midler, hvis det skulle blive nødvendigt, men drejer det sig "bare" om en irriterende løs hund synes jeg som sagt det er overdrevet at sparke den. Hvis man vil holde andre hunde væk kan man f.eks. have en opvaskemiddelflaske med koldt vand og et par dråber eddike i og give hunden et pift vand på næsen når den nærmer sig. Det skader ikke og vil få de fleste hunde til at holde afstand. Man kan også kaste en flok godbidder "i hovedet" på den, hvis man hellere vil det.

Se evt. her Back on Track til Hunde. Hundedækken, regndækken eller netdækken.

Straf defineres som påført ubehag som konsekvens af en handling. Når linen ikke er længere fungerer det som når hundens korte line ikke er længere og man går modsatte vej. Dette vil jeg ikke definere som straf og det tror jeg heller ikke en hund vil. I oplæring af "følg mig" med langlinen vælger man naturligvis de steder og tidspunkter hvor belastningen på stedet og på hunden er mindst og lægger således op til succes for hunden. Som jeg skrev nøjes jeg ikke med at trække i linen. Trækket, som er et sejt træk, ikke et ryk, kommer fordi jeg går modsat vej og det får hunden til at se efter "trækket" hvorved den opdager mig i bevægelse væk og kommer med fordi den hurtigt lærer at dette giver den et velbehag i form af aktivitet, godbid, leg eller andet.

Det er bevist igen og igen at straf (ubehag) virker således at det godt nok nedsætter sandsynligheden for at hunden gentager handlingen et stykke tid, men memindre straffen føles rigtig hård, vil hunden, hvis ikke andet foretages på et tidspunkt igen forsøge sig med handlingen. Er straffen så hård at hunden ikke tør gentage handlingen, mister hunden noget tillid til den der straffede den og en del selvtillid hvis straf er en del af dens hverdag og altså anvendes som metode i opdragelsen. Du kan google det eller læse i de bøger jeg har anbefalet andetsteds i tråden. Hvad vil du sige med det? Det er iøvrigt ikke korrekt, der er ikke en samlet opfattelse til hundetræning og opdragelse i DK og masser af stedet samt mange hundeejere sværger stadig til den gamle "kæft, trit og retning" opdragelse og træning. Det handler om at give hunden så meget frihed i de 20m, eller mere, line som muligt. Den skal føle at den har frit råderum over dete areal som spænder over 40 diameter hvilket et pænt meget. Jeg lader ikke hunden stå ude i strakt line og blive opslugt af noget, jeg går den modsatte vej og da hunden er i sele sker der ikke noget ved at den bliver trukket lidt med. Når den har gået et par skridt i min retning bliver den "lokket med" at min bevægelse væk fra den og kommer med. Dette udløser en aktivitet som belønning, en aktivitet som hunden hurtigt vælger til og derfor ikke vil undvære. Ikke korrekt. Du kan læse min artikel "Yes her har været en løbsk tæve!" her på forum. Artiklen er skrevet ud fra oplevelsen med min nuværende hanhund, som bestemt ikke er vokset op med langlinen, men med samme princip jeg bruger i linen - at tilbyde noget der er så interessant at hunden ikke vil gå glip af det. Med mine andre hanhunde har jeg fået trænet fravalg af løbsk tæve allerede fra hvalp, det nåede jeg ikke med Pelle. Det er så ikke korrekt i min måde at arbejde med langline på Det kommer an på din hunds motivation for at få maden. Hvis motivationen er stor nok og han har held med det bare ganske få gange vil han blive ved. Hvis sandsynligheden for at han kan nå et par slik er tilpas stor vil han fortsætte. Han har forbundet din tilstedeværelse med ubehaget og derfor laver han kun stuntet når du er ude af syne. Nogle hunde kan også stå og lytte for at lokalisere ejeren inde de går i gang. Hvis du derimod siger nej og belønner ham med noget for at efterkomme dit forbud begynder han at lære noget andet... Han fik en på lampen for at være nysgerrig eller tage kontakt, hvad hans motivation nu har været. Nysgerrighed og madglæde har ikke samme grad af motivation i sig og derfor kan man med mildere midler afholde en hund fra at komme hen i nysgerrighed end holde den væk fra fritliggende mad. Maden ser hunden jo ikke som andres når det er frit tilgængeligt. Hvem har anklaget dig for misrøgt. Bruger du din lab til rigtig jagt? Jagt kan være mange ting som involverer næse og ben. Det behøver ikke nødvendigvis være den ægte vare for at tilfredstille en jagthund

Det skulle ikke gøre nogen som helst anden nytte end at gøre dig klogere på det du selv luftede usikkerhed omkring. Selv stiller jeg i hundens unge år selv situationer op med forskellige modsatrettede fristelser/motivationer, så jeg ved hvad jeg har med at gøre: Hvad vil min hund helst når der er diverse valg. Det har lært mig rigtig meget gennem årene samt givet en sikkerhed fordi jeg kender min hund så godt.

Jeg tror vi mener det samme: Vende hundens motivation mod dig som adgangsgiver til det den vil, om det så er at snuse til tævetis, opspore et egern eller hyrde er ligegyldigt, men at hunden oplever at det den allermest vil i situationen sker gennem kontakt med ejeren. Ikke som brug i arbejdet med får, men som et middel når der ikke skal arbejdes med får, jages eller hvad det er der synes at nødvendiggøre en "skideballe" Jeg forklarer udelukkende, gennem sammenligning, at et forbudsord ikke behøver være mere negativt end man gør det til. En generel betragtning som ikke nødvendigvis har noget med din måde at opdrage på, men fordi der er blevet skrevet om, at et forbud er negativt og en slags straf i sig selv

Jeg har haft god erfaring med at råbe: "Han smitter!", så kan det nok være folk kan få fat i deres hunde. Jeg vil give dig ret i at tråden har udviklet sig i en kedelig retning

tag det ikke så tungt, du skrev "irritation" jeg skrev "ærgrelse", i sidste ende er det vel ligemeget? Gennem træning kan du få vendt din hunds motivation over på dig, hvis du vil. Det er ikke andet end impulskontrol med efterfølgende belønning med det hunden helst vil. Jeg tror ikke du har forstået det jeg skrev. Et forbudsord kan blive det samme som en fejlmelding og dermed være mere neutral end det ordet indikerer Du kunne jo prøve ham engang og se hvad der sker

Hvorfor mener du de vil være frustrerede hvis de selv vælger sex fra?

Når du taler om "driftstærke" hunde, så ser jeg billedet af f.eks IPO trænede hunde, hvor der tales meget om "drift" og får så den tanke, at hvis man ikke kan styre sin hund pga. "drift" om det så er sexualdrift, jagt eller forsvar, så er historierne om udelukkende positiv træning af IPO hunde stærkt overdrevet :hmm: Bare lidt tankespind.. Du fortæller, at du udelukkende ved at hente dine hunde og for dig selv ærgre dig højlydt kan afholde dem fra at jage, jamen det er da ikke voldsomt og så tænker jeg hvis det at du henter hundene nogle få gange er nok til at flytte deres motivation fra fårene over på dig at det burde også kunne klares også gennem positiv opdragelse. Jeg ser iøvrigt ikke et indlært forbudsord som noget negativt hvis det efterfølges af en positiv konsekvens når hunden efterkommer forbudet. Det behøver ikke være mere negativt end et neutralt "fejl" som mange anvender i klikkertræning hvorefter hunden får mulighed for at forsøge igen.

Okay, jeg troede du talte om løse hunde du møder på turen. Jo den slags hunde er der nok af rundt omkring

Det er jeg helt enig i, både børn og hunde skal have fornuftige, faste rammer og grænser. Der er den forskel, at vi kan forklare børnene hvordan de skal opføre sig, hvad der indbringer irettesættelse og hvorfor og på den måde opdrage dem. Det kan vi med hunde jo kun gøre gennem handling og her mener jeg hvordan vi sætter den situation op, som hunden skal agere i. Når en hundeejer vil lære sin hund en øvelse er det efterhånden helt almindeligt, at øvelsen bliver opdelt i delmomenter. Når et moment sidder tilstrækkelig godt i hunden, f.eks. at hunden 8 gange af 10 uden tøven udfører momentet i den sammenhæng/det miljø momentet er trænet, lægges yderligere en sværhedsgrad på, endnu en osv. til hunden har lært alle øvelsens momenter. Sideløbende træner man momenterne i andre miljøer og med udefra kommende stimuli så hunden også lærer at udføre momenterne der med den sænkning af krav der er nødvendig for at opnå succes. Herefter er det meget almindeligt at kæde momenterne sammen til en hel øvelse og begynde at træne provokationer, så hunden lærer at generalisere øvelsen ud således at hunden kan udføre den til alle tider, alle steder med de provokationer man ønsker og hvis ønskeligt, med andre end ejeren også. Når vi derimod taler om den almindelige opdragelse, bliver der ofte gået frem helt anderledes, bare tag sådan noget som at lære hunden at gå i line uden at trække eller separationstræning. Her er det desværre ofte bare lige på og hårdt. Men for hunden er dette jo også bare adfærd ligesom momenterne i øvelser. Så med andre ord, er det tit sådan at øvelser prioriteres fremfor opdragelse, hvor opdragelsen, i mine øjne, er langt vigtigere at sætte op til succes end øvelser. Man kan altid reparere på en øvelse, det kan være meget vanskeligt at reparere på opdragelsen fordi der er hundens følelser og indre motivation i spil. Ved træning af øvelser påvirker vi udefra hunden til at blive motiveret for det vi ønsker. Derfor er mit syn på opdragelse, blandt andet et sikkert indkald, at hunden skal opleve dette som en 100% frivillig handling. Den skal ønske at komme på indkaldet fordi den ved, at der venter den noget, som er mindst ligeså godt, måske bedre, end det der lokker i den anden ende. Det kræver naturligvis en stor og målrettet indsats af hundeejeren, konsekvens og at man ikke tager det personligt hvis man i en situation synes at blive valgt fra. Det kræver at man stort set kun er fokuseret på sin hund når man er i gang med opdragelsen, så man kan være på forkant og nå at motivere til en anden adfærd end den man ikke ønsker. Eller at man kan nå at time en irettesættelse/vejledning perfekt. Det kan betyde, at man vælger bestemte luftesteder fra i en periode fordi de lige nu er vanskelige at opnå succes i pga. for mange stimuli og fristelser. Dette er naturligvis et valg den individuelle hundeejer selv må tage. Det er selvfølgeligt at man ikke alle steder, altid, kan undgå at kaste sin hund ud i en situation den ikke er færdigopdraget til at kunne håndtere og der kan ske ting man ikke har nogen indflydelse på, der er vi så ude i "brandslukning" og må forhindre at situationen løber af hånden med de forhåndenværende midler for derefter at tage fat på manglen i denne del af opdragelsen. Jeg håber at det giver mening...

Du kan også spørge Ingognito herindefra, hun har nogle gange sporhold ved jeg

Hvad så med hanhunde med en stærk sexualdrift, mener du at hyrdemotivationen er stærkere end motivativationen for at parre når der er en højløbsk tæve i området?

Heller ikke jeg. Hvis vi definerer "Sydsjælland" som syd for Køge, så har jeg boet forskellige steder her de seneste 32 år: Faxe Ladeplads, Vordingborg, Stevns, Svinø og nå ja Falster, som jo egentlig ikke er Sjælland, og har kun meget sjældent oplevet at måtte undslå mig et møde. Men det er da sket. Omvendt har min datter boet omkring Gentofte en hel del år og hendes hanhund kunne sjældent få fred for andres løse hunde, selvom hun havde ham i line. Jeg tror ikke det er geografien som sådan, men mere lokalbestemt, hvordan hundeejere ser på det med løse hunde

Din erfaring stiller jeg som sådan ikke spørgsmålstegn ved, men jeg ser det fra en anden vinkel: Hvis den positive forstærkning man har tilbudt ikke fungerer godt nok, så er den ikke stærk nok at bruge som belønning i den aktuelle situation. Så når du siger at positiv forstærkning ifølge din erfaring ikke er nok til at sikre et godt indkald, så tænker jeg at så har du ikke ramt den rette positive forstærkning. Hvis man skal vurdere om det ene eller andet virker bedst på en hund, må man have prøvet begge dele på samme påvirkningsniveau. Du har ikke ramt en positiv forstærker som påvirker Chino mere end stoppet i langlinen, men den findes. Men indlæringen har jo netop ikke fundet sted! Hvis indlæringen har nået generaliseringsfasen = Hunden har generaliseret sin adfærd til at gælde i alle situationer, så vil den også komme, når der kaldes. Hvis en hund ikke efterkommer et signal i en given situation, så er det fordi den endnu ikke har lært at kunne udføre handlingen i denne situation. Så vil jeg foreslå du læser noget indlæringspsykologi. Indlæringspsykologisk er det ligegyldigt hvad hunden skal foretage sig, når læringen er sket sidder den og skal derefter blot vedligeholdes gennem passende forstærkning. Der er ikke én type indlæringspsykologi for indkald, én for eksempelvis sit og en tredje type for en tredje adfærd. Giver det mening det her? Litteratur som kan anbefales Scott og Fuller - Genetics and the Social Behavior of the Dog Steven Lindsay - Applied Dog Behavior and Training

Ja da. Jeg er "mor" til Pelle og Batman har været "mormor" også, nu er jeg kun "mor" og "farmor" til en kat Det er jo forældrerollen som omsorgssgiver og opdrager man påtager sig når man får en hund, så det ligger lige for. Babysprog er der intet af, det har mine børn heller ikke hørt. Apropos babysprog så var jeg ved at falde sammen af grin i sin tid da min mor og jeg var i bil og min mor sad med vores gravhundehvalp Mimi på skødet og viste hende "muhkøerne" på marken vi kørte forbi Det var nu sødt...

Skal det forstås det sådan at din border collie ikke kan kontrolleres hvis der er får i nærheden? Ikke flabet ment... Men jeg tænker så, hvad gør du/man så i hyrdesituationen hvor hunden skal samarbejde?

Jeg afviser ingens erfaringer hvor ser du det? Jeg kan ikke linke til noget specifikt på indkaldstræning, men der er masser af undersøgelser som går på motivation og hhv. positiv straf og positiv forstærkning. Stort set alle bøger om indlærings- og hundepsykologi kommer rundt om dette. Hvis straffen er hård nok virker den, det er også beviseligt, men medmindre hunden som straffes kører ekstremt højt i straføjeblikket, vil hunden på et tidspunkt igen forsøge sig med den handling den blev straffet for. Jo højere hunden kører des strengere straf kan den klare og bagefter virke upåvirket. Et eksempel er den gammeldags tvangsapportering på meget ivrige jagthunde. Der var selve jagtlysten så høj at straffen gled i baggrunden og hundene derfor udførte deres job og så, stort set, glade ud samtidig.

Her I Faxe Ladeplads oplever jeg hensynsfuldhed og da jeg boede på Ore Strand i Vordingborg, hvor der også færdes mange hunde til daglig, oplevede jeg kun sjældent en hund komme hen uden aftale. Så tag kun sydpå