Ninjamor

Du har roterende fis i kasketten! og velkommen i klubben D. 23. maj 2003 sagde Rasmus farvel, snart 9 år siden. Hvis vi ikke kan mindes vore hunde hvad skal vi så med dem

Du kan ikke køre det du ser som faderens manglende tagen ansvar af på datteren, det er ikke rimeligt!

Det må være meget forvirrende og hårdt for en hund at blive afvist for at udvise normal hundeadfærd

Nå men tilbage til myten om lederskab... I går så jeg et program med Cesar Millan. Denne gang var det en mindre hund, muligvis blanding, lignede noget henad en dansk svensk gårdhund. Hunden kunne ikke være alene hjemme og da jeg ikke fik starten med så jeg ikke om der var andre problemer med vapsen. Hunden mangede helt klart "lederskab" i Millans øjne men også motion. Hunden blev cyklet med og kom af med en masse energi. Datteren i huset, hun har vel været 11 - 12 år, hjalp til med motioneringen og cyklede med hunden. Det fik hun ros for, og Millan fortalte hende at hun nok skulle vokse op til at blive en rigtig alphahan! Alenetræningen foregik ved at hunden blev isoleret i et mindre værelse, hvor den havde sin kurv og et ben at tygge i. Mor og datter skulle være i huset også, lige så musestille. Når træningen var færdig og hunden skulle ud, måtte den ikke bare gå ud af værelset når døren åbnedes, den skulle pænt vente på tilladelse fra lederen og døren skulle kunne stå åben et pænt styke tid uden mor og datter synlige for hunden, før den måtte komme ud. Straks den lagde an til at vise hengivenhed skulle den have Millans "Schhht" lyd, hvilken den reagerede på ved at se utryg ud. Da den så Millan gik den pænt udenom ham. Efter nogen tids træning på denne måde var hunden blevet klar til at være alene hjemme i et bur. Millan kom med en transportkasse af en størrelse så hunden kunne være i den og muligvis, men jeg tvivler, vende sig rundt. Ejeren spurgte til burets størrelse og Millan forsikrede hende om at hunden ville have det bedst i denne størrelse bur så den ikke skulle forholde sig til noget og da den alligevel skulle sove, var der ingen grund til at give den et større bur. Et lille bur = tryghed, alt krydret med Millans lederskabsteori og det hele blev slugt råt. Så meget vrøvl en lille hund skal finde sig i!

Vi taler forbi hinanden, og der skal svares på direkte spørgsmål før der dannes et billede af jer som par, men nu ser jeg at du har et hav af trænere og andre på sagen, så derfor er der ingen ide i at jeg spørger videre. Held og lykke med projektet

Det er muligt de/vi mest forbindes med træning, men det er gennem træningshold de/vi har størst indflydelse fordi der er flere hundeejere gennem hænderne over en længere periode og det er derfor på træningskurserne man virkeligt kan rykke ved hundeejernes holdning og deres syn på hunde. Det har du helt ret i. Hvis det ligeså meget er det sociale hudeejerne kommer efter, får de mere i en klub hvor det er kotume at man drikker kaffe efter træningen. Derfor skal folk også være klar til at ville rykke, hvis vi professionelle virkeligt skal nå ud. Guru betyder jo læremester, men folk lægger noget mere i det, uanset er det ikke selvritikken der trykker når man selv kalder sig for guru. Det skulle nogen lige gøre her i DK som kom Jante da ellers på arbejde Interessant alligevel. DcH gør det jo også. Vi har i mange år haft uddannelsesudvalg som hellere tager en udenlandsk underviser ind og betaler kassen for det end tager en af de mange dygtige og billigere danske undervisere her er. Indenfor DcH selv har vi mange dygtige hundefolk, men det er ikke lige så eksotisk som at få underskrevet sin kursusbog med en norsk, engelsk eller svensk underskrift Mig undrer det at en forening vil, og får lov til, at bestemme hvilket udstyr der bruges så længe dette ikke skader hunden. Klubben har ikke hånd- og halsret over medlemmerne, de kan for eksempel ikke eksludere et medlem fordi vedkommendes udstyr ikke er som det anbefalede. Så hvis jeg var i din situation, Brittagarly, ville jeg troppe op med min hund i sele og så udfordre argumenterne mod at bruge sele I en forening her på Sjælland var det forbudt at bruge godbidder i hvertfald i en periode på 20 år hvis ikke mere. Samme forenings bestyrelse "glemte" at tilbyde trænerne de kursustilbud de fik. I mange år så vi ikke trænere fra denne afdeling på kurserne. Sådan en lukkethed vil naturligvis kunne spores i træningen.

Hvis du nu glemmer alt om konkurrence lige nu og ser denne udfordring, ikke som træning, men som træning i at træne... træning i samarbejde og så tager den derfra? Jeg er slet, slet ikke indover at sætte ham i bilen som "straf" for noget du ikke fik lært ham, af flere årsager. Træning er en social begivenhed og skulle gerne være positivt for jer begge. Allerede tanken "hvis du ikke tilbyder samarbejde kommer du i bilen" er negativ" og kan meget nemt påvirke dig negativ + din unghund aner ikke hvad der bringer ham i social isolation, hvilket kan skabe stor frustration og øge hans piben. Når en hund ikke håndterer den situation man har sat den i er det fordi den enten ikke kan, eller vitterligt har opvejet fordele og ulemper og valgt at ikke at ville. Det tror jeg ikke på med en ungund som din og selvom det var sådan alligevel er der stadog straftanken som vi ikke kommer så langt med at udmønte sig i straf i virkeligheden. Hvilket signal giver du når du ønsker han skal tilbyde adfærd? Har han lært et stopord eller har du bare sagt "nej" i situationen? Hvorfor synes du det er slemt at du har haft sagt nej til ham Noget andet, hvad er anledningen til at han skal trænes ved selv at tilbyde adfærd? Lige nu fungerer det ikke og så kan man altid analysere om det er hunden eller klikningen der ikke virker. Hvor mange adfærd er du alt i alt i gang med at træne? Ja, se at få nogle øvelser under stimuluskontrol hjemme så du har noget at hjælpe ham med på træningspladsen... Jeg spørger så meget for at få et billede af jer

Jeg er fuldstændig enig med dig, det er næsten dødfødt at lære en hund med overskudsenergi at tæmme den energi og koncentrere sig om at gå pænt og det er at gøre det vanskeligt for hund og ejer at sætte hunden i den situation. Der er så den mulighed at man giver længere line og, hvis fysikken er til det, løber noget frem og tilbage på fortovet, i en baggård eller hvad man har af muligheder og får løsnet lidt op for posen før træningen starter. Er hunden voksen nok, og man tør, kan man cykle lidt med den først eller man kan lege vildt med den forud for turen, så man dels får noget kontakt dels så hunden får brugt lidt energi.

Hvordan har du opdraget ham, også operant eller hvordan? Hvilke grænser har han fået opsat og hvad kan du stoppe ham i ved et "nej" eller andet stopord? Det er til at gå i spåner over at høre på konstant piveri så jeg forstår dig sandelig godt! Hvis kravene ikke er for høje i situationen er det en uvillig hund du har, der er jo kun de to muligheder. Enten vil hunden samarbejde eller også vil den ikke - eller kriterierne er sat højere end hunden kan honorere... Som jeg læser markeringen er du inde på et fejlspor her. Hvis din hund må 100% selv om hvad han vil tilbyde, bare han tilbyder noget, så har du spillet alle kort over på hans hånd, han kan selv beslutte hvad han skal. Jeg vil ikke ind på en "hvem bestemmer" diskussion, det er ikke det, men hvis han aldrig har lært, at der er noget som kræves af ham, ser han det hele som et tagselvbord og fatter ikke en bjælde af det, du forventer af ham. Eksempel: Hund piber og ser på hvad der sker omkring den. Ejer venter og i samme øjeblik hunden ser på ejer belønnes den. Dette gentages og ejer mener efterhånden kravet kan øges til længerevarende kontakt, men hos nogle hunde fungerer det bare ikke sådan som bogen siger. Nogle hunde opfatter i stedet at de kan stå og kikke på det de vil, de skal nok blive belønnet når de gider se på ejeren, der er altså tid nok til det hele set fra hundens synspunkt. Hunden oplever at den kan få begge dele: Fri til at kikke alt det den vil + belønning når den vil have det... Giver det mening? En anden ting er at piveriet sagtens kan skyldes hans frustration over ikke at blive forstærket eller vejledt. Han kan tro han tilbyder adfærd ved at pibe og kan blive smækforvirret over den manglende forstærkning. Jeg ville bede ham udføre nogle øvelser der allerede er under signal så der skabes en mulighed for succes hos jer begge. Derved etableres en god kontakt. Beløn hjerteligt og stort, gerne overdrevent stort, så det virkelig gør indtryk. Efter nogen træningstid med repetitioner at det han allerede kan ville jeg give signal til at jeg ventede på at han selv fandt på noget at tilbyde og belønne det mindste. Som du beskriver træningssituationen nu er der ikke lagt op til succes og det er en skam for jer begge.

Jeg var lige inde på "guruens" hjemmeside og ser han lyder som en irsk Cesar Millan... Mht at forsvare sine standpunkter så render vi stort set altid ind i at de der har den gamle holdning til "lederskab" ikke vil acceptere argumenterne. Så man kan også sige: Så længe de der har den gamle holdning til "lederskab" ikke godkender videnskaben som argument, kommer vi ikke længere.

Velkommen til Går din hund i sele eller halsbånd? Det er vigtigt at få klarlagt årsagen til at Wattson trækker. Som en anden spørger: Hvad er det han vil? Han trækker af en årsag.. Er du helt 100% sikker på at din kæreste er konsekvent med ikke at lade Wattson trække? Jeg spørger fordi rigtigt mange mænd desværre får modarbejdet træningen ved at lade hunden trække. Mænd kan ofte holde til trækket og gør derfor intet ved problemet, så tjek det lige Det ses ofte på træningspladsen at manden vil have konen til at øve "gå pånbt" fordi han ikke selv har problemer. Når jeg så beder manden øve foregår det men helt stram line og en hund som trækker, men bare ikker kan kommer frem ved det. Der er hos hunde en refleks (thigmotaxis) som fungerer når hunden fysisk imod sin vilje bliver holdt tilbage. Refleksen får hunden til at arbejde på at komme den modsatte vej, direkte væk fra trækket i linen og hunden lægger samme styrke i trækket som personen holder imod med i linen. Derfor, blandt andet, er det en rigtig dårlig ide hvis man bare holder igen. Em cocker er megatung at holde, hvis den trækker! Hvis du har mulighed for at køre hjemmefra i bil, hen til områder hvor du kan have ham i lang line, i sele, kan du i en periode helt undgå at han trækker og derved få brudt mønstret. Vil han heller ikke have godbidder hjemme? Hvis han vil, fortælle det hvor opkørt han bliver i gåsituationen og den ophidselse skal elimineres før han kan belønnes ude på tur. Øv signalet "gå pænt" eller hvad du vil sige hjemme i lang line og vha. lækre godbidder. Signalet skal læres så godt at Wattson reagere på det første gang han høre det. Muligvis skal du give godbidder hvert skridt, men det er i så tilfæde der han er og der han skal mødes. Hold aldrig tilbage i linen så der kommer træk i den, men vent uden at kalde på at Wattson vælger at følges med dig hjemme/undenfor og beløn stort. Jo sværere en adfærd er for en hund des større og længerevarende belønning skal der gives. Øjenkontakt øves også hjemme til det sidder lige i skabet og er under signal "se op" eller hvad du vil sige. Lige efter en træningsseance med øjenkontakt og huggeøvelser trænes "ud af døren": Døren åbnes på klem uden et ord. Ved første skridt Wattson tager mod døren lukkes døren hurtigt foran ham. Døren åbnes ige straks han er gået tilbage. Lukkes når han går imod den. Sådan fortsættes til han søger øjenkontakt og straks åbnes døren igen og du træder hurtigere end ham ud og inviterer ham med. Du kan læse hele proceduren og meget mere om hunde der trækker i min bog "Sjov på turen med din hund" som kan lånes på biblioteket eller købes. Det gælder om at skabe et gå tur mønster som Wattson kan se en fordel i. Derfor er det en god ide at lægge en masse oplevelser tæt, meget tæt, på ruten, så han får oplevet at du igangsætter en masse gode og spændende aktiviteter for ham, når han bare er lydhør. I starten skal han være på næsten konstant så oplevelserne nærmest kommer flydende, med tiden kan der lægges lidt mere afstand mellen oplevelserne. Giver det mening?

Mindre dyr end hunde bliver også aflivet, ligesådan med nyfødte dyr. I princippet interesserer alle dyrs velfærd mig, så naturligvis har jeg andre dyr end hunde med Dejlgt at være tilfreds med sin dyrlæge

Det jeg ville frem til var, at jeg næppe kan tro de fleste ville aflive smådyrene ved at lave et royalistisk svineri med dyremos ud af det ved at skyde dem...

At selv om vi ikke er i et stramt hieraki så har vi en vis status, altså hvordan hunden opfatter os ift. sig selv, hos vores hunde. De kan "se op" til os og ønske at gøre os tilpas og vil da vise passende underdanighed i samværet med os. Ikke krybe og ikke være usikre, men bare vise de dæmpende signaler som en hund viser en ældre hund som den har en god og respektfuld relation til.

Sådan har jeg kun set nyfødte katteunger blive aflivet, men først efter de var bedøvet helt af den første medicin. Grim oplevelse for dig og kattene

Det er meget dyrt, altså Reeses pris, hvis det er for træning på hold.

Nyfødte killinger, hvalpe, kaniner og hvad har vi her kan man vel ikke skyde en kugle for panden uden at lave mos af dyret - og kræver ret til at bruge våben

Hvis det er ok selv at aflive sine dyr, nyfødte som gamle, så melder spørgsmålet "hvordan?" sig. Hvad er acceptabelt? Min tidligere genbo smadrede hundehvalpe, eller rettere han fik sine teenagesønner til det, op mod en staldmur, nogle drukner killinger og hvalpe. Hvis hjemmeaflivning skal gøres af hunde/katteejeren hvordan skal det så foregå? Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en tilfredsstillende måde at gøre det på

Nu kan jeg ikke citere det du skrev om lederskab til DKW da du har skrevet det ind i hans tekst, men jeg anser mig overhovedet ikke for at være "hundetræner" for mine hunde ligesom jeg heller aldrig anså mig for at være "børnetræner" for mine børn Jeg ser derimod mig selv som en opdrager og omsorgsgiver for både børn og hunde. Hvis jeg f.eks. tænker "træning" om min hunds hvalps daglige opdragelse til kunsten at begå sig i forskellige situationer og miljøer, bliver det altfor klinisk for mig. Jeg har jo følelserne med i opdragelsen selvom jeg ikke pussenusser, ynker og alt det andet "føleri" og godt kan træde lidt tilbage og bare iagttage for at lære. Lederskab er for mig at tage ledelsen, føre an i afviklingen af en situation, at vejlede mine hunde i hvordan de helst skal opføre sig. Ikke at vente på at mine hunde selv må handle i en situation de ikke mestrer og på den vise at jeg beskytter dem og at de kan forvente dette fra mig. Jeg er også leder i situationen, når jeg begrænser mine hundes fri og uhensigtsmæssige adfærd og sætter grænser for hvad jeg som individ vil tolerere. Jeg anvender ikke begrebet lederskab, men hvis jeg gorde, er det ovenstående jeg lægger i det.

Jeg ser det helt klart som underkastelse (positiv respekt) og brugte bevidst provokerende ordet, når vore hunde hilser på os med det vi opfatter som glæde. Ser man på, hvordan hunde typisk møder en hund som "rangerer" lavt under dem, er det typisk ikke de ældste og mest erfarne, sevlsikre hunde som hilser, men dem som bliver hilst på. Hvalpe og unghunde f.eks. vil typisk indynde sig gennem aktiv underkastelse (slikke i mundvige mm.) vi ser det jo dagligt på gader, i parker, til træning osv. Det bringer mig til en udløber af emnet: Underkastelsesforskrækkelse! Nogle hundeejere vil absolut ikke høre tale om at deres hund underkaster sig ejerens dominans. Som om man vil være helt lige. Nogle hundeejere bliver oprørt over at hunde viser ejeren dæmpende signaler, men begge dele er en helt naturlig del af hundes adfærd overfor andre hunde og overfor mennesker. Det er graden af disse adfærd, samt i hvilken sammenhæng de vises, der ind imellem kan bekymre, synes jeg, men selve adfærdene er okay...

Prøv her http://www.wendyco.dk/ der køber jeg, jeg ved ikke om de har det du skal bruge, men jeg ved, at de har mere end det fremgår af deres hjemmeside så det er nok sikrest at ringe ellers kan du købe det fra udlandet

Har du haft sat ham i line og holdt ham på skødet, så han ikke kunne trisse rundt? Ofte skal der ikke mere til

Underkastelse behøver ikke være de store ting som at krybe mv. Slikken i dine mundvige, piben, "trampen" med forbenene mv. og sådanne andre langt mindre adfærd er jo også aktiv underkastelse i det små, selvom dette begreb har en negativ klang for nogle. Jeg har kun ganske få gange mødt hunde som ikke viste underdanig adfærd i en eller anden grad i hilsesituationer med deres mennesker uden at dette har været negativt.

Man skal måske også tænke lidt over hvad det egentlig er hundene gør når de hilser på en: De viser aktiv underkastelse omend i mild grad, så er det en "hyldest" og en bekræftelse af den status de har givet os når de hilser på os. Derfor blandt andet står den gammeldags holdning om at hunde ikke må hilse når man kommer hjem i direkte modsætning til begrundelsen. Pelle hilser også helhjertet selvom jeg kun kort har været væk. Har jeg været væk i længere tid bliver han helt rundt på gulvet når jeg kommer hjem - og jeg returnerer hans "hyldest"

Jeg vil så lige rose hende for en ting i de 4 programmer: Hun fik en familie til at tage kvælerkæden af deres hund og erstatte det med et bredt læderhalsbånd :banan: