Ninjamor

Nåe hvor er han dejlig! Det tyder på usikkerhed de ting du har fortalt, så med lidt held og ingen dårlige oplevelser retter det sig selv

Jeg er fuldstændigt enig i at det er for dårligt at man "skal" finde sig i sådan noget. Jeg ser bare realistisk på det, ligesom jeg gør i trafikken = Jeg er muligvis omgivet af idioter eller tankeløse personer, derfor vil jeg ikke holde på min ret for enhver pris. Det er for hårdt hvad hundene angår og det er potentielt farligt hvis jeg gør det i trafikken. Jeg har så påtaget mig opgaven som hundens advokat, her og i andre problemstillinger Jeg er sådan set også ligeglad hvad andre ser mig gøre hvis f.eks. jeg stod med en skruphys hund, hvad Pelle var som ung, der tænker jeg bare på at han ikke skal være i den tilstand og er jeg nødt til at råbe for at nå igennem så er det det der sker. Også med andres hunde hvis der opstår en potentielt farlig situation. Folk kan sige hvad de vil, min mås er koldere end sydpolen. Men jeg personligt ville ikke sove godt om natten hvis jeg havde været årsag til skader eller smerter på en fremmed hund når dette ikke var i absolut nødværge. Hvad andre gør må de jo selv om, men jeg vil da gerne vende emnet... Jeg kan bare ikke følge tankegangen at du for totalt ukendte hundeejeres skyld hellere losser en tilstedeværende fremmed hund end forsøger at aflede den. Min hjerne kan ikke komme over i den kasse hvor det mest logiske i den mavnøvre findes Der er naturligvis en risiko. Omvendt er det min erfaring at hunden som egentlig bare vil hen og sige hej nemt lader sig aflede. Mens den æder gufferne forsvinder man og hunden vil da optimalt set få øje på noget andet eller måske endda se sin ejer og løbe væk fra stedet. Det kan du lige så lidt vide som du kan vide at den hund du råber efter og evt. sparker ikke bider dig. Nogle hunde vil være ligeglade med godbidder og nogle hunde kan reagere aggressivt på råb og spark. Ja, men du kunne kaste hele frolics eller kødgodbidder. Hele eller halve frolics er ikke krummer... Eller du kunne bruge den vandflaske med et par dråber eddike i. Det skader ingen vegne. Hvis hunden er på diæt er jeg kold overfor det, vil ejeren ikke have fremmede giver godbidder er jeg endnu koldere for vedkommende som lader sin hund løbe så frit at den kan komme hen til andre hunde må vide at den også kan finde alt muligt junkfoder og gnaske i. Vedkommende må også vide at h*n ikke kan kontrollere hvad andre mennesker gør, blandt andet muligvis at fodre hunden. Det er et valg hundeejeren allerede har foretaget ved at lade hunden løbe så frit. Selv undgår jeg hellere en irriterende og frustrerende situation ved at aflede med en håndfuld kødboller hvis det skulle være. Jeg har gjort det få gange på ture og mange gange til træning i Søndermarken. Men man skal vælge at det er den vej man vil gå for ikke at blive irriteret over man nu skal rende og give godbidder for at kunne gå i fred. Absolut! Der er desværre bare ikke så meget almindeligt hensyn mange steder og det er det jeg har taget konsekvensen af for derved har jeg kontrol over situationen (eller mere kontrol) og dermed langt større indflydelse på min hunds oplevelser. Jeg er så heller ikke bleg for at give en hundeejer en røffel, hvis vedkommende ikke har styr på sin løse hund. Men jeg bruger altså den med at råbe "han smitter" hvis jeg vil undgå nærkontakt og det har virket hver gang. Citronsaft eller en stærk vand/eddikeblanding må være rigtigt ubehagelig og nok også skadeligt for øjnene. Det er jo syre. Dog tænker jeg at en håndfuld grus/småsten kommer med større hastighed end en stråle vand og derfor kan gøre større skade Okay, det gør jeg så og der er så ingen grund til at koge mere suppe på den ben, andet end det sidste pip: Ubehag kontra skade... En uret gør ikke den næste bedre og man kan sige at ansvar forpligter Men okay, vi har begge to luftet vores synspunkter og du skal have tak for at holde en pæn tone :5up:

Om du kaster guffer ud til hunden, så den faktisk ikke kommer hen vil dig, eller nærkontakten bliver etableret så er belønningen en realitet i begge tilfælde. I første tilfælde bliver hunden belønnet for at lade sig aflede og skifte motivation fra at ville hilse til at ville spise, i den sidste situation belønnes hunden netop for at komme hen til en fremmed hund også selvom du efterfølgende sparker den. Men det er da ikke din opgave at opdrage på, altså tænke i belønning, andre folks hunde og hvad skader det at aflede hunden? Du kan da være ligeglad om andre folks hunde evt. føler sig belønnet. Jeg får den tanke at det mere er at du indædt har bidt dig fast i det negative i situationen og ikke vil give dig en tomme... Det behøver du heller ikke overveje, det er et valg du tager. Hvordan tror du så du vil have det, hvis du kaster grus/småsten og rammer hunden i øjnene? Vil du ikke være ked af det? Det er jo ikke livsnødvendigt forsvar, men et valg du foretager ml. harmløs afledning og at gøre mulig skade på en hund.

Prøv evt med suppekødboller og "smør" 1/4 på træstammen og vis hende den. Du skal være meget opmærksom på at sådan et træ kan være gennempisset af hanhunde og så vil hun naturligvis ikke stå i græsset tæt ved eller spise fra træet. I stedet kan du prøve at lægge gufferne på blade på buske og spidde dem på enderne af kvistene på buske og så vise hende dem. Hvis hun viser ligegyldighed kan du selv "spise" dem. "Uhm, IHH, ummenumme" mens du fokuserer på godbidderne og ignorerer Bella. Det plejer at gøre hundene interesserede Hav legetøjet med hver gang du går, så Bella får ændret sine vaner på turen og vælger dig til. Dette kræver konsekvent handling af dig, så hun oplever at du altid gør nogle bestemte ting. Når hun har fået den oplevelse godt ind på rygraden, kan du begynde at kræve mere og mere kontakt og småøvelser mellem belønningerne med legetøjet Du kan også prøve at "tage stand". Det gør du ved, uset af Bella, at droppe en godbid lige ved dig og herefter bøje dig ned over den og STIRRE meget intens på den. Igen "ummenumme, ih og åh" men aldrig, aldrig kalde på hende. På et tidspunkt opdager hun din interesse og kommer hen og finder godbidden. Herved oplever hun, at når du interesserer dig for noget er det også af interesse for hende. Da du ikke har kaldt på hende får hun en oplevelse af, at hun hellere må være opmærksom på dig og så får du kontakt med hende. Kalder du, behøver hun ikke være opmærksom og dermed heller ikke holde kontakten til dig. "Stand" fungerer bedst når hunden et lidt på afstand så den rigtigt ser ens positur. Øv det derfor gerne hjemme mens hun er løs eller sæt en 5m (fast) line i selen.

Det skal jo nok ses for at du kan få den bedste vejledning. Hvis hun er vant til at lege godt med fremmede hunde burde hun ikke være forvirret eller "snakke forkert". Men lad dig vedlede af de andre små hundes reaktion. Hvis de er ligeglade er der intet alarmerende i hendes adfærd bliver de irriterede eller utrygge er hun "for meget" og skal irettesættes af dig. Jeg ville ikke lade hende hilse på tilfældige hunde og heller ikke i line, da linen kan have en uheldig påvirkning. Det samme kan du hvis du er for tæt på hende. Hun kan enten føle du bakker hende op eller hun kan føle sig hæmmet af dig. Begge muligheder er ikke godt for hende når hun udviser den adfærd. Hvor mange hunde møder hun og hilser på på en gennemsnitstur og er der forskel på hendes adfærd overfor den første hund hun møder og de efterfølgende?

Dum oplevelse, jeg ville også være blevet rasende. Der er andre mulige tiltag mellem at være den venlige og den sure, du kan f.eks i stedet for at sparke en fremmed hund væk give den et sprøjt vand i hovedet og samtidig råbe til ejeren "min hund smitter!" eller "min hund bider hvis din kommer herhen!" Det er meget muligt at din hund oplever at du tager affære så han ikke selv behøver gøre det, når du råber en hund væk eller losser til den, men det er mindst lige så muligt at han oplever dig som aggressiv overfor fremmede hunde og at dette forstærker hans egen aggressivitet. Tilføjelse: Ser nu at mit indlæg stort set er ens med det ovenover...

Velkommen til De hunde Chelsea plejer at omgås er de væsentligt større end hende? Både Chelsea og de hunde I møder er i snor ikke? Det du beskriver lyder som usikkerhed. Hvad sker der hvis du ike lader hende gå rundt om den anden og vigtigst: Hvordan reagerer de andre hunde? Ofte hvis man er usikker på hvad der sker i en hund hjælper det at se modpartens reaktion, som kan fortælle hvad den ser og hunde er langt dygtigere til at læse hunde end vi er Har hun forresten været i løbetid?

Dobbeltpostet

Velkommen til Hvad hedder vapsen? Der er flere mulige årsager til koprofagi, som det hedder i fagsproget, når en hund æder egen eller andres afføring. Hvis tæven har gjort det mens hun ammede hvalpene får hvalpene lugten af afføring ind med modermælken, så at sige. De bliver positivt præget på afføring og lærer at forbinde det med føde. Hvis tæven og hvalpene har opholdt sig på for lille plads så tæven har måtte holde pladsen ren for afføring, oplever hvalpene også at afføring skal spises. Hvis renlighedstræningen har været hård kan hvalpen gennem dette lære at der skal ryddes op, så ejeren ikke opdager afføringen. Ifølge undersøgelser (Steven R Lindsay) har mangel på forskellige stoffer ikke den store betydning for udvikling af adfærden. Sult heller ikke, men det må ikke udelukkes at disse faktorer kan spille ind. Ejers reaktion når hvalpen gør det, hvis h*n viser vrede kan af hvalpen tolkes som at afføring skal fjernes for at undgå denne vrede. Stress kan få hunde til mange sære ting og især de adfærd de i forvejen er disponerede for at udvise. Du kan borttræne det dels gennem positiv påvirkning f.eks. have hvalpen i line og når en viser interesse for en træningslort aflede med noget som er 100 gange bedre f.eks. en suppekødbolle eller andet lækkert med kød i, og allervigtigst: I en lang periode konsekvent gøre helt rent hvor lorten har ligget og evt sjaske lidt eddike på til at tage resten af lugten og give hvalpen afsmag for at slikke på stedet. Nogle har rigtig god effekt af at give hunden et tilskud af ananas. Jeg kan ikke anbefale det råd, hvis du støder på det, som går på at give tilskud af "det 3. krydderi" (mononatriumglutamat, MSG) som er en smagsforstærker med uheldige bivirkninger.

Det er desværre rigtigt og det passer også alt for godt i menneskeverdenen På et tidspunkt bliver mange også trætte af en altid krybende og "klynkende" person og siger noget til ansigtet af vedkommende. Jeg tror, det er Steven R. Lindsay som beskriver fænomenet hos fritlevende ulve, hvor en ulv som konstant viser voldsom aktiv underkastelse på et tidspunkt vil indkassere røvfuld af en ellers godmodig og overbærende selvsikker "overulv" netop i underkastelsessituationen.

Vi kom jo væk fra de tilfælde der er beskrevet i denne tråd, da jeg spurgte til forskellige situationer for at få en uddybning af begrebet "overfald". Du skrev Jeg talte ikke om provokation på afstand med i møder og ved passering (den hund jeg holdt) Jeg har samme oplevelse og vil ingenlunde forsvare mobbere, det kalder jeg dem, de ødelægger alt for meget for de hunde det går ud over og det er ikke i orden. Det jeg ville var, at vi i tråde som denne kunne blive enige om begrebsdefinitioner, så vi taler om det samme. Det gør vi jo tydeligvis ikke og så er det ved at være som med de medier vi altid skriger efter fordi de bruger alt for stærke ord i deres beskrivelser af netop overfald og skambidning.

Okay så. Hvordan ser du så på opdragelse af en ungund som er vel fremme i skoene, hvor en voksen hund en dag får nok og i en situation hvor den unge vedvarende er oppe i hovedet på den voksne, vælter unghunden omkuld, står hen over den og kræver passiv underkastelse. Så må det også være overfald? Jeg kan ikke være enig. Den unge hund har et valg - at underkaste sig eller risikere en afklapsning i denne situation... Den vælger selv Ved hundemøder/hundeleg har jeg gennem årene set en del af denne type grænsesætning. Det foregår og jeg opfatter det overhovedet ikke som overfald, men som et led i den igangværende kommunikation mellem to hunde. Vi er så hurtige til at bruge de store ord, f.eks. overfald, men vi ved ofte kun lidt, eller intet, om hvorvidt den tilsyneladende overfaldne hund i disse nærkontaktsituationer, som kan starte op som leg/kikken hinanden an, er den som starter det hele ved at provokere på en måde, vi ikke ser i farten. For år tilbage havde vi i klubben en retriever, som de andre hanhunde ikke kunne fordrage. Jeg undrede mig fordi jeg ikke kunne se han provokerede eller gjorde noget forkert. Det undrede mig også, at det var stort set samtlige voksne hanhunde, som viste uvilje mod ham. Lige indtil en dag jeg skulle holde ham for min træninggskammerat og jeg der kunne mærke op gennem linen at han stod og knurrede, mens han, tilsyneladende, stod afslappet og kikkede på de andre hunde. Han stod simpelthen og lovede øretæver til de andre.

Passiviteten (hunde) kommer som regel først efter modparten har sagt fra/irettesat. Den grænsesættende hund vil så typisk fastholde den underkastende hund et stykke tid ved bare at stå over den og muligvis knurre. Nu har mødet udviklet sig som beskrevet, en hund ligger i passiv underkastelse en hund står over den og truer den mentalt til at blive i sin underkastelse. Vi har en passiv og en aktiv hund. Så skulle dette være et overfald efter din definition? Isåfald sker der daglige overfald hunde imellem

Du skal "have fat i" Bella mentalt før turen starter. Lav gerne en masse sjove øvelser lige inden turen og fortsæt lige når du er kommer ud af døren. Hvis Bella allerede der slår fra, går I ind igen lige med det samme og fortsætter øvelserne derinde. Ud igen på samme måde og ind hvis hun igen vælger dig fra. Sådan kan du såmænd gerne fortsætte en hel eftermiddag hvis det skulle være. Det er vigtigt hvis man vil have kontakt at man dels tilbyder hunden noget den ikke vil undvære dels kontrollerer den situation man sætter hunden i. Det kan du gøre på denne måde. Du får signaleret at Bella kun kan komme på tur ved at samarbejde med dig og gør hun det sørger du for underholdning af den fede slags Mht. at du kan stå og vente til hun får snust færdig, så får du spillet alle esserne over på Bellas hånd på denne måde. Hunde gør det de vil når de kan få mulighed for det. Naturligvis Hvem gør ikke det. Du kan bruge hendes snuselyst til at fremme samarbejdet ved ikke at give dig en tomme før hun har søgt øjenkontakt, som hun jo allerede har lært. Bare stå og vent til hun bliver træt af det og kikker på dig. Straks skal hun have lov at gå hen og snuse. Giv hende al den snusetid på stedet hun vil have, men gå ikke videre fordi hun gør det! Vent igen til hun tager øjenkontakt. Straks går I videre. Ved at give Bella det hun allerhelst vil have i situationen - snusepletter, bliver du meget værdifuld i situationen og det lærer hun hurtigt, hun er jo af en intelligent race. Jeg vil lige slå et slag for DcH's Ungdomslejr, som er for alle unge ml. 12 og 18 år. Det er en uge i eget telt med hund, hvor der hygges, øves, grines,undervises i"hund" af kompetente instruktører. Hvis du kunne have lyst til at deltage kan du se her Hundetrning - Landsforeningen Danmarks civile Hundefrerforening - DcH klik på "Ungdom" og derefter "Ungdomslejr".

Situationen jeg beskrev var jo ikke slåsseri, men en fastholdelse og vrede ord. Som når en hund holder en anden nede og knurrer. Jeg skrev ikke at nogen kom farende bare at en person blev fastholdt.. Sidstnævnte situation kan ske midt i en leg som løber af sporet, en opdragelsessituation, grænsesætning overfor fremmed hund m.v. Det jeg vil ind på, er, at situationer hurtigt kan eskalere mellem to fremmede hunde og at hvis den ene vælger at blive fysisk, er det ikke nødvendigvis overfald i min terminologi, men et møde som udvikler sig ubehageligt

:5up: Når "sit" bliver adgangsbilletten til at gå videre er det det hun tror der skal til. Dette forbinder hun ikke umiddelbart med det hun gjorde først - stoppede op - derfor lærer denne metode sjældent hunde at gå pænt. De lærer at gå et stykke og når linen strammes sætter de sig nærmest reflektorisk ned, går videre, sætter sig osv. Dette kan hunde gøre med de to poter i lommen og de to andre på ryggen, med andre ord, det kræver ikke noget videre nærvær af dem og det gør det at lære at gå uden at trække. En hund skal opleve helt nøjagtigt hvad den dels gør som forhindrer den i at komme videre dels hvad den gør som giver billet til at gå videre. Her er timingen usigeligt vigtig og derfor oplever du ikke den store succes med stopogsittemetoden Giver det mening? Hvis du vælger at stoppe op vil jeg anbefale at du ikke hverken lokker eller giver guffer. Det tager din hunds opmærksomhed væk fra det du vil lære hende ved denne metode. Prøv lige at sætte dig ned i øjenhøjde og oplev situationen fra hvalpens side: "Dadum, dadum. Dadum jeg går her dadum, dadum.... "Nå, nu bliver snoren stram så jeg ikke kan komme længere. Hmm.. hvad skal jeg så? Ej en lækker snor at tygge i!" Tygge, tygge tygge... "Ihh, nu taler mor sjovt igen, gad vide hvad hun vil? Jeg prøver lige at se, næhh, pølsebidder, uhmmm, så går vi videre. Dadum, dadum, dadum... "Nå nu bliver linen stram igen, hvad var det lige jeg sku? "Nå, jo tygge i linen så bliver mor så glad i stemmen og giver mig godbidder :5up:" Tygge tygge, tygge, "mon snart det er nok til at give pølse???" Jeg prøver at anskue det lidt humoristisk her, så du skal ikke blive stødt Men mon ikke det er sådan Nova oplever jeres ture? Bruger du vend om metoden skal du have sele på hende og så går du bare. Hun skal nok følge med, hun kan ikke andet. Med en chow ville jeg nok ikke bruge denne metode, men mere få hende positivt motiveret eksempelvis ved at give godbid for nogle få skridt samt lede hende hen til fede oplevelser som f.eks. godbidder på træer, buske, sten mv. Legetøj du har "gemt", et par yndlingsøvelser mv så turen får et spændende indhold som du sørger for. På fotoet er det eurasieren Cliff fra et at mine hold, som tjekker træet for skjulte guffer

Nu bliver det lige dit indlæg jeg reagerer på fordi det er altid voldsomt at læse når der er flere som bliver citeret, det er ret massivt og afskrækkende. Alligevel tænker jeg at det kunne være rart med en definition på "overfald". Det er klart et overfald når en hund kommer ud af det blå og kaster sig frådende over en anden hund, men efter min opfattelse kan man ikke med rette kalde det et overfald når to hunde er i nærkontakt og mødet går skævt mellem dem - medmindre den ene part viser underkastelse og alligevel bliver bidt. Ville vi beskrive det som overfald hvis en person pressede en anden fysisk op mod en mur og skældte ud? Måske er min måde at se "overfald" på ikke korrekt i lovens øjne, jeg har ikke undersøgt det, men jeg synes der er gået inflation i begreberne. Det trådstarter beskriver er ikke er overfald i mine øjne, selvom det er ret så ubehageligt og ikke burde finde sted.

Hotspots og de andre symptomer du nævner her kunne tyde på en stor ubalance grænsende til allergi. En afprøvning af RC Hypoallergenic foder kunne måske hjælpe. Jeg er ikke selv meget for hverken Hills eller RC, men har måtte bide i det sure æble og holde Pelle på RC Hypo... pga. allergisymptomer som gentagne ørebetændelser mv. Ellers kan jeg varmt anbefale kiropraktor og akupunktur, som du selv er inde på - og konsultation hos Gudrun Frantsen når hun er raskmeldt

Min første uddannelse var indenfor hesteverden, så jeg har også mange dejlige år med heste bag mig og synes ikke vi kan sammenligne heste og hunde hvad træk angår. Dels har de helt forskellige motiver til at trække og heste "trækker" ofte bare fordi de naturligt går hurtigere end os. Hunde trækker fordi vi lærer dem at de kan nå frem til det mål de har sat sig ved at trække. Vi kan afholde en hvalp fra at trække når den er lille og nemt påvirkelig. Vi kan ændre dens motivation, så den vil samarbejde for at nå frem til det den trækker efter. Når hunde trækker er det min klare overbevisning, at vi skal have fat i dem "inde i deres hoved" og ikke bare anvende stærkere virkende ydre påvirkninger som eksempelvis tyndt halsbånd, pighalsbånd. el-halsbånd, grime, antitræksele og hvad opfindsomme mennesker ellers har fundet på at opfinde af "hjælpemidler" for at få hunde til at rette ind. Sådanne ydre påvirkninger gavner ikke samarbejdet men virker som strafforanstaltninger, når hunden egentlig bare gør det vi indtil da selv har lært den at gøre, når den vil frem Som når den springstressede hest bare får skarpere og skarpere bid på når rytteren ikke kan holde den... Det optimale må, som du nævner, være at lære sin hund at gå uden træk uanset hvad den har på af udstyr, og i min verden indebærer dette en sele, evt et fast bredt halsbånd og en masse positiv vejledning fra ejer krydret med foranstaltninger for at hunden faktisk ikke kommer nogle vegne med sit træk. Jeg har haft arbejdet med mange "umulige" hunde. Hunde som kunne trække deres ejer afsted i strakt galop, hunde som bare kastede sig fremad i selen, kompakte hunde med korte ben som nærmest kunne suge sig fast til jorden og trække deres langt tungere ejer afsted, hunde som kaster sig frem mod andre hunde både i leg og i aggressivitet osv osv osv. Alle sådanne hunde bliver tilbudt samarbejde på en positiv baggrund og hvis de ikke kan se det smarte i dette, er midlet at de ikke kommer bare 1 millimeter frem ved at trække. De kommer ikke ud af døren ved at gå forrest ("trække"), ikke ud af bilen ved at "trække" (mase sig ud) osv osv osv. Det er noget sådanne hunde ret hurtigt indser og så kan samarbejdet starte Sideløbende trænes samarbejde i mange andre situationer, f.eks. indlæres en positiv øjenkontakt, så hunden lærer at det er fedt at samarbejde. Der findes en positiv metode til alle hunde, man skal bare finde motivet til at trække om det så er dårlig vane, smerter, meget overskudsenergi eller stærk motivation for at komme frem til noget specielt. Nå, det blev en længere smøre fordi der lige blev trykket på en knap

Jeg anerkender at du har prøvet en masse forskelligt og har gjort dig umage, men jeg vil ikke anerkende at en hund ikke kan lære at gå uden at trække. Det er simpelthen umuligt... Det er ikke ment som kritik af dig, jeg vil bare så nødig have at det kommer til at stå uimodsagt at en hund er nødt til at trække fordi den ikke kan lære at lade være

Det har jeg også læst, men det havde jeg ikke dengang, så det gik

Herlig historie HURRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!!!!!!!!!

Jeg ville give det en måned, ikke mere, og hvis han ikke ændrer sin adfærd i positiv retning indenfor denne måned vil jeg anbefale adfærdsbehandler først. kastrere kan man altid men det er en ulykkelig situation at få kastreret en hanhund for så at opdage at han får det værre bagefter Det markerede lyder mere som imponereadfærd end som hunde der vil dominere. De "kaster håndtegn" efter hinanden for at se hvem der har mest at sige lige nu. Dette fører som regel til at den ene hund bakker ud af situationen vha. legeinvitation eller underkastelse. Som regel er der ikke mere i disse imponereposituationer end at det går i sig selv hvis bare man giver hundene lidt tid og ikke blander sig ved f.eks. at gå tættere på eller trække i den ene hunds line. Okay, i den situation har han følt sig overlegen Problemet ved disse voldundersøgelser er at de skaber frygt eller aggressivitet i hunden som udsættes for denne mobning. Aggressiviteten vil ofte ligge latent i hunden parat til at blusse op den dag hunden er gammel og selvsikker nok til at turde sige fra. Det vil ofte være omkring 2 års alderen, at de tør sige fra. Indtil da kan de virke totalt upåvirkede og en begyndende aggressivitet kommer derfor som et lyn fra en klar himmel for ejeren, som ikke forstår hvad der lige sker. Det almindelige mønster, når hunden er gammel nok, er, at hunden vil være på forkant med situationen og forsøge at kontrollere denne. Hunden kan kontrollere situationen ved at vise aggressivitet som det første i mødet for det vil som regel holde den anden hund på afstand og dermed lærer "vor" hund at aggressivitet er et glimrende middel til at få fred og til at kontrollere en situation. Jeg spurgte til overskredne grænser (voldundersøgelse) fordi din hunds adfærd kan have sin baggrund i dette, men ikke nødvendigvis har det. Næh, men svarer resten til halen vil han stå fremme med vægten på forparten og rejste øren. Med dette vil han vise selvsikkerhed. 10 - 15 minutter med boldkast gavner ikke dit mål, hvis dette er at få en mere rolig og afbalanceret hund. Der kommer lige lidt flere spørgsmål: Urinmarkerer han meget i det nye område? Lavt, mellem eller højt? Skraber han bagud? Hvor stor afstand reagerer han på, når han ser en hund? Du kan gavne din sag ved altid at lade han komme hen og snuse hvor en forbipasserende hund har gået, så han får en fornemmelse af "hvem" det var. Det husker han så når han ser dem igen. Adgangsbilletten til at komme hen og snuse vil i min verden altid være tilbudt øjenkontakt (indlært først) så jeg ved min hund er i ro mentalt, før vi går derhen. Lad han snuse alt det han vil om det så tager 10 minutter, så han kan blive færdig med "mødet". Selvtak, du kan kvittere med din hunds navn og fotos

Hahaha... Jeg kom lige i tanker om engang da Rasmus fiskede et æble op af "mormors" taske... Det var bare så lækkert syntes han. "Mormor" skraldgrinede og jeg tror han fik æblet Han kom også og bad om frugt. Hant startede som voksen en dag han tydeligt ville have mig ud i køkkenet. Jeg fulgte med og han viste mig hen til frugtskålen med æbler og stirrede intenst på den og på mig skiftevis. Han fik sit æble :5up: Han fik som regel når han bad om det ligesom Pelle får foder mellem måltiderne, hvis han beder om det

Nix og for en som er vant til at hendes hunde spiser frugt er det underligt at have en hund som ikke gør. Da Pelle barfede åd han henrykt stort set alt frugt samt gulerødder mv. som gnavesnacks, nu hvor han får delvis hjemmelavet og delvis tørfoder har han åbenbart ikke det behov længere. Mine tidligere hunde har blandt andet spist rå æbler, gulerødder, vindruer, pære, banan, kartoffel, clementin, bær mv. F.eks. tog Trille (cairn) de små røde jordbær i haven, det skulle være de helt små, Rasmus spiste nedfaldsæbler i massevis hvis han fik lov og på vore ture fandt jeg ofte brombær som jeg delte med ham. Hyggeligt. Første båd af clementiner var forresten altid Rasmus' og æbleskroget ligeså