Ninjamor

Ja det blev jeg nødt til efter at have kritiseret hende Den første bog måtte jeg lægge væk et stykke inden i den, jeg blev alt for oprørt af hendes teorier. Men jeg har læst to eller tre Jeg er faktisk enig med ham i mere: At vores tilgang til en hund, til en situation og vores udstråling har en kæmpe, nogle gange altafgørende, betydning for hundens opfattelse af os og hvordan den synes vi klarer situationen. Ellers er jeg ikke enig med ham i noget, så vidt jeg lige kan huske. Jeg er "pissed" over at han gang på gang, på gang, på gang har brugt en stokhalt Daddy i programmerne

Myterne bliver fint vedligeholdt blandt andet gennem medierne, specielt TV. Min antenneforening har netop forsynet os med nogle flere kanaler og derfor har jeg haft anledning til at se Cesar Millan igen samt, for mig som noget helt nyt, Jan Fennel. Begge disse personer udstråler en selvsikkerhed og ro, som nødvendigvis må gøre indtryk på hundeejeren og på TV seere. Jeg har set 4 afsnit med JF og bortset fra at hun ikke, som Millan, bruger fysisk vold, så er deres udgangspunkt det samme: Hundene tager magten hvis de kan se deres snit til det og hele tiden med den underliggende tone af at hundeejeren ikke er en god ejer sådan at lade hunden i stikken hvad lederskab angår. Den ene hund, en schäfer, havde ingen voldsom appetit men gik til og fra maden som blandt andet bestod af nogle meget store hundekiks. At hunden hentede en kiks af gangen og gik lidt rundt med dem blev fortolket som at hunden viste sin magt ved selv at styre sit fødeindtag. Forbudt! Hunden skulle ikke tro den kunne udfordre ejerne gennem denne adfærd. Samme hund lå og sov sådan halvt på siden med bagparten og hovedet hvilende på poterne. På et tidspunkt smaskede den lidt i halvsøvne (lukkede øjne) ifm. at den flyttede hovedet lidt. Det blev til at hunden konstant var på arbejde med at passe på ejerne og derfor kunne den ikke slappe af. Den var stresset og lukkede af. Kun når en hund ligger på siden og sover slapper den af! En terrier som var meget gøende ved stakittet og ved modtagelsen af gæster, var også konstant på arbejde med at passe på sin ejer. Når gæsterne lagde an til at gå kørte hunden på igen med at gø og kontakte gæsterne. JF tog ingen kontakt med hunden så den lagde sig ned og var rolig til ejerens store overraskelse. Hunden var ifølge JF overbevist om at den skulle passe på sin ejer, også når hun ikke var hjemme og derfor er der så mane problemer med hunde som er alene. De er dybt ulykkelige over ikke at kunne passe på ejeren og derfor stresser de op og destyruerer, gør eller er urenlige. En hund vistes der indkald med, den kom ikke, det var i hjemmet, og konsekvensen skulle så være isolation nogle timer. Dette skulle gentages til hunden valgte at komme. Således viser man at man er lederen. Fælles for alle 4 hunde var at de ikke blev opdraget, ejerne smed ligesom bare armene i vejret og sagde "sådan gør han konstant!" Simpel manglende opdragelse og daglig aktivering blev til at hundene bare lurede på at overtage magten over ejerne. Det lyder så troværdigt, når det serveres af en person som selv tror på det og kan vise nogle tiltag som hjælper, så bliver forklaringen fordøjet og bliver til sandhed. At samtlige 4 hunde ved evalueringsbesøget ikke havde ændret sig stort er så en anden sag. Til gengæld ble jeg meget glædeligt overrasket over CM, som skulle hjælpe en meget frygtsom hund. Den reagerede med frygt overfor mænd. Han udsatte hunden for for voldsomme stimuli omkring miljøtræningen, men i selv træningen med mænd var han varsom og kunne kun få et "godkendt" herfra. En dejlig oplevelse! Han kører dog også på lederskabssnakken uanset hvad problemet er

Jeg bad om en fælles definition så vi her på HF kan diskutere fra samme udgangspunkt. Det er umuligt at få en fokuseret debat uden fælles oplæg. Det du lægger op til i starttråden ser jeg mere som en diskussion om den gamle teori om "lederskab" og da lederskab og dominans ikke er det samme i mine øjne aner jeg ikke, hvad du vil diskutere Lederskab har som sådan intet med dyreverdenen at gøre, men med menneskers opfattelse af og erfaring for at én person har rang til at bestemme hvad der skal ske i en given situation og at de andre følger trop. Naturligvis kan ulv og hund sammenlignes = prøve at finde ligheder og forskelle. Vi kan også sammenligne en murers og en tømrers arbejde... Uden at forklejne disse brave mennerskers (Boitani og Coppinger m. fl.) indsats, så er jeg ligeglad med hvad de mener, især når der ikke er enighed, når de adfærd jeg dagligt kan se stemmer stort set overens med den adfærd vi kan se hos fritlevende ulve i flok. Er det du mener, at domesticerede hunde, som jo ikke nødvendigvis har levet i flok, har udviklet et sprog som er næsten 100% identisk med vilde floklevende ulves? Den synes jeg ikke holder. Ulvene har udviklet deres sprog og leveregler fordi det har været hensigtsmæssigt for dem som flokdyr. Den domesticerede hund har ikke haft samme behov for at udvikle dette sprog, alligevel er der kun få nuanceforskelle i både sprog og adfærd. Hvor ulven er mere præcis med nuancerne. Jeg postulerer ikke, at jeg har den endelige sandhed, men i mine øjne stemmer ulv - hund fint overens med det jeg ser...

Etologisk set tror jeg egentlig bare "dominans" er en objektiv vurdering af et individ, men det må vel være mere positivt end modsætningen

Så det du siger er at du og jeg er dominante tak...

Jeg synes der mangler noget væsentligt i definitionen på dominans, nemlig at den dominante hund ikke har behov for at nedtrykke andre. Som FWC skriver det er det kun de "negative" sider af dominans han har medtaget. Som jeg har lært det af etologer, selv har taget til mig som definition og selv observeret blandt egne og andres hunde, så er dominans først og fremmest en flokting. Der skal en relation til før dominansen træder i kraft. Selvsikkerheden vil hunden dog altid vise uanset relation eller mangel på samme. Det betyder at den der med "min hund er så dominant overfor hunde vi møder" er en fejlfortolkning. Den naturlige dominans fra ophav til unge vises gennem rolig optræden, overskud, overbærenhed og ved fysisk magtdemonstration når dette bliver nødvendigt og da menes det seriøst omend det godt kan være rituel adfærd. Sådan oplever jeg også dominante hundes optræden overfor kendte yngre hunde. Selvtillid og selvsikker optræden. Dominans giver også fortrinsret til goder hvilken ikke kræves medmindre det er alles kamp mod alle for at overleve. Med mine egne voksne hunde har jeg observeret hvordan de har udvist en overvældende tålmodighed, overbærenhed og overskud i omgangen med egne hvalpe og når der er kommet ny hvalp i huset (iøvrigt har mine voksne katte vist det samme overfor en ny killing) og først statueret eksempler når det har været yderst tiltrængt. I almindelighed har de bare gået hvis de ikke gad hvalpens tiltag. Hvalpen har fået lov at snuppe ting og endda mad fra dem uden repressalier. Ind imellem har de så lagt en "fælde" kunne man kalde det, har advaret og hvis advarslen ikke blev efterkommet har hammeren faldet, men aldrig overdrevet. Dette er for mig dominans, beherskelse af situationen og overblik, overskud fordi den voksne hund har haft tillid til at den sagtens kunne klare situationen. Den føler sin overlegenhed og derfor har der ikke været grund til at puste sig op eller holde på sine rettigheder bare for at gøre det.

Måske skulle du starte med definitionen på dominans så det er det samme vi taler om?? Okay så, hvis hunde ikke stammer fra floklevende dyr, hvorfor har de da så udviklet et sprog, som de faktisk har? Sammenligner man hundes sprog og "flokregler" med floklevende ulves, er disse stort set identiske. Jo mindre tæt dyr lever sammen des mindre udviklet er deres sprog da de ikke har brug for at kommunikere sig ud af konflikter og ind i gode situationer.

eller råbe hundeejeren an Som jeg skrev, så kan du vælge at bede den anden hundeejer holde sin hund væk. Jojo men der er også opførsler fra andre hundeejere, mine medtrafikanter m. fl. jeg også kunne ønske mig var anderledes. Sådan er det bare ikke hvor meget jeg end kunne tænke mig det Dette er hvad jeg forbereder mig på når vi er på tur = Regn ikke med at nogen tager hensyn, vær selv på forkant med situationerne og vær parat til at sige fra med autoritet. Jo det blev det, forståeligt. Jeg tror bare det er en urealistisk ønskedrøm. Som nævnt vil jeg heller ikke lægge hund til uaftalte møder når jeg kan undgå det, jeg oplever det så bare ikke som et problem, at jeg lige skal sige "nej tak" - eller i den anden ende, spørge om han må hilse på en hund. Som "mor" til en ikkehilsehund føler jeg, at jeg skal være lige så meget på dupperne som du skal være, for mig er det bare blevet en del af det at gå tur + jeg vælger nøje hvor jeg vil gå på dage hvor Pelle absolut ikke formodes at være den bedste hund at møde. Som tidligere nævnt er det kun et fåtal af de hundeejere jeg møder som lader deres hund komme frem til min hvis jeg signalerer jeg ikke ønsker kontakt. Jeg har erkendt, at jeg ikke kan lave om på mine medhundeejere og nok derfor har jeg fred med det. Jeg kan synes de er tankeløse, sløsede osv. men det overrasker mig ikke og derfor bliver jeg kun irriteret eller vrippen, hvis en hundeejer overhører mit "nej tak". Så i princippet kan man nok sige at du trods alt stadig er optimisktisk, hvor jeg har mistet troen på jeg kan ændre noget som helst

Er det ikke nok at man, som Dina, holder sin hund hos sig når man møder hunde i line eller hunde som bliver holdt på plads eller hundeejere som råber en an? Som hundeejer der ikke ønsker møder har du jo alle muligheder for at undgå et møde her?

Dina har selv svaret på hvad hun gør når hun møder hundeejere som dig, så det behøver jeg ikke gentage

Okay. Oplevede du at det var de samme hunde eller var det nye hunde hver gang? Jep! Ja, desværre er det som med alle andre trafikanter en blandet fornøjelse at være i "trafikken" nogle gange Det var mange hunde, vel ca halvdelen af familierne som har hund så Tilgiv evt. stavefejl og andre gammatik fejl, jeg har ikke nogen stave kontrol på denne computer Det er jo ikke en skriftlig dansk prøve Hvis det var ville jeg være dumpet mange gange Jeg havde misforstået dig. Jeg troede du mente, at nogle af debattørerne herinde syntes man bare skulle finde sig i sådanne møder...

Jeg synes dine gentagne postuleringer om at Dina opfører sig egoistisk begynder at blive ret så enerverende. Dina har flere gange skrevet at hendes Sofus ikke bare får lov at løbe frem til hunde som går på plads eller er i line

Jaja, vi kommer nok ikke videre, men som jeg ser det er du selv med til at vedligeholde problemet...

Det var da sjawt!!!

Det ville også give et farligt svineri hvis borgerne begyndte at æde hinanden

Du skal ikke undskylde at du går ind i en diskussion, Dette er jo et åbent debatforum Jeg synes du får blandet tingene lidt sammen her. Katte og hunde dræber dyr for at spise dem. De går på jagt eller reagerer instinktivt i situationen. At de så ikke behøver dette når de lever hos en familie som sørger for alle deres behov har for kattens vedkommende, generelt set, ikke fjernet instinktet. Hos hunde vil visse racer og individer også dræbe byttedyr når de kan komme afsted med det. Overfald på artsfæller er noget helst andet. Hvis det grundlæggende lå til hunde at være aggressive og dræbe deres artsfæller ville arten hurtigt uddø. Når ulve/hunde/katte jager byttedyr ser vi heller ikke at de knurrer. Der er ikke aggressivitet (følelsen) indblandet i jagt på byttedyr. Når en hund, i dette tilfælde en ambull, overfalder en artsfælle er det aggressivitet i sidste led. Overfaldshunden vil uskadeliggøre eller dræbe den anden hund. Hvis man skal se helt objektivt på det, så er en lille kompakt muskuløs hund, hvis den overfalder nok alligevel farligere end en anden hund på samme vægt, hvis disse to kom i karambolage med hinanden. I og med at den kompakte hund er vanskelig for den anden at bide i, vil den kompakte hund stort set altid få overtaget. Hvis denne hund ønsker at slå ihjel, vil den holde fast og hive og slide i den anden hund med det formål at skade den og få den væltet omkuld så den selv kan komme til det afgørende bid, og den overfaldne hund kan ikke rigtigt stille noget op fordi den ikke kan få fat nogle steder på overfaldshunden. Yderligere er disse hundetyper også yderst adrætte, så det kan være umuligt at slippe væk. Så, jo jeg mener en kompakt og muskuløs hund kan gøre langt mere skade end mindre kompakte hunde i infight med en hund i samme vægtklasse eller endog i kamp mod større hunde. Det er også mennesket som er farlig med et gevær under armen, derfor er der en våbenlov. Så længe vi ikke kan nægte potentielt farlige hundeejere at købe hund eller aflive disse kommende hundeejere er det desværre hundene, det må gå ud over.

Sit, stå, dæk under løb... Det giver en god fasthed og sikkerhed hos hunden "Smækdæk", fart og glæde Apportering med flere udkastede emner hvor hunden skal apportere i en ikke fastlagt rækkefølge, giver fantastisk fokus på ejeres anvisninger Spring med apport, giver stærk koncentration Spring med stå, sit eller dæk, god lydhørhed overfor ejers anvisninger Fremsendelse hvor hunden på tilbagevejen bliver anvist retningsskift hen mod en udlagt (synlig) belønning, tempo og fokus på ejer Fremsendelse hvor hunden på tilbagevejen bliver sendt efter en apport i anden retning, tempo og fokus på ejer Små serier af øvelser og tricks, ellers ikke så lydighedsglade hundeejere synes det er sjovt at træne sådan Træning uden brug af verbale signaler, prop hundeejerens mund op med kanelgifler, chokolade eller andet, giver vældig fokusering fra hundeejers side på om h*n snakker for meget Indkald til liggende ejer, ejer i træ eller på anden forhøjning, bag et hegn eller andet. Hunden bliver vældig fokuseret på ejeren når den skal løse omvejsproblemet. Belønningsfest efter en øvelse, f.eks. indkald hvor festen skal holdes hele vejen tilbage og længere. Hundeejeren skal med løs hund holde belønningsfest og afterparty på mindst 3 minutter. Hunden må ikke kaldes på under festen blot belønnes! Giver ejer fokus på om belønningen er for uinteressant samt forandringen ved ordentlig belønning. "Rundering" efter ejer. Fungerer ved at hund ser ejer stæse væk. Hund vendes om, så den ikke ser hvor ejeren gemmer sig, men har retningen h*n forsvandt i. Hund slippes ejer kalder ikke! Fest hele vejen tilbage. Koncentreret passeringstræning Ro og afslapning mens træningskammerater er i aktivitet. Rolige og koncentrationskrævende øvelser/aktiviteter skiftevis med fart og tempo øvelser/aktiviteter, tænd og sluk Find godbidden/legetøjet. "Mor" har gemt det på sin person og lagt sig ned. Hunden skal nu finde det og det kan indebære at vade på mor. Tillid.

Ingen af os undgår vel den "typer" hundeejere. For nogle år siden gik jeg med min cairn og min hundeaggressive omplaceringshund Stjerne (ca. 20 kg) på stranden i Vordingborg. Jeg boede på stranden og gik altid ture når der var mindst belastning på området. Stjerne var i 20 m line, Trille var løs og under kontrol. På vej imod os så jeg en weimaraner i følge med en mand. De styrer lige imod os og jeg råber til ham at han ikke skal komme hen til os og får halet Stjerne ind i 2 - 3m line, før hun ser den anden hund. Weimaraneren styrter bare hen til os på trods af mine gentagne råb og det ender så med at Stjerne hopper op og ned i ophidselse og får landet på ryggen af Trille som skreg højt i forskrækkelse og smerte. Trille var da 15 år og den oplevelse havde hun ikke behøvet at få med. Manden fik hentet sin hund og han gloede forarget på mig og rystede på hovedet, som om jeg var rablende gal. Det var næsten det værste! Gal blev jeg godtnok, men måtte tage mig af mine hunde, så jeg fik ikke sagt min mening om ham. Det kostede Trille en tur til kiropraktoren at den anden hundeejer var så ligeglad

Hvis du har forsøgt det der er blevet foreslået, med chokolade, slik mv. og mener moderen er udenfor rækkevidde, hvad tænker du så, vi her kan hjælpe med? Er hun udenfor rækkevidde er der vel ikke noget at gøre ved det. Glem hende...

Kontakt moderen en dag, uden vovse, med en æske chokolade og et lille stykke slik til barnet. Spørg om hun vil hjælpe dig. Forklar neutralt hvad der skete ved første møde og dermed bagrunden for Cassies adfærd. Fortæl hvorfor du ikke vil deltage i at din hund skal bide fra sig og hvad konsekvensen på længere sigt kan blive, hvis hun ikke lærer at smårollinger skal behandles roligt. Hvis du beder hende hjælpe dig med dette kan det være hun forstår, folk afslår sjældent en direkte bøn om hælp er min erfaring

Dette hører med til billedet: Taler du om hvalpe/unghunde der var væsentligt større end hende selv? Hvor har disse episoder fundet sted? Naturligvis er der sådanne hunde, det har jeg ikke anfægtet, men har man ikke nogen strategi hjemmefra og midler som muligvis kan hjælpe, kan man intet stille op andet end på andre måder at forsøge at kontrollere situationen, blandt andet ved at holde sin egen hund indenfor rækkevidde, så man kan komme den til hjælp. Det kan man ikke med en løs hund som vil flygte Dejligt hun er kommet så langt Hvem har sagt at hunde skal tvinges til ufivillige møder? Det lyder i hele denne debat som om der er nogle rent geografiske forskelle og hundekulturer og at Københavnsområdet nærmest er en pest at bo i som hundeejer. Jeg kan kun gentage: Jeg har boet flere steder og har ikke oplevet områder som ligefrem var inficeret med hunde som ikke kunne omgås på fornuftig måde. Der vil altid bære en overivrig hund, hvalp eller unghund som mener den kører på hvalpelicens og overskrider grænser, der vil altid være gnavne hunde og der vil altid være hunde som potentielt bare vil nedlægge andre. Men at det ligefrem skulle vrimle med sådanne hunde kan jeg ikke genkende

Det kan jeg sagtens forstå, jeg vil som sagt heller ikke disse ufrivillige møder, men da jeg ikke kan kontrollere andre hundeejere vælger jeg at forsøge at kontrollere situationen, så den bliver til min fordel, for folk holder jo ikke deres hunde væk uanset hvor meget jeg ønsker det.

Det spørgsmål forstår jeg så til gengæld ikke... Jeg har intet skrevet om at man skal lære sin hund at finde sig i at blive hilst på. Hvis du har læst hvalpetråde af mig må du mange gange være stødt på at min anbefaling går på at lære sin hvalp at den ikke skal hilse på alle 4 eller 2 benede den møder på sin vej og jeg kan ikke se at jeg har skrevet noget der går mod dette i denne eller den anden tråd om emnet. Idealistisk set burde vi kunne lære alle hundeejere, at de ikke skal lade deres hunde hilse på uden aftale. Idealistisk set burde man kunne lære bilister at køre hensynsfuldt. Idealistisk set burde man kunne lære børn at vise hensyn sådan generelt, men sådan synes jeg bare ikke verden ser ud. Derfor tager jeg udgangspunkt i det jeg må ud i med min hund og det er altså løse hunde med ubetænksomme ejere ind imellem. Det kan jeg sagtens hidse mig op over, og jeg har grædt tårer over at måtte gå tilbage i træningen pga. andre hundeejere, men det gider jeg bare ikke længere. Det tager langt mere energi fra mig at lade mig irritere over noget jeg ikke kan ændre end at lave mine egne regler (afled, fodr eller i nødstilfælde "slå" mig ud af det). Det betyder ikke, at jeg synes det er helt i orden at folk bare skal lade deres hunde vade hen i min. Derfor anråber jeg dem og bruger et middel de kan forstå - pengepungen: "min hund smitter eller bider". Der er intet i vejen for, sideløbende med dette, at appellere til den anden hundeejers forståelse for situationen. Jeg kan også se situationen fra en anden vinkel, nemlig uheld, ubetænksomhed, når en hundeejer eller hundepasser mener at have styr på sin hvalp/unghund og den smutter. Denne hvalp/unghund vil af naturlig interesse nærme sig en fremmed hund for at hilse, blødgøre, og få en herlig stund sammen med den anden. Hvis denne hund mødes af en aggressiv hundeejer, kan den få en alvorlig ridse i psyken og sker det tilpas mange gange (hvad det ikke bør) kan hunden selv ende med at blive kradsbørstig og så er ringen sluttet og den bliver den hund ingen har lyst til at møde. Møder de en uvillig hund kan den allerede på afstand aflæse dette og vil enten holde sig væk eller vise passende underkastelse. Den kan imidlertid blive afledt fra hundens signaler og kropssprog hvis den skal forholde sig til hundens ejer som råber og går frem i trussel, hvad dette reelt er i den situation. Min voksne søn har lært mig meget på hundemøde fronten. Henrik er vokset op med hunde men uden min og sin søsters glødende interesse. Han har en naturlig autoritet og afslappethed og hunde (og børn) æææælsker ham Når han går med Pelle ved jeg, at der opstår situationer jeg ikke ville have gået ind i. Han kommer ofte hjem og fortæller om hundemøder som jeg tidligere ville have skidt tyndt (undskyld dialekten) over bare at tænke på. Det er jo sådan, at jeg aldrig har synes Pelles socialisering blev god nok. Ifølge bøgerne er den ikke engang middelmådig. Derfor har jeg været pænt nervøs over uforudsete møder. Har han en god dag (er smertefri) den dag eller har han smerter? Det kan jeg ofte ikke se før der netop sker noget uventet han skal forholde sig til. Vi har haft møder med upassende anmassende interesse fra hans side (han bliver altid stoppet) og fra andre hundes side, møder med fritløbende løbske tæver. hanhunde som "kastede håndtegn" og hvor jeg har sluppet linen og der har aldrig, på trods af hans manglende socialisering og vedligeholdelse af denne, været andet end knurren stive ben og et forben hen over hans ryg med afværgning fra ham. Selvom jeg har været ved at gå til af nervøsitet. De fleste gange bliver det dog til leg og hygge. Denne erfaring og Henriks fortællinger har lært mig at vi skal sgu nok klare det vi møder og komme styrket ud af det. Pelle er nu næsten 6 år og han finder sig ikke i urimeligheder, men indtil videre, er vi altså begge kommet styrket ud af møderne. Møder vi en overfaldshund kan jeg alligevel ikke gøre så meget for at undgå skader. I hverdagen får Pelle ikke lov til at hilse på hunde i snor medmindre vi aftaler dette og da er det ham der er i slap snor aht. den anden hund. Han har lært,at hunde som vi møder kun lejlighedsvis er hunde vi skal i nærkontakt med og det kunne jeg, ligesom I andre, ønske mig alle lærte deres hunde. Synes du, det er så meget anderledes end i al anden trafik: Man skal ikke regne med at medtrafikanterne overholder lovens bogstav, gør man det kan man komme gruelig galt afsted, ligeglyldigt hvor uretfærdigt og forkert dette er. Hunde på tur ser jeg også som "trafik" og derfor regner jeg ikke med at andre tager hensyn til mig selvom jeg helst så de gjorde det - og ville kræve det hvis jeg kunne! Jeg tager hensyn til andre og ind imellem kan jeg da føle mig totalt til grin over at gøre det. Men det er den jeg er... Har jeg svaret på

Men det er jo OS der debatterer og jeg reagerer ud fra det du skriver og ikke det du evt. mener som ikke kommer ud på skrift Okay. Det er de færreste løse hunde som vil hilse der vil afholde sig fra dette ved at blive holdt væk af en skubbende fod. Det du beskriver dér ser jeg som nødværge hvor alle midler er "gyldige" for at redde sin hund, det lyder som et reelt overfald Som adfærdsbehandler der har arbejdet med hunde og deres problemer gennem rigtig mange år: Naturligvis. Jep og da jeg ikke aner, hvordan Iben arbejder med dette kan jeg ikke udtale mig om hvorvidt hun kunne komme længere med andre metoder, men historien viser klart at langt de fleste hunde bliver mere aggressive af at opleve deres ejere som aggressiv i disse situationer. Jada Ja og netop derfor forstår jeg ikke den låste holdning med "jeg vil ikke..." i stedet for en mere åben holdning til andre mildere tiltag, f.eks. afledning er forsøgt Hvordan kan du vide det er sparkene og ikke irettesættelserne du nævnte i et andet indlæg der har gjort hende passiv i situationen? Okay Selv ville jeg have det langt bedre ved at iføre mig en flaske og godbidder og vide at det sikkert skulle klare situationen i stedet for at blive voldelig overfor en hund Jeg synes nu ellers at jeg har læst her på HF at "hilserne" kalder deres hunde til sig, hvis de ser en hund bliver taget i line eller de bliver bedt om at sørge for at undgå kontakt... Næh.. Ikke helt enig for det viser sig, at hvis man slapper af og den ikke glade hund kun er utryg, så kan længerevarende møder med en venlig hund være et skridt på vejen til opblødning hos den utrygge. Et af problemerne med hundmøder er, at de som regel afbrydes alt for hurtigt, så den negative følelse den ene hund evt. har ikke bliver afreageret og derfor taget med til næste møde og lagt i bunken af møder i hundens hjerne. Hvis nu man tog den løse hund i halsbåndet (eller gav den sin hunds eller en ekstra line på) så den kunne styres og lod sin hund komme helt ud i egen line så den ikke følte sig trængt, blev stående på stedet sådan 10 - 15 minutter ville de fleste hundeejere opleve at den utrygge hund blev mindre og mindre utryg og komme fra mødet i en helt anden stemning end det korte møde. I stedet har vi altid så travlt med at afbryde ufrivllige hundemøder og hundene går derfra den ene frustreret, den anden bekræftet i utrygheden.

Hvorfor så ikke kalde handlingerne det de er? markeringen: Hvis en hund kan overtales til at vende om udelukkende ved en skubbende fod, så må jeg indrømme jeg slet ikke kan se problemet nu.. Der er ikke meget mas og skub i sådan en hund og så ville den nemt kunne afledes med andet Hvis du mener "et skub med foden" kan du så ikke skrive det? Nu er der blevet skrevet "los" i to tråde og det forbindes normalt med et spark af anseelig styrke. Man "losser" til bolden, du ved og den ryger langt væk... Iben skrev at det er ca en gang om ugen hun er ude for at en hund vil i nærkontakt, så reelt ville godbidder/flaske ikke blive brugt ret ofte. De kan ligge i en komme til man spotter den anden hund, hvis man vil bruge den model. Markeringen: Der røg jeg af i svinget, for jeg har ikke læst nogle steder at Iben er ude for mere anmassende hunde end vi andre? Hvis hun har skrevet det er har jeg ikke set det indlæg. Det er ofte sådan det fungerer med mennesker. Man skal have prøvet en ting selv for virkelig at kunne tale med om hvad det indebærer at stå i situationen. Jeg vælger at tro, at langt de fleste hundeejere som lader deres løse hunde løbe fremmede hunde i møde bare glemmer at tænke sig om. De er så forgabt i egen hund og dens glæde ved andre hunde at de slet ikke forstiller sig at andre hunde (og hundeejere) ikke har det lige sådan. Af erfaring ved jeg at langt de fleste løse hunde er nysgerrige og venlige. Jeg har været, og bliver stadig ind imellem, som ale andre udsat for fremmede mere eller mindre venlige hunde, som partout skulle/skal hilse på mine hunde. Den ene af mine tidligere hunde var en hundeaggressiv tæve som andre bare skulle holde sig fra og den sidste var Pelle som hvalp og unghund efter en stor knæoperation. Da var det jeg opfandt løsningen "Hun smitter"" råbt på så stor afstand som muligt. Der er næsten altid en kennelhoste eller mavevirus i omløb, hunden "kan smittte" med