Ninjamor

Jeg vælger at tro, at decideret ondskab (at fryde sig over at andre kommer til skade/mangler noget) og ondskabsfulde handlinger hører mennesket til. Hvis vi alligevel siger at dyr kan føle ondskab og udføre ondskabsfulde handlinger, må der være en masse andre følelser de også har og sammenhænge de også forstår og så er det endnu værre af mennesker at holde dyr som vi gør. Eksemplet med hunden som distraherer den anden til at gå fra et ben ved at gø ved døren, synes jeg netop er tegn på manglende ondskab, for hunden kunne jo bare bosse igennem og tage benet bare fordi den kunne og uddele bøllebank hvis den anden brokkede sig. Nogle hunde tager jo ting fra "mindre" hunde fordi de kan (får lov til det) men ondskab? Nej..

Helt ærligt... Sådan en fyr kunne ikke have nok gode kvaliteter for at opveje det du skriver her, til at jeg ville have ham. Naturligvis skal du tale med ham om det, ellers kommer I jo ingen vegne.

Pelle sover blandt andet i sengen. Jeg mener som Therese, at hvis man har hund før kæreste, så må man tage den derfra så alle bliver tilgodeset - også kæresten som man vel gerne vil beholde Men jeg ville ikke være lamslået eller målløs hvis min kæreste mente han suverænt skulle bestemme hvor min hund skulle sove når vi flyttede andetsteds. Jeg ville sige mange ord og spørge hvad han ellers havde besluttet at bestemme sådan helt for sig selv, det er da rart at vide på forhånd. Tror du ikke, din kæreste gerne ser at dit hundenusseri bliver overført til ham? Han kan være lidt misundelig over din hunds og dit tætte bånd så tænk også på hans behov

Nej for hvis du ikke sætter noget i stedet, vil han stadig ønske at komme hen til den anden hund Der skal ske et skift i en hunds motivation i denne situation før hunden vælger fristelsen fra til fordel for at følges med ejeren. Det betyder i praksis, at du skal have et tilbud ved hånden som kan matche - eller overtrumfe - det hunden vil i situationen, har man ikke det vil hunden kun føle frustration over ikke at have fået lov og den frustration får motivationen for at hilse på næste hund til at øges, så den ved næste møde er endnu mere opdsat på at få muligheden for at hilse og derved er blevet endnu mere vanskelig at nå for ejeren. Jeg tror vi taler forbi hinanden her Når jeg taler om at arbejde mener jeg at arbejde på at hunden vælger mig til, det vil ofte være at jeg bestemmer retning og tempo, som kan skifte konstant til hunden vælger at følges, og at jeg f.eks. giver mulighed for at snuse hvor katten var, den løbske tæve gik, hvad det var for en hund som passerede udenfor kontaktafstand mv. På den måde oplever hunden at alt er muligt, men jeg skal være med i det. Absolut enig Det er blandt andet forskellen i holdningen til måden at arbejde med hundens opdragelse på, jeg hentyder til. Om man vælger at give skideballer hvis hunden ikke kan håndtere en fristelse eller vælger ikke at gøre det

Kan du være ham et stykke vej hjemmefra? Du skal undlade at virke lokkende da det kan mystificere hele situationen og gøre ubehaget værre. Hvilken medicin fik han til nytår og var det kun nytårsaften? Det virker sært at han har været medicineret og alligevel har opbygget angst. Du kan læse en del om emnet her: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/adfaerd/content.ph...keri-og-torden Hmm det link virker ikke, men så gå ind under "Portal" så kommer debatten om angst ved fyrværkeri op...

Bedst til hvad? Alle mine hunde har været de bedste på hver deres måde, men jeg har været tættere knyttet til en af dem end til de andre. Dette gjorde ham dog ikke bedre, bortset fra at han var dygtigere, men det var jeg også blevet, vi passede bare perfekt sammen og nærmest mærkede hinandens tanker. Pelle, som har mig nu, er den bedste Pelle jeg nogensinde har haft

Hvis en hund gentagne gange har oplevet at den ikke kan komme afsted til "det sjove" når langlinen er på, ja så lærer den at skelne mellem sin opførsel hhv med og uden line. Når linen er på, forsøger den slet ikke fordi den har erfaring for at det ikke hjælper, men det er ikke ensbetydende med at hundens motivation er vendt, som mange har oplevet, for når linen ikke er på stryger hunden fint afsted. Dette kan man undgå ved udelukkende at holde fast i linen uden at bruge den til at få hunde hjem og arbejde med hundens adfærd, som om hunden var løs. Så er man nødt til at diske op med diverse aktiviteter og spændende tiltag, som er det der holder hunden tæt på ejeren af egen fri vilje og indkaldet er snart bare en formsag. satidig opdager man hvad der skal til for at holder kontakten og lydigheden ved de forskellige provokationer og ret hurtigt har man en hund som faktisk ikke går ud i fuld line, men holder sig til ejeren af eget valg, netop fordi det betaler sig for den at blive tæt på ejeren, så den ikke går glip af de aktiviteter h*n finder på Der er en kæmpe forskel i denne måde at anvende langline på og den korrigerende måde og den forskel er altafgørende for hundens samarbejdslyst og dermed lydighed.

Det er det! Det jeg vil frem til, ved godt det lyder sådan lidt helligt, er at hvis grunden er lagt, så kommer hunden også 99,99% af gangene man kalder. Jeg mener ikke, det er realistisk at forvente 100% i indkaldet hele hundens liv uanset dens race og baggrund, men der skal være en overvejende sandsynlighed for at den kommer når der kaldes. Jeg skulle gerne blive meget overrasket hvis den valgte ikke at komme. Folk gør jo tingene forskelligt og når jeg har unghund, eller passer en hund, kan langlinen godt komme frem som en sikkerhedsforanstaltning på et fremmed sted, jeg bruger den bare aldrig til andet end at holde fast i så hunden, og andre, er sikret hvis der pludselig dukker en for stor fristelse op. Det er vel der forskellen er på vores måde at anvende langline på? En anden forskel kan ligge i hvor langt hundeejere lader deres hunde fjerne sig fra dem. I min verden har min hund intet at gøre længere end 20 - 30m fra mig da jeg da ved at jeg kan kalde ham til mig stort set uanset fristelse. De fristelser vi har afprøvet indil videre kan han godt afstå fra når jeg kalder især hvis jeg også sørger for at vedligeholde kontakten mellem os og ikke bare lader ham "glemme" mig . En hvalp/unghund har intet at lave mere end 5 - 7m foran mig.

Velkommen til I mine øjne er en hund uopdragen hvis den ikke har lært at efterkomme ens signaler. Hvis jeg er på besøg hos en hundeejer og hunden ikke vil lade mig være, men konstant "er på" mig, er den i mine øjne uopdragen, ligesom børn er uopdragne hvis de kaster mad i hovedet på mig o.lign. At en hund sover i sengen, ligger i møblerne mv gør den ikke uopddragen hvis ejeren gerne vil have den der. Kan h*n derimod ikke få den til at gå ned, mangler der en del i dens opdragelse = den har ikke lært hvordan den skal opføre sig i situationen = den er uopdragen. Det er så ikke hundens skyld Mht. at din hund piver, så er ørepropper et godt middel. Et par dage med ørepropper = minus reaktion på hundens lyde plejer at stoppe piveriet.

Trilling i så fald Nogle gange tænker jeg på hvad de mon mener om mig i Brugsen når jeg handler ind på vej hjem fra lufteturen med huehår, mindre ren frakke og støvler - selvom jeg bor på landet

Okay, nu ændres fremgangsmåden, eller rettere tempoet så Jeg betvivler ingenlunde effektiviteten i straf, jeg vil bare hellere selv opdrage så positivt som muligt og gemme straffen (hævet stemme) til absolut slemme forseelser eller til at stoppe begyndende hysteri. Når man er så meget på forkant, at man kan se at hunden lægger an til at blive døv, er der også muligheden for at få den på andre tanker gennem anden reaktion fra ens egen side, f.eks. ved at gå/løbe i modsatte retning, komme med et animeret udbrud så hunden bliver nysgerrig efter hvad man har gang i mv. Sådanne reaktioner passer mig bedre end straf og da hunden derved selv vælger haren eller hvad det nu er fra, undgår man at den bliver frustreret over ikke at måtte jage og dermed er man allerede godt i gang med antijagttræningen. Det er sådan jeg oplever det I sådanne opdragelsessituationer vælger jeg altid ikke at kalde. Først når indkaldet er meget sikkert, vælger jeg at kalde hunde væk fra fristelser.

Du skriver dette: Det tager tid at nå ud til hunden fra du har kaldt og fra den er blevet stoppet i at stæse efter et andet dyr. Selvom det kun er sekunder bliver timingen ikke optimal, det er det jeg mener, for jeg går ud fra at du ikke vedvarende kalder eller skælder ud hele vejen ud til din hund Jagt består jo af flere faser Jeg mener, at man kan bruge et moment i jagten, f.eks. opsnusningsfasen (sporsøg) som den optimale belønning i en situation, hvor hunden stort set kun har jagt i hovedet, men alligevel vælger et glimt af samarbejde. Da denne belønning, i situationen, er den største belønning for hunden, får den en overvældende betydning og hunden lærer hurtigt at det betaler sig at samarbejde. Jeg bruger meget at anvende netop den belønning hunden aktuelt er mest opsat på at få, f.eks. at snuse til tævetis, "jage" egern, få lov at lette en krage mm. På denne måde har man dels den stærkest virkende belønning dels får man faktisk meget større kontrol over hunden i situationen

Hvis der bliver trænet fra hvalp/unghund OG hunden i andre sammenhænge oplever grænsesætning, så er det slet ikke min oplevelse at hunden står og vejer for og imod om den vil samarbejde, den kommer nærmest pr automatik, når der kaldes for det er den så vant til. Af forskellige årsager startede jeg først med at træne Pelle målrettet på at følges med mig, løs, selvom der var højløbske tæver i omløb i lufteområderne da han var 3 år. Da han var vant til, at der skal tilbydes en form for samarbejde for at få lov til forskellige aktiviteter og dette sad så dybt i ham, gik det meget tjept for ham at forstå sammenhængen mellem at følges med mig, uden piben, og det at komme til snuse til damernes tissepletter. Det samme kan man med fordel bruge jagt til, så det kan altså lade sig gøre

Så er timingen jo ikke optimal?

Velkommen til RR er en rigtig dejlig race, synes jeg, men den kan også være noget af en mundfuld! Er det kuldsøskende du har og af hvilket køn? Først og fremmest synes jeg du skal se på dig selv med dine hundes øjne: Hvad kan du tilbyde dem? Hvorfor skulle de komme når du kalder? Det er jo sådan hundene vurderer det. Indkald skal gøres sikkert på begge hunde gennem separat træning før det er nogenlunde sikkert at de kommer når begge er løse. Det betyder træning med en hund af gangen. En RR har jo et stort behov for at strække igennem og har også en pænt stor aktionsradius og derfor så meget vigtigere er det sikre indkald. Til hunde som dine foreslår jeg ofte at man henvender sig til en hundevæddeløbsbane og giver hundene muligheden for at strække ud på banen, der er arrangementer til det samme ved jeg. Hvis hundene føler sig i underskud med oplevelser og med at løbe er sandsynligheden for at de kommer på kald langt mindre end når de er mættet af fysisk aktivitet og oplevelser. Hvis hundene løber langt væk, f.eks. 40m eller længere, vil jeg anbefale en 20m line i selen på dem. Jeg bruger ikke line som andre har beskrevet, men udelukkende sikkerhed for at hunden ikke løber væk og linen haler aldrig hunden tilbage eller går ud til den. Jeg bruger slet ikke at irettesætte i linen. Den lange line anvender jeg til at få en hund til at indse at det sjove og spændende sker inde ved mig og sammen med mig. Først når hunden faktisk vælger at følges med mig, begynder jeg selve indkaldstræningen, der så nærmest kun bliver en formalitet. Vi skal arbejde på at få hunden til at ønske at følges, til ikke at have lyst til at gå glip af det der kommer ud af følgeskabet. Når først en hund har valgt følgeskabet til er indkaldet nemt. Hvis dine hunde er nogle "madører" kan du hjemme i stuen betinge dels deres navne dels et indkald som f.eks. "kom" eller andet ved at sige ordet og lige i kølvandet på ordet give godbid. X anta gentagelser over nogle dage vil have en positiv effekt. Hvis du er interesseret i at læse om følgeskab og indkald kan jeg anbefale min bog "Sjov på turen med din hund". Den kan købes eller lånes på bibliotekerne. Jeg vil gerne gå dybere ind i det her men ikke skrive et langt indlæg, hvis du ikke er interesseret. Uanset hvad du gør kommer du ikke udenom et grundigt stykke arbejde hvis du skal have et positivt indkald

Hehehe... Jeg bor i Vinderby sikkert venskabsby med din Snobbestrup

Jeg kan simpelthen ikke anerkende begrebet "taber" om mennesker og hvem har egentlig fundet på det? Sikkert dem som mener andre er tabere medmindre de kan fremvise tilpas mange statussymboler (som iøvrigt ofte ejes af banken). Jeg tror også mange ser på mig som en taber fordi jeg har valgt det liv og det job jeg har, men dem om det selvom det irriterer mig fordi det er alt for overfladisk en betragtning, men det siger mere om "vinderne" end det siger om "taberne". Vinder og taber relaterer til spil og sport og livet er ingen af delene. Man kan lave en omskrivning af et gammelt ord så det bliver til: "Hvad udad vises skal indad tabes" for at sætte det lidt i relief. Der er ike noget at sige til at så mange mennesker i alle aldre brækker ned med stress, når det kan være et pres bare at vise sig i det "rigtige" tøj og udstyr

Lækre fotos! Jeg har ingen nye vandbilleder, men disse:

Så undskyld mig lige at jeg jeg fortsætter emnet eftersom du selv gjorde det, det er inkonsekvent af dig at pålægge andre mundkurv og selv fortsætte emnet. Den holder altså ikke..

Det synes jeg da netop er det du lader til at gå ind for og det er det jeg og andre har advaret mod? Ej ved du nu hvad! Det er dig som skriver i en respektløs tone når du blandt andet skriver at du "ikke gider diskutere emnet med os" og derefter fortsætter med at tildele os "fasttømrede naziholdninger", det sidste ville være ok at tilkalde moderator for, hvilket iøvrigt ikke er min stil. Du mener at nogle af os er hånlige overfor dig, hvilket jeg slet ikke har kunne få øje på. Alle grove ord er kommet fra dit tastatur så mon ikke lige du skulle løsne hjelmen en anelse? Du gider ikke diskutere rutinemæssig kastration, hvilket er det jeg, og andre, advarer mod, men på et debatforum må det være tiladt at komme med sin mening, så længe dette gøres i en ordentlig tone, hvilket er gjort her.

HJÆLP!! Er der nogle af jer strikkekyndige som kan hjælpe med en opskrift på en "indetrøje", og samtidig undertrøje til udedækken, til en forfrossen hund? Jeg har forsøgte mig med en af opskrifterne fra Garnstudio, men dels fattede jeg faktisk ikke fremgangsmåden da jeg var nået et godt stykke, dels er jeg ikke erfaren i at ændre en opskrift til ønsket mål, så det endte med at jeg strikkede et par sokker i stedet, det endte i det mindste med en succes til mig Men hunden fryser stadig Længden på trøjen, som skal strikkes eller hækles i strømpegarn, p. 3 eller evt dobbeltgarn p. 2.5, er 50 cm fra hals til hale. Der må gerne være rullekrave og små "ærmer" til forbenene... Trøjen er til en lille vizla

Der er folk nok, som sælger varen under falsk titel som f.eks. "hundepsykolog" (som jeg selv startede med at anvende). Jeg kan hurtigt lige regne mig frem til to i mit område samt en til et andet sted, hvilket jo giver indtryk af en lang og grundig uddannelse. Jeg er med dig i, at når vi smykker os med en titel følger der sædvanligvis autoritet med, men hundeejeren selv bør også kunne bruge sin fornuft. Det tilfælde du beskriver, der tænker jeg, at en erfaren opdrætter ikke behøver, og ifølge min erfaring, oftest slet ikke sidder inde med samme viden om adfærd som en uddannet adfærdsbehandler og at, når en hundeejer vælger at gå fra den vedtagne plan fra rådgiveren, så handler det ofte om at planen ikke helt passer til hundeejerens egen holdning. Jeg har selv oplevet nærmest at rive håret af i totter i frustration over større tiltro til opdrætter eller dyrlæge end til mig - også selvom mine klienter altid selv skal godkende en handleplan. Men du har helt ret, der er mange om budet og kvaliteten er meget svingende Jeg arbejdede for år tilbage frivilligt ½ år for en meget, meget erfaren opdrætter. Hun havde været opdrætter over 30 år dengang. Og det må man sige, hun havde en kæmpe erfaring, men de råd hun gav omkring sine racers "specielle adfærd" var helt utroligt. Hun tog ganske almindelig hundeadfærd og gjorde det til specialiterer for netop hendes racer. Det har jeg oplevet flere opdrættere gøre. Når hvalpeejere er kommet til træning har det ofte været med en forestilling om, at netop hendes/hans race var specielle i adfærd og det kunne såmænd dreje sig om så banale adfærd som at stryge ørene tilbage når de hilste på ældre hunde! Vi kan nok blive enige om, at der er stor variation hos mennesker generelt og det mener jeg også gælder for opdrættere og andre specialister

Eftersom du selv fortsætter emnet, vil jeg lige påpege at jeg ikke har læst indlæg fra deciderede kastrationsmodstandere i denne tråd og er det heller ikke selv. Jeg har derimod læst indlæg fra folk som erfaringsvis afvarer mod rutinemæssig kastration pga. de uoprettelige bivirkninger sådan et indgreb kan give. Dette er netop ikke fasttømrede naziholdninger; hvis vi endelig skal diskutere nazisme så er der mere naziholdning over rutinemæssig kastration/sterilisering end der er over advarsler mod dette.

Ja, som f.eks. at alle hunde skal neutraliseres

Nu bliver jeg nysgerrig: Hvad er taktikken så, hvis adfærdsbehandleren anbefaler at I ser tiden lidt an mht kastration? Er vedkommende så bare ikke "dygtig nok" til jer eller kan I alligevel bruge vedkommende? Man kan som hundeejer have en holdning til en del af hundens liv, som en adfærdsbehandlers erfaring går imod og hvis man ikke er åben for debat om det så kommer man ikke langt Jeg prøver at se billedet af mig selv for mig hos en klient som slet ikke vil diskutere et tiltag som kan være afgørende for hunden, jeg tænker ikke nødvendigvis kastration. Vi kommer ingen vegne, klienten og jeg, hvis vedkommende ikke vil lytte til min viden og erfaring, som jo i princippet er den h*n køber