Ninjamor
-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Ninjamor
-
-
Den bedste måde afhænger af hunden
Pelle lærte at bakke som en ganske alm. del af opdragelsen. Det skete mellem sofa og sofabord, hvor jeg bare gik imod ham, når han stillede sig der og jeg skulle væk.
Når du vil arbejde med bagpartskontrol et det vigtigt at du sikrer dig, at hans bagpart er i orden.
Pelle måtte for eksempel ikke lave elefanten eller bakke andet end ligeud grundet sin ryg. Det havde jeg ikke forestillet mig, men vendte det heldigvis med kiropraktoren, da vi på træningshold fik stillet opgaver med disse bevægelser.
-
Kan godt se, at jeg skal revidere mit indkald lidt
Jeg får ham altid hen til mig og får ham til at sitte, men har ikke tænkt på det med at tage fat i halsbåndet 
Hvis det er efter sit han bliver belønnet, er det ikke indkaldet som sådan, du belønner men sitpositionen og dette kan forlænge læringsprocessen af indkaldet
-
Tak for dit svar. Det giver god mening. Jeg må allerede nu prøve at få tilføjet flere "for sjov" øvelser. Er i forvejen ret obs på, at gøre bl.a. indkald sjovt, ved at kalde ind bare for at give en godbid, så det ikke altid er for at få snor på osv.
OG... Du kan gøre indkaldet endnu sjovere ved ikke altid udelukkende at give godbid, men ved at fjolle, lege og tilbyde aktivitet, når hvalpen når dig.
Som indkaldsmotivation er denne god: Når hvalpen er på afstand så stil dig foroverbøjet og STIR på et punkt i jorden under dig. Lad evt. din ene arm hænge og ligesom pege på punktet. Sig intet, se ikke på hvalpen men koncentrer dig om punktet. På et tidspunkt kommer hvalpen hen og opdager så, at du tager stand for en godbid eller noget andet spændende. Træd et skridt tilbage og lad hvalpen tage det du tog stand for.
Gjort tilpas mange gange bliver dette til et meget stærkt indkald - stadig uden lyd - fordi hvalpen selv har opdaget at det betager sig at komme styrtende, når du tager stand for noget.
Med tiden behøver man ikke længere bøje sig ned men bare se koncentreret på jorden, så kommer hunden.
Ud over at være sjovt og nyttigt, så lærer hvalpen også at holde øje med dig, for hvis nu....
-
Jeg tror, at jeg tænker på lømmelalder og teenager som ens. Altså den periode hvor de lukker ørene for alt og hvor man i den grad skal tælle til 10 mange gange
Okay, det er min erfaring fra egne hunde, at der slet ikke behøver komme en "jeg kan intet høre" periode, som i at hunden bliver "ulydig" og har glemt alt den har kunnet.
Der er denne periode, hvor hunden er særligt hormonpåvirket og kan ses som "ulydig", men det handler ikke om, at den ikke vil høre efter og ikke vil samarbejde. For mig at se, handler det meget mere om, at hundeejeren stiller urimelige krav til sin unghund og har alt for høje forventninger til dens formåen i denne fase.
Min personlige erfaring er, at hvis man opbygger en stærk og tillidsfuld relation til hvalpen inden kønsmodningen og også gerne lærer den nogle supernemme "for sjov" øvelser,som hvalpen erfarer altid fører til noget sjovt eller spændende, og undgår at have urealistiske forventninger til unghunden, så opstår der ikke mange situationer, hvor hunden har lukket af.
Mine egne hunde har ikke haft en udpræget lømmelfase, men naturligvis i visse situationer været meget opslugt af noget grundet hormnonerne, men aldrig noget vi ikke kunne komme ud af med sjov og "ballade".
Tidligere havde jeg deciderede træningshold for hunde i denne alder, de gik i "slyngelstuen" og det var vældig morsomt og givende for alle parter. Min pointe: Man skal ikke bare tro på, at der automatisk kommer en besværlig periode, hvor intet virker, men tror man på det, så sker det også nok
-
Tusind tak for svar. Det var også mine egne tanker om, hvad du mente, men ville lige være sikker.
Så med (flere) selvstændighedsopgaver kan give sin ansvarsområder og dermed en følelse af mere selvkontrol?
Ja, det er sådan jeg opfatter det og give mere selvtillid, som igen kan give større selvstændighed, men ikke behøver, gøre det.
Balancen for hundeejeren ligger i at sammensætte aktiviteter og ansvarsområder så hunden stadig nyder at samarbejde, men også kan selv.
Det er hamrende spændende og interessant at arbejde med den vinkel.
-
Hvad mener du med ansvarsområder?
At vi for overhovedet at kunne håndtere hunde, stort set holder dem på hvalpestadiet i visse henseender, bl.a. ved at styre deres aktivitet, madtider og andre vigtige ting.
Hunde som ikke har et ansvar for at udføre noget, som de selv finder vigtigt, bliver ofte ikke mentalt sådan rigtigt voksne.
Ansvarsområder kan være at være vagthund og selv reagere på en "trussel", næsearbejde på egen hånd og flere andre selvstændige hundevigtige opgaver i hverdagen.
Vi som hundeejere arbejder som regel mere på at få en stor grad af samarbejde hos vore hunde, for så kan vi styre dem, og for at opnå dette samarbejde vil vi ofte bruge en variant af tiggeadfærd (noget for noget) som motivation. Dette holder til en vis grad hundene "nede" på hvalpestadiet.
Hos ulv i flok ses, at disse har hver deres arbejdsområder, som de tager ansvar for. Det kan vi også se i hjem med flere hunde, men oftest er vi mennesker overskyggende hvad ansvar angår.
Jeg håber det blev forståeligt, jeg er midt i lagkage og boller til en fødselsdag lidt senere på dagen. Jeg uddyber gerne mine tanker senere,. hvis det er
-
Åh Herregud da..
Flyv frit Paw
Varme tanker til dine mennesker :ae:
-
Pyh den er svær...
Der er forskellige bøger hvori du kan finde de forskellige stadier, men alt er mere eller mindre individuelt og derfor ikke så ligetil at svare på.
Det sidste først: Den mentale modenhed ses hos hunde fra ca 2 år og helt på til de er 5 år. Der er raceforskelligheder og individforskelle.
Mange familiehunde bliver egentlig aldrig sådan rigtigt voksne fordi de mangler ansvarsområder.
"Lømmelalderen" ses typisk omkring den fysiske kønsmodning og er for store racer liggende ved 8 - 12 måneders alderen.
Mellem ca 4 måneder op til den fysiske modenhed er der en rolig (hormonel) fase hvor træningen som regel går rigtig godt.
Teenagealderen ved jeg ikke helt hvad du mener med? Måske mener du fasen fra "lømmel" til meltalt moden?
Herlig hvalp du har
-
Manglende ansvarstagen/tagen initiativ fra yngstehunden, kalder jeg for lillesøstersyndromet: Den mindste kører noget på frihjul og den ældste dominerer i arbejdsopgaverne og dette holder den yngste væk og gør den måske lidt lallet...
.
Ældstehundene er også rigtigt gode til at sende yderst subtile, som ikke desto mindre krasse signaler, om at dette er MIN opgave så hold nallerne væk!
Ofte ses så, at når yngstehunden viser accept af dette i situationen giver ældsten den lov til f.eks. at færdiggøre opgaven.
Alene dette kan give hunde, som ikke rigtigt tager ansvar for de ved ikke hvilke ansvar de må tage og ofte bliver disse yngstehunde passive i stedet for at viser initiativ. Nogle hunde stresser af dette og andre resignerer.
Det jeg vil sige med dette er, at selv om du muligvis har hjulpet hende "for meget", kan ældstehunden også have en finger med i spillet uden du måske har set det.
-
Pinpointer: Nej... men det er en god ide... Hun har dog ikke problemer med at rejse sig eller lignende og benene skrider ikke ud. Hun vil altså også gerne med på tur. Bliver bare hurtigt træt. Og hendes bagben er som sagt sært spinkle - ikke ved hofterne, men selve benene.
Er der nogen herinde der ved hvad fejlernæring kan gøre ved en hvalps skelet og fysiske udvikling?
Jeg tænker på at hun jo ikke kunne tåle sit hvalpefoder, som vi fik med. Hun kastede op af det og havde urinvejssten, sm dyrlægen mente skyldtes foderet. Det tog mange måneder at få hende rask. Vi var tæt på at overveje at aflvere hende tilbage, men var jo allerede blevet glad for hende
Kan hun mon have taget skade - Jeg ved jo ikke hvor længe hun har gået og været syg, før vi fik hende.
Hun var desuden hvalpen i kuldet der var mest 'på vagt' overfor nye mennesker. De andre hvalpe overfaldt os med det samme, mens hun holdt sig for sig selv. Først til sidst kom hun pludselig hen og lagde sig på mit skød og sov. Jeg opfattede det som en del af racens sind - de kan jo have tendens til denne vagtsomhed overfor fremmede og avler blev ved med at understrege at hunden normalt legede og var super nysgerrig. Det valgte jeg at tro på
Jeg overtog en fejlernæret 10 måneders unghund. Nu er fejlernæring jo mange ting, der kan være vidt forskellige mangler. For Stjernes vedkommende drejede sig om blandt andet kalkmangel og hun var i gang med at udvikle rachitis. Dette blev der dog rettet op på i løbet af få uger, men kiropraktorhjælp og råfodring.
Jeg tror ike nogen mener, at du mishandler din hund, men at løbe ved cykel/hest er ikke godt for så ung hund og når du beskriver hendes som værende stiv og pausekrævende tænker jeg som andre ALARM ALARM, afsted til kiropraktor/dyrlæge og det kan kun gå for langsomt
Jeg genkender så mange adfærd af dem du beskriver som typisk adfærd for en hund som kører på kanten af hvad den kan klare
-
Velkommen til.
Troede du var en troll, men jeg kan se du har været her et stykke tid
Hvor er hun helt og aldeles bedårende!
Min umiddelbare tanke er, at medmindre opdrætteren er flyttet, må du kunne få fat i hende, hun har vel også kennelmærke, så du kan få fat i hende via den stambogsgivende organisation, hun er tilknyttet?
Min reaktion på at din ungtæve "kun" kan 20 tricks er overraskelse. 20 er mange for så ung en hund, der skal jo også være noget til resten af livet. Hvordan kan hun være både lærenem og så ikke gide ret tit?
Hun tænker aldrig en selvstændig tanke, men er meget egenrådig????? Det hænger ikke sammen.
Som åring mener jeg, det er alt for tidligt at løbe ved hest og cykel, så har du muligvis kommet til at overbelaste hende?
Trav for en hest er vel galop for en hund, så kan "få kilometer" være meget.
Afsted til dyrlægen med hende og få hende tjekket for nogle af de ting du nævner og vil du af med hende, så må der kunne findes et hjem som værdsætter hende fuldt ud
-
Du skulle måske i virkeligheden se på ideologien hos uddannerne... Irene Jarnveds og Julian Brossés ideologier er vist ikke helt samstemmende?
Jeg har selv været adfærdsrådgiver i mange år og skulle jeg starte forfra ville det være gennem en universitetsuddannelse til biolog og så lave speciale i hundeadfærd.
Sideløbende ville jeg tage på relevante kurser hos garvede hundefolk.. Dette er hvad jeg vil anbefale andre, for markedet er gråt og en del får kredit udelukkende for at være kendte.
-
Mht. Hunde der løber langs hegn og gør, så oplevede jeg igår på min aftentur med Calle at ejeren blot stod og så på, mens hunden skældte ud.
Nu er det ikke sådan at mine er artige engle ude i haven, og hvis der kommer en hund forbi(selvfølgelig er det dem lige bag ved os der har hund i den række) så siger de også vov. Men de får ikke lov til at blive ved, de ryger ind med det samme. Naboens hund og mine hunde er stort set aldrig ude samtidigt, det sker kun hvis de lukker deres ud uden at se om mine er ude først. Det er formentlig lige så frustrerende for dem, som det er for mig at haven ikke kan bruges frit. Jeg kan dog være derude med begge mine, selvom den anden er i haven uden de reagerer. De bliver dækket af på en hundepude henne hvor jeg sidder.
Har du tænkt på muligheden for, at det at være afdækket i situationen kan påvirke dem negativt?
-
Det sidste har jeg tænkt over, jo, han er jo både ved at være rigtig kønsmoden og voksen, og jeg kan også mærke på Cassi at hun er en smule mere stram i betrækket end ellers, og det i sig selv kan vel have en betydning.
Ja
Ved ikke hvor meget det hjælper at kaste godbidder i hovedet på den, når den står på den anden side af en rude :blink:
Hahaha nej, god pointe
i dag har vi igen været ude at gå, og umiddelbart virker det som om der kan være lidt sammenhæng mellem hvor vidt han føler de kan komme efter ham.vi gik forbi et sted hvor der var en stor hund bag et hegn, som virkelig var gal. Calle gik forbi, fuldstændig upåvirket. Senere kom vi forbi en låge, hvor der kom to hunde farende. Her reagerede han. Han stoppede i det øjeblik vi var forbi, lidt på mærkerne, men havde tid til at snuse.
vi mødte også en hund på en smal sti, og hans første reaktion var at han begyndte at logre med halen. Men fordi han var viklet ind i snore, blev jeg nødt til at tage mere fat i snoren, og så blev han gal.
Hvis du orker at skrive dagbog kunne dette måske være en god ide for bygger han op undervejs, er det forskelligt reagerende hunde han påvirkes af, er det miljø/socialt stress, træthed eller andet som er årsagen. Reaktionen er tilsyneladende ikke generaliseret, så triggeren må kunne findes.
Jeg kan jo håbe lidt på at når der bliver taget hånd om problemet nu at det så ikke udvikler sig yderligere. Det første halve år jeg havde ham fik han slet ikke lov til at gå tur med Cassi. Simpelthen fordi hun ikke skulle præge ham i en negativ retning ifht mennesker og hunde. Samtidigt har jeg gjort en del for at socialisere ham, og indtil det her startede har han kun en gang været udadreagerende overfor en anden hund, og det var en boxer der i den grad tromlede ham.
Jeg er gået tilbage til at gå med hundene hver for sig igen. For når jeg går med Cassi skal jeg altid være obs. Når der kommer andre hunde, og tænker at den slags blot vil forstærke adfærden hos Calle
Boxere er jo meget fysiske og den nedtomlen han har været udsat for kan have sat sig både fysiske og psykiske spor. Det er mit indtryk at netop bordere hader at blive tromlet og boxere er jo en mundfuld, hvad fysikken angår.
-
Det er i mine øjne slet ikke ok - at kaste godbidder ned til en fremmed hund uden at spørge ejer om lov! Gjorde du det der ved Ayo, så ville vi have en hund med allergisymptomer der ville eksplodere i en allerhelveds fart..
jeg kan sagtens se idéen i dit trick, men det mindste man kan gøre er at spørge ejer om lov...Det kan jeg sagtens se, men hvis ejer ikke "tager kontrol" over situationen gør jeg det, så simpelt er det faktisk.
Ville du lade dine hunde fare langs hegnet og råbe r*vhul til forbipasserende på stien? Min ville aldrig få lov og slet ikke ud til en smal sti.
Det er stien som ligger nede og hunden som er en meter højere oppe.
Stien er ca 2 m bred og det er ikke en mulighed at trække til siden, så med fare for at blive skældt ud, så vil jeg gøre dette en anden gang, hvis det bliver nødvendigt.
-
Vend det om og kast lækre godbidder i hovedet på gøhunden.
Da vi flyttede hertil skulle vi forbi en hund som kom farende til hegnet. Grunden hunden bor på er ca en meter højere end stiniveauet.
Jeg tog simpelthen en flok kogt levergodbidder med og kastede "i hovedet" på hunden. Så kunne vi gå forbi uden Pelle blev påvirket.
Med tiden koblede jeg "det er bare os Ludvig" på når vi nærmede os og dette medførte logren og forventning - og ro.
Dette gjorde jeg hver gang vi gik den vej også da det kom en ny hvalp til.
I netop den situation handler jeg uden at spørge ejeren, jeg er fløjtende ligeglad med, hvad denne synes om det.
Ejeren til disse hunde fandt hen ad vejen ud af mit "trick" og har aldrig påtalt det.
Den dag i dag, skal jeg bare sige "det er bare os Ludvig" når jeg går forbi (nu uden hund) og de gør ikke, som de gør ad andre forbipasserende.
Er du sikker på, at Calle er usikker og ikke bare ved at være en voksen han som bor sammen med en tæve?
-
Mange tak for jeres svar. Jeg føler dog, at jeg er på vej i en helt forkert retning med hende.
Der er da et eller andet galt, når hun ikke tør markere udenfor vores have?
Og tak for velkomsten
Velkommen til
Lige for at få dette på det rene: Hvalpe markerer ikke, de holder lav profil
Først omkring kønsmodningen begynder de at markeringstisse og dette endda kun, hvis deres selvtillid ift. andre hunde er i orden.
Du skal hurtigst muligt have vendt billedet, for en hund som når kønsmodningen uden at have forståelse for "renlighed" kan blive meget svær at give et andet syn på det.
Jeg ville begynde at rykke det indendørs toilet, så det hurtigt kommer nærmere døren og snart er i haven.
Min egen erfaring er at ros i tissesituationen er totalt ligegyldig for hvalpens forståelse for, hvor den skal gøre sig ren, men at det er en rigtig god ide, som andre også skriver, at lægge et kodeord på handlingen, så du senere kan sige kodeordet for at få hende til at tisse.
-
Nu er Pelle her jo ikke længere :sut:men kært barn har jo mange navne. Selv kaldte jeg PellePelle og Pelleven og min søn kaldte ham for Pelle Bæmund, Pellemås, Prutmås eller bare Måsen, så er der frit slag for fantasien for baggrunden for navnene
-
Den lokale slagter har lige ombragt en hest, så vi har købt 5 kg skært hestekød hjem til Luffe. Hos Maxizoo fik vi også erhvervet en flydende frisbee (ikke noget nyt, men den gamle er desværre drevet til havs).
Åhh "ombragt" lyder fare fælt.. Godt at hesten ikke skulle igennem en lang transport til Belgien
Min første hundekiropraktor behandlede også tjenestehunde i udlandet og hun fortalte, at nogle af de østeuropæiske lande, blev hundene udelukkende fodret med hest og disse hunde havde en markant god og stærkere muskulatur end danske hunde.
-
I dag er der tre uger til vores første konkurrence
Jeg er ikke sikker på at vi bliver 100 % klar, men hvis vi er for langt fra, må vi melde fra.
Lydighedsøvelserne er sådan rimeligt på plads, med undtagelse af lineføring, det går godt når vi går, når vi løber må det betyde at vi leger
Runderingen er der næsten, MEN vi har lidt svært ved at gå fra løsbid til bringsel. Eller rettere han har lidt svært ved ikke bare at tage bringlset i munden hele tiden. Det arbejder vi på og håber vi når det inden den 17. august.
I feltsøget er han ret dygtig: han søger, finder, samler op og kommer tilbage og afleverer genstanden.Men han holder sig ikke nødvendigvis indenfor feltet og hvis jeg kalder på ham når han kommer udenfor kommer han helt hjem til mig, hvilket ikke er meningen.
Måske er det hans søgemønster jeg skal arbejde med, han søger sådan lidt kaotisk.
Sådn ca samme søgemønster som vores robotstøvsuger (og jeg har ikke de der afstandsting til Simba).
Hvordan har i lært jeres hunde øvelsen og ønsker i et bestemt søgemønster, eller må de søge frit i feltet?
Tænker at det måske er smart at lærehunden et mere systematisk søgemønster, så man er sikker på at få afsøgt hele feltet?
Jeg gør det, at jeg først lærer min hund at søge fremad i den retning jeg ser, altså lige frem
for mig i baner.
Når forståelsen er der, vil hunden holde sin "bane", og søge ud for mig, også når jeg flytter mig til siden.
Ved påsætning på feltet sætter jeg min hund indså den løber fremad i sidevind, så den vil få blæst færten af genstandene i hovedet.
Til at holde hunden inde i feltet plejer jeg bare at lade den finde ud af selv, at genstandene kun kan ligge indenfor feltet og i starten går jeg rundt om feltet, så der er en tydelig grænse.
Derfra passer hunden selv sit job uden indblanding fra mig.
-
Hvad er han for en?
-
Velkommen til.
Når du og din nabo nu har et godt forhold, kunne du måske bede hende om at give tæven "klofyl" fra starten af løbetiden? Du kunne måske ligefrem købe pillerne til hende?
Klofyl tager duften så længe de ikke er i snusekontakt. Får hanhunden lov til at snuse rigtigt til tæven kan hans næse ikke narres.
Tæven skal have langt mere end der står på dåsen. En hund af labrador størrelse giver jeg 15 tabletter x 3 dagligt og lige fra starten.
Klofyl er et planteekstrakt og er ikke skadeligt. Tævens afføring kan blive grønlig, da det er det grønne fra planterne, pillerne er lavet af.
Til din hanhund kan købes et hoøopatisk præparat, som kan hjælpe ham af med stressen.
Sidløbende kan du motionere og aktivere ham ekstra meget og gerne med nye aktiviteter, så han bliver træt. Dette kan være en af de situationer som ikke er til diskussion, men mere en "så kommer du her!" situation, så der stilles krav til ham om at være til stede mentalt.
Jeg har lige været på hundelejr, med ca 50 hunde. En tæve ankom og var i anden uge af sin løbetid. Hun havde fået Klofyl, men ikke nok til at hundene blev narret. Da hun blev sat på den høje dosis var der fred hele ugen.
Ligesådan har jeg i mange år hadt træning, hvor løbske tæver skulle holdes på Klofyl, hvsi de skulle komme på pladsen og hver eneste gang viste det sig at hanhundene fint kunne træne og koncentrere sig. Især, viste det sig, når hanhundenes ejere ikke vidste, at der var en løbsk tæve på pladsen
Det er naturligvis nemmere bare at kastrere, men i min verden ville det andet, og eventuelt andre ting, blive afprøvet først.
-
Shii giver nogle råd.
Hvad siger opdrætteren til det?
-
Nu er de kommet med på ferie og det går overraskende let. Hun ligger meget og kigger, bailey. Også på andre hunde - ikke en lyd. Hun kan også lettere gå tur hvor vi alle er med. Nu har vi så også valgt en campingplads i midten af bjergene så der er ikke meget stress. Vi kan kun gå tur. Hun har det bedst med at være forrest eller vi går ved siden af hinanden. Vi fylder sku lidt. 2 voksne og 2 labber. Hahahahaha. Men vi kan jo gå ved siden af hinanden. Og det er noget af er fremskridt på 3-4 uger. Men hun er sky og idag satte en mand sig på hug og hun kom hen lige så stille. Som om hun overvinder sig selv hver gang. Jeg presser hende ikke. Hun vælger selv. Det er bare go træning til den bette at gå ordentligt. Ikke altid på plads men aldrig stram snor.
Herlig opdatering!
Hvordan udvikles hunden?
i Debat
Besvaret
Gamle hunde kan også
Min Pelle blev jo desværre kun 8 år, men dette "indkald", samt et til, som blev brugt meget, da han var hvalp, virkede altid. Det kræver naturligvis, at ens hund holder lidt øje med én og det grundlægges naturligt nemmest fra hvalp af.
Fælles for begge "indkald" er, at hundene selv vælger dem som indkaldssignal og derfor sidder de virkeligt fast.
Især på hvalpe er at "tage stand" utroligt virksomt og medvirkende til, at de selv opdager, at de vil følges og at de selv ønsker at holde øje. Der trækkes intet ned over hovedet på dem og de fanger lynhurtigt pointen med at komme "hjem" på denne måde.