Ninjamor
-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Ninjamor
-
-
-
Jeg ved ikke hvordan man citerer flere, så dette er også til Ninjamor.
I de 14-16 år jeg har trænet næse (DcH spor, DKK næseprøve og færtdiskrimination), har jeg erfaret at der er rigtig mange måder at træne på. Jeg har haft det privilegium at være på kurser hos nogle virkelig dygtige professionelle hundefolk og de havde hver især rigtig gode grunde til at træne som de gjorde. De havde hver især rigtig gode resultater, på trods af store forskelle i træningsmetoder.
Jeg synes at NW er en fed sport og jeg er sikker på at den kommer til at berige mange familiehundes liv, men den er ikke kommet ud af den blå luft, så man kan med rimelighed forvente at der vil være nogle ligheder med andre former for næsearbejde, tænker jeg. Der er imidlertid flere der mener at der kun er en måde at træne NW på og det synes jeg er en skam. Det er fint med diskussioner om metoder, men jeg synes tonen er lidt skinger, fra tid til anden, deraf termen "religionskrig". Hvis man træner systematisk og belønningsbaseret, evaluerer jævnligt og gør sit bedste for at tilpasse sværhedsgraden og metoden til hunden, så er det vel ikke så vigtigt om ens forbillede/ instruktør har opfundet sporten eller ej.
Hvis du klikker på ikonet til højre for ikonet "besvar med citat" kommer der er flueben. Nu kan du så sætte flueben ved de øvrige indlæg du vil besvare.
Det er lidt tosset at nogen er indædte omkring en metode. Det er da fuldstændigt ligegyldigt, hvordan man kommer frem til resultatet så længe fremgangsmåden ikke skader nogen. Man kan f.eks. se dette hvis nogen spørger til en måde at indlære apportering eller f.eks. fremsendelse på. Nogle gør det på en måde og andre på en anden måde og får samme resultat ud af det.
Det er noget jeg virkeligt respekterer ved en mand som Lars Fält, han har trænet næsehunde over hele verden og alligevel påstår han ikke, at han har den eneste rigtige måde at gøre det på. Jeg kom til at tænke på LF fordi jeg engang i 90'erne var det vist arrangerede et kursus i fært identifikation med ham.
Lars Fält har sammen med kollegaer virkeligt studeret hundes lugtesans og brugen af den.
Hold da op hvor jeg savner at komme på gode kurser :sut:
-
Hvis der er andre, der som jeg ikke anede hvad Nose Work er - er der et link her:
http://www.loruphundecenter.dk/blog
lyder som en fin hundesport.
Absolut og igen et eksempel på gammel vin på nye flasker, men da noget jeg håber mange hundeejere vil tage op på en eller anden måde.
-
-
-
Jeg vil holde dig opdateret, der kommer nok flere spørgsmål undervejs
På mandag i næste uge tager børnene på ferie hos deres far i 14 dage, her har jeg så tid til Njord 24/7, og har tænkt mig bruge den tid på ham som det kræver.
Hvad vil den bedste tilgang være, når nu alle muligheder står åben? Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte hans daglige rutiner mht. gåture og mental- og snudeaktivering.
Vil det være en god idé at ophæve husets afspærringer og holde ham under opsyn, eller vil det være bedre at tage det i mindre bidder? Imens jeg selvfølegelig vil træne nej og grænsesætning forfra (det vil jeg starte allerede idag).
Et rum af gangen vil nok være mest praktisk, men hvad der er optimalt ift. Njord ved jeg ikke, du må prøve dig frem.
Jeg har en drøm om at han på sigt kan få lov at bevæge sig frit rundt i huset og kan være uden konstant opsyn i haven.Jeg vil gerne lære ham at blive i sin kurv når han er våd, eller hvis det lige er praktisk at der er ro og styr på ham.
Jeg har egentligt ikke noget imod at han er i seng og sofa, men vil det måske være nemmere for ham at forstå at han ikke må være i møblerne overhoved, end at han ikke må tygge i dem når han er i dem?
At han evt. ikke må være i et møbel er for ham ikke det samme som, at han ikke må flænse møblet.
Du kan f.eks. lægge et tæppe et bestemt, behageligt, sted i sofaen og det er så der han må ligge.
Og så er der problemet med hundene vi møder på tur. Hans udfald virker mest som en desperat handling for at komme i kontakt med de andre hunde. Grunden til at jeg synes det, er at han faktisk er meget social og ændre opførsel så snart de kommer hen i hilse afstand. Han har aldrig vist agressivitet på tæt hold, hverken overfor mennesker, hunde, katte eller heste, men er de langt væk gøer han ad dem imens han trækker i mod dem, han snerre også og rejser børster. Men ligner det at de ændre retning i mod os, så stopper han op og logre med halen. De fleste andre hunde møder ham ved at gå i legebuk og logre, så har en idé om at han måske sender nogle venlige signaler ud imellem alt det voldsomme
Menneskene for enden af snoren, ser til gengæld bange ud og hiver deres hunde til sig. Hvad tænker du om mine observationer her? Er det plausibelt at han faktisk bare gerne vil hilse?Ganske plausibelt!
At de andre hunde går i legebuk kan betyde, at Njord udsender blandede signaler. Faktisk kan det være et tegn på, at han enten forvirrer eller skræmmer den anden hund, som så svarer ved at invitere til leg og dermed viser sin ufarlighed.
Hvis han ikke har nogle hundevenner, vil jeg anbefale at du finder nogle til ham, så hans behov for selskab/fællesskab med artsfæller bliver dækket.
Når I møder nogen på turene kan I måske slå følge med dem et stykke vej og bare følges ad uden hundene behøver komme i nærkontakt. Det kan være en god måde at omgås andre hunde på, hvis de ikke kan være løs.
Zak Georges meget amerikanske opskruede stil er ikke lige mig, men det han siger om træning, det han gør og det han konkluderer er i mine øjne tip top :5up:
-
Hvis det ikke er smalle og stejle trapper kan han godt.
Hvis din datter har interesse må hun gerne kontakte mig.
Vi vil også gerne mødes med dig hvis det er. Min hund er ret venlig mod andre dyr. Ved ikke om din kat kan lide hunde. Hvor bor du henne?
Det er ganske almindelige trapper i en opgang.
Jeg bor i Faxe Ladeplads.
Mht. katten har hun desværre haft nogle dårlige oplevelser med besøgshunde, så selv om hun er vokset op med hund, kan hun godt være lidt på dupperne og synes hunden så det er sjovt så har vi balladen
-
Jeg skal giftes på den ovenstående dato. Da alle af mine sædvanlige søde hundepasser kommer til brylluppet står jeg her og mangler en, som kan tage sig af min søde collie på 3 år.
Jeg har prøvet mange steder men har ikke fundet nogen. Jeg kender godt mulighed for hundepension og prof. hundelufter. Da jeg ikke har haft erfaring med dem vil jeg høre herinde, om der er nogle søde mennesker som har lyst til at hjælpe mod betaling?
Min hund er nem og velopdragen. Han kan enten blive passet hjem hos dig eller du er også velkommen til at komme forbi os og lufte ham på selve dagen.
Kan han med trapper?
Min, meget hundekyndige, datter kunne muligvis være interesseret, hun savner hund og hun bor på 2. sal i Hundige.
Ellers kunne jeg muligvis passe ham, men vi har kat...
-
Under selve højbrunsten stopper blødningen stort set og derefter bløder tæven igen.
I forhold til evt. sterilisation så er tidspunktet mellem to løbetider bedst, da tæven da er i en roligere periode end tættere på løbetiden. da du ikke kender hendes cyklus, tænker jeg, at der skal blodprøve til for at sikre at hun får foretaget operationen på det bedste tidspunkt.
-
Det lyder fornuftigt og som om at du er på rette spor selvom du ikke kan se ham.
Jeg vil prøve de ting du foreslår og indlære nej på ny
Du skal have tusind tak fordi du gider bruge din tid på os, jeg er sikker på at vi kommer videre nu hvor du har fået åbnet mine øjne lidt mere.
Som jeg har skrevet før, så betragter jeg heller ikke Njord som en specielt slem hund, bare meget impulsstyret og jeg har ikke formået at lære ham at lægge en dæmper på det.
Velbekommen, jeg ser frem til at følge fremskridtene og meld endelig hvis noget ikke virker efter hensigten
-
Har du link til det Amocca?
Har her til aften prøvet at få Leffe til at tage en dummy i munden og bytte med en godbid, men så snart han lugtede godbidder, så var han totalt ligeglad med dummyen også gik det ligesom i stå. Har I tips?
Det er måske også lige tidligt nok at forvente dette af ham, hvalpe er jo altid "lige ved at dø af sult" og at tage noget andet end synligt mad i munden virker ikke gerne tillokkende for en "rå" hvalp.
At dutte til, eller bare se på, dummyen kunne være et godt første skridt og helt i tråd med shapingreglerne.
-
Hej igen
Tusind tak for uddybningen. Jeg har nu prøvet de ting af du skriver om.
Vil lige præcisere at ved at sætte grænser mener jeg heller ikke at det skal være negativt. Det er de gange hvor vores tillid til ham har været for stor og han så fx har spist sofa nr. 3 eller andet, at det har været svært ikke at blive en smule negativ, her mener jeg bare inden i, det kan han godt mærke, og bliver forvirret. Derfor har vi større omfang begrænset hans miljø, så vi kunne undgå at komme ud i disse situationer.
Det er også en fin tilgang, men hvis man vil videre, skal en hund jo lære at være i situationen.
Kontakøvelsen kender han, han er helt tryg ved at se mig i øjnene og gør det gerne for at opnå noget. Den kan dog trænes yderligere, så han giver kontakt oftere for at opnå flere ting.
Fint!
Nej øvelsen er han også bekendt med og er god til den, så længe jeg har godbiden i hånden, eller sidder inden for rækkevidde. Han kan også have godbidden på sin pote og vente på at få værsgo.
Men der opstår problemer så snart han vurdere at han kan nå at tage den inden jeg kan nå at forhindre ham i at gøre det. Fx hvis jeg ligger noget på jorden, så kan han lade det være hvis jeg står tættere på end ham eller imellem ham og genstanden.
Deraf kan vi udlede, at han ikke har lært ordet "nej", men at det er din person han respekterer og at han forbinder ordet med godbidder.
Hvis du skal videre, må du udfordre ham. Hvis han kan gribe godbidder er det en rigtig god aktivitet at han enten bliver holdt i line af en anden, totalt passiv person, eller står bundet af med linen så højt, at han ikke han nå gulvet med munden.
Stå så ca. en meter foran ham, han skal være ude i fuld line, og kast godbidder i hans mund. Kast nogle stykker, så han ved, at han kan gribe dem.
Derefter begynder du at kaste nogle af godbidderne således, at han lige bestemt ikke kan nå dem. Sig "nej" til ham under kastet, men kun en enkelt gang.
Sig derefter intet, men lad ham selv finde ud af at opgive at få godbidden og straks han ser på dig kaster du en han griber.
Kast flere gribegodbidder efter hinanden og ind imellem nogle, han ikke kan nå (nej godbidder).
Når du har brugt en god håndfuld, afventer du, at han tydeligt viser han slapper af og slipper ham så han kan tage godbidderne på gulvet.
Hvis han vælger at tage øjenkontakt kan du vælge at dette er signal til at han må tage godbidderne, men du kan også vælge at se væk fra ham. Jeg tror jeg vile vælge sidste mulighed til ham, da han allerede har vist, at han bare lægger sig og venter med kontakt.
Denne aktivitet lærer ham dels impulskontrol, dels at du kan "styre" ham fra afstand.
Jeg prøvede det med døren, han respektere pænt at jeg står i vejen, og da jeg prøvede med at åbne og lukke døren i takt med at han rykkede frem og tilbage, gik der 3 gange, så lagde han sig på afstand og kiggede på mig og afventede hvad jeg havde tænkt mig, hvad gør man så?Så udfordrer man ham lidt ved at åbne døren lidt mere eller ved selv at lade som om man går ud.
Eller man går fra stedet straks han lægger sig og starter igen lidt senere.
Jeg har tidlige trænet ham i ikke at gå igennem døråbningen indtil stuen. Efter 3 forsøg hvor jeg har sagt nej til ham og flyttet ham tilbage igen, er det som om at han bare tænkte nå og så fandt han på noget andet og lå også på et tidspunkt bare og kiggede igennem døråbningen. Men her kommer samme problem som ved nej øvelsen, hvis ikke han kan se, at jeg kan se ham, så synes han ikke at min regel er gældende længere.Nej, fordi han forbinder reglerne med din person, så når du ikke er til stede er der ingen gældende regler. Dette er almindeligt for hunde som ikke har lært et forbud og derfor er det også OK for ham at gå fra dig og destruere, han er ikke "ulydig" for han har ikke forstået konceptet "lydig på afstand".
Især fordi du har håndteret ham fysisk, forbinder han reglen med dig og ikke med det du siger.
Fysisk håndtering overgår altid det talte ord.
Har du en god måde at øve dette på?Ved at give ham forståelse for at det er ordet "nej" som gælder. Så øv, øv, øv...
Hvis han går i stå, så skab bevægelse eller ophæv situationen, som jeg skrev længere oppe.
Giver det mening? Jeg kan jo ikke se ham, så du må sige, hvis der er noget jeg har misforstået eller, hvis noget ikke virker.
-
Her er en rigtig fin video med dygtige Sanne Amitzsbøl og 11 ugers lab, som er i indledende apporteringsøvelser.
[video=youtube_share;coSYCDEiJ1s]
Fin video, men du kan ikke kalde det Sanne viser for indledende apporteringsøvelser. Efter min bedste overbevisning er dette misvisende da Howdy har lært en hel del rutiner forud (og også har øvet apportering inde). Rutiner som er selve grundlaget for at apporteringstræningen er en succes.
Han har blandt andet lært håndtarget, at blive siddende og at løbe frem...
Det vil sige, at der er lavet en del forarbjde og dette skal altså med.
Starter man en "rå" hvalp i troen på, at man kan gå frem som på videoen bliver det en fiasko og det er synd.
Men enig, rigtig god video!
-
Det lyder som om at det helt sikkert er noget som er værd at prøve, du må meget gerne uddybe øvelserne
Det her svar blev lige lidt kort, da jeg er på fra mobilen, jeg er meget taknemmelig for dine gode råd.
Det er i orden
Øjenkontakt kan øves i mange situationer opstillede som spontane.
Du kan hver gang han ser på dit ansigt rose og belønne med noget han er glad for.
Du kan også opstille en træningsseance, hvor du sidder på gulvet ved ham og viser at du har en guf mellem læberne. Pust den ud til ham straks han ser op på dig.
Gentag 3 - 4 gange og hold så pause.
Hvis det er for svært for ham, at du har godbidden i munden, kan du tage udgangspunkt i "nej" øvelsen med godbid i hånden, som lukkes, når han vil tage godbidden. Tillad at han tager godbidden straks han ser op på dig.
Når dette sidder nogenlunde skal du øge sværhedsgraden, som typisk er varigheden af øjenkontakt og lidt senere også lægge bevægelse på.
Kropsrespekt lærer jeg hunden ved at gå mellem den og det den vil. Vil han ud af døren går jeg imellem uden at sige noget, vil han tage kattens - eller andres mad - går jeg imellem og vender front mod ham og går roligt imod ham. Nogle hunde kan man være nødt til at "mase" væk med sin krop.
Det ligger naturligt for hunde at respektere andres kropszone, men øver man det ikke fra hvalp vil nogle hunde miste al respekt for kropszonen.
Jeg vil aldrig tillade min hund at mase mig. Han får ikke lov at mase sig ind mellem mig og f.eks. sofabordet, jeg blokerer bare, siger intet, men blokerer.
Gæster må han heller ikke mase. I starten var det bare fordi det irriterede mig, men med årene så jeg hvilken god effekt dette har på andre situationer og nu er det en fast regel hos mig - vi maser ikke hinanden!
Misforstå mig ikke, mine hunde må få al den fysiske nærhed, de har behov for, sover i sofa i seng og på skødet, hvis de vil det, men mase? NIX!
Andre "ikke mase/øjenkontakt giver tilladelse situationer" er ud af dørene.
Jeg øbner havedøren på klem og straks hvalpen eller den hund jeg har i pleje/træning vil mase sig ud lukkes døren. Ikke andet, ingen ord ikke noget, døren lukkes bare.
Dette får automatisk hunden til at træde et skridt baglæns og straks åbnes døren igen på klem. Hunden maser, døren lukkes.
Når dette har gentaget sig 3 - 8 gange opdager hunden, at den faktisk selv påvirker situationen.
Nogle hunde ser op på mig andre gør ikke. Ser hunden op roser jeg lavmælt og taler lavmælt til den og så åbnes døren atter.
Bliver hunden hvor den er efter at være trådt baglæns, går jeg imellem og bruger min krop som stop, går baglæns ud og kalder hunden ud.
Bliver hunden ikke på stedet, fortsætter jeg "åbne lukke ceremonien" så længe det er nødvendigt.
Jeg har aldrig været ude for, at hunden ikke har forstået fidusen indenfor 10 - 15 minutters tid. Hvalpe er endnu hurtigere.
Timingen er uhyre vigtig i denne træning, idet hunden skal have en helt klar forståelse for, at det er det, at den går mod døren som får døren til at lukke og det at den lader være/træder væk, som får døren til at åbne sig.
Det nok vigtigste i disse situationer er, at man som træner for sin hund ikke lægger følelser i det. Man er nødt til at være neutral, når hunden ikke gør det ønskede, den gør det så godt den kan.
Nogle hunde, dem som ikke har lært impulskontrol og ikke er vant til at skulle samarbejde for at opnå noget, kan køre op over denne træning fordi de pludselig oplever en begrænsning, hvor der ikke plejer at være nogen og ikke aner hvordan de skal håndtere denne situation.
Hvis Njord er en af disse hunde så meld tilbage.
-
Det er Dus med din hund I eller II, tror jeg, men kan også være 1000 tips til hundeejere.
Jeg tror heller ikke alle instinkter eller drifter kan forsvinde, hvis man ikke stimulerer dem. Mange er der bare og vil blive aktiveret hvis situationen opstår.
Men lyst til at strejfe og gå på jagt tror jeg afhænger rigtig meget af hvad hvalpen og hunden oplever det første år især. Jeg er også temmelig sikker på at jagtdrift og jagtlyst bliver mere udpræget hos hunde, som fra hvalp får lov at jage og får succes med det - fx fanger solsorteunger eller mus.
Succes betyder rigtig meget
Jeg er også sikker på, at motivationen (som du kalder drift og lyst) for jagt øges gennem succes, som alt andet gør. Jeg er dog også sikker på, at en 4 års jagthund, som aldrig har haft mulighed for at jage i stor stil kan finde det frem.
Vi ser netop på mange racer, at hvis de ikke får udløb for det de er avlet til gennem styret aktivitet, så finder de selv ud af at bruge den egenskab de har med sig.
-
Jeg vil gerne have at hvalpen tror at det er dens opgave at holde øje med ejeren ikke omvendt, men selvfølgelig er det naturligvis ejerens opgave.
Jeg misforstod dig.
Det kræver vist en nærmere forklaring. At jeg bruger hvalpens første uger på at lære den at associere en lyd med "mor går væk", så den valgte lyd får meget stor betydning for den, og derefter kan anvendes som indkald, betyder ikke automatisk, at jeg render og kalder på min hvalp, tværtimod.
Min hvalp skal holde øje med mig og det er min opgave at få den til det - og at ville det. At der så kommer en bonus i form af et fantastisk virksomt indkald ved min "lyd når jeg vender" fremgangsmåde, kan jeg ikke se kan være skidt for noget.
Selv bryder jeg mig ikke om at høre på hundeejere som evindeligt kalder på deres hunde for at kontrollere dem og min ideologi er, at jeg er indianeren (den lydløse) så min hund må holde øje med mig og det er mit job at få den til at ville være sammen med mig.
Af samme årsag nærmest hvisker jeg mine signaler, for hundens hørelse er jo fænomenal og hvisker man gives der en yderligere bonus: Hunden er nødt til at være nogenlunde mentalt i ro for at høre det tilbud jeg kommer med.
.Eberhard Trumbler mener at vise instinkter og drifter kan bortfalde hvis ikke de næres på rette tid - i rette fase. Nok ikke kønsdrift, men andreHar du noget materiale om dette?
Jeg har læst Trumler for mange år siden, men husker ikke noget om dette.
Jeg er også stærkt i tvivl om han har ret. Jeg tænker så det knager
Der er jo kun yderst få instinkter, hvis man taler om instinkter nu om dage.
Kan vi lave en tråd om det?
-
Nu havde jeg ellers lige fundet på et godt navn: Amazing Whippets, men tillykke med navnet
-
Vi har vist diskuteret det før, men jeg vil undgå vende lyde, så det bliver hvalpens ansvar at holde øje - ikke ejerens. Lyd kan være nødvendig - ikke ønskelig - altså efter min mening.
Når jeg anbefaler at holde disse hvalpe af jagtracer væk fra jagt, er det fordi jeg tror at instinkter/drifter som ikke stimuleres de første par år (visse udviklingsfaser) falder væk/bliver mindre udprægede.
Det er ikke noget jeg kan mindes vi har haft diskuteret.
Det er altid ejerens ansvar at holde øje med sin hvalp, så det er jeg ikke uenig med dig i, men hvorfor mener du, at hvalpen ikke også bør lære at holde øje?
Nu taler vi om ansvar, men det er et begreb, som hunde ikke kan forholde sig til.
Den med instinktbortfald eller mindre reaktion holder ikke. Så skulle man bare holde sin hanhund væk fra al løbetidsfært til han var 2 - 3 år, så var den potte ude.
Det kunne være spændende at diskutere disse to emner i en tråd.
-
Tak for rådene PBC.
Lige nu går jeg med ham i fast line, men har ham løs så meget som muligt. Gør allerede det med at ændre retning eller vende om engang imellem, når han står og snuser.
Han er begyndt at grave et sted i haven, men afbryder det - især fordi det er lige midt på en gangsti ? Han er alene i haven engang imellem, men det er mest for at tisse. Han tager en ordentlig løbetur engang imellem, når vi åbner til baghaven (som ellers er lukket med låge fra forhaven). Skal det også stoppes?
Gode råd til at træne apportering?
Min fornemmelse af ham indtil videre er, at han er en virkelig hyggehund og måske ikke har så meget jagt i sig, men det kan jo nå at ændre sig... Han giver dog indtryk af ret meget cavalier-sind
Procenterne var fordi man ikke kan vide hvilke egenskaber fra hvilken race som slår igennem hos en hvalp og derfor er det ikke betegnende for hvalpen at den er 25% noget 12½% noget andet osv.
Hvis du vil bruge "vende om metoden" til noget effektivt er det nu du skal være konsekvent med brugen af metoden. Vend om hver gang din hvalp når ud til en på forvejen valgt afstand (til alle sider) og lige inden du vender kan du afgive en ukendt lyd. Når du har gjort dette x antal gange vil hvalpen genkende lyden som en "mor er på vej væk lyd" og lyden bliver dermed et knaldsikkert indkald netop fordi det præger hvalpen fra lille.
En hvalp skal have lov til at "fræse af" og det ville jeg ikke stoppe. Men hvis det er flere gange dagligt behovet opstår, ville jeg tage det som tegn på ubrugt energi og finde noget som erstatning. Med din hvalp ligger næsearbejdet lige for.
Apportering, hvalpen tager garanteret noget i munden dagligt og her plejer jeg at rose stille og dermed lokke hvalpen til mig så jeg kan bytte med godbidder andet.
Det er sådan jeg starter apporteringstræningen.
Ros for at han bærer en fjer eller andet han gerne vil have i munden og lad ham gerne bære det et stykke tid og byt så.
Selv gør jeg det, at jeg med flad hånd "forsøger" at mase hvalpen væk fra mig, når han bærer. Dette får hvalpen til at VILLE hen til mig og blære sig med apportemnet og det er hvad jeg ønsker - at han vil være tæt, tæt på mig med apportemnet i munden. Det er tillid og tillid er et krav for mig.
Selv ville jeg ikke holde min hvalp væk fra interessante jagtdufte eller synsindtryk. Hellere ville jeg dele oplevelsen med hvalpen og få hans adfærd under kontrol. Nøjagtigt som jeg vil gøre det med løbske tæver: Vænne hvalpen til fra lille at det ikke er noget han behøver reagere på.
-
Haha hov - 30% springer
Hehehe...
Bare så du ved det, så kan man ikke procentdele racerne...
han må være nuttet, har du et billede af ham?
-
Hvad er han blandet af?
Hvis en cavalier er aggressiv er der en særdeles god grund til det - tillært eller smerter/sygdom.
Jeg selv kunne aldrig drømme om at neutralisere min hund uden en god grund.
Som nogen skrev, er de problemer du nævner noget du kan imødegå via god socialisering og opdragelse.
Min første hund, som jeg giftede mig til, var kastreret og han strejfede lystigt. Ikke efter damer, men måske efter oplevelser?
En kastreret hund får som regel øget appetit og det kan en hund også finde på at strejfe for at få dækket.
Den bedste alder ved kastration kommer an på, hvad man går efter. Jo tidligere indgreb des mere hvalpet vil hunden være resten af sit liv, men der kan så være nogle bivirkninger ift. størrelse mm.
Jo senere man kastrerer en problematisk hund des større er risikoen for at problemadfærden har dannet vane - og man kan træne sig ud af langt de fleste problemadfærd uden at kastrere.
Så der er flere faktorer, som gør sig gældende, når man skal overveje kastration
-
Hvordan tænker du forkert spor?
Jeg tænker på muligheden for, at han bliver opfattet forkert? Hvis han gør det vil tilgangen til ham også blive lidt ved siden af
Du skrev, at han tager sig meget af negativ stening og at du derfor ikke anvender meget grænsesætning.
I min verden er grænsesætning ikke noget voldsomt og slet ikke noget med misstemning, bare en klar markering af, at det hunden foretager sig lige nu ikke falder i tråd med husets regler.
Først lærer jeg hvalpen et "nej" givet i neutral og lavmælt tone, f.eks. hvis jeg med min krop afskærer den fra noget. Når hvalpen ser op på mig, roser jeg og afleder den til at foretage sig noget andet.
"Nej" kan indlæres sideløbende ved at vise en godbid i hånden og sige "nej", hvis hvalpen vil tage den samtidig med at hånden lukkes om godbidden. Træder hvalpen tilbage eller søger øjenkontakt giver det et "ja" samt godbidden fra min hånd.
Indlært således bliver et "nej" egentlig bare en samarbejdsting og selve ordet siges altid i en rolig neutral tone.
Dermed er der ingen misstemning omkring det og det kan anvendes til fornuftig grænsesætning.
Fornuftig grænsesætning handler i mine øjne om at iscenesætte de situationer jeg vil have min hvalp skal lære at begrænse sig i - at udvise impulskontrol i - og det kan f.eks. være at den ikke skal tage kattens mad bare fordi denne står på gulvet, at den ikke skal mase sig ud gennen en dør, ikke grave planterne op osv.
Mange hunde som ikke har lært grænsesætning af sine mennesker (eller voksne hunde) som hvalp, kan ikke begå sig sammen med andre hunde uden disse er nødt til at skrue bissen på for at blive forstået.
Ud fra hvad jeg har beskrevet, tror du så at jeg tolker ham forkert?
Det er meget svært at vide, men jeg tror det
Hvis han er stærkere end vi tror, hvordan vil den rette tilgang så være?
Uanset om en hund er meget følsom eller det modsatte kan den klare grænsesætning. En "blød" hund kan faktisk blive meget utryg uden klare grænser, for hvis der ikke anvises grænser, skal den selv tage ansvar for alt og selv finde ud af hvordan der skal reageres i forskellige situationer.
Tæven som irettesætter ham ved at knurre er han jo ikke bange for. Det er fordi han forstår hendes sprog og timing.
Jeg ville begynde med grænsesætning overfor Njord, det kan faktisk kun styrke ham.
Hvis han ikke har lært at søge øjenkontakt ville jeg starte der.
Derefter indlære et forbuds/stopord
Sideløbende ville jeg lære ham at respektere sine menneskers kropszone.
Og igen sideløbende ville jeg lære ham "noget for noget" princippet ift. de ting han vil.
Jeg er ret sikker på, at disse tiltag alene hurtigt vil skabe en positiv ændring.
Dog vil det ikke være en 100% ændring hvis din kæreste og din søn tager afstand fra ham. Hunde mærker sådan noget og dem som vil have afstand til hunde tiltrækkes hunde af.
Din hund vil kommunikere med din søn og din kæreste og han bruger de midler som giver bonus. At kontakten så muligvis er negativ betyder mindre (for Njord) i situationen, men på længere sigt vil det blive noget skidt og han vil højst sandsynligt gå hårdere og hårdere til værks for at få den ønskede respons. Sådan plejer det at blive.
Hvis Njord oplever at det sociale i hans "flok" ikke fungerer kan dette være årsagen eller delvist årsagen til stressen.
Du må meget gerne tænke højt, jeg ved godt at jeg det er umuligt at sige noget konkret, men nogle gennerelle bud i den ene og anden retning kunne jeg godt brugeGiver det mening, det jeg skriver? Er der noget du kan genkende?
Jeg vil gerne give tips til indlæring af de ting jeg har nævnt, men vil ikke skrive en hel roman, hvis du synes det er irrelevant
-
Njord blev 2 år i sidste måned. I hverdagen er jeg meget sammen med ham. Han bliver luftet hurtigt i haven når vi står op, (kort tur under overvågning for at undgå gravning), herefter ligge han og kigger på at jeg smøre madpakker og børnene spiser morgenmad.
Han er med på en mindre gåtur om morgen når jeg følger børnene afsted og så går vi en runde i kvarteret bagefter, ca. 20 minutter i alt.
Inden jeg tager afsted hjemmefra får han noget at tygge på, som han spiser imens jeg gør mig klar.
Jeg kommer hjem lige over middag, her går vi en længere tur, forskellige steder hen, altid i roligt tempo, bortset fra på et åbent område vi går forbi, her får han den lange snor på og giver den lidt mere gas. Vi er som regel ned og vende i skoven på denne tur. Og der er også lidt at kigge på, heste og andre ting. Han finder tit noget at krave efter, det får han lov til i skoven. Om eftermiddagen tager han sig gerne en fræse tur i haven, hvor han bare løber rundt om huset i cirkler i så høj rart som benene kan bære, det samme gør han lige inden sengetid.
I løbet af dagen træner vi i små pas, altid roligt for at minimere gøen. Hver dag træner vi at han kommer med rundt i huset, det går godt i 5-6 minutter ad gangen.
Efter børnene kommer hjem er Njord kun i køkkent og gangen. Her er han rolig, men et dagligt ritual er at han lige hopper på min søn idet jeg løfter ham op på bordet for at han kan hjælpe med maden. Jeg løfter ham fordi hunden går endnu hårdere til ham hvis han selv hopper op, han kan ikke stå på gulvet, så vil Njord ikke lade ham være.
Det mig og min datter gør anderledes er at vi er meget sammen med Njord tror jeg. Min datter elsker og forguder den hund, hun krammer ham, ligger sig sammen med ham, træner med ham, leger med ham, deler sin mad med ham, taler hemmeligheder med ham og meget andet og så sætter hun i et skig af en anden verden hvis han gør hende ondt, men tonen er hurtig god igen, Njord opsøger lige så tit hende som hun opsøger ham og de kan gå rundt ude i haven og finde blomster eller ting til sandkage i lang tid uden ballade. Hun kan også både gynge, løbe og synge omkring ham uden at han stresser, det kan andre ikke. Min søn og kæreste er mere forsigtige omkring ham, behandler ham egentlig pænt, men er ikke så engagerede omkring ham, og er ikke så gode til at sætte en klar grænse for ham når han tumler, det får lov at eskalere for vildt inden de bliver trætte af ham.
Mht at håndtere hans problemer så har vi valgt tilgangen med at gøre det nemt for ham at opføre sig pænt, ved at holde ham væk fra de ting som er et problem. Vi træner det så i små bidder, fx har jeg ham i snor når begge børnene leger, afleder ham med ting at lave og roser ham for god opførsel. Han er aldrig alene med min søn, men vi øver at han træner med ham i små bidder og er med ude at gå tur. Han er overvåget i haven det meste af tiden og bliver kaldt ind når han graver. Han er aldrig i stuen uden mig og kommer kun kortvarigt på besøg på 1. sal hvor vi har soveværelser. Han er nervøs på 1. sal og kan slet ikke overskue de uendelige muligheder for ting at bide i. Her roser jeg ham for at være rolig og så går vi ned igen inden han ødelægger noget.
Hans problemer startede da vi fik ham, han var meget stresset over at der var aktivitet omkring ham, dagligdagslyde og andre hunde har stresset ham fra dag 1. Det blev lidt bedre inden kønsmodning, men eskalerede så voldsomt og udfarenheden mod hunde i snor startede. Da han var lidt over et år valgte vi den kemiske kasteration. Siden har det gået fremad, han bliver roligere dag for dag og kan tåle flere forstyrrelser og mere aktivitet, men nu er hans humpning tiltaget igen.
Mht. til det med at tage ting og ødelægge dem, så roser jeg ham nu får at komme med ting. Jeg kan ikke forhindre ham i at stjæle, men han vil gerne aflevere hans fangst, det virker ret godt.
Når der kommer gæster kan jeg som regel aflede ham ud af den dårlige adfærd, og efter et stykke tid falde han til ro og kan hilse pænt. Dette er kæmpe fremskridt. Kommer der nogen forbi kortvarigt, sætter jeg mig på gulvet med ham i mellem mine ben, nusser ham og lader gæsten hilse når han er rolig, dette virker også godt, men er noget omstændigt.
Vores tilgang til ham synes at virke, men han er tit udelukket fra at være en del af fællesskabet, og det virker ikke tilfredsstillende for nogen af os.
Når han farer ud efter andre hunde, gør jeg hvad jeg kan for at aflede ham og gøre ham tryg, det virker nemlig som om at han er lidt nervøs, men når den anden hund så kommer tæt på og han kan se at den ikke vil æde ham, så vil han utrolig gerne hilse og kan jeg få kontakt med ham får han ofte lov. Jeg roser ham for at være rolig. Men der går bare ikke ret længe før end han hellere vil humpe den end lege med den, og så går vi videre. Han får kun lov til at være løs med de to tæver jeg nævnte længere oppe, han får ikke lov til at humpe nogen.
I løbet af en dag for han lov til at arbejde for meget af sin mad, resten får han i en frossen kong, i en skål med dutter, i en flaske eller på græsplænen.
Jeg kunne faktisk godt forestille mig at Njord ville blive roligere hvis han havde en jævnbyrdig og veltilpas legekammerat i hverdagen, men jeg synes ikke at han vil være et godt forbillede for en baby Bu.
Der er flere ting, der kan arbejdes med, men jeg må sige, at min anbefaling går på, atdu får en erfaren adfærdsbehandler hjem.
Det markerede afsnit gik lige i hjertet og kaldte tårerne frem hos mig, for det giver indtryk af en "lille" hund som så gerne vil være "den gode hund", men ikke kan finde ud af det i de givne rammer.
Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at rådgive om jeres situation uden at se Njord og jer, der er så mange nuancer og jeg kunne for eksempel her skrive, at jeg synes det mangler noget konkret grænsesætning i visse situationer - omvendt vil den forkerte grænsesætning kunne gøre tingene værre.
Ud fra det skrevne får jeg indtryk af, at I er lidt på forkert spor med Njord. Muligvis ser I ham som en svagere hund end han er og bliver derfor for forsigtige i håndteringen af ham. Jeg ved det ikke for jeg kan ikke se det...
Du kan prøve at mærke efter her: I de situationer hvor du beroliger ham, f.eks. ved gæster, var det så muligt at han af samme årsag oplever at situationen er farlig og du utilsigtet kommer til at gøre ham lidt utryg?
Han kan opleve, at eftersom du giver ham så meget opmærksomhed som du gør i situationen, bekræfter du hans adfærd (og dermed hans følelser).
Når han går ekstra hårdt til din søn og kæreste, kan det skyldes, at han ikke får respons fra dem og så må han bruge de midler han har.
I "søn på bord" situationen kan du så se for dig, at du lader din søn give Njord en tyggeting og derefter selv hopper op?
Som i så mange situationer med hunde gælder det om at være på forkant med situationen og "aflede" hunden før han går i gang med den uhensigtsmæssige adfærd.
Giver det mening?
-
Hej
Vi har følgende problemer med Njord som jeg godt kunne tænke mig at få lidt ny inspiration til at håndtere.
Han graver store huller i haven. Finder ofte noget spiseligt i jorden, men kan vist også godt bare lide at grave.
Han humper min søn på 8 år, min kæreste og alle vores gæster. Ikke mig eller min datter på 5 år.
Han er udfarende overfor hunde i snor på afstand, ser meget farlig ud og gør højlydt opmærksom på sig selv. Tæt på dropper han attituden og vil gerne snakke og lege, har aldrig været aggressiv overfor nogen.
Han flår alt hvad der indeholder plys. Han har 4 sofaer, en dobbeltseng og utallige dyner, tæpper, bamser, puder o.l. på samvittigheden og synes stadig at det er fedt.
Han humper andre hunde, bliver mere intens hvis de bliver hidsige. 2 ældre tæver vi kender kan få ham i ro med et blik og en løftet læbe, men ud over dem hopper han på alt, hanner, tæver, selv hvalpe.
Han stresser nemt og humpning og flåning af ting er en af hans måder at afreagere på. Men han gør det også uden at være stresset.
Han stresser i alle andre rum i huset end i køkkenet og entréen, så her opholder han sig mest, også fordi at han skal være under konstant overvågning i nærheden af min søn og sofaen, og jeg opholder mig mest i køkkenet.
Han kan sagtens være alene hjemme, men han kan ikke være alene inde hvis nogen er ude i haven.
Han leger for vildt med os, med voldsom tumlen, snappen ud i luften, gumlen på vores hænder og øre.
Han svarer nogen gange igen når jeg ber ham om ro, han stiller sig stor op foran mig og siger vov og leger eller humper så videre. Prøver jeg at få ham fanget snapper han efter mig. Fanger jeg ham, triller han voldsomt rundt, snapper og prøvet at sparke mig væk. Jeg betragter ham ikke som farlig, nærmere stædig, stresset og meget egenrådig.
Vi har prøvet at skrue op og ned for aktiviteterne og motionen og synes at lav til medium aktivitet er det han trives bedst med. Han er ude at gå hver dag, bruger næsen og bruger hjernen. Vi træner tricks, lidt lydighed og så træner vi at være rolig og afslappet i de forskellige ovennævnte situationer.
Vi har prøvet kemisk kasteration, det hjalp meget, jeg vil dog gerne at han forbliver intakt, men er i tvivl om vi kan finde ud af det.
Jeg har spurgt forskellige folk med erfaring i racen og også i racens Facebook forum, hvad jeg skal stille op, og her har svaret meget overraskende for mig været: "få en til, buhunde trives bedre i flok".
Jeg har hørt alle andre steder at det er mega dumt at få endnu en hund, hvis den man har har problemer. Jeg vil gerne have en hund mere, Men jeg vil simpelthen ikke kunne magte hvis jeg fik et destoyer-team, eller tænk hvis hundene ikke kan sammen og jeg så får endnu mere at tage hensyn til.
Alle råd, tanker, erfaringer, spørgsmål osv. modtages hjertens gerne.
Min er faring er, at det ikke er hormonerne som er problemet, men at de kan give et skub til allerede opståede "problemer". Derfor: Ved en kastration kan problemadfærden dæmpes, men årsagen vil jo stadig være der, hunden gør bare ikke længere opmærksom på, at den har et problem. Giver det mening?
Jeg er nødt til at vide mere. Hvordan aktiveres og stimuleres Njord i hverdagen?
Har du selv nogen ide om, hvorfor han ikke humper dig og din datter?
Hvad har du gjort i de situationer du har beskrevet med flænsning, gøen og udfald?
Hvor gammel er Njord helt nøjagtigt og hvor lang tid har problemadfærden stået på?
At få en hund til ville ikke ske i min verden. Førstehunden skal have lært at begå sig nogenlunde i sin hverdag, før jeg vil lade den påvirke en anden hund.
At buhunde trives bedst i flok er en omskrivning for at hunde trives bedst i flok, men en hunds "flok" er dens menneskefamilie, så hvis menneskefamilien sørger for at dække hundens behov for nærhed, selskab, aktivering og udfordring vil en ekstra hund være et godt tilskud i hverdagen, men ikke et must.
Naturligvis ville Njord sikkert bruge det meste af sin (overskuds)energi på en anden hund i hjemmet og dermed ville han ikke have så meget energi til at opføre sig uhensigtsmæssigt, men sådan er det med alle racer og det ville være forkert at tro at løsningen på problemet var at få en hund til - som i at tro at en buhund ikke fungerer som alenehund.
Nose work
i Træning
Besvaret
Prøv at se hos Luciente http://www.happydogs.dk/startside/