Ninjamor

Umiddelbart vil jeg tro at sådan noget ikke kan anmeldes. Jeg går ud fra at legen var godkendt fra jer begge og så må man kalkulere med en vis risiko for skader.

Er jeg helt galt på den, når jeg mener at DKK instruktører modtager betaling?

Nej åbenbart ikke, men det var den indgangsvinkel jeg bragte ind i debatten med undren bag. Glem det, vi har nok hver især fået luftet det vi ville om dette

Velkommen til Generelt: En hund som gør bider som regel ikke.. Rejste børster er tegn på indre spænding ikke på aggressivitet, men derfra kan hunden naturligvis godt blive aggresiv. Den lyder som en usikker hund. Kedelig oplevelse :-( Det du IKKE skal gøre en anden gang er at reagere med panik, da denne følelse nemt forplanter sig til din hvalp, så den kan få stærk aversion mod andre hunde. I din situation ville jeg bære min hund forbi grunden den gøende hund bor og også få en snak med ejeren. Der er nok ikke så meget du kan gøre udover at appellere til ejeren, hunden må ikke være løs på offentlig vej uden at være under fuld kontrol, men der er næppe nogen myndighed som vil gøre noget ved det før der evt. sker et decideret overfald. Du kan jo smøre lidt tykt på og sige du godt er klar over det er dig, men at du altså er skæpperæd for hendes type hund fordi du engang bla bla bla... Hvis du ikke tør tage en konflikt med ejeren. Hvis du vil lave noget fodarbejde kan du gå forbi mange gange uden din hvalp og kaste overlækre godbidder til hunden ledsaget af et flø'jt eler en anden specifik lyd so m herefter bliver signal til hunden om, at nu kommer du. Derved bliver den forberedt før den ser jer og dette alene kan med lidt held ændre dens holdning til at I går forbi. Det kan virke irriterende at man skal opdrage på andres hunde, men det kan nogle gange være nødvendigt. I den anden ende af skalaen er der opvaskemiddelflasken med koldt vand og et lille skvæt eddike, du kan pifte mod hunden, når den kommer styrtende. Dette kan få den til at fjerne sig, men gør den ikke mildere stemt overfor hverken dig eller din hvalp. Selv bruger jeg godbidsmodellen.

Jamen der er da flere muligheder, det er ikke muligheder jeg eftersøgte, jeg påpegede bare at det ikke er rimeligt at lukke en hund væk uden den først har lært at det er OK. Du behøver såmænd ikke forsvare eller forklare dit jobvalg for mig..

Så længe du ikke forholder dig til det jeg skriver - intet

Desværre. Jeg er selv nærmest rent geografisk og kender ingen andre på de kanter

Det har jeg forstået Så en regel er ikke en regel der skal overholdes uanset? Vi kan bøje og strække lidt her og der, når det passer os? Fint med mig. Må jeg da lige være fri! Vel gjorde jeg ej! DU har tolket på det jeg skrev, det står dig naturligvis frit for, men nej, det skrev jeg ikke! Det mener du ikke seriøst vel? Jeg forventer ikke en skid, jeg undrer mig bare - over flere ting nu - undrer mig over man her på HF kan synes det er ok at lukke en hund væk uden den først har lært det og over at man vælger et job hvor man ved man kan komme ud for det man frygter/ikke kan lide. Selv ville jeg aldrig have valgt at blive hjemmehjælper alene på grund af, at jeg ville være tvunget til at gå rundt i cigaretrøg, hvilket jeg har det meget svært med. Jeg ville ikke vælge jobbet hvis jeg var bange for/havde aversion mod kæledyr, som man jo ved findes i mange hjem. Det kan næppe komme bag på voksne mennesker, at der vil være kæledyr (og gigaretrøg) i en del hjem? Forstå nu det jeg skriver og forhold dig til det. Det du er inde på er ikke det emne jeg debatterer!

Du mangler at fortælle hvor i landet du bor, hvis du skulle have hjælp. Der er muligvis en adfærdsbehandler som vil hjælpe dig for et symbolsk beløb, det kunne jeg godt have fundet på, dog ville det ikke blive godt når du allerede er i et forløb med en konsulent, men held og lykke med projektet

Man bliver, ifølge artiklen, ikke bedt om at have styr på sin hund, man pålægges at lukke den væk Denne debat har udviklet sig til at nogle indenfor faget åbenbart føler at de bliver kritiseret for deres indsats.. Hvordan blev det lige drejet derhen? Jeg har ikke et eneste øjeblik sagt, at man skal vælge andet job hvis man ikke kan lide/er bange for hunde, det kan bare undre mig, at man vælger et job hvor man dagligt, frivilligt, udsætter sig for det man er bange for eller ikke kan lide? Det kan ikke være den fedeste start på dagen at vide at man skal hjem til X, som har hund, hvis man har det sådan med hunde

Min vinkel på debatten har været hundens, men nu vi er der: Hvis jeg var bange for hunde ville jeg ikke gå efter et job som bragte mig i nærheden af dem... Man vælger vel job efter hvad man kan lide og kan acceptere?

Du er heldigvis anderledes og derfor farer du heller ikke i flint når jeg fortæller at labradoren er den bedste race

Så min mormor befinder sig ikke i sit hjem, men på hjemmehjælperens arbejdsplads

Undre sig kan man altid, vi er forskellige og ikke alle har tænkt på alle situationer år frem i tiden. Skulle jeg komme i den situation at skulle have hjælp udefra nu med tvunget adskillelse, ville denne adskillelse være ny for Pelle, simpelthen fordi jeg hellere har ville lære ham at opføre sig pænt i sociale sammenhænge end lukke ham væk. At han så sagtens ville kunne håndtere sådan en situation er en anden sag. Jeg har hverken brugt ord som diktatur eller uretfærdig, jeg har såmænd bare undret mig over den tilsyneladende mangel på forståelse for hundenes situation fra flere i tråden. Som tidligere skrevet kan hunde sagtens lære at være for sig selv og jeg ser intet problem i dette, hvis bare hunden har fået mulighed for at lære at være adskilt og ikke bare fra den ene dag til den anden bliver lukket væk. Vi starter heller ikke en burtræning med at lukke hunden i bur 20 - 30 minutter uanset hvordan den har det med det

Jeg kan slet ikke være mere enig! Sikkerhed først, det må være et krav, når det drejer sig om aggressivitet uanset baggrunden for denne.

Det handler om vaner, ikke om en hund er svag psykisk eller ej eller om der er begået fejl i hundens opdragelse. En voksen/ældre hund, som ikke har været vant til adskillelse, kan have det utrolig svært ved pludselig at blive lukket væk. Det kan vel ikke være så svært at sætte sig ind i? Naturligvis vil hunde kunne lære dette, ligesom de kan lære at være alene hjemme, men typisk tilpasses alene hjemme træningen hundens niveau og ikke et tidsskema som skal passe ind i andet. Ofte er det sværere for en hund at være adskilt fra sin familie/sit menneske end at være helt alene og det er dette jeg kan forstå nogle af jer enten overser eller er ligeglade med, og det er det, der undrer mig i disse tider med ellers stor pædagogisk tilgang til opdragelse og træning.

Med mig falder det hele på om en hund er blevet vænnet til at kunne være separeret fra sit menneske i et lukket rum/andet rum med gitter. Dette adskiller sig ikke meget fra alene hjemme træning, som jeg går ud fra de færreste ville starte op med 20 - 30 minutter med baggrund i at hunden jo skal lære det og ikke dør af det. Det kan undre mig, at man i dette forum, som plejer at være hundens advokat, kan synes det er i orden fra den ene dag til den anden at lukke en hund væk og synes det er i orden fordi den jo ikke dør af det Ser I for jer, af en pibende ulykkelig hund kommer styrket ud af sådan en oplevelse? Eller er det bare indlært hælpeløshed, og dermed passivitet, I sigter efter? Vi kan tage vores ide om hvorvidt noget skader en hund, når bare den ikke dør af det, og gemme et sted hvor solen aldrig skinner, det er hundens oplevelse som danner basis for dens videre adfærd og indgang til en situation. Jeg forstår jer simpelthen ikke..

Slettet

Jeg kan godt forstå du bliver ærgerlig over at vi alle er imod det hundekonsulenten har sagt og jeg synes det er flot at du ærligt lægger din hunds problemer til offentlig skue med alt hvad dette kan give af negative reaktioner :5up: Som professionel adfærdsbehnadler gennem snart mange år (vi er faktisk flere adfærdsbehandlere som har svaret i denne tråd) bliver jeg altid utrolig vagtsom når det drejer sig om aggression hos en hund og endnu mere, når der vejledes over telefon altså uden at man har set hunden. Det er så lidt der kan misforstås eller gå glat i det billede hundeejeren giver én og rådgives der ud fra dette kan træningen gå helt gal. En professionel adfærdsbehandler ville se dig og din hund, opleve den i forskellige situationer, se dens reaktioner og intensitet i disse situationer. H*n ville have alt at vide om din hunds baggrund, familiens opdragelses/træningsideologi, hundens aktivering, se hvad hunden kan af øvelser/kommandoer, hvordan reagerer den på forbud og tilladelse, hvordan reagerer du i aggressionssituationerne og meget andet. Stort et alt der drejer sig om din hunds liv. Som du har beskrevet problemet har det med stor sandsynlighed sin baggrund i utryghed stammende fra hvalpetiden og din hund har siden lært at aggression er et yderts effektivt middel til at tage kontrol med e situation på. Hun er på forkant med situationen og tager kontrol over den. Dette er ganske smart og yderst fornuftigt set med hundens øjne. En adfærdsbehandler ville kunne se på din hund om hun i de aggressive situationer vitterligt er aggressiv eler om hun bare viser det aggressive udtryk fordi hun så ved hun bliver ladt i fred. Er hun aggressiv eller bruger hun bare udtrykket som et redskab? Der er stor forskel på hvordan disse to funktioner skal imødegås. Kontrol er en del af træningen af aggressive hunde, forudsigelighed en anden del og disse to dele hænger noget sammen. Symptombehandling (sluk branden) en tredje og endelig er der fjerde del som handler om at få hunden til at ændre sin holdning til det den reagerer på. Når disse fire dele sidder i skabet danner de den platform femte del, som er den træning der giver hunden andre muligheder for adfærd og som giver varige positive ændringer, tager afsæt fra. For at styrke "lederskabet" kan man lave positive ting sammen, det er disse der giver tillid, hvor kommanderen over i kurven mv. blot skaber afstand. Giver det mening? Det er ikke mængden af kurser og erfaring der gør en adfærdsbehandler god eller mindre god, det er kvaliteten af kurserne samt den holdning til adfærd vedkommende har der er afgørende.

Det er jo ikke langlinen som lærer en hund at komme på kald, ligesom det ikke er den korte line som lærer en hund at gå uden at trække, det er det man foretager sig, der lærer hunden noget i situationen. Kortlinen bruges også som stopklods der forhindrer hunden i at fortsætte lige frem og dermed gå i stram line og trække sit menneske. Hver gang vi vender om fordi hunden trækker, er linen stopklods. Dette alene kan lære en hund ikke at trække, men oftest skal der noget mere til og dette noget er det hunden lærer af. I langlinen skal vi også tilbyde hunden ting og sager, så den vælger at blive på tættere hold af os samt lære at indkald er fedt. Langlinen i sig selv lærer ikke en hund at komme på kald, men som jeg skrev i et andet indlæg: En lang line kan ud over at forhindre en hund i at løbe væk også forhindre den i at fordybe sig i noget den kan opfatte som belønning - ude på afstand af ejeren. Dette er langlinens funktion, dette og intet andet.

Absolut nej! Det er yderst uheldigt, synes jeg med, at du kun har fået telefonisk vejledning - din hund og du skal ses!! Ellers får man ikke det fulde billede og vejledningen kan blive helt ved siden af og egentlig gøre problemet værre. De råd du har fået er udelukkende symptombehandling beregnet på at give dig kontrol, hvad du også skal have, men disse tiltag ændrer ikke din hunds følelser, ændrer ikke hendes aggressivitet, som jo er en følelse. Ved kun at følge de givne råd risikerer du, at din hund lægger låg på aggressiviteten, ikke viser den, indtil hun en dag kommer i en situation hun ikke kan håndtere og da kan det gå grueligt galt. De ting du skal gøre har intet med såkaldt lederskab at gøre, det er simpel gammeldags lydighed og din hund bliver ikke mere tryg af først at måtte spise sin mad ved tilladelse, gå i kuven osv. osv. osv. Det er meget muligt hun er aggressiv for at beskytte dig, men hvorfor føler hun i givet fald du skal beskyttes? Mennesker er rare i de fleste almindelige hundes øjne og ikke noget der skal beskyttes imod. Når vi taler aggressivitet, skal vi rundt om en del kontrolhandlinger (symptombehandling) men sideløbende skal der, og dette er det vigtigste, arbejdes på baggrunden for hundens adfærd, hvis der skal ske en positiv og varig ændring.

Hvis snoren skal give sikkerhed for at hunden ikke løber væk må det da netop være i funktionen som potentiel stopklods, hvordan vil du ellers bruge den som sikkerhed for at hunden ikke smutter? Dina skriver intet om at hive hunden til sig: En lang line kan ud over at forhindre en hund i at løbe væk også forhindre den i at fordybe sig i noget den kan opfatte som belønning - ude på afstand af ejeren. Selv hiver jeg ikke en hund ind til mig, men jeg kan sagtens finde på at gå så hunden må følge med for at forhindre den i at belønne sig selv ude på afstand. Langline synes jeg er et godt redskab til at lære sin hund at holde sig til - fordi den selv vælger det - og dermed bliver indkaldet nærmest bare en formsag Jeg kunne ikke drømme om at kalde på en hund på en vis afstand før indkaldet har vist sig at virke sikkert på afstanden på træningsniveauet lige før.

Velkommen til Mht mundkurv så må du lige have din prioritering på plads! Skal din hund hellere kunne forsvare sig mod et potentielt angreb eller vil du hellere gå i denne situation hvor du bare venter på at hun bider? Valget bør ikke være så svært. Bider hun en mindre hund stort set uanset oplægget bliver hun muligvis aflivet, som hundeloven er nu. Bider hun umotiveret et menneske, tjah gæt selv.. Væn hende til mundkurv på en positiv facon og begynd nu. Ellers vil jeg ikke gå ind og give en masse råd da du skal have konsulent på. Held og lykke med det

Javel så .. Jeg troede det var mig siden du nævnte mit navn

Dejligt du har fået ro på Bellas jagtlyst! Jeg behøver ikke google min navnesøster, vi var nære kolleger i mange år Der er flere måder at lære "antijagt" på og som du har god erfaring med Irene J's anbefalede metode har jeg rigtig god erfaring med min også til voksne hunde der jæger på egen pote