Ninjamor

Det er ikke til at vide hvad der sker, når man ikke selv var der, men det har været en lang adskillelse for en unghund som udvikler sig fra dag til dag. Lange adskillelser hos hunde af samme køn kan være noget rigtigt møg, idet balancen mellem dem derved neutraliseres og de skal starte på ny med at finde en balance. Det kan sagten have været leg. Hunde som er trygge ved hinanden kan tillade sig at lege voldsommere end hunde som ikke er trygge ved hinanden. Sidstnævnte vil ikke risikere, der opstår konflikter eller tvivl om hensigten og sikkert derfor er legen mere lydløs og med større synlige signaler end hos hunde i tryghed. Teoretisk set ud fra disse faktorer er det bare vild leg. Jeg er bare ikke overbevist, idet Kaya ikke ville tillade collien at komme hen til jer, at hun vælter den om og den hyrder voldsommere end før. Dette tyder på at de vil have en afgørelse af, hvor de hver især står overfor hinanden oven på adskillelsen. Ud fra din beskrivelse ville jeg lade dem mødes igen og meget gerne dagligt et stykke tid, så balancen genoprettes. Derefter ville jeg lade dem mødes ofte for at holde balancen ved lige. Jeg ville bryde ind idet min hund viste den ikke ville tillade en anden hund at komme hen til mig. Det er ikke min hunds job, men det viser at Kaya er blevet mere ressourcebevidst og dette ville jeg arbejde på med afledning, ro og myndighed. Ro og myndighed ændrer ikke hendes følelse i situationen, men lader hende lære at hun ikke skal styre situationen. Afledning og positive oplevelser kan lære hende at hun ikke behøver konkurrere om dig. Omvendt er dette sikkert bare et symptom på en forrykket balance mellem dem og ikke et problem i sig selv. Når Kaya ikke vil lade collien komme til sine mennesker ville jeg kort og kontant stoppe hende ved at hente hende. Alt i alt sidder jeg og bliver mere og mere overbevist om, at det er den ændrede balance mellem dem pga. adskillelsen, der giver sig udtryk i adfærden, så hvis I vil have at tøserne skal mødes og have det godt med hinanden vil jeg som tidligere nævnt foreslå regelmæssige møder og gerne i varighed af minimum ½ - 3/4 time, så de damer når hele vejen rundt i deres adfærd. Det var sådan jeg selv ville gribe det an

En eller anden forskel gør det om en hvalp har adgang til tæven ved behov eller skal slås for omsorgen.

Jeg har fra tid til anden passet to welsh'er og de havde også begge problemer med at være alene

Læste I overhovedet hvad jeg skrev Jeg prøver lige igen: Jeg skriver ikke, at hvis en hund har 8 søskende bliver den ressourceaggressiv eller at hvis den kun har 2 søskende kan den ikke lære at være alene Dette er to af de risikofaktorer Matre nævner, for ung mor som ikke kan finde ud af at være mor og at hvalpe hos opdrætteren ikke har gode miljømæssige forhold

Velkommen til Min egen hund vil fra tid til anden ikke ind i mit soveværelse. Han har også haft en historie for ikke at ville ud i bryggerset. Med ham ved jeg, at adfærden hænger sammen med en bevægelse han har gjort som gav ham smerter. Den ene gang gled hans ene ben lidt hen over hulvet og da det var i en periode hvor han havde ondt i ryggen, gjorde en bevægelse ekstra ondt på ham og han forbandt smerten med det han var i gang med - at gå gennem døren. Selv om jeg tror på at nogle hunde kan mærke "ånder" hælder jeg nok mest til at smerter/ubehag er årsagen.

At de kan blive mindre selvstændige ved at have konstant adgang til moar og mors "trøst". Omvendt viser hvalpe af kuld på 8 og flere større tendesn til konkurrence om ressourcer fordi de skal "slås" for det. Martre har opregnet en del faktorer, som jo flere der er til stede i en hunds liv øger sandsynligheden for at den får adfærdsproblemer af en eller anden slags. 4 eller flere af disse faktorer øger riskoen.

Er de andre hunde så et andet sted i boligen?

Hånden på hjertet: Hvis hund er 100% sikker i indkald i alle situationer, på alle afstande mv.? Jeg har selv et godt indkald på Pelle, men det er egentlig først den dag han ikke er her længere jeg ved om indkaldet var 100% sikkert, så hvis man først kan tillade sig at slippe sin hund når indkaldet er 100% sikkert, kan ingen hunde være løse, sådan sat lidt på spidsen. Vi skal naturligvis have en underbygget formodning om at indkaldet virker, men 100% synes jeg er meget at gå efter Jeg går ikke efter det..

Fint hun er stabil nu, hvor længe har hun været det og filmer du stadig? Dette er ikke ment som et forhør, men udspringer udelukkende af interesse for emnet

Jeg ville også frejdigt gøre det med en venlig hund - og i øvrigt også gerne se hvor mange af de andre hundeejere i hundeskoven der har et 100% indkald på deres hunde :blink:

Velkommen til og gædelig hvalp Jeg synes også hun ligner en springer Du har allerede fået et hint om, at jeres forventningsniveau er lige højt nok, så det vil jeg ikke skrive om, men det kan være en rigtig god ting at vide hvilket underlag hun er vant til at gøre sig ren på hos opdrætter. Hvis hvalpens præference er græs er det dette hun skal have under poterne for at hurtiggøre renligheden. De fleste hunde bryder sig ikke om at tisse på hårdt underlag da de derved får våde poter. Hvalpe har først nogenlunde styr over deres blærelukkemuskel omkring 5 måneders alderen. Jeg vil også foreslå at I bærer hende til et roligt område og bliver der så længe at hun når at slappe af og hygge sig med det. Hvis hun kommer hjem i en stemning af "pyha godt der ikke skete noget" er det følelsen af, at det er farligt derude, hun vil gå ud af døren med næste gang. Så længe hun ikke er tryg ved at være udenfor, vil hun helst ikke gøre sig ren udenfor. Hvad hedder hun, smuksakken?

I stedet for at aflive sådan en hund kunne man vælge at bryde loven og gå med længere line og uden mundkurv, dette afgjort havde været mit valg og det bliver også mit valg hvis den dag skulle komme hvor Pellehunde skulle leve under samme betingelser som listehunde mens Pelle lever. Skulle det værste ske og hunden blev anmeldt for at gå uden mundkurv og i længere line, ville den have haft et mere muntert og længere liv, når jeg lod den aflive. Host host... Det har jeg så, I Vordingborg hvor jeg gik med Pelle løs på stranden udenfor sæsonen kom to betjente og slap deres hunde løs. Pelle kom på mit kald gæt hvad deres gjorde? Det er eneste gang på over 37 år jeg har oplevet polisen sådanne øde steder

2 gange årligt (afføring) med 10 dages mellemrum. Første test kan være negativ pga tidspunktet i ormenes livscyklus og derfor kan en enkelt negativ test snyde, så man tror hunden er ormefri. Test 8 - 10 dage efter bør afsløre de små sataner, hvis de er der. Der er i øvrigt en urimelig prisforskel på tests afhængig af hvilken dyrlæge man bruger.

Hendes kurser plejer ellers hurtigt at blive overtegnede..

Næh, det kan du næsten ikke have gjort, som jeg læser dit indlæg?

Jeg er ikke med her.. Når alenetiden bygges op, trin for trin, f.eks. med en øgning af 10 - 15 minutter fra trin til trin, og hunden sover hver gang man kommer hjem/kikker ind til den gennem vindue, må man da formode, den har det fint med at være alene. Den kan ikke nå at vågne, blive ulykkelig, være ulykkelig og falde til ro igen på den korte øgningstid

Slettet

Måske siger vi det samme, jeg er ikke helt sikker? Det er helt bevidst jeg anvender de to begreber sammen, for ligegyldigt hvilke blidere klingende ord vi finder i stedet for "indordne", så mener jeg ikke, man kan samarbejde uden at acceptere et regelsæt herfor, som er at begge parter byder ind med noget konstruktivt, herunder at hunden indordner sig rammer og regler hundeejeren sætter op. (I det givne tilfælde er disse kriterier sat for højt) Som jeg oplever det, er den moderne hundeejer meget, meget ofte nærmest skrækslagen for at bruge ord og begreber der hentyder til krav og regler, som en hund skal overholde for at opnå noget. Denne collie styrer suverænt forløbet på træningspladsen, som jeg ser det, garanteret ikke bevidst eller med en dybere hensigt, men fordi han har lært han kan og måske er det endda det eneste han kan i situationen. Han styrer situationen ved at gø og med sin gøen overtage situationen totalt og ejeren bliver dermed hægtet af. Naturligvis skal han have vejledning og hjælp til at bryde mønstret, men jeg mener stadigvæk at han også grundlæggende mangler at lære, at der er regler for et samarbejde. Han "kortslutter" i visse situationer og napper da ejeren, nogle gange udfører han ikke en øvelse hvis først han er begyndt at gø, andre gange udfører han øvelsen selv om han gør, så vidt jeg kan forstå. Bortset fra det har jeg så vidt jeg husker ikke nævnt at hundens nappen skal adresseres i situationen. Napperiet skal undgås og dermed udslukkes. Dog, napper hunden på træningspladsen, mener jeg pulversukkeren skal i arbejde for uanset årsagen, når denne ikke er voldsomt overgreb eller smerte, skal en hund, i min verden, ikke bidmarkere eller nappe sin ejer fordi den er frustreret. Jeg mener ikke, man som hundeejer skal acceptere at blive markeret i under træning, det giver hunden et billede af, at det er i orden samt at den har det middel at bruge i andre situationer, hvis den skulle finde det for godt. Min sympati ligger hos hunden, men man skal ikke finde sig i alt og i situationen kunne jeg godt selv blive noget upædagogisk i mit forsøg på at stoppe min hund i at nappe mig. Oplever denne collie sin ejer som grænseoverskridende er det stadig realationen der skal arbejdes på. Det jeg lægger op til er hjemmearbejde, idet reparation af hund og ejers relation ikke er et emne der hører træningspladsen til, og at hvis hundens ejer ikke vil holde pause fra træning på pladsen, at træningen afbrydes straks hunden giver lyd. Dette kræver at hunden faktisk er motiveret for træning. Igen, er han ikke det, har han ikke noget at gøre på træningspladsen før dette er fixet. Som instruktører vil vi jo helst kunne fixe alt og det er surt at skulle give op, omvendt kan det også være det bedste for alle parter at sige stop. Den nuværende situation gavner ikke nogen.

Det materiale jeg har er på skrift og fra kurser, men se om du kan finde noget her Oppmerksomhet som belønning - mest for ønsket eller uønsket atferd? Matre, Kylling og Fjällanger har skrevet et par gode bøger Jeg har brugt lydoptagelser og at snige mig hen og se ind ad vinduer, når jeg er kommet hjem. En sovende hund i sofaen er jeg tilfreds med

Jeg holder ikke fast! Forstår du det nu? Jeg råber ikke, hidser mig ikke op, men svarer pænt og roligt på dine indlæg. Skal vi stoppe her?

Ej nu må du stoppe! Jeg prøver at forklare mig overfor Beaglepack, som jeg har haft forsøgt at forklare mig overfor dig! Jeg går ikke efter at være hverken enig eller uenig med dig og havde ikke tænkt tanken Du behøver hverken være enig eller uenig, det er faktisk ligegyldigt, forholdene for hundene VAR typisk anderledes dengang, uanset hvad du og jeg synes. Jeg taler ikke om dine forældres hunde, jeg taler om hunde generelt i tresserne, dine hunde kan jeg af gode grunde ikke vide noget om.

Er det da ikke at dunke nogen - mig - oven i hovedet? Nå, det får jeg næppe svar på, når du er smuttet ud af tråden igen, men da emnet er problemer med alenehjemmehunde, vil jeg tage din henvisning til 60'ernes hunde op. Din families hunde kan ikke stå for alle hundeejeres og alle hundes situation. Jeg er ret overbevist om at synlige separationsproblematikker var væsentligt mindre dengang, det var problemet også med strejfende hunde, for det ansås ikke som det store problem at hunde strejfede rundt, som det gør nu. Dengang så man meget anderledes på hunde end man gør nu og jeg mener at rigtigt mange hunde dengang havde det dårligere end de ville have i dag både psykisk og fysisk. Dengang var det meget almindeligt at fodre med madrester og leverpostejmadder, og hundene havde godt og levede længe, er det vi husker fra vores barndom. Men hvordan havde mange af hundene det reelt, hvor mange af dem var alene hjemme mange timer dagligt, den gang da det først lige var ved at blive almindeligt at kvinderne skulle ud på arejdsmarkedet i stedet for at passe børn og mand? Hvis jeg lige husker på de nærmeste 10 af vores naboer var de 9 hjemmegående. I min familie var de fleste voksne kvinder også hjemmegående og alene hunde stod ofte i hundegård. Problematiske hunde fik hurtigere en kugle eller en sprøjte end i vor tid. Opdragelsen var typisk hårdere og hunde lærte at finde sig med tingenes tilstand uden at gøre oprør, som de friere individer vi har nu gør, på grund af den hårdere opdragelse. Derfor mener jeg ikke man bare lige kan sammenligne den tids hunde med nutidens og konkludere at hunde ikke havde problemer med at være alene dengang.

Sidste ord fra mig i den sag: Det drejer sig ikke om et ord der er faldet ud, men om hele meningen med sætningen, som jeg ikke var den eneste der opfattede som jeg gjorde. Du skal ikke holde dig tilbage med at give folk råd for min skyld, jeg har ikke for vane at ligge på lur for at fange "forkerte ord" og det ved du godt! Med hensyn til "opblæsningen" så skal der mere end en til tango og en del af "opblæsningen" går på forklaringer fra os begge på hvad vi hver især mente med det skrevne. Vi har talt en del forbi hinanden og det gør en debat langstrakt. Som du selv er inde på, debatterer vi på skrift og dette trækker altid længere ud end hvis vi sad overfor hinanden. Jeg synes det er urimeligt, du tager min kommunikation med Therese til indtægt for din manglende lyst til at give råd fremover, dermed oplever jeg at du indirekte siger, du venter jeg vil "komme efter dig", hvis du anvender et "forkert" ord og det er ikke fair. Slut herfra om dette enme Jamen jeg sidder med samme følelse af at du ikke har forstået hvad jeg mener Så vi kan vælge at blive ved i dagevis eller bare lade den ligge her..

Når du er sikker på det er glæde/forventning som får hende til at gø, er der muligheden med at stoppe øvelsen ved første lyd Sideløbende kan du bruge afstandsbelønning. Først træne at tavshed og kontakt er billetten til belønningen, dernæst et delmoment af at gå mellem dine ben og så afsted til belønningen. Ved denne form for belønning kan hun få afløb for eventuel indre spænding ved at spæne hen til belønningen, skulle hun gø på vej derhen betyder det ikke noget. På den måde kan hun lære "hver ting til sin tid" og få mere impulskontrol i situationen. Nu hae vi ingen video af situationen så jeg ved ikke hvordan du agerer, men det er vigtigt at du ikke kommer til at bruge høje animerende/rosende lyde når hun kører højt, da dette bare understøtter hendes niveau af opkørthed. Hvis du derimod hvisker dine signaler og din ros, må hun tie stille for at kunne høre dig og det plejer at hjælpe på hunde, som gerne vil lave øvelserne og bare venter på at få lov.