Ninjamor

slettet

Naturligvis kan du konkludere at din træning var succesfuld! Du kan bare ikke konkludere at det var pga X eller Y tiltag eller mangel på samme. Du sætter fingeren lige i kødet! Det er den del af Thereses indlæg jeg oppornerer - imod ikke imod succesen Muligvis er det ordkløveri, det synes jeg nu ikke det er. Tværtimod synes jeg det er vigtigt, at man får sat de rigtige ord på, ikke for min skyld, men for den uerfarne hundeejer som muligvis læser med. Jeg ville som adfærdsbehandler være grumme ked af hvis en hundeejer læste disse indlæg og tænkte "Fint, jeg skal bare ikke gøre noget særligt ud af min alemetræning, så kører det i olie" for det er sådan Thereses indlæg kan forstås. Der er ingen tvivl om, at nogle hundeejer gør for stort et nummer ud af træningen, så situationen bliver mystisk og dermed utryg for hunden, men de fleste hundeejere som henvender sig til mig med problemet har netop taget for let på træningen, netop fordi de ikke har haft skænket det en tanke, at der kunne være problemer. Som hvalp beviser hunden ofte at de har ret, men problemet viser sig så, når hunden når op omkring kønsmodningsalderen og da slår det til for fuld styrke mens hundeejeren ikke aner hvad i alverden der lige skete der. Denne situation er desværre klassisk. Hvalpen har fundet sig i situationen men ikke accepteret den og det giver den kontant udtryk for når hormonerne slår til og ændrer dens verdensbillede og dens reaktioner på ydre påvirkninger. Det er igen det der med at for lidt og for meget er noget skidt

Gøen sidder jo ret løst hos racen, så det er vigtigt der lægges låg på og øves impulskontrol ret tidligt, hvis gøen ikke skal blive et problem. Er det kun i denne øvelse hun gør?

Loven skulle under alle omstændigheder under lup i år så der er nok ikke noget der har påvirket den beslutning

Naturligvis er separationstræningen succesfuld, når der ikke opstår problemer med det, men det er ikke det jeg modsiger, Therese ved jo bedst selv om der er problemer eller ej. Therese skrev: og det kan hun fint have oplevelsen af, men konkludere at der ikke har været problemer fordi hun ikke gjorde noget særligt ud af det, kan hun ikke og det er det jeg læser hun mener. Jeg mener det jeg skrev herover. Ikke andet end at som du fremstiller det, har du ikke haft problemer på grund af at du ikke har haft gjort noget særligt ud af træningen, hvor andre fortæller at det gjorde de heller ikke før det viste sig at de blev nødt til det. Dermed fremstår det du skriver, som at problemerne først opstår, når man gør noget særligt ud af at træne separation.

Du kan da aldrig vide hvordan noget ville være gået eller som her at træningen gik så godt fordi der ikke blev gjort noget særligt ud af den? Så kan jeg konkludere at mine hundes separationstræning var så succesfuld fordi jeg gjorde en masse ud af den..

Jamen jeg finder den slags protest usmagelig.. og tror ikke et øjeblik på at det gavner nogen. Hundeejerens udsagn om at mundkurv tog al livsglæde fra Gucci og at det var derfor han valgte at aflive den, vil jeg tillade mig at tage med et stort nip salt. Gad vide om det er lovligt at sende sådan aske i et almindeligt brev?

Hvordan kan du drage den konklusion? Som flere fortæller har de ikke skænket problemer en tanke før hunden viste, at den havde disse.

Tåbelig adfærdsdame! Helt ærligt. Det er ganske almindelig viden indefor faget at fysiske ubehag/problemer som regel øger det adfærdsproblem en hund har. Om det så er et dårligt øre, filtrer i pelsen, halthed, kløe, mavepine eller andet er ligegyldigt. Det er næsten dødfødt gerning at forsøge at lære en hund som føler ubehag ved at være alene at dette er ok, mens den har en fysisk lidelse som generer den. Det var netop operation, smerter og ubehag var årsag til, at jeg udsatte Pelles separationstræning, så længe, ja til han var over et år. Jeg er pænt sikker på at var jeg startet mens han havde det skidt, havde det givet et dårligt resultat.

Var det egentlig ikke noget for dig, Ulla, at give dine dine erfaringer med omplaceringshunde videre? Du må jo sidde inde med en masse praktisk erfaring? Jeg ved ikke om adoptionsforeningerne afholder sådanne informations/foredrags aftener for potentielle adoptanter? Ellers kunne det måske være en god ide.. Det kunne blive indgangen for dig til at arbejde med hunde, som du jo gerne ville på et tidspunkt

Jeg troede du kendte mig bedre end det.. Det jeg er citeret for her over er en kendsgering, ikke noget jeg bare synes eller noget der afspejler hvad jeg mener/synes om hundeejere, som har hunde med separationsproblemer - eller andre problemer

Det kan jeg fortælle dig de ikke er

Hvor stort var kuldet hun er født i? Det lyder godt med en proff adfærdsbehandler.. Indtil da kan I gøre disse ting: Lad være med at lokke! Lokning af en hund i frygt/angst kan give stik modsatte virkning, situationen bliver intens, mystisk og meget unaturlig. Godbidder anvendt til lokning mod noget en hund opfatter som farligt kan blive selve signalet til at hunden "skal" blive nervøs. Micka bør ikke have mulighed for at stikke af og gemme sig, dette forstærker følelsen (og dermed adfærden) men skal heller ikke konfronteres med gæster lige op i ansigtet. Gæster skal ignorere hende totalt, ikke se på hende og opføre sig almindeligt, det skal du også, altså en afslappet stemning. Gæster lukkes ind uden Micka i rummet, hun skal være et andet sted i huset og hentes ind i line, når gæsterne er kommet helt i ro. Deved viser du, at du har styr på situationen (gæsterne) og at du også "passer på" hende. Når Micka slapper helt af, kan hun slippes og da skal gæsterne stadig ignorere hende. Udover dette skal du sørge for at hun bliver godt træt dagligt både fysisk og mentalt, alt hun løber godt igennem dagligt for at komme af med opbygget stress/frustration. Dette er de tiltag jeg som adfærdsbehandler ville starte med (uden at have set hunden) de kan ikke skade og plejer at hjælpe. Giver det mening?

Mange med kun én hund? Vil du uddybe den? Jeg tror du er lidt overfølsom omkring dette emne? Det er i hvert tilfælde hverken min mening eller min holdning at separationsproblemer er ejerens skyld og jeg kan næppe tro, at nogen ligefrem synes du eller andre skal retfærdiggøre at I tager jer af jeres hundes separationsproblemer. Arh, der er nogle få som har skrevet, de ikke har oplevet problemer med separation, det er næppe at konkludere at problemet skyldes ejeren Selv har jeg altid syntes at det er en "stor ting" og jeg har kun haft to hunde med problemet, det var da de blev gamle og mistede en del af sanserne. Det er et stort problem hos mange hunde og nok det problem jeg mest er ude for. Uanset, så spiller ejerens ro/uro ind, når der arbejdes med problemet. Det er klart at man, når man f.eks. bor i lejighed, vil være nervøs for om hunden nu kan nå at lære at være alene uden at genere naboerne indenfor den tidsfrist man har før man skal hjemmefra på job eller andet. Eller man er bekymret for om man kommer hem til et overskidt hus, en ulykkelig hvalp eller et hjem der er raseret. Det ville være underligt andet. Det er ikke anderledes end den afsmitning der sker fra ejer til hund, når ejeren er nervøs for om hunden vil gøre udfald ved passering af en anden hund. Vi kan ikke skjule vores nervøsitet for hundene og de reagerer på den, som regel med at gøre lige præcis det vi frygter de vil gøre..

Det er blandt andet testiklernes effekt der giver forhudsbetændelse

Der er heldigvis altid hunde som bekræfter, at der ingen regel er uden undtagelse :5up: Af forskellige årsager var Pelle over et år, før jeg kunne øve alene hjemme med ham. Det gik totalt smertefrit og var slet ikke "efter bogen". Men da kendte jeg ham efterhånden så godt at jeg mente jeg vidste, hvad han kunne klare. Han kommer aldrig til at skulle være alene efter et fast tidsskema, men han kan sagtens klare ikke at være i vanen og så være alene en gang imellem. Sådan er hunde så forskellige

Velkommen til Det lyder ret voldsomt og ikke noget man kan betegne som skyhed synes jeg, det ligner mere angst/frygt som må påvirke jeres dagligdag ret meget. Som LuckyLuna siger, er det meget nærliggende at tro Micka må have haft en eller flere oplevelser i sin hvalpetid som har givet hende frygt. Det behøver såmænd ikke have været voldsomt at se på for at have en negativ virkning. Imødekommende mennesker kan have forskræket hende/overskredet hendes grænser uden andet end ville være venlige og hunde kan have gjort det samme. Da hun reagerer på både hunde, mennesker, lyde og objekter tænker jeg i chok, om hun kan have fået chok på et tidspunkt, for hun har lavet en generalisering på alt dette. Jeg har svært ved at tage det genetiske til mig som forklaring, da hun startede med selv at være imødekommende. Her er lidt at gå efter: Venlig fremmed løfter hende op eller rører ved hende uden hun har mulighed for at fjerne sig, evt. fordi hun sidder på arm, skød eller er i line Venlig, men lidt frembrusende hund vælter hende eller hun bliver gennemsnust af en til flere hunde på en gang. Sådanne trivielle adfærd fra andre kan være nok til at en hvalp bliver overforsigtig og på længer sigt frygtsom, som er den betegnelse jeg ville sætte på din unghund uden at have set hende. Det har også stor betydning hvordan hendes undvigende adfærd bliver mødt. Hvis hun bliver trøstet, ynket, oplever adfærden som positiv, og det gør hun da hun derved slipper for det hun frygter, vedligeholdes frygten og dermed adfærden, som yderligere bliver forstærket gennem bekræftelse. "Pyha, det var godt jeg slap væk" effekten er meget stor og vedligeholdende. Muligvis ved du allerede dette. Hvordan reagerer I på hendes undvigede adfærd og hvornår startede den? Hvad gør I når der lyder høje lyde/fyrværkeri? Har hun andre hundekammerater end jeres terrier? Har du spurgt sælger hvordan de andre hvalpe i kuldet har udviklet sig?

Jeg ville egentlig ikke deltage i denne tråd fordi jeg ikke rigtigt har noget positivt at sige om sådan et kursus. Men nu har andre lukket lidt op for posen, så.. Et teoretisk kursus med en person som har erfaring fra mange omplaceringshunde synes jeg kunne være rigtig fint, f.eks. en som har været mellemstation for importerede hunde, der må ligge en masse erfaring hos disse personer. Jeg tilslutter mig dem som siger at ro og fred, falden til, før egentlig træning må være det vigtigste. Selve træningen, når man kommer dertil, giver sig selv synes jeg, idet man tager udgangspunkt i individet og alligevel sandsynligvis skal starte helt forfra med mange af hundene. Selv har jeg haft flere omplaceringshunde og tager man det bare stille og roligt uden at presse på, synes jeg ikke selve omplaceringen er noget problem. Alt det andet kommer når man har lært hinanden at kende og så tager man det derfra.

Hold da op hvor er jeg træt af alle de dobbelte indlæg

Det kan være svært at tilbyde en hund som står 15m væk med fuldt fokus på at ville lette en sammenkrøbet kat noget andet, det var lidt det billede jeg havde da jeg spurgte. Her kan et neeej virke rigtig fint og det skal der naturligvis berømmes vildt for - synes jeg Nej som straf synes jeg er lidt tarveligt overfor hunden. Hellere et nej som stopord og andre spontane ord som udskæld, i mine øjne, hvis det kommer dertil. Ellers skal man virkelig tænke sig om i det daglige ikke at få brugt ordet/tonen i andre sammenhænge.

Lucku Luna: Jamen der er da ingen tvivl om, at der ligger frustration/ophidselse bag, hovedpunktet, for mig, er hvad en hund så foretager sig i den forbindelse. Eksempelvis kan man ikke drive noget frem i en hund, som den ikke har i sig. De fleste hunde ville man kunne ophidse ekstremt uden de så meget som drømmer om at sige fra ved at nappe i sit menneske. Dette og de andre hæmmende tiltag der er forsøgt, giver mig et billede af en hund, som generelt ikke har lært at samarbejde er vejen til succes for den og den hænger naturligvis på ejerens skuldre. Når hunden kan træne eksemplarisk med anden fører, må man gå ud fra, det ikke er selve opgaven (at skulle arbejde på træningspladsen) der er for stort et krav, men at kombinationen hund/fører er den afgørende og så havner vi igen på relationen hund og ejer imellem. Som hunden opfører sig nu er den i allefald ikke klar til træning på pladsen med sin ejer uanset hvor dygtig og nem den eventuelt er hjemme. Jeg er enig i at der skal forstærkes positivt så meget som muligt, omvendt, hvis jeg har ret, bør sådan en hund også lære at tilpasse sig, indordne sig om man vil, både for sin egen, ejerens og alle andres skyld. Det er svært for mig at acceptere at hunde (eller børn) kan slippe afsted med alting med forklaringen at de er ophidsede/frustrerede som undskyldning. Der må være rimelige grænser og rammer. Video er en rigtig god ide Luna, og det kunne være interessant med lidt hjemmevideo også, for der må være en forskel hos ejeren ude og hjemme ellers giver det ikke mening.

Valget mellem at gøre eller ikke gøre, eller valget mellem at gøre eller lade være pga. tilbud om andet?

Okay, vi er ikke enige, men det behøver vi jo heller ikke være, tak for din forklaring

Håndsignal kræver jo at hunden ser på dig hvor et ord kan bruges selvom hunden står med ryggen til Ordet nej betyder for hunden jo ingenting i sig selv og anvender men et stille blødt neej, virker det ikke som om de tager det hårdt

Det var en ren Kaj Knudsen, den der Man kan vel sige at da du har så mange hunde er det ikke nødvendigvis det samme for den enkelte at du går, som hvis du kun havde en hund