AnneMangetal

Til det med rødt: Hvorfor mener du det? Og hvad er "unaturligt mange"? Til det med blåt: Det er MIN personlige holdning. Jeg mener at langt flere hanhunde bør kastreres - og jeg ville aldrig tøve et sekund med at gøre det, hvis jeg havde en hanhund der på nogen som helst måde afveg bare en lille smule (forhudsbetændelse, 2 timers umulighed efter at have snust til en løbsk tæve, egetkønsaggression m.m.). Men du skal ikke stille andre til ansvar for min PERSONLIGE holdning - og du kan ikke være bekendt at generalisere den ud på alle andre.

Omfg!! Håber da aldrig du bliver træner med den indstilling:roll:

Ehhhh....... Eller at hunden ikke kunne lide børn, og at barnets forældre ikke har opdraget deres unge godt nok:vedikke: Der kan være mange grunde til at hunde ikke kan lide børn, men det betyder vel ikke nødvendigvis at man er en dårlig træner eller adfærdsbehandler? Temmelig overlegen kommentar!

@PBC: Hvor får du fra at der er "unaturligt mange" hanhunde med unaturlig stor kønsdrift? Jeg synes ikke det er et problem man særlig tit støder på, måske 1 ud af 100:vedikke: Kan du dokumentere at der er unaturligt mange? Og hvad er "unaturlig stor" kønsdrift i dine øjne?

Ja, AG er agility - sorry:-) Ligger der en DcH i nærheden? Der arbejder man jo så ikke med jagt, men med forskellige øvelser både i lydighed og selvstændigt arbejde. Fx er der flere øvelser hvor hunden skal bruge næsen rigtig meget for at løse opgaven. Jeg tagger lige @Ascha

Jeg kender bare rigtig mange udstillingsdeller og kloringoldens:blink:

Nu bliver vi for alvor uenige:mrgreen: Jeg er ikke enig i at oversexede hanhunde er et generelt problem. Der er mange grunde til at folk kastreret, og jeg tror at de fleste gør det for at få et mildere temperament, når tiden viser at hunden er for langt fremme i skoene. Og det er jo en normal adfærd for et intakt handyr, men nogle er bare mere voldsomme end andre. Inden for hesteverdenen er det nærmest ikke til at finde et sted at opstalde en hingst, fordi de pr. definition har knald i låget. Så slemt er det ikke hos hunde, heldigvis. Ud af de hanhunde jeg jævnligt omgås, vil jeg tro at ca. 1/4 er kastrerede. Af de resterende er der nok ca. 1/4 der burde overveje det, og resten er normale og velfungerende hunde som kan arbejde og være sociale. På tævesiden ser jeg samme fordeling af hysteriske eller aggressive hunde. Så nej, jeg opfatter ikke hanhunde som værende generelt mere problematiske. Der kan være nogle ting med eget køn, og det er min primære årsag til at jeg ikke gider hanhunde. Og så er der noget æstetisk ved hanner - jeg kan bare bedre lide tæver.

I det mindste er vi jo enige om at være uenige:-) Jamen, der må jo nok være noget i avlen, men jeg tror egentlig at det mere hænger sammen med at der fokuseres forkert, altså at de dorske og oversexede hunde bliver ved med at anvendes i avlen. Og så kommer vi jo nok ikke udenom at det er et fænomen der findes inden for alle pattedyr, så nogle gange er det nok rent uheld. Jeg har så en bøf med kloringoldens og kæmpedeller, og jeg kan ikke afvise at det spiller ind i min holdning:genert:

Du har en alsidig og intelligent race, så du kan vælge og vrage:-) Find noget træning - om det er jagttræning, lydighed, AG eller andet, er ligegyldigt. Har I gået til hvalpetræning?

Nej, jeg er ikke enig. I det ene indlæg taler du om kønsPRÆG, altså udseende. I andre indlæg om kønsDRIFT, som er egenskaber. Og de to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Jeg støder oftes på oversexede hanhunde inden for lab, golden og små selskabshunde (chi, pekingeser mm). Racer som jeg forsigtigt vil kalde dorske (og det står helt for min egen regning!). De første to nævnte er i udstillingslinierne. Tilgengæld synes jeg ikke at jeg ser en sammenhæng med kønspræget. Og i mange andre racer, som er delt i 2 eller flere linier, er problemet ikke overrepræsenteret.

Det er vel ikke mere fordom, end din holdning? Din fordom er at det er avlens skyld at der laves oversexede hunde, fordi hundene skal have et tydeligt kønspræg? Intet konkret, kun udenomssnak og forestillinger (i en tråd der handler om KEMISK kastration - ikke om kønspræg og avl). Og lad det op til TS at bestemme hvad der foregår i tråden:blink:

For mænd sidder maskuliniteten jo tit i kuglerne, og de vælger nok at se det mere fra deres eget synspunkt, i stedet for fra hundens synspunkt. Der er nok en grund til at det meste prævention er skabt til kvinder - vi tænker nok mere rationelt i den forbindelse:blink: Min gamle hund fik "lov" at beholde kuglerne, trods halvårlig prostatakontrol. Jeg synes det havde været mindre indgribende for ham at blive kastreret (lagt i narkose én gang) fremfor jævnligt at få fingre proppet op i måsen:vedikke: min (endnu) intakte tæve skal have fjernet 2 af sine brystvorter når hun skal steriliseres. Jeg tænker ikke hun bliver "mindre" tæve af at få fjernet æggestokkene og 2 brystvorter:hmm:

Som jeg har redegjort på for almindelig og tilstrækkelig vis, så var det den første sætning (en gang til for pris Knud): "Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet" jeg hæftede mig ved. Jeg beklager at jeg ikke fik slettet resten af dit indlæg, og håber at du hermed føler dig tilstrækkelig oplyst om mit indlægs indhold. Og nej, det bunder ikke i at vi er uenige - det bunder i at jeg oprigtigt synes det er sært at man først bliver skudt i skoene at det er forkert at kastrere, og derefter at nogen undrer sig over at der kan gå 4 år før man kastrerer. Så lad mig spørge dig: hvis DU havde en hanhund med for stor kønsdrift, hvor langt ville DU så gå for at undgå kastration? Og hvor mange år ville det tage?

Du skrev dette: Sorry, vidste ikke at det var en one-on-one samtale. Tag den evt. på PB hvis andre ikke må blande sig:blink:

Det kan jeg egentlig godt forstå! Jeg var nu også træt af at have en hund der fik større kønsdrift med årene, blev voldsomt egetkønsaggressiv og til sidst fik konstateret forstørret prostata. Sidstnævnte gjorde at han dryppede, ofte med blod i, de sidste par år. Hans aggressioner kom efter flere overfald som hvalp, og efter nogle års hårdt arbejde, blev han ok med de fleste. Men da han var omkring 9 år blev han overfaldet igen, og så knækkede filmen for ham. Alle 3 ting kunne have været løst med en kastration, og det havde givet os alle en bedre oplevelse de sidste par år af hans liv. Men sådan bliver man jo altid klogere med tiden. Men det er nok derfor folk som os KUN kan håndtere tæver:blink: Tøjbamseforum:banan:

Jeg undrer mig over at man på den ene side skal have at vide at man er inkompetent, fordi man ikke kan administrere at opdrage en hanhund, og på den anden side skal være genstand for undring over, at man som hanhundeejer har brugt 4 år på at prøve ALT, men efter 4 år har konkluderet at kastration må være næste skridt (og tilbage er vel kun omplacering og aflivning). Jeg har haft hanhund. Det får jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør, bliver den kastreret - helt på linje med at alle tæver bliver neutraliseret. Som Missing burde jeg nok også ifølge mange, holde mig til tøjbamser. Men jeg kan nu så godt lide når tingene trækker vejret, og alt det der:-)

Jeg har prøvet at være i en indhegnet hundeskov, altså et noget større område end den hundegård der beskrives, og så kom der 2 voksne med 10-12 børn i alderen 5-12 år (ish) og 3-4 hunde. Alle blev sluppet, og underne løb rundt og råbte og skreg, fægtede med pinde osv. Heldigvis havde jeg spottet dem, og taget min hund i snor, men en anden med en hund der heller ikke bryder sig om vilde børn, var ikke så heldig, så hunden knaldede fuldstændig af på nogle af børnene! De to voksne der havde børnene med, gjorde ikke en skid, så en anden (med en rolig hund) måtte til sidst råbe af børnene at de skulle forholde sig helt i ro, indtil ejeren fik fat i sin hund. Vi var så et par stykker der bad de voksne om at bede børnene dæmpe sig lidt, men de var ret ligeglade. Så alle forlod hundeskoven. På vejen ud blev vi i øvrigt overhalet af et par vilde under der fægtede med pinde, og så fik de lige et par borgerlige brøl med på vejen fra min hund. Man må desværre bare erkende at visse mennesker kun tænker på sig selv, og egentlig er fuldstændige ligeglade med alt andet.Og mod idioti kæmper selv guderne forgæves, så i de situationer må man bare pakke sammen og gå.

Jo, jeg kan godt lære hende ikke at spise græs, lege med pinde, spise ben i haven, blive belønnet med legetøj - eller bare holde hende indendørs 24/7 og pakke hende ind i vat:blink: Det er jo altså ikke fordi hun æder læssevis af snegle. De kan sætte sig i hendes pels efter en rulletur på græsset, sidde i barken på en pind eller lign. Så jeg lader hende være en (glad) hund og tester tit. Og du burde overveje en test. Dit område er bestemt ikke smittefrit, men testen er verdens nemmeste.

Tillykke:banan: Hvor er han sød:lun:

Arh, hva'?! Dorit er næppe født med lungeorm, og hun er testet negativ efter hhv. 3 og 6 mdr., og er i øvrigt symptomfri. Og Bella har haft lungeorm, lungeorm, hjerteorm og så lungeorm. Så mon dog hjerteormen er kommet af lungeorm. Hun testes mindst hvert halve år - metoden afhænger af symptomerne, men altid mindst 2 forskellige tests ved symptomer og efter endt behandling - du glemmer at der kan testes for indikation på parasitter i blodet, og der spores larverne tidligt. Jeg kan godt se at du har besluttet dig for at have ret. Og det må du gerne for min skyld:-) Jeg taler bare ud fra min erfaring med produkterne, og det er min erfaring jeg vil holde mig til fremover. Måske anvendes Panacur i dag til nogle forhold der ikke gjaldt i '88. Lidt som at penicillin stadig bruges, trods det at det blev opfundet 1928:blink:

Bravecto findes kun som 12 ugers behandling, så ja, det var den hun fik. Charlies historie er ganske tragisk, men som en anden er inde på, så er det nok et tilfælde. Ejeren skriver at hunden led af en sjælden nervesygdom - og det var KUN ejers egne tanker der strejfede Bravecto. Jeg læser det i øvrigt ikke som om ejeren - ud over strøtankerne - havde en mistanke om at Bravecto var synderen. Jeg er ganske klar over hvordan Advocate virker - eller rettere ikke virker (godt nok). Min hunde har indtil videre til sammen haft enten hjerte- eller lungeorm 5 gange (den ene er 4 år, den anden er 1 år). Og jeg kan kun sige, at Advocate ikke har hjulpet som behandling, de gange det er givet alene. De andre gange, hvor hunden er behandlet med Panacur, er hunden testet fri efter endt behandling. Og så må jeg erkende at jeg er fløjtende ligeglad med hvad de respektive produkter er godkendt til - faktum er at de virker. I øvrigt kommer det noget bag på mig at et sted som Århus Dyrehospital bruger "gamle produkter" der ikke er "godkendt til den behandling":hmm: Når man google Panacur og hjerteorm, fremgår det fra et utal af dyreklinikker landet over, at Panacur er den foretrukne behandling. Gad vide om de har fat i noget:-)

Pa-na-cur!

Advocate er jo ikke det eneste middel mod hjerteorm (eller lungeorm, for den sags skyld). Personligt har jeg erfaret at Panacur er MEGET mere effektivt!! Begge gange min hund er blevet behandlet med Advocate, er hun efterfølgende blevet behandlet med Panacur for at få udryddet de sidste orm. Om Advocate har tilstrækkelig forebyggende effekt, finder jeg ud af i næste uge. Og hvis du ellers læste hvad jeg har skrevet længere oppe, så har jeg brugt Advocate ca. 1 måned efter Bravecto er givet. Uden problemer! Kan du ikke prøve at linke til de skrækhistorier med frygtelige bivirkninger? Det er jo noget af en påstand at komme med:-)

Jeg kender 2 hunde derfra, og de er virkelig dejlige:hjerte: De har ikke så meget mod som en rigtig schæfer, og er derfor ikke egnede til ipo. De er temmelig pelsede, den ene jeg kender er ekstremt langhåret, den anden er som Bella. Og så er de nogle ordentlige klepperter:-) Mig bekendt er begge hunde sunde og raske.

Man vil nok sige border, men de bedste pt (som har ligget ret stabilt i toppen de sidste par år) er hhv. kelpie, aussie og kooiker:-) Til det skal nok siges at hundene var lydighedshunde inden de begyndte på rally. Rally er jo ret nyt, så det er nok først nu og nogle år frem vi ser de hunde der kun er trænet til rally. Men alle hunde kan bruges! Det er det fantastiske ved rally. En af dem der også har gjort sig rigtig godt bemærket, har en dalmantiner og en kleiner münsterländer.