anne-lise hansen

:hjerte:jeg er ny her på tråden , men har I prøvet at kontakte de terapeuter DKK henviser til ? det kan jo være de har nogle andre forslag end den terapeut I har brugt :hmm:

jeg ville skynde mig til dyrlægen

hundebid har efter min mening intet med race at gøre , derfor er forbud mod bestemte racer /blandinger efter min mening vanvid, et forbud skal rettes mod den enkelte hund - uanset race -, når den bider eller overfalder mennesker

ja det ville være skønt hvis alle respekterede ikke bare hinanden , men også evt opsatte skilte, det ville også være rart hvis folk huskede at selv den mest lydige hund kun lystrer 98 % !:hjerte:

jeg har følgende ønsker til ændringer i hundeloven 1. raceforbuddet fjernes helt for de omfattede racer alle hunde skal hvis de overfalder mennesker mentalundersøges, hvis overfaldet sker på anden hund skal begge hunde undersøges mentalt 2. for at nedsætte risikoen for arvelige sygdomme skal alle hunde inden brug i avl undersøges for arvelige sygdomme , og der skal udarbejdes regler for avl på hunde med arvelige sygdomme som feks. AD/HD-øjensygdomme -diabetes osv hunde skal kunne trække vejret, bevæge sig og så vidt muligt føde selv, i racer hvor dette ikke altid er tilfældet , skal der laves regler for udtypethed.

jeg er tildels enig i at det er en ide at gøre sit forarbejde via nettet - men jeg mener at man dertil skal lægge den personlige kontakt via besøg hos opdrætter og på udstillinger, så man bla. kan se hvilken ttype hund man synes bedst om ,men også hvilken måde hundene bliver holdt ( opdrættet ) på, hvordan forældrene er osv. Jeg har oplevet en enkelt tysk opdrætter hvis hunde havde fuldstændig lige haler ! jeg ville ALDRIG købe en hvalp der ( måske ) var gjort noget ved blot på grund af udseendet , for mig er det vigtigste hundens psyke , hvordan den er præget i sin tidligste levetid og det mener jeg altså ikke man kan se på nettet , da må man ud og bruge sine øjne og sin fornemmelse. Jeg ville ikke købe hund et sted hvor udseendet betød så meget at man udsætter hvalpe for større eller mindre skønhedsoperationer.

Hej ! Igår ( fredag ) kommer jeg gående med mine 2 hunde i snor i nogle smågader - ca 50 m fra mig kommer en kvindelig cyklist kørende imod mig krydser gaden -ikke noget ondt idet , men ca 30-40 m efter hende står en hund og snuser og opdager at cyklisten - formegentlig ejeren er kommet forlangt væk - den SPÆNER direkte ud foran en bil - der heldigvis når at standse- cyklisten fortsætter som om intet var hændt med hunden flere meter fra sig - jeg var rasende på den stakkels hunds vejne !:damn:

men netop fordi racen er så forholdsvis lille ,kan jeg kun opfordre til at man kontakter så mange opdrættere så muligt - opdrætterne og deres opdræt ER meget forskellige. Der er eller har været en opdrætter på Sjælland der lagde meget vægt på brugsegenskaber i sit opdræt, men det er længe siden jeg har hørt om eller set hunde fra den kennel, så jeg ved ikke om han stadig er akiv opdrætter.

:hjerte: Hej Airdalevenner ! Jeg er selv indehaver af 2 af denne skøøøønne race og kan IKKE genkende alle de problemer der er beskrevet her ! jeg har haft airdales fra 1983 , så jeg mener nu nok at jeg kender racen og mange af opdrætterne. De hunde jeg har haft har IKKE været skudrædde , de har ikke haft problemer med at bevæge sig - de er alle blevet mellem 11 og 14 år gamle , så evt HD/AD problemer ville have vist sig - mine hunde har været af engelske linier og derfor ikke så store som hunde af tyske linier. Deres temperamenter har været nærmest perfekte - de har med høj haleføring klaret miljøskift fra Vestjylland til det indre Kbh. det er vist svært at forestille sig større forskel i miljø . Jeg har gået til både lydighed - agility og spor med mine hunde , dog kun en enkelt gang til en officiel DKK - prøve med en 2 præmie som resultat - man skal ikke stille sig foran et træ under indkald når man har en han hund ! jeg har set danske airdales der var både lydighedschampions og kåret som redningshund i civilforsvaret - de kan godt trænes , det er bare at gå igang også kontakte de danske opdrættere der findes ( 3 - 4 på sjælland og 3 i jylland ) Det er IKKE nødvendigt som privat menneske at tage til Tyskland - Sverige eller Finland for at finde fysisk og psykisk sunde hunde, hvis man ønsker at opdrætte og vil have nye linier ind er det selvfølgelig en anden sag. Så jeg kan kun opfordre til at gå ind og finde DKK's opdrætterliste , kontakte opdrætterne og så TAGE RUNDT og se så mange hvalpe SOM MULIGT ! en hund købes trods alt ikke via nettet - men via flere besøg hos opdrætter. Fortæl opdrætter hvad dine forventninger er - hvad du vil bruge hunden til - og spørg til evt sygdomme eller hvad du ellers har lyst til , mon ikke de fleste vil svare på det- det er jo også i opdrætterens interesse at " levere " en sund racetypisk dansk AIRDALE ! :banan:

Jeg tror jeg løbende ville holde kontakt til opdrætter - dels for at vide hvor på listen jeg står, dels for at vise at jeg stadig er interesseret i en hvalp:vinken:

Jamen gråsprængt hår er da skønttt !!!!

jeg kom gående med mine 2 hunde isnor og en lille hund ( størrelse ca. dværgpinscer ) farer gøende mod mine der stod på den anden side af et hegn ,hvor der dog er så store huller at hunde godt kan komme ud og ydermere er max 50 m. til en MEGET befærdet vej, efter hvad der føltes som en evighed kom en mand løbende og FANGEDE sin hund - hvad hvis en af mine havde fået fat i den lille hund ? jeg er ikke sikker på at den havde kunnet overleve et sådant bid , der er ovenikøbet skilte der tydeligt fortæller at hunde skal være i snor - så hvorfor pokker slipper folk deres hunde løs når de VED de ikke har kontrol over dem ?

Er der nogen der kender et firma der transporterer hunde feks. efter taxameter ? jeg udstilller mine og nogle af de haller vi er i er altså pokker ivold fra alt offentlig transport, så det ville være rart med biltransport:vuf: jeg har søgt på nettet men det eneste jeg fandt var et hestetransportfirma ! og SÅ store er mine hunde altså heller ikke ! ang transport til England : har de så ikke nogle skrappe karantæneregler ? det mener jeg at have hørt.

det jeg mente med mit indlæg var at det er min bedste erfaing at bruge hundesprog så vidt det er muligt , det er ialtfald det mine hunde har forstået bedst, jeg kunne IKKE DRØMME om at gøre mine hunde noget ondt ! men har dog set deres reaktion hvis jeg ved en fejltagelse er kommet til fks. at smile til dem , så er jeg ikke itvivl om at de har opfattet det som om jeg viste tænder især da de var yngre og nok ikke kendte mennesker så godt . Jeg kender mest til Airdaleterriere og andre terriere og mener ikke at jeg nogensinde har oplevet at de har tisset af skræk ? jeg kan ialtfald ikke huske det , men nu er terriere jo heller ikke kendt for at have særligt " bløde " temperamenter . :banan:

jeg har aldrig helt forstået betydningen af den der klikker, og tror ikke at jeg ville kunne koncentrere mig om træningen hvis jeg skulle have sådan et " apparat " i hånden også - + godbid og evt. snor , så er stemmen trods alt lettere. desuden elsker jeg synet af 2 hunde der sidder på deres brede bag med hovedet på skrå og lytter når jeg fortæller dem at nu er det tid til opvask eller støvsugning- ja hvis nogen hørte vores " samtaler " ville jeg nok blive indlagt men det er noget helt andet:engel:kort sagt så mener jeg altså at det må være op til en selv om man vil bruge klikker eller ej og at det skal fremgå af tilmelding til kurset om der er tvungen brug af klikker.

:slem: Her i huset har vi ikke særligt gode erfaringer med negleklipning - jeg forsøgte EN gang på min 1 hund - hun gav et vræl fra sig og blodet sprøjtede - siden da er negleklipning foregået hos trimmeren eller dyrlægen, jeg tør ikke prøve igen, men da mine nuværende hanhunde sparker meget bagud får de stort set selv slebet deres negle at det ikke er et problem, men man skal da huske a hunde har en nerve og en blodåre i kloen .

hvordan kan man vide om en hvalp kun skriger fordi den er forskrækket og ikke fordi det gør ondt ??

jeg har nu oplevet nogle voksne hunde sige kraftigt fra over for hvalpe , men jeg tror nu også at mange hvalpe skal lære at vores smertetærskel er anderledes end deres

:hmm:Når mine hunde har været hvalpe og jeg synes godt man kan sige at en 14 mdrs hund er hvalp , for den er jo slet ikke voksen psykisk endnu , har jeg forsøgt at opdrage dem på samme måde som hundemoderen ville have gjort, dvs. hvis de bed i mig - bed jeg igen i et ben eller øre fks. ikke hårdt men nok til at de kunne mærke det, efter 2 -3 gange har de stoppet med at bide i mig og fortsat med at kunne lege almindeligt, dog har jeg nu en voksen hund der aldrig slikker når han vil vise sin kærlighed , men elsker at have min hånd / arm i munden , men uden at jeg overhovedet kan mærke hans tænder. Jeg har talt med hans opdrætter der fortalte at hans far havde det på samme måde , hvis du har mulighed for at kontakte hans opdrætter kan det jo være din hund har det på samme måde , nemlig at han skal lære at give udtryk for sin kærlighed på en mere hensigtsmæssig måde end ved et bid ?

Har I prøvet at kontakte Spanielklubben ?

jeg har oplevet en træner der gav mig det " gode råd " at jeg bare kunne fange min hund når hun stak af , har også oplevet at man som terrierejer bliver " overset " når man kommer med sine problemer:damn:

det vil måske nok være en god ide hvis man kunne advare mod dårlige dyrlæger , men jeg synes det skal være både den måde hunden bliver håndteret på OG fejldianoser/behandlinger - det har jeg nu ikke haft oplevelser omkring, tværtimod - alle mine hunde har været vilde med deres dyrlæge, de vil ind til hende bare vi går forbi, vi bor ikke sålangt fra hendes klinik så det sker jævnligt - det er ikke fordi de ikke har været udsat for ubehagelige undersøgelser, for det har de , men de har alle været meget glade for hende. Når de er " på bordet " står de stille - men som terriere er de jo også vandt til at stå på et trimmebord - så måske er det derfor ?

det jeg mente med at lade hvalpen være hvalp så længe den er det , var netop at man måske skal holde sine forventninger lidt " i ave " til hvalpen kan honore're det - og det er nok racebestemt hvornår det sker.

sikken en solstrålehistorie !

det jeg mente var at når hvalpen var helt lille brugte jeg fks ordet apport hver gang jeg kastede noget - legetøj - nøgler - bolde og når hvalpen var stor nok apportbukken, men så havde de ( som regel ) lært at bære noget tilbage i munden. Det kan være temmelig svært at få airedales til at apportere , men er altså lykkedes nogle gange for mig på den måde.