Simba2011

Du er inde på noget af det jeg efterspørger. Jeg havde desværre ikke muligheden at hive to-tre måneder ud ad kalenderen for at strárte forfra med træningen. Havde ham dog med i bilen, men det blev jo pludselig sommer midt i foråret, og havde ingen til at passe... Men jeg vil vildt gerne have hund igen. Måske jeg bare skulle på hundeskole og lære at blive som Petrine???? Ville ønske jeg lige kunne have haft nogle kasser at arbejde ud fra. Altså noget a la gå efter: Han frem for hun, stille af sind frem for høj tænding osv. Men jeg kan godt se, at det ikke bare er så ligetil. Skal måske finde mig en meget hundekyndig ven der kan hjælpe med at vurdere om hunden kan passe i vores familie noget ligesom "så er der hund" på ramasjang. Susan

Jeg kan da også komme med et andet spørgsmål så Hvilken race? Vi er familie på 4. Min datter på 7 og jeg, samt en kat og en kanin. Vi kan godt lide at være aktive (gåture i skoven/leg i haven), bor i rækkehus, elsker hundetræning/tricks, ville gerne noget agility. Vil gerne have en mellemstørrelse hund (lidt mindre end en lab) sådan 15-20 kg. Om et år vil min datter jo så være 8. Hvis udseende må komme med kan vi godt lide hunde med halvlang-langpels, men det skal ikke være afgørende.

Hvordan fungerer de der hvalpetests??? Og specielt alenedelen???

Potemis: Jeg tror jeg læste samtlige tråde herinde et år tilbage dengang, samt var i løbende kontankt med min træner, så det er ikke viljen, der fejler noget:-D Men det med hundens personlighed finder jeg rigtig interessant. Tror også en del af svaret skal findes her. Spørgsmålet er bare hvilken personlighed?

Tak for svarene. Jeg er helt enig med jer, der skriver, at der ikke er nogen race der "bare" kan, og at der skal trænes uanset om, det er en hvalp eller en omplacering. Jeg tænkte bare om muligheden for (som Hewletts teori) at nogle racer var bedre disponerede grundet racens selvstændighed/andet?? Jeg har også været inde og lege med tanken om hvalpenes forskellighed i kuldet. Hvilken type temperament der er bedst i forhold til dette? Jeg knoklede med Simba både, da han skulle lære det, og da problemet opstod i 10 måneders alderen efter et halvt år succes. Jeg forestiller mig bare at en hund, der allerede har lært det, muligvis hurtigere og mindre hårdt (for hunden), ville kunne genoptage sine "gode" vaner. Man sidder lidt tilbage med en tom følelse efter sådan en omgang "hunde/alenehjemme nedtur" og gransker sin hjerne omkring, hvad man kunne have valgt at gøre anderledes. Valgt en anden type race/ en anden type temperament/ været anderledes i opdragelsen/ fået en voksen/ osv. Specielt fordi jeg virkelig ønsker at have en bedste kammerat i en hund, gå ture, hygge og træne. Susan

Hejsa med jer. For 9 måneder siden valgte jeg at finde et nyt hjem til min hund Simba, da han udviklede alenehjemme angst. Han bor nu hos en aktiv dame, som er gået på efterløn, og han har det bare så skønt. Men hold da op hvor vi savner at have hund i huset. Vi er sommetider hundesittere for vennernes hunde, når de skal på ferie, men det er bare ikke nok. Så jeg har besluttet at gøre et rigtig godt forarbejde til måske at skulle have hund igen om et års tid. Grunden til det ikke skal være nu her er, at min nuværende arbejdssituation er lidt usikker og vil derfor vente til det er på plads. Er der nogen, der har erfaring med racer, der er stærkere i sindet til at kunne være alene end andre? Jeg håber, at kunne finde en genbrugshund, når tiden er inde, da jeg ikke har lyst til at gennemgå et år med en hvalp, der derefter måske får problemer + plus det at kunne hjælpe en familie, der ikke kan have hunden mere. Håber at få nogle idéer. Og hvis nogen kender nogle gode steder at søge efter genbrugshunde, ville det også blive varmt modtaget. Hilsener fra Susan uden Simba

Nej ikke normalt. Og tusind tak for hjælpen....

Luise: Det var nu heller ikke nogen dårlig idé og mange tak for det. Har overvejet den med, at han kunne sove i buret i soveværelset, men det skal jo også trænes. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at beslutte, hvad jeg vil træne på, for ikke bare at komme til at gøre alt muligt, der så bare er forvirrende og måske gør problemet endnu større. Men jeg ved bare ikke, hvor længe jeg skal forsøge en metode for at konstatere, at det heller ikke var den "rigtige" for ham. Hvis du forstår. Og hvis du kan høre min panik, så forestiller mit hoved sig at jeg indkøber DAP/zylkene, træner bur, træner bur..... og så virker det ikke. Og det er så frustrerende når man har haft en hund der kunne og så kan den pludselig ikke. Han er lige siden han var hvalp fået at muligt lækkert serveret i buret, men han har aldrig, som jeg kan se andres hunde har, valgt buret frivilligt altså bare gået der ind for at sove. Og det er til trods at det både er marvben, tyggeben, hans mad osv. er blevet serveret derinde (bl.a. fordi han får BARF, og ben og større snaske gnave ting gider jeg ikke have udover alt.) Men han ville vælge mig over mad til enhver tid. Og det tror jeg, at jeg skal have løst. At han vælger andet end mig. Og nu er vi kun min datter, ham og jeg, så det er ikke nemt at sige "det er kæresten/manden der er den der gør det sjove" i en periode. Måske jeg bare skulle finde mig en direktør, blive hjemmegående og hygge med hund og barn hele dagen afslappet i sofaen... Det ville han synes om...

LuiseN: Han synes ikke det er fedt at være i bur, hvis han så meget som fornemmer at jeg lægger an til at gå ud af døren. Men i bilen vil han godt eller hvis vi har gæster. Han er så klog at han godt ved når det gælder. Selvom jeg synes jeg er neutral er jeg det sikkert ikke alligevel. Forsøger ellers at visualisere både ro og afslappethed. Jeg skulle have haft mig en meget mindre begavet hund. Men under alle omstændigheder ser det ud til at jeg starter fra bunden ligemeget hvad. Bur, soveværelse eller... Jeg skal bare have fundet frem til hvad der er det bedste for Simba. Og så skal jeg bare lige se om jeg kan finde overskuddet til det.

Ja og jeg takker virkelig for at du tager dig tid til det og for din hjælp. Om ikke andet er det rart at komme ud med det.

Ninjamor: Ang. hans manglende koncentration: Vi går ikke til træning i øjeblikket, så har ikke gjort noget ved det. Når vi er ude på tur bliver han belønnet for kontakt. (Han bliver klikkertrænet). Han mangler ikke koncentration når vi bare er hjemme som en familie uden "nye" påvirkninger. Ja vi har stadig kat (måske tror jeg han bliver "hidset op" af den, da han meget gerne vil "hyrde" den, når jeg er hjemme med midre den er i ro. Katten er dog også selv med på legen virker det som om) Ja, han er en meget sensitiv hund og meget lærenem også. Et eksempel på for megen aktivitet: Min datter danser i stuen = han vil gerne være med og har svært ved efterfølgende at finde ro. Vi er på fælles skovtur med en veninde og hendes hund=svært ved efterfølgende ro. Med mindre jeg er totalt passiv altså sidder i sofaen og læser, ser tv, vasker op. I det tilfælde falder han nemmest til ro. Altså familie passiv=hund passiv.Men rejser jeg mig/ændrer position i sofaen fx. er han klar igen. Det foregår yderst sjældent at han forholder sig i ro hvis jeg er i bevægelse. Gæster er for meget- en stressfaktor. Han elsker gæster - for meget. Der har han også svært ved at forholde sig i ro. Dette har jeg, fra han var hvalp, brugt bur til, så han er der, når jeg har brug for, at han er rolig. Så han følger mig og mit eksempel. Da vi flyttede var han 6 måneder gammel. Ja tror måske jeg hopper med på urtevognen snart. Ja han er meget påvirket af mig og jeg forsøger virkelig at tage det i stiv arm og være rolig og "normal" specielt når vi træner. Det blev bare alt for meget for mig i går og jeg brød fuldstændigt sammen.. Min træner er Christine Løwe. Overvejer at flytte rundt i mit hus, så han har mulighed for at være i soveværelse + gang + kan se ud i haven. Som det er nu har han adgang til stuen også, hvis han ikke skal være "spærret" inde i soveværelset og det tør jeg næsten ikke. Desuden forestiller jeg mig at lave et hundegitter der er højt nok til at han ikke kan hoppe over, men så han stadig kan se ud og ikke er lukket inde af en dør.???

Jeg har set DaniellaJ´s tråd og der virkede det med at begrænse pladsen. Det gør det jo så bare slet ikke her. Frk. Smilla: Han har haft adgang til soveværelset indtil jeg forsøgte det der begrænse plads... :damn: Ja jeg er bare rigtig frustreret og har bare virkelig brug for støtte. De der har hund i min omgangskreds har "lette" hunde, så der er ikke meget forståelse at hente der. Min hundetræner som iøvrigt er uddannet hos Lene Greva er yderst behjælpelig. Men det der er forsøgt virker bare ikke... Så frustrerende at læse om alt den tid folk har brugt på deres alene hjmme problemer. Og bare tænke at de næste mange måneder bliver lige sådan for mig. Jeg har jo gjort det gode forarbejde synes jeg.... Øv øv. Men tusind tak for jeres råd og søde ord. Det hjælper lidt på humøret.

Han bliver et år her om et par uger.

Jeg har læst de nævnte tråde. Men tak alligevel. Og han får også en kong/knogle, som nævnt i den ene af trådene. Den er han så bare holdt op med at spise nu, med mindre han må være i stuen og gøre det... Og det er jo så med risiko for at noget andet bliver ædt også. Adfærdsbehandler og/eller zylkene er efterhånden min sidste udvej. Jeg synes dog jeg har gjort/gør alt for min ellers så dejlige hund.

Jeg har hårdt brug for hjælp! Jeg synes selv,jeg var godt forberedt. Vi havde talt om at få hund i over et halvt år. Jeg varforberedt på alt synes jeg. Renlighedstræning, socialisering, Alene hjemmetræning, lydighedstræning osv. Det viste sig ikke at skulle gå så nemt. Da han var lillehvalp skete der selvfølgelig uheld osv. Men jeg takkede mig selv for disse(etøjebliks uopmærksomhed på det forkerte tidspunkt) og hunden er jo også endt medat være renlig og har aldrig fået skæld ud over ”ups´ere”. Han har aldrigværet den store spiser, hvilket har været svært til træning, hvor der erafprøvet alt fra kyllingepølser til laksefrikadeller og alle muligehundegodbidder. Men mange andre ting var vigtigere. Jeg tog det med oprejstpande og skyldte den manglende koncentration på hans pubertetsalder. Vi har heri vinter holdt træningspause, men har stadig trænet herhjemme. Hjemme er hanutroligt lydhør og særdeles lærenem og tager imod alle former for godbidderogså de kedelige. Nå men det med maden viste sig at blive en større opgave med hans kræsenhed.Han startede på Royal Canin og jeg forsøgte andre kvalitetsmærker inden vi sågik over til ”BARF”, hvilket han spiser nu med velbehag. Alene hjemmetræningen blev der sat 3 måneder af til, hvor jeg gik hjemme, så han er blevettrænet ned i mindste detalje. 1 sek. 2 sek. 3 min. Etc. Og har kunnet værealene i op til 7.5-8 timer, hvilket han sjældent har været. Han havde adgangtil stue og køkken, da det var der vi opholdte os mest og der han virkede tryg.Han var adskilt af et børnegitter, som han meget hurtigt begyndte at forcere,hvor efter det blev fjernet for at han ikke skulle komme til skade: Han sprangover 90 cm som på det tidspunkt var 3 gange hans højde. Han virkede godt tilpasmed at kunne tilbringe dagen alene i soveværelset sammen med kattene. Han haraltid sovet hos os, dog på gulvet. Dog ville skæbnen,at vi skulle flytte fra min daværende kæreste. Introduktionen til vores nye hjem gikret let. Og efter en uge med at falde til samt genoptage alene hjemme træninglidt forfra til han virkede tryg med det, det gik super. Det er gået godt i næsten 3måneder. Indtil han en dag i januar havde guffet et pudebetræk. (Han havdeadgang til stue, køkken og soveværelse.) Jeg regner det for værende et uheld.Et par uger senere snupper han så et toastbrød og en mazarintærte, der ellersomhyggeligt var skubbet ind i hjørnet af køkkenbordet, hvor det ikke burde friste.Igen uheld, tænker jeg. Det går nok alt sammen. Jeg har hele tiden været megetpåpasselig med at få ryddet op inden min datter og jeg tog hjemmefra om morgenen,så der ikke har været noget til at friste. 3 dage senere var det så en dvd itusinde stykker jeg kom hjem til, en jeg havde glemt at lægge på plads. Nå møgmøg. I samråd med min hundetræner forsøgte jeg så at formindske pladsen tilkøkkenet. Dette har dog gjort at han blev urenlig og efter nogle uger begyndteat gø/pibe. Okay måske skalhan bare have den plads, han altid har haft, tænkte jeg. Han er tydeligvis ikketilfreds med køkkenet. Som sagt så gjort. Han virkede glad for at have indtagethele kongeriet og gik i gang med sin frosne fyldte knogle inde på stuegulvet.Da jeg gik, var han i komplet ro og han så mig gå. Jeg kommer hjem tiladskillige bøger og dvd´er i, jeg aner ikke hvor mange stykker, som han havdetaget fra reolen, som han ellers aldrig har rørt før. Jeg lukkede ham ud i haven, mensjeg ryddede op og ringede derefter til min hundetræner. (Han fik ikke skæld ud af mig.) Hunanbefalede mig at tage ham med i bilen, da han er glad for at være der, indtil jeg kan holde ferie. Samtidig er jeg så begyndt på alene hjemme helt fra bunden. Så her står jegnu med hund i bilen og frygter det snart bliver varmt. Og med en hund jeg ikkekan forlade i to minutter uden den piber eller, hvis den for lov, er i helehytten og er rolig når jeg går og renlig, men hvad bliver så det næste han æder? Jeg forsøger, at genstarte alenehjemme træningen, men det virker ikke til at virke på noget. Desuden tør jegaldrig have ham alene med adgang til alt, for næste gang er jeg ikke sikker på,at jeg ikke skælder ud. En nu normal dag for mig væk hjemmefra er på 7 timer. Han bliver mentaltstimuleret med fodersøg, div. Foderbolde og lign., træning alt i små etaper iløbet af dagen. Om morgenen passende længde gåture til hans temperament (formeget stresser ham op=der bliver snuset og hygget og ikke kastet med pindeeller vild løb). Om eftermiddagen ud i haven (for at det ikke skal være detaller sjoveste, at jeg kommer ind ad døren og det så betyder gåtur med detsamme for at få tisset af), senere på efter middagen længere gåtur,aftenluftning i haven. Han har desuden musik for at skærme for udefrakommendestøj. Han får anti-stress urteblanding fra Lene Askhim og er kastreret. Jeg har ikke mulighedfor at få ham passet.Hvis nogle harnogle gode råd er de mere end velkomne. Jeg overvejer ikke at have hund mere,om det er blevet for meget, da jeg synes alt mit hårde arbejde har været spildtog det her er begyndt at stresse mig meget. Så jeg skal snart have fundet enløsning. Jeg har fulgt med herinde med de metoder, der er forsøgt, siden hanvar hvalp, så synes jeg har prøvet alt. Men det lader til, at jeg alligevel harfået lavet mig selv en hund med separationsangst. Synes slet ikkedet er sjovt at have hund lige nu og har mest lyst til at kaste håndklædet iringen.