Camilse

Jeg ved ikke hvor mine er købt, men det er de her Elektrozaunprogramm - Weidezaunpfähle - KUNSTSTOFFPFAHL "SUPER" - B2B AT det gode ved dem er at man bare kan hive i dem mens de er i jorden, hvis man gerne vil vinkle dem, og de bliver ikke skæve...

De 13 point røg på første øvelse. Hun valgte at sætte sig på plads i den hvor vi skulle gå 123 skridtbaglæns. Laver øvelsen om, og hun sætter sig igen på plads Hun var simpelthen så usikker i startområdet. Alt det andet var som det plejer, og vi fik et fratræk på 6 point som normalt... Så bortset fra den første øvelse er jeg ganske tilfreds... og dommeren roste os.

81 point

Smed en 123 bakkeøvelse. Følte ikke hun var med. Har ikke fået point endnu, men vi har fået en pind regner jeg med.

Nej, det er ikke hende, det er Kirsten med Jillie(hun er vist den eneste i to'eren).

Om en fyrre minutters tid bliver jeg og vildcassen hentet og så tager vi til Sorø... Skal godt nok først op kvart over to, men vi skal op og heppe på en klubkammerat der skal være med i HTM. Vejret ser ud til at være fint hundeevejr og vi glæder os. Er ganske tilfreds hvis vi får over 90 point som vi plejer... Men det vigtigste er nu vores pind :blink:

Jeg hader efterhånden mine de der billige slalompinde. De er da nemme at hive med, men tit er spydet løst og så står de vind og skæve... Min favorit er stadig de hvide hegnspæle... De vejer bare lidt mere, men fylder mindre...

Jeg tror det er mig der tænkes på... Min holdning er stadigvæk at hvis man dyrker en sport med hund og vil klare sig godt, så bør man købe en hund der er egnet til den sport. Ellers må man jo bare vente til sporten bliver mere egnet til det valg af hund man nu har truffet. Og med min hjernedøde borderfræser er jeg glad for at vi ikke skal springe lavere end vi gør hos de store hunde. Umiddelbart synes jeg hun piller flere pinde i kl. 1 end i åben, og det tror jeg skyldes de ekstra fem centimeter.

Anna, tror du ikke det kommer med alderen?

Min bedste vest, var dog en DcH-vest jeg arvede af et bestyrelsesmedlem(det ene år fik alle trænere og bestyrelsesmedlemmer en vest med klubbens logo på, og han havde altså ikke hund). De lommer til at stikke hænderne i var geniale. Der var både nogle til at stikke ind fra siden og nogle til at stikke lige ned. Noget jeg mangler meget på min Arrakvest... Jeg kan nemlig godt lide at have hænderne i lommerne om vinteren...

MM: Forøvrigt heldigt du ikke har en bringselshund

En hundefører fik ved vores konkurrence lov til at have sin apportbuk stående i en pose. Selv synes jeg det er lidt risky buisness... Jeg mener, min hund ville tænke den pose var MEGET interessant...

Jeg havde også en Arrakjakke, men tror jeg har smidt den ud :hmm: Den var så også ret slidt til sidst... Og nu har jeg jo min dejlige Fjällräven jakke :blink:

det er vist også den vest jeg har... Er glad for den fordi jeg kan have ALT med. Og med en bringselshund har man jo lige lidt mere med...

Jeg ææææææææælsker min Arrak vest :slem: Købte den sidste sommer, og den er endnu ikke blevet vasket... Nu har jeg godt nok kun meget sjældent godbidder liggende løst i lommen, men skulle det sket, kan den indvendige lomme jo tages ud...

Vi plejer at dele det ind i små bider(det har vi stort set gjort lige siden april, da hun startede op igen), men tit er det lige før at hvis jeg finder på noget andet, så komplicere det tingene. Lige på det her punkt må jeg tage mig sammen. Og jeg må da indrømme at jeg overvejer at finde noget andet end en border collie næste gang... Det mest positive er at hun ikke hiver så mange pinde længere. Og jeg synes at det skrider lidt fremad ned slalommen. På søndag får hun en AG1 og SP1. Vi skal ikke vinde, jeg har bare valgt at bruge de 140 kr. På at tvinge det lille fjollehoved gennem slalom, og så se om vi ikke kan få succes med kontaktforhindringerne.

Vi har ikke hf-mærker for rally her i kredsen endnu, men når de kommer tæller de for sig.

Anna, jeg har vist forsøgt at forklare det før, har jeg ikke :hmm:Men mener vist også at det kun er kreds 1,4 og 6 der bruger dem. Men her i kredsen er reglerne for agility således at man med placeringer i åben klasse indsamler point. En 1. plads giver 5 point. Man kan få point indtil placering nr. 10(den giver 2 point). Pointene kan opnås med flere forskellige hunde, og pointene+oprykninger giver en mærkerne. For at få det i bronze skal man have 20 point og oprykning til enten kl. 2 i spring eller agility med en hund. Det bedste mærke man kan få er elitemærket, der skal man have 150 point og oprykning til kl. 3 i både spring og agility(men da det er hundeføreren der er tale om, så det må godt være med forskellige hunde). Der er kun en i vores klub der har elitemærket(Karin Rasmussen med pudlerne) og så er der to som har point nok til at få dem, men som mangler oprykningerne. Jeg kan ikke helt præcist huske kreds 1's regler, men jeg mener der er noget med at man skal have flere point, men samtidigt kan man optjene point i alle klasser. Jeg synes faktisk det er en fin ting, for det giver os der er knap så dygtige, noget at arbejde frem mod. Alle burde kunne få bronzemærket. Jeg mangler desværre 22 point for at få mit sølvmærke, jeg har oprykningerne der skal til, men der går vist lige lidt tid før jeg kan forvente at prinsessen kan gennemfører en åben klasse. Ah, pjat, hun har da gennemført en SPÅ, men vi taler ikke lige om med hvor mange fejl :blink:

Lige inden jeg svarer helt, så vil jeg blot slå fast at jeg har en træner jeg er rigtig glad for og der bliver brugt meget tid på os i forhold til så mange andre. Der er mange ting jeg er enig med ham i, men der er også ting som vi ikke er enige i. Og det er jo meget normalt. Mit største problem er at vi tit bliver sat til at handle noget der er enormt tekniskkrævende(for mig og prinsessen) og så kommer der en masse nederlag. Hun er sgu' sød nok og enten så er hun forfærdelig initiativ rig eller også er hun forfærdelig følsom på det jeg laver. Og mange nederlag, ja, det fungerer jeg bare ikke med, og hunden bliver lidt usikker på de mange gentagelser. Fx slog hun for to uger siden helt fra på A'et, fordi hun blev sat tilbage på det, for at starte en del af banen der. Det var kun den ene side hun ikke ville tage det fra. Jeg føler lidt at vi skal forsøge at finde måden hvor vi bedst udnytter hendes styrker, nemlig at arbejde på afstand af mig. Ja, korvis har jo set hvordan hun kan arbejde selv(desværre også når hun ikke skal *gg*). Og jeg kan styre rigtig mange ting med hende på afstand. jeg havde jo lånt den her til træningen i lørdags Og lad mig sige det sådan, med hendes fart og tempo, så når jeg slet ikke væk fra nummer 2(hvor jeg forøvrigt stod da hun skulle igang) før hun er kommet over nr. 3 og selv har besluttet sig for at det næste spring var nr. 6. Hun er dog så lydhør, når jeg har fat i hende, at hun gør hvad jeg beder hende om, så hver gang lykkedes det trods alt at få hende i tunnelhullet, selvom jeg måske kun nåede to skridt væk fra nr. 2. Så jeg har da lidt et håb om at det måske lykkes en dag, hvis jeg får hjælp til at knække koden. Og jeg burde jo sparke mig selv bagi for ikke at tilgodese mig selv, når nu jeg skulle bestemme hvad vi skulle lave, men de andre skal jo også udfordres, og alle klarede det bare super fint. Selv min lillesøster, som løb agility for første gang i vist nok fire år(men hey, nu har jeg jo også lige lagt tre års arbejde i basse :blink:) Jeg er ikke bange for at søge hjælp udefra, og jeg har da nogle i tankerne, som jeg kan hive fat i. Mit problem er bare pt. at jeg er bundet på hænder og fødder, da jeg ikke selv er kørende. Og kørekortet er pt. sat på standby, er lige startet på arbejde, og der er altså ikke meget tid til noget som helst, når man hver dag pendler mellem Vordingborg og Høje Tåstrup. Men tror faktisk at Korvis har en pointe i det med ene undervisning. Det vil jo betyde at det er mig og min hund det handler om, og at der ikke er andre som skal tages hensyn til. For jeg har udemærket forståelse for at det ikke kun kan handle om MIG når jeg er på hold. Puha, kan mærke at det var godt at få det her ud. Nu må jeg jo så lige overveje, hvem jeg kan hive fat i som vil give ene timer til en klodsmajor som mig... Derudover har jeg besluttet mig for at løbetræne så snart overskuddet er til det i hverdagen. Er fuldstændig blæst i hovedet hver dag når jeg kommer hjem, men hey, det er altså bare nogle søde og skønne unger, og jeg er bare så glad for mit nye arbejde.

Min dumme pc... Så snart jeg forsøger at smide en smiley ind, så låser den, hvis jeg ikke har opdateret siden først, ARGHHHH... Ville lige tilføje at jeg er ret sikker på at man langt de fleste steder helst ser at hunden arbejder fordi den er motiveret og glad for forsvarsarbejdet... Hvis en hund først går i decideret forsvarsposition, så er den vel et eller andet sted ikke meget værd

Min mening personligt er at jeg ikke i mit liv ville udsætte min egen hund for forsvarsarbejdet. Og hun er MEGET glad for at bide fast i ting. Men mentalt synes jeg det bliver for meget for hende. Men hvis du er i tvivl om forsvars arbejdet, så er der jo SL-prøverne.

Jeg er altså ved at få lidt grå hår i hovedet over Cassi... Jeg ville gerne have en hund med fart og drive, og det kan man vist roligt sige jeg har fået. Mit problem er nok som min træner engang prøvede at sætte billede på, at en formel 1 racer ikke er meget værd hvis man ikke kan kører i andet end en 10 år gammel polo. Den gang han sagde det, var det dog ikke møntet på mig :blink: Jeg føler lidt at jeg er nede i et KÆMPE hul, og der er ikke rigtig nogle med ressourcerne og viden til at hjælpe mig op af det i klubben. Enten har de hunde som er afventende og helst vil arbejde tæt på deres fører, eller også er de simpelthen i stand til at følge med hunden. Min siger: "Fårk, agility er fedt og er du der ikke til at vise mig hvad jeg skal gøre, så tage jeg sagen i egen hånd og gør lige præcis det der passer mig." Hun er ikke ulydig, hun er bare meget initiativrig, som nogle herinde jo har oplevet. Som det er nu er der tre muligheder. - Jeg kan over natten komme i så fysisk god form at jeg er i stand til at følge selveste Ussain Bolt på en 100 m - Jeg kan over natten få ti centimeter længere ben, så jeg kan tage længere skridt - Jeg kan vælge at ændre min handling, så det passer den hund jeg nu engang har Den eneste reelle mulighed er jo nok det sidste, men hvad filan gør man, hvis man ikke helt føler at det er muligt at få hjælpen til det? Folk kommer med velmenende råd og kommentarer, men jeg føler bare ikke jeg kan bruge det til så meget, for de færreste har været i mine sko og kan egentlig sætte sig ind i problemet. Heldigvis elsker jeg min Cassi mere end det meste andet, så jeg overlever nok, men bliver lidt ked af, at jeg ikke engang føler jeg har værktøjerne til at bygge den stige der skal til at komme op af hullet igen.

Hihi... Anna, du er ikke fra en kreds med hundeførermærker i DcH? Du må da kandiderer til noget platin eller sådan noget efterhånden... jeg er mega stolt af mine to bronzemærker fra sidste år i agility og lydighed, og regner med at få et tredje mærke, hvis de lige tager sig sammen og bliver færdig med reglerne for det i rally :slem:

SÅ FLOT!!!

Det er da bare at løbe i DKK, er det ikke? Joy kunne da, hvis jeg ville betale for det får titlen SP1