Camilse

Ja, kan sgu ikke undvære agilityen, så mens Cassi er på standby, så prøver jeg vist nok kræfter med lille hund.

Vi bruger normalt en måtte til, som hun lige akkurat kan stå på. Et kludetæppe ville glide rundt på vores glatte gulv :blink: Jeg vil tænke lidt over det med skiftene. Men der har nu ikke været noget problem at hun baree gør tingene, fordi vi arbejder meget med variation.

Skulle nogle af jer DKK folk have lysten til det, så bliver der her i det sydsjællandske afholdt i hvert fald 2 konkurrencer åben for hunde med rød bog :blink: Den ene er en to dages i Næstved(og her kan man altså komme til med det offentlige :blink:) i august. det andet er hos os i maj, men det er dagen efter slagelse har deres.

Jeg vil lige sige at mange godbidder ikke altid er løsningen. For Cassi gjorde det absolut INTET. For hende var løsningen at hun havde få, men tilgengæld store depoter. Og så sørgede vi for at depoterne var nøjagtig det samme som der lå for enden af sporet. Vi bruger nemlig enten en bøtte med vådfoder og så får hun en stor skefuld til hvert depot. Til slut lå så bare bøtten. På den måde, så er belønningen til sidst ikke helt fantastisk.

Jamen, det svarer jo stadig ikke på hvorfor Anne går med en 5 meters line:genert: Min får kun lov til at gå i lang line(dvs. 5 m) når vi går på lige ud spor. Vi er stadig så ustabile på knæk og genstande, så der er linen kortet godt op.

Jeg synes faktisk selv at hun er lige lovlig tung at danse med for tiden. Der plejer at være mere fart og ballade over hende, men der er grænser for hvor vildt vi kan lege sammen pt. Det hun bliver belønnet for er udelukkende skift fra dæk til stå. Jeg bliver dog nødt til at variere hele setupet omkring det vi laver da hun ellers selv begynder at finde på sjov og ballade, fordi hun begynder at kede sig. Ved ikke om det var det der skabte forvirring. I hvert fald er det vigtig for Cassi at hun skal forvente det uventede, så der sker noget nyt. jeg havde lidt diskussionen med min far i går. Jeg mener jo at man netop kan løfte hunden og skabe yderligere stabilitet ved fx at variere på afslutningerne af øvelsen. Fx så skal vi i sit og stå tilbage til hunden og have den på plads. Cassi får tit liv til at slutte af med et indkald, der bliver kastet en apport, jeg laver sprællemand osv. Netop for at sikre god sikkerhed, men det gør jo også at hunden ikke ved hvornår øvelsen er færdig. min far var så uenig, for det skulle man jo aldrig bruge til konkurrence, og hunden var i øvrigt ikke sikker i øvelsen. Jeg sagde så at Cassi sagtens kunne. Svaret var så at hun jo også var et år ældre. Her måtte jeg jo så sige at hun var akkurat lige så sikker, da hun var knap et år gammel. kan sige at min hund går glad og tændt i sin opmarch og ikke flytter sig når hun først har indtaget sin position(i går blav der endda lavet en apport øvelse lige ved siden af hende i hendes stå). Jeg synes min fars den hænger, virker meget afventende og slet ikke sikker i positionen. Og jeg er sikker på at det er fordi jeg har trænet som jeg har gjort med hende. Hov, nu blev det lidt langt. Men det er altså hvad der foregår :blink:

Cassi stak af fra mig i går, fordi der var sat agilityforhindring op på pladsen. Og så var det lige at forklare hende at hun må stoppe det pjat med halteriet, hvis hun vil løbeagility. Hun gik dog forsigtig igennem en tunnel, kiggede ud i den ene ende, vendte om og gik tilbage igen. Kan også stolt nævne at mine føragility hunde løb rigtig fint rundt på banen. Og så kan jeg konstatere at selv store goldens kan vende i en tunnel

Hvorfor absolut gå med 5 m line på hunden?

Så er Cassi meldt til på Rally hold. Så vi starter efter påske, og da jeg rigtig godt kan lide hende der er træner, så glæder vi os meget :blink: Det bliver så på bekostning af lydighedstræningen, men da vi ikke skal til nogen lydighedskonkurrencer i år(jo, måske lokalen i efteråret), så går det jo nok. Vi har måtte sande at hun ikke har fysikken til at kunne træne de frie øvelser tilstrækkeligt til at det bliver ordentligt og det er derfor lidt spild af tid. Tilgengæld er vi netop blevet anbefalet at arbejde meget med stuedressuren, da skifte med langsomme bevægelser vil være godt for hende, og det er der jo meget af i Rally. Og så har jeg fået besked på at træne meget med hende på højre side, da hun træder skævt, fordi hun så gerne vil se på mig når hun går på venstre side. Altså hun går faktisk i fire spor. Så hun skal styrkes på den anden side også.

Dejligt, dejligt... Vores bane skal lige slippe det sidste frost og så er den klar til agility :klap:

Ja... Og hun hopper stadig rundt på tre ben. Det har aldrig varet så længe

Nå, men så noget lidt positivt. Jeg ved ikke om det var alvorligt ment, men jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at begynde at løbe agility med en border terrier. Hun er et års tid gammel nu, så skal have fundet ud af om det var alvorligt ment. For så kunne det være skide skægt at prøve kræfter med en lille hund. Problemet er så at man igen står med en hund man ikke har hjemme hos sig selv.

Det er bare pisse-ærgeligt for at sige det mildt...

Ufatteligt som ens humør kan vende på kort tid. Var super glad for tilbagemeldningen, og hvad render vilddyret rundt og laver nu. Jo, hun går på tre ben og har meget ondt af sig selv. Det var lige det der bare ikke måtte ske. Hun har ikke haft det så slemt siden en gang i det forrige år, og i dag har hun absolut intet lavet, andet end at gå sammen med mig på en mark, så hendes bevægelser kunne blive vurderet.

Hvis jeg havde den mindste mistanke om at min hund kunne komme for tæt på, så ville jeg altid kræve at den ligger ned ved figuranten. Det er for dyrt at berøre figuranten.

Man vælger selv hvilken position hunden skal være i. Den skal dog ikke være længere væk fra figuranten end 3 meter.

Så er vi på vej hjem fra kiropraktor. For første gang var der absolut ingen ømheder at mærke. Samtidigt mente hun at den halthed der er i langsom gang, skyldes en scene der er blevet for kort, så det er noget vi skal arbejde med. Og så er skal vi forsat arbejde videre med stuedressuren. Alt i alt rigtig gode nyheder.

Og lige for at værende tilbage til det det handler om. Man kan vist heller ikke altid regne med at der er mulighed for at træne direkte frem mod DcH-programmet, selvom man træner i en lokalforening under DcH. Det mimer helt an på hvad der er af trænere i klubben, og om klubben decideret er rettet mod lydighed eller agility. Der findes enkelte klubber hvor det er sådan.

Jamen omvendt så er det da meget normalt at klubberne i DcH giver en gave for tro tjeneste det forgangne år. Nogle steder slipper man for at betale for medlemskabet, andre steder får man overtøj der er særligt godt til hundetræning. Hos os bliver trænere og bestyrelsesmedlemmer inviteret trænerweekend(det har jeg stadig til gode, sidste år gad jeg simpelthen ikke og året før kom der noget arbejde i vejen). For nogle år siden var det fx Johanna Allanach der stod for underholdningen. Problemet her er bare at man umuligt kan tilfredsstille alle på en gang. Udover det får vi ved årets afslutning en lille gave, som dog afhænger af klubbens økonomi. Så man får da tit noget.

Der er jo flere ting i det her. For det første, hvor meget kan man bruge index-tal til noget, hvis ikke alle dyr bliver registreret. Jeg kan jo igen bruge den hund Cassi har som far. Der har 7 hunde fået status på hofter og albuer(hhv. kun A og B, og 0 og 1). Det er jo fint nok, men hvordan er status på de resterende 13 hunde? Skulle man bruge de tal til noget fornuftigt, så skulle ALLE dyrene vil have en status. Jeg kan godt forstå at de som ikke har i tankerne at skulle bruge hunden i avl, har interesse i at der bliver givet en status fra DKK. Problemet er bare at det kun er den status man kan se på hundeweb. For det andet så er det vel først i det øjeblik at alle dyrene bliver givet en status at vi kan sige noget om arveligheden? Et andet eksempel kunne være faren til min fars forrige schæfer. Den har i alt været brugt til 43 kuld, og har i alt 243 afkom. Kun 69 af afkommene har fået en vurdering af hofter og albuer af DKK. Mht. forbud. Hvis nu en tæve for et kuld på 5 hvalpe, hvor de 3 får konstateret OCD, så håber jeg da man overvejer grundigt om man bør trække et kuld hvalpe mere på den tæve. Men igen, det er jo vanskeligt at sige noget som helst, når det ikke er alle dyr der får deres status.

Jeg mener at der i en anden tråd er nævnt at træneren får de ca. 40 % af træningsgebyret i DKK

Helt enig. For reelt set, så kunne jeg jo også bare have valgt at få taget et sæt røntgenbilleder af Cassis skuldre, som aldrig blev registreret af DKK. Der er så vidt jeg huske kun 3 afkom efter Cassis far der har fået status på OCD. Han har fået 20 hvalpe i alt. Jamen, så kan man jo egentlig ikke rigtig bruge det til noget, hvis man vil sige noget omkring arveligheden. Det er vel også derfor man kan ryste på hovedet over at DKK ændrede deres holdning ifht. krav om dyrenes sundhed.

Jeg er godt klar over at hunden ikke kan få statussen før den er 12 mdr. Men jeg tænker bare, hvis det er så grelt at den skal opereres, så burde der gøres en undtagelse, som udelukker hunden for avl. For jeg tror desværre ikke at det er alle der er ærlige/kloge nok til at holde hunden uden for avlen

Egentlig burde der indføres forbud mod at bruge hunden i avlen. Uanset alderen for konstateringen af OCD.

I min verden så bør en hund kun bruges i avl, hvis den er fri for ocd(derfor skal min ikke have hvalpe), hvis den har A-hofter og 0 på albuerne. Det må være idealet. Der er ingen grund til at avle på skidt, hvis der er sundhedsmæssigt bedre egnede hunde til rådighed. Og hvis hunden har haft så slemt OCD, at en operation er nødvendig, så burde den, hvis den har DKK-papirer(ja, eller stamtavle) automatisk blive indberettet så den får status af påvist OCD. I Cassis tilfælde ville vi aldrig have haft kendskabet til OCD, hvis det ikke var for hendes røntgenbilleder.