-
Antal indlæg
5.424 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Camilse
-
Men igen, det er vel et dommerskøn der kommer i spil her. Det var jo klokkeklart hvis der stod, når hf har passeret startlinjen. Men man vælger at skrive noget der kan tolkes på forskellige måder. For er hunden forladt i startområdet blot fordi man har sat den af, men stadig står ved siden af den. Det vil jeg jo ikke mene. men der er sikkert nogle dommere der vil mene det.
-
Belinda... Men grunden til at man bør bruge venstre hånd er jo netop at den er tættest på hunden når den kommer ud af tunnel, og for at hjælpe den til den bedste vending omkring springet, vil det at bruge den venstre hånd gøre en i stand til at lave et front cross bagefter.
-
Okay... har ikke læst godt nok efter... Ja, hun holdt jo fordrag om ETS på vores årsmøde og hun virkede rigtig behagelig. Og jeg ved at det med springteknikken er noget der virkelig er noget hun brænder for. Og det er altid skønt at komme hos nogle der brænder for det de laver.
-
Det er jo det der er så pokkers svært ved de hunde. De gør ikke som os andre og ligger sig ned og har meget ondt af sig selv. De knokler bare på hvis vi beder dem om det, især hvis de synes det er skægt det de har gang i. Min fars schæfertæve(som desværre kun blev 5 år gammel) fik som to års en gevaldig fejldiagnose. Hun havde haltet og dyrlægen tog røntgen, konklusionen var C-hofter og det var grunden til at hun haltede. Hunden kom til kiropraktor(som selvfølgelig behandlede ud fra det som dyrlægen havde diagnosticeret), den begyndte at svømme for at bygge muskler op og den begyndte at komme med ud på næsten daglige cykelture. Altsammen det man bør gøre med en hund der har HD, arbejde på at bygge muskler op. Og det hjalp. Hunden var dog aldrig den mest løbeglade hund, men min far fik at vide at det var fordi han havde siddet lidt for hårdt på den. For et lille år siden er han ude at træne med den. Den bliver sendt afsted i en fremadsendelse, den giver et højt skrig fra sig, vil ikke træde ned på det ene ben i et par skridt, men løber så afsted som intet var hændt. Min far prøver at trække i benene på den, men ingen reaktion på smerte. Min far vil nu have en afklaring på hvad der er galt og han får en henvisning til Ken Lindeblad, der bare ved at kunne se på hunden konstaterede at der var noget galt i ryggen på den. En scanning viste at den havde en diskusprolaps og to begyndene i ryggen. Hofterne var hhv. A og B. Den eneste måde man kunne få hunden til at reagere på smerte var ved at trække bagud i begge bagben på en gang. Så her er altså tale om en hund der har gået med en diskusprolaps i formentlig tre år uden at vise synderlige tegn på smerte. Men der kan ikke være nogen tvivl. Det må have gjort afsindigt ondt på den. Vi må glæde os til den dag en doggie-translator bliver opfundet, så de kan sige det til os. For vise os det, det er de altså ikke gode til...
-
Der står ikke noget skrevet omkring det fysiske. Jeg talte med min træner omkring det, og han mente at det det fysisk ikke var sundt for hunden. Men lige omkring fysikken, der vinder kiropraktoren altså... Jeg tror at jeg med min lille vildbasse skal have hende stoppet på felterne. Hun er jo lidt langbenet, så det kan meget nemt ende med at hun kommer til at tage for lange skridt. Hendes albue er der hvor det sorte stopper på maven. ******************************************* Nå, men nu har jeg jo set noget spændende... Rikke Wriedt udbyder et kursus i basisspringteknik i aprilmåned og jeg er ret overbevist om at det ville være en rigtig fornuftig ting at deltage i med Cassi, da vi jo fra foråret ved at hun har en tendens til at pille spring...
-
Så må de komme med nogle klare udmeldinger. Der skal ikke være nogen form for tvivl. Og det skal skrives i en orientering, så vi der deltager i konkurrence kan henvise til det. Det kan de finde ud af i lydighed, og skulle jeg have Joy med til en konkurrence, så ville jeg permanent bære den orientering fra kredsens konkurrenceudvalg, hvori det står at der ikke må trækkes for utidig halsgivning mellem øvelserne.
-
Lige tilbage til noget jeg spurgte ind til tidligere... Ved indlæring af 2o2o, hvad er så bedst, potetarget eller næsetarget, ved indlæring for at få¨den mest skånsomme positionering af hunden på feltet. jeg vil lige sige at dette er fjerde gang jeg forsøger at skrive det her. Jeg ville gerne have nogle billeder med, men hver gang jeg kopier linket til det ene, får jeg besked på at der er et plug-in der ikke virker. Nå, tilbage til sagens kerne. Jeg spurgte så vores kiropraktor, og hun mente at det bedste er at hunden står med hovedet sænket. Jeg kan desværre ikke helt huske hvorfor, men det har noget at gøre med en mindre belastning i nakke og ryg. Og jeg synes da også jeg selv kan se på billeder, at hunden lægger noget af vægten over på bagbenene når den sænker hovedet og dermed slipper forparten for at skulle bære hele vægten. Så det har i hvert fald hjulpet mig til at ville holde fast i hvordan jeg gerne vil have min hund på felterne. jeg vil dog stadig mene at det mest skånsomme for hunden må være et løbefelt, såfremt hunden er i stand til at løbe hele vejen ned og ikke springer det sidste stykke.
-
Spilop... Det er vel først efter man har forladt hunden i startområdet? Det ville dog være rart hvis der var lidt konsensus omkring det. Vi har spurgt to forskellige dommere. Den ene sagde som du, når hunden er sat af, mens en anden siger det gælder fra hundeføreren har krydset startlinjen. Men det ville være super hvis der lige kom en orientering ud omkring det, for hvornår har man egentlig forladt startområdet:vedikke:
-
Jeg ville heller ikke benytte den manøvre, med mindre jeg skulle have hunden med den vej som hun gør på videoen, ellers kommer man jo forlang bagud. Så skulle jeg i hvertfald stole godt og grundigt på min frem :blink: Det lignede bare at man prøvede at lave noget lignende på Belindas video. Jeg ville nok bare have brugt den anden hånd for tydeligt at vise jeg ville have hunden den vej rundt. Ketchker eller tysker var nok det jeg ville have lavet. Det jeg laver på min egen video ville jeg kun lave hvis jeg skulle have hunden tilbage igen om på den anden side.
-
Anna, jeg tror planen var at man skulle forsøge sig med noget ala forced frontcross(FFC), lige bortset fra at hunden altså render i den modsatte retning(det er så længe siden jeg har set min Janita og Jakko dvd, så jeg kan ikke huske om det hedder noget andet når den skal den anden vej:hmm:). Lige et eksempel(obs gang det fungerer mest optimalt er det sidste forsøg og hey, det er Cassi forsøg med lige den manøvre): SVbMGkfaCij_w Jeg tror også jeg havde valgt at gøre som dig på det lille stykke med Joy(det skyldes dog mest at han sætter farten ned når der kommer for mange skifte foran), men det er jo svært at svare på hvad man vil, for en agilitybane er jo sjældent så kort, så det ville jo afhænge af hvad der kom efter de to spring. Var vi i godt humør havde jeg måske fundet på at smide en tysker eller en ketchker ind hvis det var en træningssituation :slem:
-
Hov... jeg har forresten kun bur med hvis den lille vilde med. Det første år jeg havde Joy med til konkurrencer der skulle han gemmes væk inde i teltet, helst med et tæppe over, for eller var han ikke til at holde ud(han gøede, så snart han kunne høre de andre). I 2011 så kom Cassi med til nogle konkurrencer og de var i hvert deres bur, og det var lidt som om at det gjorde ham til noget ganske særligt, hvis han kunne få lov til at være sammen med mig hvis jeg sad uden for teltet. Så han er egentlig bare løs, mens vi er ved ham(han bliver hos mig ingen tvivl om det, men hey, han er jo altså ni år lige om lidt). Og han gør ikke længere :blink: og ligger sig bare ned og hviler sig eller kommer op og sidder på skødet. Og er han rigtig heldig, så er der nogle som deler lidt mad med ham :slem:
-
Cassi gav mig lige et godt grin... Trænede den der sit foran - højre rundt. En gang lavede vi den og så mente prinsessen da helt bestemt hun havde styr på det og var lige ved at nægte at gå almindeligt ind på plads :stupid: Fandt så selv ud af hvorfor. Jeg førte hende rundt med håndtarget i det første forsøg. Anden gang bevægede jeg åbenbart også hånden og så tænkte Cassi "Aha, jeg ved da godt hvad jeg skal nu". Søde lille prinsesse.
-
Jeg vil lige sige at jeg tror at man generelt bliver døv over for hundenes gøeri, hvis man selv har en der gør. Jeg hørte heller ikke når Joy han sagde vov. Det var lige indtil jeg fik Cassi, som stort set intet siger. Arghh, hvor det irriterer mig når han gør nu. Ikke så meget når vi løber inde på en agilitybane, men jeg bliver dybt frustreret nu når han gør hele vejen rundt i en fri ved fod.
-
Så skulle du møde de mennesker der tager ud i DcH's lydighedsprogram... Der kan folk også brokke sig over de mest bemærkelsesværdige ting. Oftest er grunden så at en øvelse ikke lige går som man gerne vil have det. Bare sådan noget som feltet. Det er et problem hvis bevoksningen er for tæt, men det er også et problem hvis det er på almindeligt græs. Det er et problem hvis det ikke lige er noget vind(som om man lige kan styre det). Jeg har engang hørt nogle mugge over at feltet lå så man kunne se den sø der lå omtrent en halv kilometer derfra. Tænk hvis hunden mente den skulle hen og bade Sandheden er jo så bare at der til hver af de forskellige sportsgrene er hunde der er mere egnede end andre. Ja, en border collie er mere egnet til agility end en schæfer, men omvendt er schæferen bedre egnet til fx IPO og PH end border collien. Men jeg vil så mene at Rally nok er den hundesport der bedst rammer bredden.
-
Jeg har det samme med til en indendørskonkurrence, som en udendørs... Dog får teltet lov at blive hjemme :blink: I december havde jeg desværre ikke fået mine nye sko, så de kommer med her i februar, for det var koldt at sidde mellem løbene bare med kondisko(og det skal lige siges at jeg ikke skulle løbe agilityklasserne, men kun spring så der var lige lidt lang ventetid til at starte med :blink:)
-
Jeg har skam fået svar på røntgenbillederne. Første vurdering er at der intet er at se på de billeder. Men den dyrlæge/kiropraktor vi er ved nu vil gerne selv lige se dem.
-
En lilleopdatering, selvom der ikke er så meget at sige. Vi er igen beordret i fuldstændig ro, da den pludselige manglende halten kan være et tegn på at en helingsproces er igang. Desværre er røntgenbillederne først blevet sendt videre igår(jeg havde sendt en mail til klinikken i fredags, og da jeg ikke havde fået svar på den igår måtte jeg jo ringe ind. Og selvfølgelig bliver mailen opdaget samme dag:blink:) Så jeg er spændt på at se hvad der sker nu. Lige nu ligger prinsessen på sin pude og vogter over en pork roll, som hun ikke gider æde, men Joy skal da SLET ikke have den :blink:
-
Det var nu bare de videoer af prinsessen der lå på min iPad... Men jeg har nu selv valgt træningen fra. Den unge har været halt siden oktober og den gamle skal ikke med i et koldt ridehus. Men tror jeg vil få fat i min "pal" og høre om vi ikke skal tage til ringsted og træne i hallen der.