Camilse

Vi er 8 hundeførere om to trænere... Men i torsdags var vi til træning og kom kun 3... Så de arme hunde fik deres at se til... Om lørdagen er vi alt mellem en enkelt og ti til træning. Det afhænger af hvem der lige dukker op... På det hold er der en træner. På det næste hold er der 6 hundeførere og der er vi to på...

Hmm... Er lidt trist... Nu er det snart tid til sommerferie, hvilket betyder at jeg ikke skal jage rundt med mine skønne hundeførere før august... Og det er ellers så hyggeligt. Og i morgen er sidste gang med trivselsholdet, så er der også ferie der(eller, vi skal jo lige klare den der opvisning på lørdag)... Må udtænke mig flere snedige ideer... I dag lavede vi fremadsendelse, hvor hundene skulle løbe imellem to store hoveder(en lille meter i højden)... Ikke en eneste tog sig af det :banan: Er spændt på hvordan det bliver med det hold efter ferien. Skifter trænermakker og holdet bliver slået sammen med det andet C-hold, så der kommer en del flere hunde til. Indtil nu har vi haft 7 hundeførere og været to trænere, så det har været til at overkomme.

Youtube på elefanten+hund og så vil du sikkert finde en masse videoer med hvordan det indlæres...

Nu arbejder vi kun med en C-rundering, og der kan figuranten ses fra startmarkeringen(figuranten står delvist synlig 20 skridt væk). Det er formentlig den vanskeligste rundering man kan lave med en bringselshund, da de har en tendens til at melde for tidligt fordi de kan se figuranten. Så det er ikke nødvendigt at arbejde med opsøgning af figuranten. Næste skridt bliver at lave et tomt udslag og så sende hende ud til figuranten. Det starter vi ikke på før vi er helt færdige med at deltage i C-klassen, og der overvejer jeg så at pille delmomentet med det tomme udslag ud og så køre ren lydighed på det. Vi vil tidligst kunne arbejde med en decideret eftersøgning i 2014 og som det er lige nu er jeg langt fra sikker på om jeg skal arbejde mere med lydighed når jeg kommer ud af B-klassen. Så her er der to delmomenter som er ret identiske med hinanden, nemlig løbe ud for påvisning og løbe ud for at lede fører til fig...

Jeg er ikke helt enig i at man nødvendigvis skal indlære delmomenterne for sig. Det har i hvert fald ikke helt været tilfældet med vores rundering. Her er det eneste delmoment vi har måtte træne alene, været det at have løsbiddet i munden og det var ret naturligt da hunden allerede kunne apporterer... De andre momenter er kun blevet trænet som en del af kæden.

Uden at skulle gøre mig klog, så tror jeg det er for at give hunden for at indtage ståen igen, så den ikke bare står. Jeg plejer nu bare at kaste den sidste godbid væk fra mig, så hunden skal bevæge sig væk og så komme tilbage igen og tilbyde stå.

Man kan sammenligne det med at lære at tælle... Normalt starter man 1,1-2,1-2-3,1-2-3-4 og 1-2-3-4-5. Skulle det baglænskædes ville man sige 5,4-5,3-4-5,2-3-4-5 og 1-2-3-4-5 Problemet er så bare at der er uendeligt mange tal, så hvor skulle man starte...

Kort og godt... man indlærer øvelsen bagfra... Lad os sige at der er tale om springet til DcH'sC-klasse, så består den af følgende momenter: Hunden sidder på plads - Linen tages af-hunden springer frem- hunden springer tilbage - hunden sætter sig foran en. Man starter så bagfra med at hunden skal sætte sig foran en og der belønnes for det. Når det fungerer knyttes det foregående moment, tilbagespringet på, og hunden skal nu lave tilbagespringet og så sætte sig foran en. Når hunden kan tilbagespringet, sættes fremspringet på og sådan forsætter man. Man bygger på den måde en kæde op og belønner kun for det sidste led i kæden. Der er selvfølgelig mere til det end bare det, men det er sådan groft skitseret. Man kan med baglængskædning opnå en hund der arbejder sig godt og sikkert gennem hele øvelsen, da den ved at belønningen falder efter sidste moment. Min erfaring er dog at det kan være enormt svært at bryde en hund, hvis der er sket fejl under indlæringen af en kæde, eller hvis man vil ændre på noget, men måske er min hund bare småtbegavet... Hun kan i hvert fald ikke belønnes med andet end godbidder i hendes rundering. Det er så tydeligt at hun har fået et billede der hedder: Løber jeg ud til fig, tager mit bringsel eller løsbid, kommer tilbage til fører og afleverer og løber ud igen, så skal jeg have en godbid. Man kan svinge det sjoveste legetøj i hele verden foran næsen på hende og hun ænser det ikke. Og det er en enorm skam, for det fjerne muligheden for at benytte sig af jackpot til den øvelse... Det er forøvrigt den eneste øvelse der er baglænskædet med hende...

Forresten, så er det bedste man kan gøre at bryde hunden i det den har gang i. Det har vi fundet ud af hjælper med Cassi. Lige nu har hun store problemer med sin rundering. Hun kan finde på at løbe tre-fire skridt ud og så vende sig om og stå og glo på mig(meget irriterende når man de første fire konkurrencer kun fik 10 i den øvelse). Når det sker er det hamrende vigtigt at øvelsen bliver brudt og derfor gør jeg et stort nummer ud af at instruere mine figuranter i at, hvis hun stopper må de IKKE kalde på hende(det hjælper forøvrigt heller ikke at kalde). Jeg kalder hende selv tilbage til mig. Får lavet et afbræk i det vi havde gang i og sender hende så afsted igen og så er der ingen problemer. Hvis hunden er i en af de mere følsomme periode, så vil jeg mene at man gør sig selv en tjeneste ved at sparke til grammafonen, hvis nålen har sat sig fast i en rille. Det er jo p*** irriterende at kæmpe med noget, som man ikke får noget ud af, og de kloge mennesker siger jo at der blot skal tre gentagelser til, så er der tale om indlæring. Og så ville jeg øve mig i at lade være med at grine, for du risikerer jo at forstærke adfærden på den måde :blink:

I den anden tråd kom jeg sådan til at tænke på noget. Er du nu 100% sikker på at det er ulydighed og ikke et forsøg på at dæmpe dig? Vi har en tendens til at opføre os anderledes end normalt til konkurrencer, og oftest er vi selv helt uvidende om de følelsesmæssige resultater vi sender til vores hunde. Jeg kan stadig huske da jeg var på Stevns med Cassi. Det var vores tredje konkurrence. Hun havde været tæske sej på det første dommerhold. På det andet dommerhold starter vi med lineføringen, jeg blev møgirriteret for jeg følte ikke at der var nogen kontakt med hende(dommeren syntes dog det var fornuftigt nok og vi fik 9 for øvelsen). Næste øvelse er en stå-øvelse og her hænger hun lidt i opmarchen og da vi så efterfølgende skal lave vores sit øvelse, får jeg måske lige givet min pladskommando en smule for hårdt, i don't know , uanset hvad der er årsagen, så havde jeg en hund der i hele opmarchen lavede puddelhop lodret op i vejret så hun kunne ses oppe over mit hoved. Det var hendes desperate forsøg på at fortælle mig at nu kunne jeg godt løsne op, og jeg er ikke i tvivl om at hun har forsøgt at fortælle mig det under stå-øvelsen også, jeg har bare ikke bemærket det. Men, jeg ville i første omgang ikke skælde ud, jeg ville tænke mig rigtig godt om for at finde frem til årsagen på problemet og så løse det. At skælde ud nytter ikke rigtig noget, og så følsomme schæferne kan være over for en sindsstemning, så synes jeg det ville være synd for den...

Det er lidt svært at forklare hvad der helt præcist sker. Sådan som jeg opfatter den finske handling(nu håber jeg ikke folk bliver uenige), så går den meget på "Se på min hånd og løb hen hvor den fortæller dig du skal løbe hen", hvorimod at fx Susan Garret handler efter princippet om at hunden kun må skifte retning, hvis man skifter arm. Det jeg forsøger mig med med Basse, det er først at trække ham lidt væk fra springet, for at få ham udenom, når han er det rette sted, så bevæger jeg hånden hen imod springet. Det fortælle ham at han skal skifte retning(bemærk det hele tiden er den samme hånd), og han skal derefter returnere til mig(jeg kalder vist på ham). Umiddelbart tror jeg ikke at jeg vil kaste mig synderligt meget ud i den finske handling med Cassi pt. Det er lidt komplekst og hun har brug for noget nemt og lige til, og hun er utrolig nem at styre udelukkende med front- og rearcross... Og så lader vi det blive det indtil nu, dejlig simpelt. Joy er så en anden hund. Han er ikke så hurtig længere og det giver mulighed for at jeg kan prøve nogle ting af med ham. Ikke bare på få spring, men også når vi løber bane. Jeg vil dog advare, hvis man vil den finske handling, så kommer man altså ikke udenom blindcross... Det er i hvert fald en stor del af det jeg har set.

Mener at lapturn er denne manøvre, hvis jeg ikke husker helt forkert... [video=youtube_share;J5TMdkc4YM0]

Og så så først den grønne smiley nu og lidt langsom som jeg er på denne tid af dagen, fatter jeg at det vist er en hentydning til Sonja...

læs i den gamle tråd... Det er noget finsk halløj, jeg har nemlig skrevet om det der

Jeg er lært op med at man aldrig har godbidden fremme når der er en klikker involveret, så nej det havde jeg ikke :blink: Ja, jeg gik baglæns. Er hunden vant til at tilbyde adfærd bør den hurtigt fange at det altså ikke er sit jeg vil have den til og så vil den finde på noget andet.

Cassi havde også problemer med øvelsen. Så tog jeg hende ud af udgangspositionen og havde hende foran mig og så gik jeg baglæns. Inden da havde jeg forstærket hende for bare at stå. Når jeg havde gået et par skridt baglæns stoppede jeg. Hvis hun stod op=klik+godbid, lavede hun noget andet gik jeg et par skridt mere og forsøgte igen. Lynhurtigt fangede hun at hun skulle stå op og jeg satte kommando+håndtegn på. Da kommandoen sad, begyndte jeg at gå yderligere nogle skridt baglæns mens hund stod og byggede det op efterhånden. Da jeg kunne gå 8-10 meter fra hende kørte jeg en masse kontrol. Smed hendes leget tøj forskellige steder hen, mens hun stod mussestille. Når jeg syntes hun havde stået længe nok fik hun sit klik og måtte hente sit legetøj(dette gjorde jeg for at forstærke det at vente ekstra meget). Da jeg vidste hun ville blive stående, begyndte jeg selv at foretage mig alverdens ting mens hun blev stående og stadig fik hun sit legetøj, jeg sørgede desuden for en masse variation i hvornår hun fik sit klik, så hun aldrig vidste helt præcist hvornår det var godt nok. Det gjorde jeg for ikke at få en hund der selv fandt frem til hvornår øvelsen er færdig. Da det sad begyndte jeg at have hende i udgangspositionen og så startede jeg med få skridt igen og øgede så til. Selvom det var den øvelse der var mest vanskelig at lære hende, så er det den øvelse hun er mest stabil i og det er den eneste øvelse hvor jeg endnu ikke har præsteret at få under 8 i... Så der er håb forude...

Et spørgsmål, som er helt væk fra træning, og så alligevel ikke... Er der nogle der har handlet med PayPal på CleanRuns hjemmeside? Der er nogle ting jeg er synes kunne være interessante, men det må lige blive ved tanken, for det er jo stadig dyrt når der kommer moms og told oven i... Noget helt andet. Nogen der har en DIY på hvordan man laver en træningsplade til felter?

Jeg må også indrømme at jeg selv var positivt overrasket over hvor godt hun kunne arbejde. Det har jo ikke rigtig virket som om der har været den store tankevirksomhed mellem ørerne ellers. Men så her for halvanden uge siden bemærkede vores træner at hun selv begyndte at tilpasse sine trin. Og så i dag fik hun så meget ros af den træner jeg normalt træner med Joy hos(i øvrigt fantastisk at han vil engagerer sig i en hund, som slet ikke er på hans hold, men tror han synes det er sjovt med den lille racermaskine og super rart at vide at man har trænere, der erkender at de måske ikke lige har løsningen og vi istedet sammen går til en anden:5up:). Det jeg dog var mest imponeret over var hendes sikkerhed over de kontaktforhindringer. Hun tøvede ikke et sekund, men tog dem bare i rigtig flot tempo. Nu skal vi lige have en gang træning her på torsdag(og mon ikke hun får lov til at lege med på lørdag igen ) og så er det jo ferietid. I uge 27 hedder den udelukkende lydighedstræning, og så skal der trænes godt på slalom i uge 28(og ikke så meget andet). I hele uge 29 skal hun passes af min lillesøster, for hun skal ikke med til Jylland og min søster har kun fået tilladelse til at træne spor med hende, hvis hun da vil lave noget med hende. Det passer jo fint med en uges pause og så tager vi fat på den slalom når jeg er kommet hjem. Målet er at hun skal kunne tage 12 pinde når vi starter til træning igen i august...

Basse kunne desværre ikke tåle varmen og havde en mindre kortslutning mellem ørerne. Da han ikke måtte løbe i tunnellen efter slalommen, så fandt han bare den næste på banen og sådan var han nu det meste af tiden. Han fandt lidt på sin egen bane. Tilgengæld var han ikke den mindste smule tøvende på balancen og det er sådan set det vigtigste... Men jeg havde vist fået dampbarnet med i dag...

OG OG OG!!!! Cassi rev ikke en eneste pind og Anders(vores træner) sagde at det var tydeligt at se at hun nu er begyndt at tænke sig om og at hun arbejdede meget velovervejet og ikke som sidst hvor det bare handlede om at komme hurtigst muligt videre til det næste spring...

Jeg må lige blære mig lidt med den lille vildbasse. Da de andre var færdige, var jeg lige så heldig at få lidt alene tid med træneren :slem: Og det blev bare udnyttet for fuldskrue... Cassi kan stadig ikke tage en slalom, men vi har heller ikke arbejdet helthjertet på det og i torsdags var det første gang vi prøvede vippen, så det var klart at den skulle vi ikke have med på et baneløb. Vi har kun arbejdet lidt med A'et og balancen, så var lidt spændt på at se hvad hun lige sagde til det, når det var på banen. Men under alle omstændigheder. Jeg valgte at skippe de første 3 og de sidst 4 forhindringer og så så banen således ud(de forhindringer jeg ikke tog, er ikke med på tegningen): Jeg måtte lige gentage mantraet "Du løber med en gammel, fed labrador" inden jeg gik igang... Damm hvor var Cassi bare sej. Det er nærmest som om hun ikke har lavet andet. Hun søger pænt ud OG hun kunne lave rearcross uden problemer(og det er ikke noget jeg har trænet med hende på noget tidspunkt, hun arbejder bare frem lige så længe hun bliver bedt om det). Hun lavede nu de fineste løbefelter på både A og balance, men jeg kan simpelthen ikke følge med krudtuglen, så jeg har besluttet mig for at det må blive 2o2o. Jeg valgte at stoppe hende efter feltforhindringerne, for lige at få et breake, men nøj hvor var hun sej. Al min frygt for at jeg skulle ende med en ustyrlig border collie der bare jernede afsted uden at tænke sig om og at jeg ikke kunne følge med blev gjort fuldstændig til skamme. Så nu overvejer jeg virkelig at tage over til jer i Jylland når Sanne holder konkurrence i december, sammen med vores rejsekammerat på turen til Sæby.

Nej, det tror jeg ikke hun er. Men kender hende fra et modul i træneruddannelsen, og så har hun været nede hos os som dommer i rally... Og så var vi jo(jeg, Cassi og nogle andre fra klubben) jo i Jyderup sidste weekend. Her lavede jeg dog ikke noget der havde med agility at gøre...

Så skal vi afsted til agility lige om lidt... Jeg vil nok prøve at slippe afsted med at træne lidt felter med ham den gamle. Kunne jo godt tænke mig at han kommer i AG2 i løbet af uge 29, og så kræver det jo at man vil tage dem(hmmm, 2 pinde på 5 starter, det skulle kunne lade sig gøre :hmm:). Så der er bare låg på HVER gang fremover... Det ender nok med at han snyder mig alligevel, men hva' søren... Bare han har det sjovt og det plejer han jo at have bare han ser en agilityforhindring. Så vil jeg prøve at snige mig til at træne lidt med hende prinsessen i pausen mellem de to hold... Hun var en smule træt i torsdags(først på besøg hos dyrlægen og bagefter var hun med i 8 stive timer til at lave hundebur til hende og Assa) og så træning bagefter... Puhhh, så er det hårdt at være en prinsesse...

Har du så Miriam som træner?

Det er det samme princip i lydighed. Antallet af kredspladser bliver dog mindre og mindre jo højere en klasse der er tale om, hvilket formentlig skyldes at der er færre hunde der er med i konkurrence jo højere op man kommer. Hvis der skulle lige så mange hunde med til DM i E som i C-klassen ville alle komme med. Grunden til kredspladserne, er at man ønsker at alle kredse har repræsentanter ved et DM, så man ikke fx risikerer at den afholdene kreds ingen deltager har m.m.