Camilse

Jeg overvejer evt. at få fat i Majken hernede fra og så træne med i Køge, hvis jeg kan få plads... Der er jo tæt ved absolut intet DKK her syd for Næstved... Men mon ikke jeg kan klare at hive dem igennem en 1'er selv. Vi fik jo 140 i LP1 sidste gange, og det var uden Næseprøven, og den har vi jo ikke med mere. Tænker at det bliver et fint vinterprojekt de dage hvor jeg er sent hjemme og det er for mørkt at træne uden for. Der er jo mange detaljer der kan nørdes med. Tror bl.a. vi skal bruge vores helt nye platform til de stillingskifte. Og så er der jo en fornuftig grund til at lære ham Calle at have en apport i munden...

Om der er få, det ved jeg ikke... Anette Dalgård fortalte i går at hendes LP-prøve i december blev overtegnet på mindre end et døgn. Så noget interesse må der vel være... Vi starter op på træningen til LP1 efter jeg har været i Finland med Cassi. Regner med at få begge hunde klar til konkurrencen der plejer at være i Sorø. Går det godt så forsætter jeg måske mod LP2 med Calle. Ved ikke helt med Prinsessen. Og så lige et spørgsmål til springøvelsen i LP1, der står intet om at man må give en bliv eller sitkommando inden man går om på den anden side af springet. Mon ikke det er en fejl. Forstår bare ikke helt at der både i stå og sit står at man gerne må give en kommando for at få hunden til at blive. Det samme gælder for stillingsskiftet.

Hov, lige en kommentar til Calles træning, så hver gang der øges en sværhedsgrad et sted, fx da springet blev sat på, så har vi haft mulighed for at dreje den første pind ud til siden, så han lige får lidt hjælp de første par gange. Og så :banan: Cassi og jeg har fået plads på et kursus med fokus på blindcross hos Tina Mette om tre uger. Og Calle er på venteliste til hendes selvkontrolskursus, så håber der er nogle der bliver nødt til at springe fra

Har været afsted til den første omgang træning med de andre fra landsholdet... Og hold nu op det giver bare meget at træne sammen med andre i forhold til når man står helt alene... Der blev fundet en løsning på vores problem med den langsomme del af musikken, men tror ikke helt vi har styr på det til i morgen... Må nok også hellere snige mig uden for(kæmpe med en forkølelse og måtte melde fra til en kursus med Dina Doctormann ) for mit kostume til Calles nummer er havnet på det gale postkontor. Var forbi det i går, og først da jeg stod nede på tanken hvor der er pakkeuddeling, så fik jeg lige at vide at jeg var gået det gale sted hen...

Men hun er sød den lille Wilma :hjerte:

Den video havde jeg altså ikke set

Man kan ikke se din video...

Vi har brugt guidet shaping. Han blev trukket igennem med godbidder de første par gange og så blev han bedt om selv at tilbyde adfærd, hvor han så fik en godbid for hver port, så for hver anden port og derefter variablet antal porte. Jeg vil så på ingen måde anbefale andre at gøre det på samme måde. Havde jeg haft valget så tror jeg at jeg havde kørt ham ind på buer, men da han slet ikke passer på sig selv, så er det en lille smule farligt. Og med alé der fik han for meget fart på og løb mildest talt ind i pindene. Så for ham handler det mere om at være klar over at de pinde er der og forstå at man altså skal bevæge sig igennem dem på en fornuftig måde. Er spændt på at se hvor vi ender henne. Jeg kan i hvert fald se mange steder hvor vi nok skal knokle lidt ekstra... Men der er jo lang vej endnu før han er en færdig agilityhund.

Skal jeg være helt ærlig, så er det jo ikke Cassis skyld. Jeg har nok ikke været konsekvent nok. Problemet med hende er så at hvis jeg begynder at gentage for meget, så slukker hun helt på forhindringen. Hun er udemærket klar over at hun ikke gør det hun skal og føler sig ret fortabt... Så er spændt på hvad vi skal arbejde med på onsdag, og ville ønske at jeg bare kunne sige: Nu fokuserer vi på det agility, men der er lige en tur til Finland der kommer i første række.

Nå, så slettede pad'en lige alt det som jeg havde skrevet... I onsdags var vi til træning for første gang efter besøget hos kiropraktor, og der var en verden til forskel. Cassi kastede sig ud i slalom og rev kun tre pinde. Hun var supernem at styre, men er en lille heks til sine felter. Hun ved udemærket godt hun skal tage dem, men det er bare en smule federe at tage de forhindringer der kommer bagefter. De felter er bare vores nemesis lige nu... Så vi har fokus på det i næste uge...

@Amocca, Cassi har efterhånden præsteret at kravle ud af sit dække helt selv... Men jeg kan altså også selv tage BOT-dækkenet af med en hånd, hvis bagbensstropperne ikke er på. Klikker spændet op og siger bak, og så er hun ude af det dækken på et sekund.

Cassi samler også gladeligt op, men aflevere tit en genstand delt i to :blink:

Han er nemlig super sød, og samtidigt også en af de sjoveste og kærligere hunde jeg har oplevet. jeg vågnede her i nat og(ja indrømmet han sover i sengen) der lå han helt ude på kanten med alle fire stænger i vejret og snorkboblede. Det lille pus blev så lidt forskrækket, da han faldt ned fra sengen. Der skal dog ikke lægges skjul på at han også kan være monsterirriterende og a pain in the a**. Men sådan er det vel at have en unghund, som af og til rammes af et lettere tilfælde af autisme.

Og igen... Ved ikke hvorfor min video ikke må komme herinde :hmm:

Dygtig Calle... lige lidt status på hans slalom efter fem dages arbejde

Agilitynerd har en masse små banetegninger af små moduler som er lavet til os der ikke har en kæmpe bane... mht. Slalom så satte jeg jo gang i projekt guide shaping i onsdags. Vi har trænet fire gange og han tager hele slalom efter et spring nu. Hans indgange er ret solide fra den "rigtige" side. Han havde lige lidt vanskeligheder da jeg skiftede side, men efter han fik forstærket hver port, så fik han egentlig hurtigt hul på bylden. Jeg tror ikke jeg vil anbefale andre at gøre det, for Calle er jo en lidt speciel fætter, som ikke helt kunne tåle at der vare fart på fra starten. I morgen når vi skal ud for at træne, så tror jeg at jeg filmer hans arbejde. Nå til noget helt andet. Cassi var afsted til kiropraktor i dag og det var vist meget godt, for der var en del spændinger i ryggen på hende. Spændende at se om det hjælper på nedrivninger og slalom. Og om hun er mere i hopla i det hele taget. Det var lidt sjovt at se hvordan hun reagerede, hun var glad og fro da hun kom ud af bilen, og så lige pludselig opdagede hun hvor hun var. Cassi bryder sig jo ikke om at blive rørt ved, og de første gange hun var afsted var det jo fordi hun havde en del smerter i det ene bagben, så det er ikke lige hendes kop the at være hos kiropraktor. Men det var tydeligt at se på hende at det var godt at blive gået igennem i dag.

Så stolt af lille bror der formåede at tage spring og bagefter løbe ind i sin slalom. Hans måde at tage slalommen bliver langsomt bedre, men det ser stadig sjovt ud. Indgangene bliver også stille og roligt bedre... Eneste minus er at han kan finde på at sætte lyd på når han når de sidste fire pinde...

Happy face...

Woop woop :banan: Sørme om Cassi ikke strammede sig an og blev nr. 4 ved klubmesterskaber og var forøvrigt eneste hund der formåede at gennemføre alle fire løb :hjerte: Hun var yderst velopdragen og havde de vildste felter på balancen og A'et. Styringsmæssigt var hun så sød, så nu skal vi bare have styr på de nedrivninger og slalommen(som lige nu føles problematisk når jeg ikke er ved hende). Hun skal tjekkes af Charlotte Frigast i næste uge, så skal lige have helt udelukket at der ikke sidder noget trykker hende. Carla havde KÆMPE fest. Var lidt bekymret over starten på agilitybanen, for vi skulle over en balance med en tunnel under og det stod hun fuldstændig af over for sidst. Og da jeg gav hende sit cue til at løbe sagde det WROOOOM og afsted fløj Carla. Hun ikke så meget som tøvede på den balance. Og så skulle hun ellers strække benene, tog et spring og så en kæmpe tur rundt, tror hun kom over A'et en seks gange, for det var bare fedt! I anden runde var der noget mere styring på hende, og i springløbet var hun super fornuftig(nåede dog lige at tage et forkert spring). Jeg må indrømme at det var første gang jeg lige blev lidt stram i betrækket med hende for hun var godt nok uartig. Jeg trak Carla fra det sidste løb, og løb i stedet en tur med Calle Han er altså så super sød, men har godt nok MEGET fart i sig... Jeg håber virkelig på at han snart kan træne med på et rigtigt hold... Og tænk engang... Han tog hele sin slalom... Det var sjovt at se på, for han har altså en ret sjov tilgang til den forhindring. Først går han pænt, så hopper han lidt og jo længere han kommer og jo mere ivrig han bliver jo større og mere ukoordinerede bliver hans hop, og så.. Ja, kønt er det ikke...

Hehe... Jeg tænkte ikke så meget over det tekniske lige i situationen, skal jeg ærligt indrømme. Han synes i det hele taget det var noget yderst mærkeligt at finde på sådan midt i hans slalomtræning.

Ved ikke lige hvorfor den ikke vil vise video herinde... Gør ellers som jeg plejer

Så er der lidt video af Calle og hans slalom. Det er tydeligt at mærke på ham at han synes det er super sjovt og det handler bare om at komme ned i den anden ende hurtigst muligt. Han får virkelig brugt de små grå. Hans store problem er at han har lidt svært ved at passe ind mellem de dumme pinde. Han vil så gerne hurtigt af sted at det kan være svært at nå i farten. Men han er så sød, og det er svært at huske at sige stop, for han er 100 på hele tiden og kan knokle løs i timer. Det har aldrig helt været sådan med Cassi, hun siger stop når hun ikke kan mere.Men her er han på seks pinde(han kan klare tolv pinde, men vi havde lige arbejdet med lidt indgange, og gad ikke smide de sidste seks på). grunden til han stopper er at han lige venter på sit que til at hente sit legetøj. Og så gik det op for mig at jeg har dummet mig lidt... Hver gang jeg har sendt ham ind i slalommen, har jeg bedt ham om at gå rundt om mig, hvilket han nu opfatter som en kommando til at skulle i sin slalom.

Jamen, vi nærmer os årets sidste måneder... Jeg har godt nok tre HTM-konkurrencer tilbage endnu, men vi kan vist godt gøre lidt status nu... Og vi fik travlt Rally Det blev på ingen måde året for os. Vi var lige ved at få hul på bylden i sommers, men vi har endnu ikke fået den første pind. Nu holder vi fuldstændig pause fra rally, hverken jeg eller Cassi synes det er sjovt længere. HTM Vi rykkede op i kl 2 i februar og fik vores sidste q-points til kl. 3 i starten af maj. Udover det så resulterede vores ihærdighed ved de internationale konkurrencer i en anden plads i årets hund i FS2. I september debuterede vi kl. 3 med et bestået program, så nu har prinsessen sin FS3-titel(synes egentlig det er okay, det var trodsalt kun 14 måneder efter vores første beståede kl. 1 program, og det er trods alt en helt ny sport for os begge to). I februar bestod Cassi også sin titelprøve :hjerte: Kronen på hele årets anstrengelser har helt klart været beskeden om udtagelse til NM i Finland her til december. Nøj, hvor jeg glæder mig. Så det kan være der kommer en opdatering mere senere på året. Agility Så skete det endelig :banan: Hele tre pinde er det blevet til i år, og så mange, nøj, det var tæt på løb. Så måske en dag rykker vi op i kl. 2. Eneste minus er så at jeg ikke har pindene i samme regi, men en agilitypind i DcH og to springpinde i DKK. Lydighed Vi har vist ikke rigtig været i gang med lydigheden. Det eneste vi har lavet er den holdkonkurrence vi havde i klubben her til efteråret. Vi gør os formentlig ikke mere i det, for nøj hvor var det en forfærdelig oplevelse at skulle gå en hel fri ved fod, hvor man ikke må tale med sin hund. Lille Carla Hun har været så sød at have med ud til konkurrencer. Hun har kun været med ude her i efteråret, og har været så fin at have med. Der er kommet fart og glæde i hende, nu skal vi bare have det sidste med.

Nej, det er bestemt ikke sjovt, og har især ondt af lillesøster, der fik ham da hun var 14, så han har jo været der halvdelen af hendes liv... Han var en ret speciel hund, og tror ikke helt vi kommer til at finde en som ham igen... Han havde det heldigvis stadig godt og var frisk, så han kom herfra på en god måde...

Øv øv øv... Har for en time siden nusset denne dejlige dreng bag øret for sidste gang Han var min træningsmakker i små fire år og grunden til at jeg blev forelsket i racen og elsker agility i dag. Vi har haft mange oplevelser sammen og ingen tvivl om at han er den bedste lærermester man kunne ønske sig. Jeg er dybt taknemlig for at min søster tog sig tid til at finde mig ude på træningspladsen så jeg kunne få sagt farvel til ham(hun bor oppe ved Roskilde), og selv Cassi fik lov til at hilse en sidste gang, og nøj hvor blev hun glad for at se sin gamle legeonkel. Det gør altid ondt at sige farvel til en hundeven og det var så tydeligt at søster lige skulle bruge et kram, men Joy er blevet en gammel hund, det var tydeligt og nu leger han snart i hundehimlen sammen med alle de andre hunde...