Valhrona
-
Antal indlæg
700 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Valhrona
-
-
Jeg har engang prøvet at efterlade min store Husky-hvalp Pelle ude foran Netto på Frederikssundsvej i Brønshøj. Jeg var lige inde for at hente en enkelt ting, men da jeg nåede kassen, kom Pelle løbende imod mig inde i butikken! Han havde fået slidt sig løs af krogen og var inde for at kigge efter "mor"! Jeg er lykkelig for at det ikke gik galt! En forvirret hvalp løs på en mega befærdet Frederikssundsvej! Accident waiting to happen!! Så jeg tør ikke sætte mine hunde af og gå selvom jeg er flyttet i mere landlige omgivelser. Vi har dog trænet at sætte Valhrona foran en butik og gå rundt om hjørnet, hvor vi kunne se hende, men hun ikke kunne se os, da det var en del af træningen på vores unghundehold.. Og dem der stjæler hunde skulle have et nakkeskud! - Efter de selv havde gravet hullet!!
-
Jeg har engang prøvet at efterlade min store Husky-hvalp Pelle ude foran Netto på Frederikssundsvej i Brønshøj. Jeg var lige inde for at hente en enkelt ting, men da jeg nåede kassen, kom Pelle løbende imod mig inde i butikken! Han havde fået slidt sig løs af krogen og var inde for at kigge efter "mor"! Jeg er lykkelig for at det ikke gik galt! En forvirret hvalp løs på en mega befærdet Frederikssundsvej! Accident waiting to happen!! Så jeg tør ikke sætte mine hunde af selvom jeg er flytter i mere landlige omgivelser. Vi har dog trænet at sætte Valhrona foran en butik og gå rundt om hjørnet, hvor vi kunne se hende, men hun ikke kunne se os, da det var en del af træningen på vores unghundehold.. Og dem der stjæler hunde skulle have et nakkeskud! - Efter de selv havde gravet hullet!!
-
4 som det er nu er vel et meget godt udgangspunkt, men igen kommer det helt an på, hvem som har hundene. Nogen burde slet ikke have hund. Ikke en eneste, mens andre måske kan have 6 hunde på en for hundene meningsfuld måde og uden at være til gene for andre. Det kommer an på ejerens tid, evner og ambitioner som hundeejer og så naturligvis hensyntagen til sine omgivelser, at stoppe hundene, når de gør til gene for andre m.v. (Her kan 1 hund også være en belastning for naboerne, hvis ejeren er ligeglad)
-
Tillykke! Hvor er de bare søde!
-
Vi har prøvet det samme med Goofy og nogle (forhenværende) venners barn. Vi havde på forhånd sagt, at vi ikke vidste, hvilket forhold Goofy havde til børn (han var 2 år da vi fik ham), og at vi måtte tage det stille og roligt med at hilse. Det gik også fint til at starte med, og faren satte sig ned på hug og holdt barnet, så Goofy kunne snuse til ham. Goofy var nysgerrig, men absolut ikke agressiv. Lige pludelig ud af den blå luft beslutter faren så, at nu skal ungen op på armen, så han hiver ham op i et snuptag, og Goofy springer op og snapper efter ungens ben. Det var bevægelsen, der gjorde det, ingen tvivl om det. Vi så vores såkaldte venner en gang mere efter den episode, hvor de ikke havde barnet med (fordi han skulle sove til middag - klart klart) og så var det ligesom overstået. På grund af vores psyko kamphund, som angriber børn.. Eller noget!
-
Jeg blir altid så misundelig når jeg ser de lækre senge folk køber til deres hunde, den slag findes enten ikke i xxxl eller er ikke til at betale
Men lige da jeg skulle til at brokke mig her, kom jeg i tanke om at det faktisk lige er det jeg har købt selv, et par medium-kurve til ingen penge, så de kommende hvalpe har noget at putte i når de blir store nok. Så ingen brok fra mig, jeg nøjes med at glæde mig til kurvene skal tages i brug, og så skynder jeg mig at være glad for dem i de par månederne de passer i størrelsen
Vi har det samme problem med Goofy. Langt de fleste senge fås ikke i størrelse Bullmastiff/Grand Danois, men nu har vi købt en Dobbelt Donut fra Bowser. De har også den almindelige donut helt op stil størrelse XXL, men ja de koster!
-
Han et jo blevet forkælet hele sit liv, men man gør lidt mere nu, på en anden måde:blink:
Ja jeg forstår godt hvad du mener...
-
Det er klart. Selvom man ved det med sin fornuft, så forstår man det jo alligevel ikke med sit hjerte. 2 hunde på et år. Det er sgu da heller ikke retfærdigt! Jeg føler virkelig med dig. Men det er godt, at du vil forkæle ham den sidste tid, det vil han garanteret være rigtig glad for!
-
Puha sikke noget møg. Det er jeg ked af at høre! Verden er uretfærdig!
-
Tjo jeg kører der ud imorgen og de må se på ham, det gør de også gerne, for de er søde og gør meget for os:-D så skal jeg nok skrive svar
Pøj pøj!
-
Jeg tror egentlig ikke jeg ville være i tvivl om at beslutningen var rigtig når jeg havde taget den? Jeg tror godt vi ved hvornår.. I hvert fald i store træk? For ellers ville vi ikke overveje aflivning?
Jeg er mere bange for at det skal gå for vidt..
Men dét er jo min holdning..
Jeg tror også det sker oftere, at folk tænker, at det fik for vidt end omvendt, men den dårlige samvittighed over at tage beslutningen vil nok altid være der lidt. Som en af vores venner sagde, da han havde været nede og tage afsked med sin hund; "Jeg tillod drab på min bedste ven". Nu har han det dog ok med beslutningen og ved at det var det rigtige. Det vidste han også med sin forstand dengang, men derfor gjorde det stadig ondt at sidde med sin elskede hund i skødet og være den, som havde taget beslutningen, selvom det var det rigtige.
-
Jeg ville tvivle hver dag .. På om han har ondt, er mæt af dage osv.. Så jeg ville nok aflive lidt før andre.. Men har også set nogle frelle tilfælde hos min mor da hendes mand trak den alt alt for langt.. Fordi når hunden logrer med halen er den jo stadig glad? At den så ikke kunne rejse sig, hovedet var helt skævt og trykket osv det kunne han ikke se.. Den forrige havde kræft i munden og kunne ikke spise uden at det blødte helt vildt og det kunne han heller ikke se noget kvalitetsforværrende i..
Så jeg har lovet mig selv og min hund at så langt går jeg aldrig!
Ja det er et pokkers dilemma. Hvis man tænker på mennesker, som er mætte af dage og beder om hjælp til at komme herfra, men ikke må på grund af lovgivningen, så burde det jo være "nemmere" med hundene, men problemet er, at de ikke selv kan sige, at de ikke har lyst til at være her mere, så man vil altid være i tvivl om man nu gør sin bedste ven en tjeneste eller "myrder" ham/hende. Hvor ville jeg dog ønske, at hunde kunne tale!
-
Håber jeg også, han har ikke spist op i 14 dage, men igår og idag har han så slet ikke gidet at spise, derfor spørger jeg jer, da vi jo skal til dyrlægen fredag og skal forberede os på svar, hvad vi vil gøre for ham..
Det KAN jo være han bare er utilpas eller træt af sit foder. Vores hunde gider tit heller ikke spise deres mad, men de vil gerne have alt muligt lækkert - så fejler appetiten pludselig ikke noget.
Jeg håber virkelig for dig, at du ikke skal tage en tung beslutning på fredag. Men det bedste du kan gøre for ham er udelukkende at se på hans behov. Det er pokkers svært, men hvis han skal igennem et langt og smertefuldt behandlingsforløb eller som du siger, at han er mæt af dage, så vil han sikkert foretrække at få fred i stedet. Det er så nemt at sidde her og være klog udefra, men jeg kender udemærket følelsen af at ville gøre alt for sine hunde. Bare de dog kunne tale de hunde! Jeg krydser fingre for, at frygten er ubegrundet!
-
Herlig vovsedreng! Forsinket tillykke med ham. Håber han havde en god dag.
-
Stort tillykke med fødselsdagen til bassedrengen! :tillykke:
Jeg krydser fingre for jer på fredag. Vi må håbe, at han bare har et par dårlige dage. Kan du ikke prøve at stikke ham noger rigtig lækkert? Frikadeller, pølser osv. bare for at se, om han måske ville spise lidt. Det er et svært dilemma, hvor langt man skal gå med prøver, operationer o.s.v.. Det vigtigste er at tænke på Baileys behov og velbefindende. Men for pokker hvor er det trist at skulle have de overvejelser.
-
Og en lille beskidt vovse, der har været ude at rulle i mudderet!
-
De bedste venner - Krabi og Onkel Goofy
-
Man er vel en lille puttetrold!
Og en farlig kamp-labrador!!!
-
Man skal være hurtig hvis prinsessen ikke skal hugge ens plads, når man rejser sig!
-
Vi havde også en meget lille hvalp i vores kuld for et par måneder siden, og vi sørgede for at lægge hende til hos moren, hver gang hvalpene diede. Vi havde ikke den store succes med sutteflaske, så vi sørgede som sagt bare for at hun kom til hver gang og fjernede en eller to af de andre hvalpe, så hun kunne komme til at spise. Det var også som om hun ikke rigtig suttede igennem til at starte med, men til sidst var hun alligevel blevet så stor at hun selv kunne "møffe sig på". Vi var også meget bekymrede til at starte med, men det gik heldigvis og hun er blevet en rigtig dejlig vovse og en lille bisse. Hun er stadig en hel del mindre end mange af de andre, men vi har også et par hvalpe som er noget størrer end de andre. I har jo fået hvalpen undersøgt for fysiske skavanker, så det er bare at klø på med at få vovsen fedet op. (Og selvfølgelig holde dyrlægen på stand by, så alt fortsat er som det skal være). Pøj pøj med det.
-
Tillykke med familieforøgelsen! Dejligt, at de bare kan så godt sammen med det samme. De ser herlige og glade ud begge to! :klap:
-
Min mand var heller ikke vildt ivrig efter at få en hund, inden vi fik vores første. En af hans pligter da han boede hjemme var at går tur med hunden, og det hang ham langt ud af halsen. (Nu er det så "et par dage siden" han flyttede hjemmefra, da han fylder 40 lige om lidt
) Men han synes det var ok at få en hund, når jeg nu ønskede det så brændende, så det gjorde vi. Og nu ELSKER han alle 3 vovser over alt på jorden og bruger mindst lige så meget tid som mig på dem (MEGET tid). Hans forældre var i starten ved at falde ned af stolen over at han ville have en hund, for han havde sagt, at det skulle han i hvert fald adrig nogensinde, men som han selv forklarer det: Dengang var det ikke MIN hund, og det var en sur pligt, nu er det mine vovser og "børn" og mit eget valg, så lysten er en helt anden. Det er jo ikke sikkert det samme sker for din kone, men min mand blev fuldstændig solgt til "hundelivet", da vi fik vores første vaps og drømmer nu om at kunne arbejde med hunde fuld tid og "leve af det". (Det var også fremvisen af diverse billeder og annoncer, der "solgte" idéen til ham) -
Når du får registreringsattesten fra Dansk Hunderegister, kan du sende den nederste del ind og skrive i kommentarfeltet, at hunden har skiftet navn til Tjaldur. Det har vi gjort med de af vores hvalpe, som først fik nye hjem og navne efter vi havde fået dem registreret, og det har ikke været noget problem. Den nye attest med det nye navn kommer i løbet af en uges tid. Det koster i øvrigt heller ikke noget.
-
Tillykke med den kommede vaps! Der er noget over de Mastiffer! De har en kæmpe personlighed og så er de bare så smukke og majestætiske! Glæder mig til at se billeder af den lille prinsesse!
Navneskilt i seletøj
i Debat
Besvaret
Vores hunde har deres navneskilte i halsbåndet. De har alle seler og snoren sidder kun i selen, så halsbåndet er udelukkende til det formål at bære navneskiltet. (de har click-halsbånd, som de kun får på, når vi skal gå tur.)