Hopsa
-
Antal indlæg
4.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hopsa
-
-
Jeg vil anbefale at du følger din opdrætters anvisninger. Der er forhåbentlig tale om et menneske der har erfaring med racen og som har truffet et velbegrundet valg omkring fodringen af hvalpene.
-
Jeg tror jeg vælger, endnu en gang, at anerkende at dit udgangspunkt for dine holdninger til hundehold bygger på et helt andet end mit, og at vi derfor ikke helt forstår hvad hinanden mener med det vi skriver. Jeg har ihf. tilpas mange gange den seneste tid oplevet at du med dit jagtudgangspunkt, opfatter og læser noget helt andet i en given adfærd end jeg gør, og så er der vel egentlig ikke grund til yderligere debat os to imellem.
-
Hvad man gør og har i private hjem og på privat grund er en privat sag.
Men med den holdning der lægges for dagen her tror jeg der er brug for et "Wake up call". Hvis hunde på nogen måde er eller bliver en risiko for vore børn i det offentlige rum, så bliver hundene tabere. At tro andet vil jeg kalde naivt og helt fuldstændigt urealistisk. Det skal være sådan at hvis et barn kommer til at vælte over i en hund på gågaden i Nyborg, så bliver barnet ikke bidt. Har man en hund der ville bide i sådan en situation, må den have mundkurv på eller holdes væk fra områder hvor det kan ske.
Hunde der færdes i det offentlige rum skal være sikre også hvis de bliver forskrækkede eller føler sig truet, så længe de kan undvige. Undtagelser kan naturligvis forekomme, hvor en hund er trængt op i en krog eller hvis man er særlig uheldig, men som grundregel er det altså hunden der skal tage hensyn til børn. Det gælder da for øvrigt også os selv. Hvis et barn kommer til at stikke et flag op i hovedet på mig inde i gågaden pander jeg da ikke barnet en på siden af hovedet.
Hvad får dig til at tro, at hvis man vælger at overtage en hund der har et problematisk forhold til børn, så er man ikke samtidig i besidelse af evnen til at vurdere hvor denne hund vil have gavn af at komme med?
Vi diskuterer forskellige ting her (håber jeg) for jeg forholder mig udelukkende til, at en hund der ikke bryder sig om børn, meget nemt kan være en problemfri familiehund i en familie uden børn. At have hunde/racer med forbehold for nyt og/eller fremmede, skulle gerne betyde at man har truffet en beslutning om, at man netop ikke lever et liv hvor hunden skal deltage i alt og skal elske 30 fremmede hunde i parken eller nabobørnehavens brugere.
Ift. avl, så er det altså begrænset hvad der nedarves. Når det kommer til tolerancen for børn, så handler det i højere grad om tidlig prægning. Som opdrætter uden egne børn, så låner jeg andre folks børn når jeg har hvalpe, sådan at hvalpene møder mennesker i forskellige indpakninger. Lissom jeg har min gamle far med hat, briller og fuldskæg til at komme her, da hans fremtoning osse er anderledes end flertallet. Så selvom jeg evt. bruger en hanhund der ikke elsker børn, så kan der sagtens komme hvalpe ud i den anden ende, som fordi de præges på børn og efterfølgende flytter ind i en børnefamilie, kommer til af fungerer glimrende med små mennesker der bevæger sig underligt.
Nå, men det korte af det lange er, at jeg mener det er fuldkommen urimeligt at slå dyr ihjel fordi deres menneske har fejlet, når der i de fleste tilfælde er den mulighed at skifte dyrets miljø ud med et der er bedre for den.
-
Jeg tror det vil være klogt at hundeejere tager til efterretning at det faktisk bare er sådan det er uanset om man er enig, hvilket jeg så er. Ellers tror jeg faktisk det øvrige samfund vil gribe til ganske drastiske reguleringer af hvordan man må holde hund. Altid i line i offentligt rum. Altid mundkurv på osv. Hvis ikke man som udgangspunkt kan regne med at hunde er helt ufarlige ifht børn, har de en meget begrænset plads i et moderne samfund. Jeg håber ikke mange ikke hunde elskere som har børn læser med herinde, for her er virkelig stof til restriktioner overfor hunde i den holdning der udtrykkes i Hopsas indlæg. Det kunne nemt føre til flere tvangsaflivninger fx. da det jo er tydeligt at en del hundeejerne ikke selv kan og vil tage afære.
Er det sådan hvad er?
Det er da fuldkommen underordnet om der bor en hund i mit hus der ikke er begejstret for børn, eftersom jeg ikke har børn og her ikke kommer børn.
Skulle der alligevel en dag være et barn der meldte sin ankomst, så er problemet da ikke af et større omfang, end at hunden kan få lov at befinde sig i et andet rum end barnet, så den ikke bliver forulempet. Jeg synes godt nok der bliver malet med en bred og farverig pensel her.
-
Hvorfor i alverden er det lige at alle hunde skal kunne med eller acceptere børn?
Jeg ville ikke have det mindste problem eller bekymring med at overtage en hund der ikke bryder sig om børn eller har markeret et barn eller tilmed bidt ud efter et barn. Er børn en slags barometer for hundens kvalitet i avlsøjemed?
Der er da adskildelige eksempler på at en hund der ikke fungerer i ét hjem, kan være en ganske velfungerende hund når den flyttes fra dette hjem. Efter min mening eller opfattelse er det meget, meget få hunde som reelt har en brist af en slags, der gør det uforsvarligt at lade den leve. Men jeg skal da love for at mange hunde skal lade livet fordi de tilfældigvis havner i en familie der ikke evner at varetage hundens interesser og tilgodese dens behov.
-
Nej, selvfølgelig gør de ikke det. Men hvis sagen er anmeldt af lægen på sygehuset, vil politiet foretage afhøring, enten personligt eller telefonisk:vedikke:
Er lidt i tvivl om hvor du vil hen?
Jeg vil ingen steder hen, jeg har ingen negativ agenda eller anden bagtanke..... jeg spør om noget jeg ikke ved, jeg er ikke sikker på jeg er blevet klogere eller bare forvirret.
-
Ja, men for nu at sige det som det er, er man en kæmpe idiot hvis man ikke oplyser hvad der er sket. Et barn der er bidt i ansigtet, har krav på godtgørelse for svie og smerte, evt. erstatning for vansir og erstatning for varigt men, hvis der eks. er nerveskader. Dét synes jeg er værd at tage med!
Jojo men nu var det ikke det jeg spurgte til, med hvad det betød at politiet automatisk dukkede op
Og svaret er så, at politiet ikke dukker op ud af den blå luft, lader det til.
-
De spørger jo på skadestuen hvordan skaden er sket, om det er egen hund, i hvilken situation osv. Man har jo ikke pligt til at oplyse noget, men de fleste gør det. Og så melder lægen det til politiet, og politiet undersøger sagen. I mange tilfælde vil de nok starte med at ringe, men jeg kunne godt forestille mig at de gør lidt ekstra, når det er et barn der er blevet bidt i ansigtet.
I en sag som denne, har drengens forældre nok gjort alt hvad de kunne for at overbevise politiet om at hunden ikke har gjort noget galt. I tvivlstilfælde ville hunden være blevet aflivet.
Ok, så det sker ikke automatisk, hele processen sættes igang hvis den der besøger skadestuen videregiver de nødvendige oplysninger. Og det kan man nægte, hvis man ikke mener situationen kræver indblanding fra politi eller andre myndigheder. Er det reelt sådan det hænger sammen?
-
Det er jo svært at nægte hunden når den befinder sig i barnets hjem. Og de fleste bukker altså under når der står 2 uinformerede betjente.
Lægerne skal anmelde det, hvis det vurderes at der er tale om et "overfald", og har altså ikke pligt til at melde skader opstået ved et slagsmål. Men melder lægen det alligevel, tager politiet affære. Og så er det op til dem at vurdere sagen. Både mand og svigerfar har også været afsted med bidskader, og ingen er politianmeldt, da det blev oplyst at det var sket under slagsmål og nok var egen hund.
Så det at man afleverer sit sygesikring er nok til at hele processen sættes igang og skadestuen kontakter politiet, oplyser en adresse og så dukker der efterfølgende et par betjente op?
Eller hvordan ender politiet på matriklen?
Skal politiet ikke tage stilling til noget hvis skaden sker i eget hjem af egen hund?
-
Ja, skadestuen har pligt til at anmelde det.
Jeg kan huske det har været diskuteret. Der var en sag med bidskade på to mennesker der havde skildt to hunde ad. Den ene tog til egen læge, den anden tog på skadestuen. Hende der tog til skadestuen endte med at anmelde skaden og modpartens hund blev hentet til obs. hvor imod hendes egen gik fri. Hvad sker der hvis man nægter at oplyse om hund/ejerskab?
-
politiet bliver helt automatik tilkaldti den slaks sager så derfor er de blevet tilkaldt
Ja jeg beklager meget ikke at have stået i situationen, men jeg ved altså ikke hvordan politiet ved der har været en bidepisode med mindre nogle ringer og fortæller dem det. Er det skadestuen der har tilkaldt dem?
-
det der skete var at den omtalte hund er en hund der er kendt af famillie og barn længe og den har været passet før.. den dag (lørdag) fik drengen bare fat i halen på hunden og hunden sagde fra (som er i hundens natur at gøre) men den kom til at ramme barnet i hovedet.. dette kostede barnet 30 små sting i andsigtet havde det været en voksen havde det max været 4-6 sting..
hunden er ikke aflivet og skal det heller ikke.. politi og alt har været over og hunden og den er blevet vuderet til at være en glad og hamonisk dreng..
barnet er ikke bange for hunde idag ej heller hans bedste ven..
Hvorfor/hvordan blev politiet inddraget?
Dejligt at ingen har mistet livet og at barnet har det godt.
-
Jeg tænker mest på hvorfor fanden der overhovedet skrives om det i en avis?
Er det ikke længere et privat ærrinde at have hunde og børn?
-
Mega godt fanget Hopsa :5up:
Tak Therese
Sådan så det ud et øjeblik inden
-
Den her fidus havde en hård formiddag, den blev trængt op i en krog med heste til den ene side og hunde til den anden
-
Hvis man kigger på hvalpelister for jagthunde er det meget tydeligt at tæve hvalpe hurtigs sælges. Derfor er det heller ikke ualmindeligt at tæver koster fx 500kr mere end hanner.
Det er jo, efter min mening, ret sigende at på trods af at jægeren nogle gange må undvære sin jagtkammerat i 3 uger midt i jagttiden pga løbetid, foretrækker 60-70 % tæver. Hvad mon grunden kan være? Vi taler om erfarne hundeejere her. Folk som altid har haft hund. Og som køber den 4. 5. 6. eller mere hvalp..
Jamen igen, det må handle om raceforskelle andet kan jeg ikke se?
Min svoger er jæger og har aldrig haft andet end tæver (ruhåret hønsehund) så jeg er helt klar over at nogle har det sådan.
Men jeg forstår faktisk ikke helt, hvorfor er det at en tæve skal koste 500 kr. mere end en hanhund?
-
Hopsa lige et spørgsmål "må dine hvalpekøbere selv bestemme køn inden du bestemmer hvilken hvalp de skal have?"
Mange jeg har solgt hvalpe til har haft hund i forvejen og så blir det ganske enkelt praktisk det der ligger til grund for valget. Jeg kan egentlig ikke huske kønnet som en faktor i ret mange tilfælde egentlig, når en familie har ønsket et bestemt køn har det været fordi de i forvejen havde hunde hvor det så ville være upraktisk med det modsatte køn. I de indledende samtaler jeg har med hvalpekunder, der taler vi om mange ting der har betydning for hvilken hvalp de efterfølgende bliver tilbudt og umiddelbart har dem der har ønske til køn en velbegrundet forklaring og så sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved det.
I min race er der dog det element der hedder størrelse - det betyder at en del kommer med "det skal være en hanhund for den skal være STOR". Jeg må jo så forklare at når man er i gang med at købe en grand danois, så ender man med at have en stor hund lige meget hvilket køn den har. Ofte afsluttes "samarbejdet" inden det begynder, for jeg har ingen interesse i at sælge hvalp når størrelsen på hunden er det afgørende for køberen.
Jeg har nu osse et par gange stået med hvalpekunder som havde det udgangspunkt at de ville have tæve for det havde de altid haft, hvor det med tiden viser sig at det måske er en hanhund i kuldet der passer bedst til dem, og så har vi en snak om det. Det er min klare overbevisning at man skal vælge den rigtige hvalp og ikke lade sig styre af hvilket køn den skal have. Det er jo osse sådan det foregår med mine egne hunde, jeg beholder den hvalp jeg mener er den rigtige, så må jeg løse avlsproblematikken på et andet tidspunkt
Åh nåår ja, så er der den med at man som opdrætter indimellem er nødt til at indkøbe en tæve til sin kennel.... og ja, der nytter det jo så ikke noget at købe en hanhund. Selv sælger jeg ikke (som udgangspunkt) hunde til opdræt, så det er ikke noget der spænder ben her i huset.
-
Det er lidt svær det her Hopsa, for du er jo opdrætter og jeg har ikke noget ønske om at genere nogen, blot at advare mod at tage alt for meget imod råd fra folk som har egen interesse. Og netop rådgivning er et svært spørgsmål, når man selv har en interesse - bevidst eller ubevidst. det er jo i hvert fald yderst sjældent at man rådgiver så det ligefrem skader sig selv. Langt de fleste opdrættere vil sige at der er både for og imod begge køn og det har de jo ret i, men i min verden er der nu alligevel lidt mere der ofte taler for en tæve. det får man ikke opdrættere til at sige for de ved godt at det normalt er sværest at komme af med hannerne, så de ønsker ikke at puste til ilden.
der er også noget der taler for hanhunde, så selvfølgelig passer hanhunde bedst til en del ejere/familier, men det er altså nok ikke de fleste - efter min mening.
Altså, jeg blir nødt til at sige at det simpelthen ikke er helt rigtigt det du skriver, jeg tror det må være temmelig racebetonet, for jeg tror bestemt på at det er sådan du oplever det.
Men min oplevelse er ikke at det er nemmere at sælge tæver, eller at flere ønsker tæver. Jeg kunne ikke drømme om at have forskellig pris på mine hvalpe, det være underordnet farve og køn. En reduceret pris ville kun komme på tale ved en helbredsmæssig situation hos en hvalp.
Jeg oplever heller ikke at det er mere besværligt eller krævende at være hanhundeejer, dette tror jeg igen må ligge i raceforskellen.
Så er der det her med at man ikke kan regne med at en opdrætter vil tale "mod et salg". Jeg tror selvfølgelig at der findes dem som så at sige bare langer hvalpe over disken og derfor har dygtiggjort sig inden for salgstaler. Men jeg kender ganske mange opdrættere som er smadder kritiske med hvem de sælger deres hvalpe til, de siger hellere nej en gang for meget end for lidt. Jeg selv har ikke spor lyst til at "prakke" den forkerte hvalp på en hvalpekunde, jeg ender jo med at få den retur 12 måneder efter, og det vil jeg gerne skåne mig selv og hvalpen for. Her er der i øvrigt ingen der selv vælger deres hvalp, vi har snakke om hvad folk ønsker sig, hvilke behov de har og har de en præference ift. køn er det selvfølgelig med i overvejelserne. Men hvalpene bliver først fordelt når de er 7 uger gamle og mentaltestet og det står enhver hvalpekunde frit for at takke nej til den/de hvalpe til bliver tilbudt.
-
PBC - kan dine holdninger og erfaringer være præget af at du hovedsageligt beskæftiger dig med jagtracer?
For det du beskriver i starten er (heldigvis) meget langt fra den virkelighed jeg oplever.
Det virker i øvrigt som om at trådstarter er interesseret i at finde en god opdrætter og ikke bare en hvalp, så jeg kunne forestille mig at der bliver en kontakt med opdrætteren inden hvalpene fødes, og så er alle spekulationer omkring sælgers behov for at komme af med et bestemt køn ihvertfald ikke relevant mere.
-
Tak for jeres svar:) tror også jeg vælger det udfra snakke med den opdrætter jeg finder:)
Det synes jeg er fornuftigt. Hvis ikke du har andre hunde i hjemmet og ikke selv er mest til det ene køn frem for det andet, så vælg den hvalp der forventes at komme til at passe bedst til dine behov, underordnet hvilket køn den har. Fortæl om alt det du ønsker dig af en fremtidig hund og lad din opdrætter hjælpe med at vælge hvalpen til dig. Opdrætteren er den nærmeste til at vurdere hvad den enkelte hvalp indeholder
-
Ovenstående er grive generaliseringer og fordomme
:5up:
-
Der er ihvertfald nok at vælge imellem
http://www.cavalierklubben.dk/links-/opdraettere-i-cavalierklubben.html
Herfra får http://www.canidan.dk/ tomlen op
-
I gamle dage blev hunde jo ikke fodret med tørfoder og dengang fantes mavedrejning jo også..bare lige en tanke.
Nu ved jeg ikke hvad gamle dage er og ved heller ikke hvor hyppig mavedrejning var dengang, men tidligere fodrede folk jo ofte med en anden form for tilberedt foder, med tilsatte kornprodukter, så jeg tror ikke det umiddelbart kan overføres til måden der råfodres i dag.
-
Er der nogen der ved om risikoen for mavevending er den samme på tørt, vådt og råt?
Spørger du en inkarneret råfodrer vil svaret ret sikkert være at en hund på råt ikke får mavedrejning. Jeg har ikke selv hørt/læst om råfodrede hunde der har fået mavedrejninger, men når nu ingen rigtig ved hvad der ligger til grund for mavedrejning, vil jeg mene man skal afholde sig fra at udnævne en fodermetode som løsningen. Man kunne jo osse forestille sig, at grunden til man ikke hører om mavedrejning hos råfodrede hunde er fordi det trods alt stadig er langt de fleste hunde der fodres tørt.
Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.
i Debat
Besvaret
Og havde du svaret dette da jeg stillede spørgsmålet, havde ingen behøvet at gætte.....