Hopsa
-
Antal indlæg
4.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Hopsa
-
-
Ifølge Århus Dyrehospital aner de ikke hvad der sker. De ved at hunde skal have en vis størrelse, og en dyb brystkasse. Men ingen ved hvorfor maden gærer eller maven drejer. De har en formodning om at mængden af mad har noget at sige, men det er temmelig usikkert. De har også en formodning om at aktivitet kan have noget at gøre. Det eneste de ved med sikkerhed, er at det kommer forholdsvis kort tid efter fodring, at maden gærer voldsomt i mavesækken og at maven begynder at dreje.
Der er så bare den detalje at hunde KAN få mavedrejning på stort set tom mave og at stress i alle de tilfælde jeg kan komme i tanke om at være blevet informeret omkring, har været med i ligningen. Så den der sikkerhed... tjah?
Mængden af mad kan jeg fra eget hundehold sige ikke gør en forskel og jeg har for et års tid siden læst om mavedrejning hos racer der ikke har den vanligt omtalte konstruktion, så jeg tror faktisk at det eneste der er fuldkommen sikkert er de/vi/folk ikke aner hvad fanden det er der sker
-
Lidt underligt at man går ganske meget op i mavevendinger i en anden tråd, men tilsyneladende ikke i at debattere hvordan vi indretter os optimalt mht. fodring.
Man får lidt den tanke at mange ikke har lyst til debatten fordi de selv fodrer hundene som om de var mennesker:mrgreen:
Hopsa. Ikke fordi det er særlig vigtigt men har du ikke selv deltaget aktivt i nævnte tråd?:hmm:Nu blev jeg alligevel så tilpas nysgerring at jeg genlæste de første 100 indlæg i omtalte tråd, hvilket jo fanmer fik mig småarrig
Men... de indlæg er 1½ år gamle og det er nok der du finder svaret på hvorfor "alle dem der diskuterer mavedrejning" ikke kom springende over i denne tråd. Vi er enten ikke aktive/brugere på forum lægere, eller vi har glemt alt om den del af debatten. Det jeg kan tilføje er at jeg føler en vis overbevisning omkring, at der er et eller andet der i nogle tilfælde kan ligge genetisk i hundene og derved give mavedrejning på et tidspunkt i livet. Det lader ikke til at det gør nogen som helst forskel hvordan der fodres, mavedrejning rammer uagtet om der fodres 5 små måltid eller et stort, om der fodres tidligt eller sent, højt eller lavt osv osv osv. Helt personligt vil jeg mene det er vigtigere at se på hyppigheden af mavedrejning i en given linje, og fravælge den hvis der tegner sig et mønster, end at flintre febrilsk rundt og få stress over hvornår man tør fodre sin hund i hverdagen.
-
Hopsa. Ikke fordi det er særlig vigtigt men har du ikke selv deltaget aktivt i nævnte tråd?:hmm:
Jo men det er en gammel tråd, jeg har kun læst hvad der er kommet til for nyligt
Det vi havde til debat da tråden var frisk kan jeg ikke huske noget om og har heller ikke genlæst.
-
Hopsa, det var i tråden om hvorfor folk vælger racer som er avlet usunde at snakken pludselig gik meget påp mavedrejning
men tak for dit indput. Måske skulle jeg stille og roligt flytte mere mad til senere på dagen
Ok, det er gået min næse forbi at mavedrejning har været oppe at vende i den tråd.
Men ift. fodertiden, så synes jeg helt klart det er måden at gøre det på, jeg har aldrig en hund der er for mæt til at ville arbejde, jeg skal aldrig flytte på et måltid for at tage hensyn til et eller andet, jeg skal aldrig overveje hviletid før og efter fodring og hundene får et måltid der gør at de bliver mætte og helt naturligt falder til ro og fordøjer deres mad
-
Egentlig ville det mest naturlige være at give eet stort måltid råfoder som gonatmad efter en god lang luftning sidst på dagen - fx 20-21 tiden. Så kan hunden holde sig helt i ro de næste 6-8 timer hvor foderet passerer gennem systemet - og den er klar til aktivitet dagen efter.
Er det ikke sådan det foregår i naturen? Er det naturlige optimalt - eller bare det mindst ressourcekrævende eller?
Jeg har dagens sidste store luftetur (30-40 minutter) sidst på aftenen - så jeg er hjemme tidligst 23.00. Herefter får hundene en godbid i form af et pænt stykke tørret kallun (25-50g) og de puttes til nat. Så kan de klare sig indtil morgen uden at skulle luftes. det er jeg ikke sikker på de ville kunne hvis jeg gav hovedmåltidet - fx 300 g rå foder på samme tidspunkt, men jeg ved det ikke. har aldrig prøvet.Jeg fodrer præcis på den måde.... Et måltid i døgnet lige inden jeg går i seng, så det er normalt omkring midnat.
Så er der ro til kl 7-8-9 tiden næste dag og alle døgnets lyse timer er frigivet til hvad jeg måtte komme i tanke om af aktiviteter, der skal ikke tages hensyn til fyldte maver eller andet der kan besværliggøre cykelture eller træning.
Jeg begyndte at fodre på den måde da jeg gik over til at fodre råt, men for tiden fodrer jeg tørt og jeg har ikke ændret på det. Dem af mine hunde der har brug for flest kalorier får et højenergifoder så mængden de skal indtage ikke er for vanvittig, men ellers har jeg ikke bekymringer eller tanker der vedrører mavedrejninger i min hverdag. Jeg er ikke klar over hvilken tråd du henviser til ifm. det emne.
-
Og det tror du er realistisk fordi det jo er gået rigtig godt med at komme opdræt af "muskelhunde" til livs?
Det eneste der er kommet ud af den lov er at de seriøse og registrerede opdrættere ikke længere laver deres gode og velfungerende hunde, i stedet produceres der noget der minder om ude hos alle dem der grundlæggende er skide lige glade med konsekvenserne af deres handlinger.
Det samme vil ske hvis det registrerede opdræt bliver pålagt 1700 mere eller mindre relevante test og prøver.... de stopper med at lave hvalpe og produktionen kommer i stedet til at foregå i baggårdene hvor ingen kan eller vil holde øje med noget som helst.
-
jeg så et eller andet sted den anden dag, at der var fundet et gen for hoftedysplasi, men jeg læste ikke artiklen, og kan ikke huske hvor jeg læste det :hmm:
Man mener at genet er fundet i schæferracen og der er nu åbnet for muligheden for at DNA-teste, i den race vel at mærke. Det er rigtig interessant og jeg håber ved gud at der er hold i teorien og at det breder sig som en stemmebrand til alle andre racer, men ting har det jo med at tage tid. Men det er jo netop som resultatet af de utilfredsstillende resultater ved at anvende røngten som målestok for om en hund vil kunne videregive dysplasi til sine afkom, at der er arbejdet i den retning.
-
jeg mener man skal lave et lovmæssigt grundlag der gerne helt må forbyde avl på hunde med arvelige sygdomme
Hvordan vil du lave en lov mod ting du ikke kan teste for?
Og hvem skal holde justits med avlhundene der indgår i uregistreret avl?
det må være muligt at lave nogle minimums standarter for HD - AD - PRA osv disse krav skal naturligvis stå i hundeloven !Jo mere der forskes i dysplasi jo mindre viser det sig at der er en arvelighed. Der ses racer hvor der i mange, mange generationer er selekteret på hunde med A og B på hofterne, og det har ingen som helst forskel gjort for den generelle status. De eneste arvelige sygdomme der med garanti kan testes for er dem hvor der foreligger en DNA-profil, så at begynde at ville indskrive varm luft og floskler ind i den danske hundelov giver simpelthen overhovedet ingen mening.
-
Jeg så ikke programmet, men jeg har intet problem med at der hentes hunde på internaterne, for at redde deres liv. Når en tilfældig hund hentes ind på sådan et internat kan den se frem til at sidde der i flere måneder uden noget videre menneskontakt, inden den måske bliver udredt af en "specialist". Det er bare med at få hentet sådan en hund i en vis fart og få den ud af landet, ingen hund har fortjent den form for behandling. Jeg er sikker på at de mennesker der har valgt at gå ind i dette arbejde, har overvejet nøje hvad de risikerer og vurderet at det var dét værd. Det er muligt at man skal have stået i en situation hvor ens tætteste ven eller et familiemedlem står til dødsstraf for et hændeligt uheld, for at kunne sætte sig i situationen, men det lader nu til at der findes mennesker der er i stand til dette blot fordi de er hundeejere, og den egenskab ser jeg som sympatisk.
Der ER blevet "råbt op" fra alle kanter, og gentagne gange har disse opråb været tilsidesat, det er jo ikke fordi en gruppe mennesker med hang til kriminalitet har fundet en ny hobby, at hente hundene står absolut ikke alene.
-
Ok... de der hundeskove og manglende træning tror jeg forklarer (en del af) jeres nuværende problemer på gåturene.
Har I god tillid til jeres opdrætter og er det et erfarent hundemenneske, så synes jeg I skal se at få snakket situationen igennem med vedkommende og få nogle "nu og her" råd. Og så skal I se at finde et sted at gå til træning, et sted med forståelse for jeres niveau, behov og race. I skal ud og arbejde helt konkret med at kunne være i nærheden af andre hunde uden det udmunder i nogen form for kontakt og det vil klart være en fordel at I har en instruktør til at se hundens og jeres reaktioner, sådan at der kan korrigeres rigtigt på det rigtige tidspunkt.
Hvor i landet bor I?
-
Går I til træning?
Hvor meget hundeerfaring havde I forud for denne hund?
Hvordan har I socialiseret i hvalpetiden?
-
-
Jeg tror måske det er racebestemt?! Jeg tror kun at jeg kan komme i tanke om lab, golden og CKC som jeg har set gå i kort snor uden at trække:hmm:
Både mine GD og min mors franske går glimrende i line uden at trække. Min mor er endda slet ikke et hundetræningsmenneske, hun har bare afholdt sig fra at lære hunden at alle den møder skal den hilse på, så de følges pænt ad både i kort og lang line.
Mine FT Spaniels går langt pænere end de fleste, men dels logrer de ikke ret meget med halen eller den hænger og dels kunne jeg her til morgen tælle at jeg efter luftning 10 minutter på mark hvor de løb løs, efterfølgende på gåturen måtte korrigere 8 gange. jeg korrigerer ved at sige "gå pænt" eller ved at stå stille indtil hundene er rykke lidt tilbage. jeg kræver linerne er løse hele tiden. man skal kunne bære den i en slap finger uden at mærke træk.Jeg vil ikke begynde at komme med en masse forslag, men jeg har en helt grundlæggende holdning til det der med at stoppe op og vente til hunden regner ud den ikke kommer videre før linen ikke er stram mere. Jeg forstår simpelthen ikke princippet i ikke at give hunden et alternativ. Altså... nej det må du ikke, men det her må du godt. At være passiv kan ihf ikke være befordrende for halesving tænker jeg, så jeg vælger selv modellen at min hund belønnes for at være opmærksom på mig (ved at skifte retning hyppigt og belønne når hunden igen er hos mig) og jeg har altid ALTID lommerne fyldt med godbidder så hunden aldrig bliver i tvivl om hvad der betaler sig, selvom vi går tur en time. Alternativt ruskeklud eller bold med snor i, det afhænger af hund og sted.
Ud over det så synes jeg det er dejligt at læse om et erfarent hundemenneske der har lyst til at udvikle sig og at racen ikke bruges som undskyldning for at iføre hunden diverse smertepåvirkende remedier :5up:
-
Til HOPSA kan jeg sige, at jeg har en newfoundlænder, som er i DKK, men har ALDRIG været medlem af DKK. Et par af mine hvalpekøbere har flyttet deres mops til DKK. Vi har strengere avlsrestriktioner i DDH end i DKK, så det du nævner er ikke årsagen:-)) Jeg er i en super klub, som jeg er rigtig glad for - nemlig DDH. Min årsag til at opdrætte i DDH fremfor DKK kan ses af enhver på min hjemmeside.
Jeg har godt læst din forklaring på at vælge DDH og som du kan læse skriver jeg at du enten selv har flyttet hunde frem og tilbage mellem klubberne, eller osse er det to af dine hvalpekunder. Grunden til at jeg fandt dem er at du har brugt den ene hund i dit opdræt (eller den figurerer på din hjemmeside). Om en hund er god nok behøver ikke at handle om hundens helbred, det siger sig selv at kravet til racetypisk eksteriør bliver højere i takt med forhøjet konkurrence. I øvrigt er der intet der står i vejen for at en DKK opdrætter får testet og undersøgt sine alvshunde for ting der ikke er krav, gennem databasen er det muligt at få de oplysninger man ønsker og man kan derved fravælge dem der ikke lever op til de krav man måtte have. Disse krav kunne i øvrigt være noget omkring antal kuld på tæver, alder ved første kuld osv.
Jeg går ud fra at du osse læste hvad jeg skrev inden det begyndte at handle om valg af klub, jeg skulle mene at det havde været mere tilfredsstillende for dig end at hænge dig i den evige og ubrugelige tavledebat.
-
Held og lykke med fangsten af certer, Mette, jeg håber det lykkes
Jeg er afsted begge dage med en mellem tæve og en åben han - certer bliver vi aldrig kede af at modtage, faktisk ville det være rigtig dejligt
Vi er i ring 20 så vi render sikkert på hinanden i løbet af weekenden
-
Om der skal opdrættes flere hvalpe efter forældrene til din hund, er ikke din beslutning at tage, specielt ikke hvis der ingen dokumentation er for at det din hund fejler, er arveligt.
Det er utilfredsstillende ikke at have sin opdrætters opbakning og forståelse, men nu kender ingen af os der sidder her jo hele historien, vi ved ikke noget om jeres kommunikationsform og hvordan dine beklagelser er fremlagt for opdrætter, lissom vi ikke er bekendte med din opdrætters overvejelser omkring det fremtidige opdræt, så vi kan og bør ikke rådgive dig ift. hvad du skal gøre.
Jeg kan se ud fra DKKs hundeweb at din opdrætter har haft næsen inden for hos DKK. Det ser umiddelbart ud som om hun har fået overført et par hunde fra en anden klub, eller osse er det et par hvalpekunder der har fået deres hunde over i DKK. Den ene har hun så brugt i sit DDH opdræt, og det er jo svært at vide om det skyldes at den ikke var god nok til DKK opdræt, eller om der er andre årsager til at hun vælger at opdrætte i DDH. Problemet med disse mindre klubber er i nogen grad, at der ikke er en officiel og tilgængelig database, som jo er det redskab der gør det muligt for folk at få et overblik over, hvad der foregår i de enkelte kenneler.
Om du vil få noget ud af at kontakte DDH ved jeg intet om, men kan du ikke komme i dialog med din opdrætter, så er det måske værd at undersøge om klubben går ind i den slags sager.
-
Hvis din kennel har DKK status så ringer du til DKK og forhører dig om dine rettigheder.
Den er DDH
-
Ha, passer hun halsbånd med granderne? Eller har hun fået sit eget?
Jaja det er helt samme størrelse
Jeg lavede et til hende i går så hun ikke skulle føle sig uden for....
-
Et styk hopsa-hund
-
En Liga-update
hun er lige blevet to år og er lige nu på en lille ferie hos mig, fordi min mor er blevet opereret i foden.
-
Hvis det er en rolig dag, hjemme hos dig kan jeg, for perspektivets skyld, sige at det er en dag man meget aktivitet, meget stimuli og højt tempo hjemme hos mig.
Det var osse min tanke. Det lyder meget som grundsubstansen en dag for de voksne hunde jeg har i pension. De er meget ude på et stort indhegnet areal jeg har, her er der en masse dufte, både fra vildt og de øvrige hunde der kommer der, der er legesager og lidt forskelligt at gå op og ned fra, er det alenehunde har de ofte selskab af en af mine hunde. De hunde bliver trætte/stimuleret, "bare" af det, og her er der tale om helt almindelige voksne hunde. Så ja, bare til en sammenligning
-
Hvis hvalpen bare kan gå ud af buret kan jeg ikke se at det kan bruges til den situation vi diskuterer her, men måske har jeg misforstået noget.
Og det er selvfølgelig ikke alle der ikke kan bruge et bur fornuftigt, det har jeg vist heller ikke skrevet nogle steder,.... der er bare fare for at folk i almindelighed tager buret til sig (fordi det er blevet så populært) som et redskab de ikke har viden nok til at bruge, fordi det er en nem løsning.
Uha da, jeg skrev det nu ikke for at fornærme dig. Men det var da et ret naturligt spørgsmål ikke?. Når du skriver at en voksen GD er for farlig at lade opdrage en hvalp, så tænker jeg selvfølgelig hvordan de så lærer det.
Jeg ser det som min opgave og ikke de andre hundes opgave, at vise en hvalp tilrette i det hus den bor i. Som jeg skrev, de voksne hunde lærer at de kan regne med mig og hvalpen lærer at den får stillet sine behov for at "brænde af" i mit selskab. Alt dette kom blot af mit forslag til Anne om at se om det kunne løses på samme måde i hendes situation, hvor det lyder som om hvalpen ser den voksne hund som mål for "afbrænding".
-
Det tænker jeg også. Det er nok mere udbredt blandt livlige racer med et højt stressniveau.
Nu er det ikke min tråd, men jeg synes der er forskel på at gå bananas og så på at få episoder som TS beskriver,... men måske skal man selv have oplevet det for at fornemme forskellen.
Er ikke sikker på at jeg har opfattet det rigtigt, for hvordan lærer hvalpene så at der er noget der hedder grænser?.
Jamen det behøver jeg da ikke at lære dem, jeg har jo en race der tydeligvis ligger og sover i sofaen hele livet, så her er altid fred og ro :5up:
-
1
-
-
Nånå, man ved aldrig om det lige var det du drømte om... For så kan vi godt fikse det
jeg har meget få regler så mine må altså også gå bananas. Meeen en bc hvalp der på ingen måde kan styre sig selv er hverken sjovt for ejer, men det er først og fremmest ikke ret hensigtsmæssigt for hvalpen. Bordere (og flere andre racer ) kan være enormt dårlige til at veksle mellem aktivitet og passivitet og giver man dem fuld snor, så kan de sådan set nøjes med 8-10 timers søvn i døgnet. Når den bliver voksen får den seriøse problemer.
Nej nej, behold du endelig bare din aligatorhvalp
Det var nu ikke ment som sammenligning, bare sådan en overvejelse generelt om det begreb der nu er oppe at vende her. Enten kender jeg det ikke eller osse kender jeg det godt og kalder det bare for hvalp i stedet - jeg ved det ikke, men jeg kan ihvertfald ikke sådan lige komme i tanke om en periode hos mine hvalpe (dober eller grande) hvor jeg har oplevet dem på en måde hvor der skulle gribes ind på en bestemt måde.
Optimal fodring og fodringsmønster
i Debat
Besvaret
Hvis nu hundens krop var en spand og du hældte vand i, så ville der være dybest i den ende hvor forbenene sidder
En dyb brystkasse er tættere på det som hunden står på, end maven er.