Hop til indhold

Potemis

Members
  • Antal indlæg

    956
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Potemis

  1. Og husk så også at hundene har forskellige sind, og ikke altid lever op til deres racer.
  2. Jeg har fået at vide at min hund er mere sjælden end den er køn. Tæller det?
  3. Potemis

    Æbleskiver

    Haha, jeg troede dit oplæg ville handle om hvor man kunne opbevare dem så hundene ikke hapsede dem! Men altså min mor plejer at putte dem i ovnen med stanniol over. Men æbleskiver skal da egentlig være bløde.. Bløde og svampede.. Hmm.. Årh nu har jeg virkelig meget lyst til æbleskiver
  4. Potemis

    Næsen...

    Min venindes D/S gårdhund havde et par fine små "solbriller" på snuden. Nu er hele snuden faktisk sort. Cookies har altid været sort. Men nu har hun fået det jeg kalder en lille pixelfejl. En lille bitte prik som er lysere end resten.
  5. Tak for dit svar Birgitta, jeg er godt klar over alt det der om hvordan vægttab fungerer Jeg havde en spiseforstyrrelse i 7 år, så alt det med kalorieindtag og motion og hvad der er godt og skidt det ved jeg. Det blev bare pludselig svært at håndtere det hele da jeg blev erklæret rask. Og så kan jeg ikke tåle gulerødder og Cookie kan ikke lide dem Men jeg har købt et blomkål til hende, som lige skal koges i aften og køles ned. Det ved jeg nemlig at hun er vild med! Og så der heller ingen risiko for at hun overæder sit nye foder, hun snusede lidt til det imorges og gik over og lagde sig. Hun får ikke rå-fodring, vi har overvejet det flere gange, men har besluttet at holde os til tørkost. Vi var iøvrigt på stranden igår, jeg tænkte det var rart med lidt blødt underlag. Og jeg skal da lige love for at der var krudt i hundemåsen! Hun fræsede frem og tilbage, hentede pinde, rullede sig i tang og rendte rundt med et kæmpe grin på hele tiden. Vi kaster i øvrigt ikke pinde til hende, hun løber bare ud og fisker dem op når de ligger i vandet. Og idag har hun også haft fuld fart på. Det er nok de smertestillende der virker, men jeg håber sørme det fortsætter sådan her
  6. Hmm, det er da sært.. Men hvis Cookie fortsætter med at tage på nu, så skifter vi også til noget andet. Og så begynder vi nok til hundesvømning Det er lidt et wakeupcall.. Vi mennesker i huset er også lidt overvægtige og har begge problemer med vores led. Jeg ville dog med glæde tage al den gigt og anden sygdom, hun måtte blive udsat for, for hende. Men nu må vi tænke fremad. Canosan og metacam og slankefoder starter imorgen, hvor hun forhåbentlig er lidt mere frisk end nu. Og når det begynder at tage effekt (medicinen) starter vi op med noget svømning. Og så tager vi den med kosttilskud når vi kan se hvordan det andet fungerer
  7. Jeg kan ikke rigtigt hitte ud af hvad det der bodyboost gør nøjagtigt? Der står ikke noget på Olivers side.. Vi har fået Canosan til Cookie. Og metacam som smertestillende. Jeg overvejer noget fiskeolie når vi er kommet godt igang. Eller det der body boost som mange af jer bruger. Men er det bare dobbeltkonfekt eller hvordan?
  8. Genopbygning er ikke nødvendigt endnu. Vi har fanget det på et tidligt stadie. Så måske hver 14. dag er fint. Jeg hører lige svømmehallen ad, hvad de tænker.. Og Cookie er en halv cairn Så det er naturligvis vigtigt at vi kan fortsætte med at gå på "musejagt". Dvs, grave i muldvarpeskud, uden at hun får smerter i forbenene
  9. Tak i lige måde Jeg skal nok holde jer opdaterede Og tusind tak for den hurtige hjælp! Jeg har det allerede bedre over alt det her
  10. Tak Hestkjær Der sparede du mig da lige for noget tid!
  11. Ned i tempo virker ikke for Cookie. Der er fart på, og det er en af grundene til at vi har vidst med sikkerhed at der var noget galt. Hun er nemlig begyndt at GÅ tur. I stedet for at småløbe. Men hun er stadig fuld af krudt når hun spotter vejens lækre lille Westie eller en af genboens 4 katte. (Vi har vinduer lige overfor hinanden, så Cookie rigtig har kunnet sidde og følge med i kattelivet). Jeg prøver at finde tråden om kosttilskud, når vi har spist aftensmad. Jeg ved også godt at det er normalt at de bliver trætte og anderledes efter sådan en bedøvning. Også derfor jeg fik lagt vores dyrlægetid på en fredag. Så har vi nemlig hele weekenden sammen med hende
  12. Tak for dit fine svar! Åh jamen altså man føler jo bare at man er så ansvarlig for det hele.. Det er godt at høre at de kan have gode hundeliv, det er jo det vigtigste! Vi skiftede faktisk også foder fordi Cookie begyndte at klø sig meget, og skiftede fra Hills til Taste of the Wild og det var hun ret vild med. Det har nok også desværre været meget grunden til at hun har taget så meget på.. De sidste 13,5 kg foder, har været Olivers Senior and Diet, nu har vi fået Olivers Weight Loss ind af døren igår og giver det en chance. Jeg har jo også lidt den der med at alle dyrlæger anbefaler Hills, men den scorer bare ikke særlig højt i tests... Hvor tit svømmer i?
  13. Jeg vil meget gerne høre omkring kosttilskud og alt det. Hun har 4 sovesteder. 1 kurv i vores gang, 1 kurv i soveværelset, vores seng, 1 sækkestol i stuen. Hun har dog ikke adgang til stuen om natten da hun så sætter sig i vinduet og gøer. Stuen er også det koldeste rum pga de store vinduer. Hendes yndlingsplads er i det store gulv-til-loft-vindue i stuen hvor der er meget koldt at ligge. Så det må vi nok desværre spærre af nu. Vi har meget glat gulv, jeg prøver at give hende babystrømper på, så hun bedre kan stå fast, men hun piller dem af med det samme, med mindre jeg sætter en hårelastik om hver strømpe. Tror jeg skal have min søde skrædder-mor til at sy en bedre løsning. Vi har ingen trapper indenfor, heldigvis. Jeg har overvejet om hun skal have noget fiskeolie? Dyrlægen sagde bare at de bare plejede at give det her glukosamin og smertestillende. Ih og nu ligger hun bare og er dårlig af den sprøjte med beroligende og morfin som hun fik tidligere
  14. Det er jo bare svært med den dårlige samvittighed Men jeg prøver at tænke positivt. Det var jo heldigvis ikke noget dyrlægen ikke mente hun ville kunne leve med. Det sidder i knæet, som lidt "uldent" halløj på den ene knogle. Hofterne og det andet ben så heldigvis rigtig fint ud. Dyrlægen advarede os også mod at nogen hunde ikke kan tåle metacam, men hun har fået det før, og der så det fint ud. Men jeg holder da lige øje Jeg er nu heller ikke fan af Hills, hun fik det som hvalp og unghund, men jeg synes ikke hendes mave var så god på det. Nu har vi Olivers, og det kører bare rigtig fint.. Kender du et andet mærke der evt. har et gigtfoder? Vi har snakket om vandtræning og jeg har lige opdaget at der ligger en hundesvømmehal i Rødekro, det er under en time fra hvor vi bor! Dem skal jeg vist have kontaktet.. Det skal da lige undersøges om de stadig er åbne! Nu har vi nemlig lige fået bil så det hele er blevet lettere. Man kan vel også bruge havet om sommeren? Hun svømmer ihvertfald gladeligt efter pinde og tang om sommeren. (Med sele og snor på, hun fejlbedømmer nogle gange sin egen styrke og pindenes vægt).
  15. Ja, hun skal have en gigtpille hver dag.. Når hun får tabt sig lidt, skal hun kun have en halv om dagen. Og så smertestillende i de 2 første måneder. Jeg håber hun kan klare sig uden smertestillende derefter ihvertfald.. Det er rart at høre at de kan leve godt nok med pillerne
  16. Åh altså! Jeg er bare så ked af det!! Vi var hos dyrlægen idag for anden gang med hendes bagben.. Og jeg vidste det jo godt lidt på forhånd.. Jeg har jo læst nettet tyndt for symptomer.. Men da han viste os røngtenbillederne og fortalte at hun har fået gigt blev jeg bare så ked af det.. Min lille Cookiemus har gået og haft ondt.. :damn: Og jeg ved godt at hun er virkelig ikke er typen der gør opmærksom på at hun har ondt, (hun gik med et stykke hård plastik i mavesækken i et halvt år) men jeg føler mig så ansvarlig og dum at jeg ikke har været hurtigere ude.. Jeg var faktisk ved dyrlægen for nogle uger siden hvor han mente at det måske var noget infektion fra et sår på benet der fik hende til at halte. Men årh hvor er det trælst Hun er jo mit lille hundebarn.. Vi starter op på glukosamin og metacam imorgen når morfinen fra idag har fortaget sig.. Og jeg ved godt det ikke er en dødsdom, jeg er bare så ked af det.. Hun skal tabe sig, (efter neutralisering er vægten steget markant) vi har forsøgt i noget tid, men har nu fået noget bestemt vægttabsfoder fra Olivers. Og når hun når sin idealvægt skal hun på Hills foder for hunde med gigt. VI undgår selvfølgelig trapperne i området og sætter motionen op, men er der andet? Kender i nogen eller har i selv gjort jer nogle supererfaringer med gigthunde, som jeg skal kende til? Heldigvis ser det andet bagben fint ud endnu, så jeg håber vi kan holde det så langt nede som muligt... Og så lige et lille eksempel på min Cookies beslutsomhed omkring at være stærk og ikke vise nogen svaghed: Da dyrlægen kom tilbage efter at have givet hende sprøjten blev han noget overrasket over at se at hun stadig stod op! Hun var blød i knæene men nægtede simpelthen at give efter. Han havde forventet en hund der lå ned og var helt færdig, men Cookie blev stædigt stående.
  17. Cookies adfærd ændrede sig markant da jeg var i et forhold som ikke fungerede. Jeg tror hun kunne mærke at jeg ikke var glad. Hun reagerede ved pludselig ikke at kunne være alene hjemme, og ved at klistre meget til mig. Når jeg er alene hjemme om natten klistrer hun også meget. Hun kan jo mærke at jeg er lidt utryg ved det Når vi er syge er hun temmelig ligeglad. Hun putter når hun har lyst og kommer ikke op ellers. Ligner bare en der tænker at hun dælme ikke skal smittes med noget. Nogle gange hvis jeg er trist kommer hun med et stykke legetøj, gerne et af sine yndlings. Hun har en pive-and som hun plejer at lægge foran mig og så "dutter" hun på den så den siger en lyd, kigger meget indgående på mig, og dutter den igen. Indtil jeg trykker på den og får den til at sige en lyd. Jeg ved ikke om det er fordi hun siger "den her plejer at gøre mig glad, prøv at trykke på den, så bliver du også glad" eller om der er en anden grund. Men hyggeligt er det!
  18. Jeg oplevede det samme med Cookie da hun var stor hvalp. Jeg har haft hende siden hun var 8 uger og har brugt sele ved hver gåtur. Pludselig begyndte hun på at hun ikke ville hen og få sele på. Hun begyndte at knurre og brokke sig når hun skulle have sele på, og dyrlægen sagde også her at der intet var galt.. En dag snappede hun også efter mig, og så lod jeg simpelthen bare selen ligge. Der gik noget tid hvor jeg kun brugte halsbånd, men det fungerede bare ikke på gåture. efter et par måneder købte jeg en ny sele, og der var intet brok! Hun lærte endda lynhurtigt selv at stikke poterne i, så jeg nu kun behøver holde den frem og lukke den. Måske er det bare den sele han ikke bryder sig om? Hunde kan jo være nogle sære kræ.. Det virkede ihvertfald for mig at lade det være lidt og så prøve med en anden sele. Måske er det bedre med en sele hvor kliklåsen sidder et andet sted? Cookies første lukkede på maven, den vi har nu lukker på ryggen. Jeg håber du hitter ud af det
  19. Hehe hvor er han kær! Og jeg kender det bestemt godt! Cookie bliver trimmet og hendes pels ligner hvalpepels, så jeg har også hørt den rigtig mange gange.. Mange tror enten at det er en ren cairnhvalp, eller at det er en hvalp af en større race... jeg har endda hørt "men den bliver vel stor, sådan en schæferhund?".. Og han ser da også herligt hvalpeglad ud på billedet!!
  20. Jeg vil helt klart helst have dyrlægen på besøg. Cookie har været gennem et par operationer på Odense Dyrehospital (super godt sted!) og bryder sig slet ikke om at skulle til dyrlægen. Heller ikke da vi flyttede for nyligt og første gang skulle besøge Aabenraa Dyrehospital. Hun kendte slet ikke stedet, men lige fra vi steg af bussen 100 meter fra, begyndte hun at ryste helt uhæmmet. Inde på dyrehospitalet var hun helt rædselsslagen og ænsede slet ikke den glade lille westie der bare så gerne ville hilse. Hun har nok fornemmet at når man haltede rundt og havde en "av-av" så var det nok dyrlægen vi skulle besøge. Så jeg skal helt klart helst have dyrlægen på besøg. Det er faktisk noget der rumsterer meget i mit hovede, selvom Cookie kun er 5 år.. Fordi, hvornår ved man at det er tid? Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis hun lå død en dag hvor jeg kom hjem fra arbejde, men jeg ville også tvivle for evigt, om det nu var for tidligt hvis hun blev aflivet. Altså om hun ville have haft et par gode dage endnu.. Hvornår pokker ved man at det er tid? Jeg har hørt om mange hunde der ventede på deres ejere, men for pokker hvor ville jeg hade mig selv hvis jeg lige netop den dag var forsinket eller hvis vi lå og sov imens.. Uf, jeg får helt tårer i øjnene bare ved tanken
  21. Cookie har en ide om at man ikke kan hilse på folk uden at hun selv har noget i munden. Det kan være legetøj, en sko eller de vanter man lige har taget af.. Hun stjæler simpelthen med alle 4 poter, alt hvad hun kan. Jeg går ofte i seng lidt før kæresten og når jeg har slukket lyset i soveværelset kommer Cookie luntende og står og roder i mit tøj for at finde en passende strømpe hun kan tage med i seng. Nogle gange må jeg stå op og hive en strømpe fri, fordi de stadig sidder fast på et par leggins. Ihvertfald er det fast kotume at hun hopper op i sengen til mig, med en af mine strømper, lægger den ved mit hovede, og ruller sig sammen og sover. Når det er kæresten hun skal putte med, i sofaen tager hun gerne en af hans strømper med. Efter vi er flyttet og har fået et meget glat gulv, har Cookie fået sine egne strømper. Babystrømper med små dutter under, så hun kan stå fast. Hun er ikke helt vant til dem endnu, men vi forsøger at give hende dem på så ofte vi kan. Forleden kommer hun springende op i sofaen, med det største grin vi længe har set! Hun bliver ved med at have munden åben i et grin, og jeg synes faktisk det ser lidt mærkeligt ud, men vi har lige sat en vask over, så hun kan ikke være rendt med noget af vores. Men hun virker meget glad og så opdager jeg at hun HAR noget i munden. Helt proppet ind bagerst i munden har hun en af sine egne strømper! Det er derfor munden ikke kan lukkes og hun grynter helt vildt fordi hun ikke kan gø. Hun spytter strømpen ud og lægger den på mit ben og står og logrer helt vildt. Så jeg siger "ja, det er din strømpe! Det er Cookies strømpe!". Og så snupper hun den og løber ud i sin kurv med den. Det kunne jeg grine af resten af weekenden!
  22. Potemis

    mavegnubning

    Det tror jeg også.. Hun ser så glad ud hehe. Det der med at blive kløet over halen, der rejser hun sig nærmest også helt op og smasker.. Og når vi stopper, skubber hun sig ind under vores hænder så hænderne ligger der hvor hun synes vi skal klø mere.
  23. Hun er i øvrigt 5 år :
  24. Jeg ved godt at det ikke kun er hurra-ører, de kan også betyde andre ting. Det er derfor jeg var lidt forvirret omkring situationen. Men altså, jeg har bedt ham stoppe den specifikke leg. Hendes ører ligger ned, og halen er stille. Og når hun normalvis er glad med ørene nede, så logrer halen. Så han stopper, og vi finder på en ny leg Men tak for jeres svar
  25. Jo, det er et begreb jeg har adopteret fra min eks-svigermor. Cookie er en cairnblanding, og hun har nogle forholdsvis store ører der stritter lige op i luften. Hurra-ører, er når hunden lægger sine ører ned bagud langs hovedet, når den er superglad. Cookie krydrer det tit ved at "vrikke" med ørene, altså hun lægger dem og rejser dem, skiftevis og meget hurtigt. Det gør hun f.eks når vi kommer hjem efter arbejde. Hurra-ørerne ligger bare ned. B.T. - vi beklager !!! Der er billede her på siden, hvor den ene hund ligger med ørene ned langs baghovedet. Og det er altså noget hun gør når hun er helt vildt glad. Hun gør det også når hun ligger og gnubber sig på gulvet. Hun stirrer også meget når hun er rigtig glad. en Cookie der stirrer, har ørene lagt ned og klynker, er en superglad hund. Jeg ved godt at mange bøger siger noget helt andet,men jeg har haft hende i 5 år og der er altså sådan hun er når hun er glad.
×
×
  • Tilføj...