Potemis

Ja den historie er virkelig mærkelig.. barnet må da have skreget? Hvordan kan faren undgå at reagere? Cookie bryder sig ikke om børn, men hun går bare i en bue udenom dem. Min nevø accepterer hun dog og vil gerne lege med ham selvom han er en vildbasse. En gang hvor de legede, kunne jeg se at cookie ikke gad mere og bad drengen om at stoppe. Efter at have bedt ham om det 2 gange snapper cookie efter ham og min far bliver småsur på mig og cookie. Jeg måtte meget pænt forklare at cookie jo altså også skal sige fra, og at drengen skal lytte (og iøvrigt lære noget om hundes signaler, eftersom de snakker om at anskaffe en hund) og at hun jo ikke havde bidt ham. Når vi møder børn render hun stadig sin vej og jeg var nervøs for om hun nogensinde ville acceptere et barn.. men så havde vi besøg af et spædbarn og hun var SÅ nysgerrig! Hun klynkede og logrede og snusede til liften og var meget interesseret.. jeg stoler på at hun ikke ville angribe et barn, men jeg ved hun ikke skal være alene med børn fordi de ikke har samme forståelse for hundesprog...

Når jeg jokker på cookies poter (eller som sidst hvor jeg uden at vide det stod på hendes yderste halehår) så skynder jeg mig da at sige undskyld og tjekke at poten er iorden.. hun laver også dæmpe signaler, men de stopper når jeg lige har tjekket at alt er okay og har nusset lidt... Jeg tager det som en naturlig ting at sige undskyld når jeg kommer til at gøre fortræd, hvad enten det er mennesker, hunde eller snegle. (Jeg tog også mig selv i at udbryde et "årh uuundskyld så tager jeg bare på ferie uden at vande dig og så med den fine blomst du har" til en plante). Altså er det ikke bare en god vane at sige undskyld? Cookie forstår det, men jeg vælter også meget rundt så hun har hørt det et par gange! Og humor, det har hun også. Jeg kan ikke lige komme i tanke om et konkret eksempel, men vi har et par gange sagt "er du sjov?" Fordi hun har lavet et eller andet hvor vi bare kan se på hendes udtryk at hun selv synes det er herreskægt.. hunde ved ting. Basta.

SÅ ER DET NOK! Den her tråd skulle handle om, som emnet så fint antyder: HUND ELLER BABY! Ikke fedme! Jeg er træt af at skulle bladre 10 sider igennem hver dag for at se om der skulle være et godt brugbart svar til mig, men neeeej, der er billeder af en aldeles smuk gravid kvinde der absolut ikke er fed, og 10.000 milliardermillionerialevighed poster om slank,fed,tynd,tyk,mad,ikkemad,slankekur,fedekur. Venligst start jeres egen madtråd. (Ja undskyld, men det burde virkelig ikke være nødvendigt at skære det så meget ud i pap!)

Vi havde en fornuftigt snak forleden i bilen om det der med børn, indtil en eller anden forundret råbte "årrh se skat, PELSKØER!". Og så snakkede vi om moskus-okser og hvorvidt ulven skulle tilbage til Danmark. Til mit forsvar, skal det lige siges at der IKKE plejer at være moskusokser på den mark. Men ihvertfald tror jeg snakken endte med at vi ikke blev klogere på om vi skal have børn. Det blev lidt både og. Jeg er SÅ enig med Joey-Salomes synspunkter. De der ammehjerner der fræser op og ned af gågaden med 7 barnevogne på stribe og mener at deres lille rynkede klump er det smukkeste i hele verden, skal jeg ihvertfald aldrig være en del af. Jeg vil ikke være en af dem der KUN kan snakke om gylp og sovetider og hvilket mærke bleer der giver færrest røde numser. Eller dem der styrter fra arbejde for at nå skolehjemsamtaler og hente ungerne fra håndbold og så skynde sig hjem og ikke har tid til sig selv. Jeg snakker jo ALDRIG om Cookie. Og jeg tænker ihvertfald ALDRIG på om hendes kiks nu har nok næringsstoffer, om hun mon skal have en ekstra pille eller om hendes opkast nu også så normalt ud. Og jeg siger ihvertfald aldrig "skat, prøv lige at se den her, ser det ikke ud som om hun har spist noget hun ikke kunne tåle?" Og jeg kigger ihvertfald aldrig på Cookie 175 gange i løbet af en ellers god film og tænker "nuurh min lille smukke puttemissekattehund er den nuttedeste i hele verden :lun:". Men altså.. Kæresten kom hjem fra arbejde og lagde sig ind for at sove. Og sådan er vi. Vi gør jo meget hvad der passer os. Vi er ikke klar til børn ligenu. Hverken økonomisk, tidsmæssigt eller pladsmæssigt. Og jeg tror heller ikke helt vi er villige til at FÅ plads. Skulle der ske et uheld, så må vi jo tage den derfra. Men alt det her har givet mig god luft til at tænke og vende jeres tanker i mit hovede. Og jeg er ikke klar på at få børn nu. Måske om nogle år. Det er jo heller ikke slemt at få børn i 30'erne mere. Cookie er pelsbarn nok for nu. Og hun giver mig rigeligt at lave. Og man kan jo heller ikke have en barnevogn med ud på marken. Og for lige at blande mig i sukkerpolitikken der, min mor havde et forskruet forhold til mad og mig. Hun var meget efter mig omkring min vægt, og serverede alligevel hver dag, slik eller chokolade. Jeg fik bulimi da jeg blev ældre og har stadig et voldsomt forskruet forhold til mad. Hvis dog bare jeg havde fået lov til at spise fornuftigt og ikke havde levet med en kostfikseret mor, så var det nok gået bedre. Idag er jeg 24 kg overvægtig, fordi jeg stadig ikke har et ordentligt forhold til mad. Hvis vi nu gav børnene et valg, og lod dem have lidt mere frihed i stedet for at være så fanatiske med hvad vi fylder i hovedet på dem, ville de få et mere naturligt forhold til mad. Min nevø på 8 år, snakker allerede om kalorier og sukker og fedt! Og det er ikke hjemmefra han får de ideer. Cookie får det bedste mad vi kunne finde og få råd til, meen så sniger der sig jo også et par af de lidt sjovere kiks ind eller et slik af vores is. Det er fornuftigt, men ikke fanatisk.

På lige fod, der mener jeg, hvis hunden SKAL til dyrlæge, så kan ungerne nok godt undvære fredagsslik eller en tur i svømmehallen eller sådan noget. Mine børn bliver forhåbentlig lige så glade for Cookie som jeg er Nej den forskning har jeg ikke hørt om. Jeg voksede selv op med kat, kort tid efter den døde fik jeg konstateret katteallergi. Uden at have reageret på vores egen tykke Garfieldmis. Jeg havde kanin i nogle år, og pludselig kunne jeg heller ikke tåle den. Jeg gik ned og klappede hesten og gederne hver dag nede ved markerne, og efter nogen tid med lidt snotnæse kunne jeg ikke længere gå derned. Jeg gjorde det jo alligevel, men måtte så hjem i bad og have medicin bagefter. Jeg slog også græs for at tjene mine lommepenge indtil jeg et år slet ikke kunne holde til det mere. Men sidste år var jeg til Grøn Koncert en HEL dag uden gener. Jeg har selv hundeallergi, og kan kun tåle bestemte racer. Cookie hører slet ikke til de racer. Men hun er så sød at mit immunforsvar accepterer hende. Jeg tror min læge kaldte mig atopiker, jeg har "evnen" til at udvikle nye allergier, og komme af med dem igen. Og give evnen videre i arv. Hurra.

Jeg krummer tit tæer over menneskeheden idag. Men HURRA for dem der har sørget for det her. Og for dem der har accepteret det!

Hvis jeg skal have børn, skal de være på lige fod med Cookie. Jeg VIL ikke gå på kompromis med det. Hun skal have sin egen tid, hun skal respekteres og hvis hun skal ikke føle sig svigtet. Jeg er også lidt ræd for at få et allergibarn, jeg har selv allergi og det er af den arvelige slags. Min kæreste spurgte hvad vi gør hvis vi får et barn der ikke kan tåle Cookie. Det er nok min største frygt. Jeg ville ikke kunne svigte hende uden at gå med dårlig samvittighed resten af mit liv.

Tusind tak for alle jeres gode svar! Ja, jeg arbejder med børn hver dag, og nøj hvor kan de være søde og sjove, men hvor kan de også bare være... Trælse! Idag blev jeg chokeret over at ingen af børnene i 2.x vidste hvad "ande-børn" hed.. Eller kunne sætte ord på "hangris, hanfår og hanand". Vi gennemgik hest, ko, gris, and, får og ged. Og ingen af ungerne var klar over de rette ord for far-mor-barn navnene. Nogle gange får jeg lidt den der.. Fedt, så har i fået børn og de skal jages ud af sengen og døren om morgenen, være i skole fra 8-14, SFO fra 14-17, så hjem og parkeres foran tv'et eller på en træt handletur, og SÅ tv. Så er der lige lidt lektier og mad og så i seng. De kan ikke tråde en nål i 4 klasse! De aner ikke hvilken side af en hobbykniv der skal vænne ned mod papiret i 2.klasse. De er hjælpeløse! Jeg får jo nogle lange lærer-ferier, som jeg har fantaseret om at bruge i skoven med børnene eller bage kager eller hvad ved jeg. Men børn er virkelig utaknemmelige små egoister efterhånden. Tv og gameboy vælges istedet for et spil. Når jeg hører en pige i 2.klasse sige "det er så rart at du altid har tid til at snakke med mig" så bliver jeg sgu lidt gal. Jeg får lyst til at gøre det bedre. Være en af de forældrer der har tid og lyst og alt det der. Men det kan man vel ikke garantere. Der er ingen udsigter til at få job. De fyrer lærere og forflytter dem overalt. Så hvad kan jeg? Jeg ender vel med at få et fuldtidsbutikjob. For mine dagpenge har jeg jo kun 1 år endnu og de er virkelig ikke noget at råbe hurra for i forvejen. Der skal være tid og penge. Penge har vi ikke. Vi kunne jo selvfølgelig godt øse en masse kærlighed på ungen, men kærlighed er ikke rigtigt det samme som en nintendo DS som ALLE DE ANDRE HAR. Kæresten tror jeg, regner med at vi skal have børn. Og altså, jeg regner da også med det. Men jeg tror at jeg måske regner med det, fordi alle andre får børn ligenu. Og så er vi jo bagud. Men det er rart at vide at der er flere herinde der har valgt det fra. Og det har været lækkert at kunne læse jeres tanker om det. Min mor var 33 da hun fik mig, så hun har ikke travlt med at vi skal have børn. Men jeg tror hun ville blive skuffet og ked af det hvis vi valgte det fra. Min far har 1 (snart 2) børnebørn, hvor min mor jo så også fungerer som "Bedste", men det er jo ikke hendes egne børnebørn. Og det tror jeg hun ville være ked af at gå glip af. Men man skal selvfølgelig heller ikke få børn for andres skyld. Men jeg ville nok få dårlig samvittighed. Årh suk, hvor det meget at tænke på. Men jeg er jo kun 27. Kæresten er 25. Måske skal vi bare se tiden an..

Egentlig mest en tråd til dem der har truffet valget.. Og dem der overvejer.. Og alle de andre der har en mening om emnet Jeg er 27 og har egentlig altid troet at jeg ville være hurtigt ude med at få børn. Menneskebørn that is.. Men jo mere jeg tænker over det, jo mindre har jeg lyst til at få børn. Jeg arbejder som støttelærer så jeg har MANGE børn omkring mig hver dag, forskellige aldre, både velfungerende og modsat og midt imellem. Og de er da søde, det er de da. Men.. Jeg synes virkelig også bare man hører meget brok fra menneskebørneforældre. Og hvordan får man tiden? Jeg synes det er rigeligt at stå op for at gå med Cookie om morgenen, hun skal også nusses vågen og have sweater på inden vi går. Og have morgenmad. Og sin farvelkiks. Og en forsikring om at "mor kommer hjem igen, mor kommer altid tilbage til sin Cookie". Når vi kommer hjem, skal hun ud igen, og nusses og mysses og gerne børstes lidt, hun skal have mere mad, sidde i sofaen og putte, inden hun skal ud igen og så have sine piller og så ind i sengen og sove + al den leg med diverse tøjdyr og pivedyr vi når i løbet af dagen. Hvornår pokker får man tid til bleskift, lektiehjælp, "ordentlig og sund aftensmad", badetider, godnatlæsning og trøst efter mareridt og så igen tidligt op, morgenmad, tandbørstning, flyverdragter, skoletasker og huske madpakker?? Og alle de penge der skal bruges på tøj og hest og fodboldkort og pokemon og børnehave? Vi kan lige få det til at køre rundt, med mine dagpenge og mandens SU. Nogle gange tænker jeg om det bare er tanken om at være gravid der er lidt magisk for mig. Og det der med at bage boller i weekenden og sådan noget. Er der nogen derude der har taget et valg om at have hundebørn istedet for menneskebørn? Og hvorfor? Kunne i ikke selv få børn? Eller havde i ikke lysten? Jeg bøvler UTROLIG meget med det i mit hovede... Og jeg aner ikke hvad pokker jeg vil. Jeg vil jo heller ikke være gammel før jeg tager en beslutning. Og hvad siger omgivelserne til sådan et valg?

Jeg har aldrig haft problemer med at aflevere hende for en weekend eller en lille uges ferie, hos mine forældre. Eller hos min eks' plejemor. Jeg lader aldrig min hund være hos nogen jeg ikke stoler på. Eks'ens plejemor havde selv hund, og jeg vidste at hun kunne kalde Cookie til sig (og svigtede indkaldet, så virkede posen med pølsestykker altid!) så hun måtte gerne slippe Cookie fri. Men mine forældre får ikke lov til at slippe hende. De er dejlige mennesker, men min far er stadig af den opfattelse at en hund bør gå fint ved siden af sin ejer. Og det kunne Cookie aldrig finde på. Men ellers ved jeg da at de knus-elsker hende og passer hende godt. Jeg tror hun får flere gåture hos dem end hos mig Men årh hvor jeg tudede da førnævnte eks, skred og jeg måtte flytte i en midlertidig bolig i 2 mdr, hvor jeg ikke kunne have Cookie hos mig. Jeg puttede hende i min mors favn, og så kørte de 125 km væk. Og jeg tudbrølede og var helt alene i hele verden. Jeg var hjemme de første weekender, men det var også bare så hårdt at tage afsted igen og ikke kunne tage hende med. Og det der lille spørgene hundeansigt "skal jeg ikk med da? Jamen mor??!".. Jeg tudede også da jeg fik hende tilbage efter de 2 mdr Jeg synes det er hårdt at forlade hende om morgenen og jeg glææder mig til at komme hjem til hende. Dårlig samvittighed hver gang jeg ikke kan tage hende med.. Men hun har det jo godt den lille fis..

Cookie dør jo aldrig nogensinde. Men hun skal kremeres. Og jeg vil have urnen stående. Jeg tror aldrig jeg vil kunne sige helt farvel til hende. Jeg vil gerne have hendes aske med i graven. Hvordan, ved jeg ikke lige. Måske kunne man overtale en eller anden til at kaste asken ned, der hvor man alligevel kaster blomster ned til kisten. Jeg skal ihvertfald nok finde en måde at få snirklet mig uden om reglerne og få min Cookie med mig til det sidste. Det gør ondt bare at skulle tage på arbejde hver dag, så at være adskilt fra hende for evigt, er slet ikke nogen mulighed.

Cookie vil gerne have lidt æble af og til. Men KUN hvis det er skrællet. Hun kan stå og spytte det samme stykke æble ud 4 gange, indtil jeg tager skrællen af, så æder hun det. Hun er sygt vild med vindruer. Hun fik dem da hun var hvalp, men da jeg så læste at det var giftigt stoppede den fodring. Hun synes det er noget fis. Hun kan også lide vandmelon og jordbær og blåbær. I sommers plukkede hun selv skovjordbær. Clementiner gad hun godt som hvalp, men nu er det overhovedet ikke spændende mere.

Jeg havde fat i dyrlægen idag, og vi aftalte at smide Cookie på nogle smertestillende her i vinterperioden. Vi skal bare finde ud af om hun kan nøjes med en hver anden dag eller om hun skal have hver dag. Jeg er jo ikke meget for at fylde hende med medicin, hvis hun kan undvære det. Det er så dog ikke metacam, så jeg er spændt på hvordan de her virker. Men de ser ud til at smage lige så godt som metacam! Dyrlægen havde hørt både godt og skidt om BoT, de syntes jeg skulle lave nogle øvelser med hende, komme i svømmehal og holde hende varm, men måske bare med sweateren og en god tyk "benvarmer".. Hende der har hundesvømmehallen hernede er vist også veterinærsygeplejerske.. Knnel Moon Sisters ligger i temmelig langt væk.. Der vil vi nok ikke køre op.. (jeg har ikke selv kørekort) Jeg har som sagt ikke voldsomt mange penge, og idag prioriterede jeg at bruge 550 kr på de smertestillende tabletter. Så jeg må kigge på mere behandling når der kommer penge igen.. Jeg turde ikke rigtigt bestille noget BoT, hellere smertestillende lige nu.. Men tak for hjælpen, det hjælper altid at spørge herinde

JeanetteH Tak for tippet, jeg prøver lige at høre dyrlægen ad imorgen om der måske skal lidt smertestillende til her i de kolde måneder (det bliver jo koldt fra nu af kan jeg se på vejrudsigten), og så vil jeg se på det BoT Et tæppe er måske bedre, det kan jo ihvertfald dække problemområdet Birgitta Hun er 5½ år. Så egentlig synes jeg hun er ung nok, det er jo en lille race (cairn-blanding) så jeg håber hun har mange gode år endnu. Inden dyrlægen diagnoserede hende med gigt, fik hun en antibiotika-kur fordi han mente det kunne være en infektion, i et lille sår Hun får Glukovett, der indeholder alle 3 ting Jeg vil mene at det er slidgigt, vi er stadig igang med at få has på hendes ekstra kilo. Så forhåbentlig bliver det også bedre når hun bliver lettere.

Hun får ikke smertestillende ligenu nej. Dyrlægen anbefalede at vi brugte metacam de to første måneder mens vi startede op på glukosaminen, og det stoppede vi så med lige omkring jul. Men måske skal vi til at bruge det igen, bare i mindre mængder. Jeg læste godt om de dækkener og kan godt se at man ikke kan sammenligne, men tænkte at en hasbandage derfra og så måske et hjemmesyet dækken ville kunne gøre situationen lidt bedre. Jeg er på dagpenge (dimitendsats) og manden er på SU, så vi har ikke voldsomt meget at gøre med, men vi gør alt hvad vi kan for at få råd til lette hendes liv. Men derfor tænker jeg at man måske kunne starte med at gøre det på den måde. Men et tæppe fra BoT, er det et hun skal ligge på, eller have over sig? Jeg har dog været ude og gå en tur med hende idag på 45 minutter. Hun fik selv lov til at vælge turen og det var kun lige det sidste 5 minutter inden vi nåede hjem at hun begyndte at virke lidt langsom og slæbe lidt på det ene ben. Så måske har hun bare ligget forkert igår. Normalvis ville jeg så have båret hende resten af vejen, men det syntes hun ikke var en spændende ide. Så hun fik lov til at gå. Og nu ligger hun på sit termotæppe og tager sig en ordentlig skraber!

Måske ved min dyrlæge også hvor der er en kiropraktor..

Jeg prøver at kigge på de der benbandager.. Haha, jeg kunne vel egentlig ligeså godt give hende en flyverdragt på med det samme

Jeg skulle vist have været mere præcis, hehe, hendes gigt, sad i knæet ifølge røngten. Men jeg tror godt vi kan finde ud af noget med et dækken. Min mor er skrædder, hun skulle nok kunne lave noget varmt og vandtæt præcis efter Cookies mål.

Jeg har også godt tænkt på om det kunne have med vejret at gøre. Jeg selv har haft rigtig mange problemer med mit knæ (jeg har dog ikke noget diagnose på det endnu), i den her sidste tid. Jeg tror jeg vil høre dyrlægen ad, om vi evt. kunne lave noget med noget smertestillende, evt. en halv metacam om dagen eller noget mildere. Da vi startede op med gigtmedicinen fik hun en hel metacam dagligt og jeg synes ikke hendes mave fungerede så godt på det. Jeg har prøvet at lægge tæpper overalt der hvor hun elsker at ligge og skruet op for varmen i gangen og soveværelset hvor hun er mens vi er på arbejde. Måske hvis jeg kunne få hende til at nyde at ligge i badeværelset også, der er nemlig gulvvarme. Findes der noget litteratur eller måske noget på nettet om hundemassage, man selv kan give? (Som kan anbefales altså!)

Vi har en sweater til hende, jeg troede bare ikke den ville hjælpe, når det nu var bagbenene der var problemet. Men jeg kan da prøve. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om der er en kiropraktor i nærheden (Aabenraa), for hun er ikke vild med at køre bil, så det skal helst ikke ligge flere timer væk.. Hvis nogen ved det, og evt. kender en ca. pris må i meget gerne skrive..

Cookie fik jo konstateret gigt, i det venstre bagben for godt 2½ måned siden. Der blev taget røngten af begge ben, men der var kun noget på det ene. Hun får glukosamin, hver dag. Og vi undgår trapper, vi har endda pillet benene af vores seng så hun ikke skulle hoppe så højt. Hun virker bare voldsomt stiv i bagkroppen, hun vil gerne lege og gå tur, men når hun har ligget og puttet er hun meget stiv. Og her til aften lader hun til at have møg-ondt i sit højre bagben.. Går det virkelig så stærkt når det udvikler sig??? Jeg bliver sgu så ked af at se hende med smerter.. Så må hun på smertestillende igen selvom jeg ikke er vild med det.. Men går det virkelig så stærkt? Eller kan der være noget andet? Kan hun have ondt i ryggen eller?

Ondskabsfuldhed hos dyr, mener jeg må bunde i en vis portion intelligens. Cookie har aldrig vist tegn på decideret intelligens, men jeg synes hun er en kvik og klog hund i den forstand at hun forstår at koble mine ord til handlinger, kan huske hvordan man får kiks ud af legetøjet, kan kende forskel på forskellige stykker legetøj og forstår at reagere på mine følelser. Når det så er sagt, så synes jeg at denne hund viser mange tegn på intelligens: Ekstra Bladet - Verdens klogeste hund fanget p video Gad vist om den så er bevist om at de andre hunde ikke kan nå godbidderne?

Velkommen Er det ham på dit billede? For den er godt nok nuttekær!

Cookie fik Taste of The Wild. Hun var VILD med det. Alle måltider blev spist op og hun stod og trippede når vi gik hen til foderspanden hehe. MEN, da hun blev steriliseret var det desværre bare for fed mad at give hende. Deres stofskifte ændrer sig markant, når de bliver steriliserede. Hvis din hund i forvejen er for tynd, kan ToTW være god at supplere med, men pas på, for der er altså mange kalorier i ToTW får i øvrigt rigtig rigtig gode anmeldelser rundt omkring

Ros når den gør det rigtigt, aldrig skælde ud hvis den kommer til at gøre det inde. læg evt en avis ud hvor den skider inde, og læg nogle udenfor. Det kan få den til at ville gøre det udenfor