Annette

Præcis sådan har vi også haft det med vores hund. Det var hans første socialiseringsbesøg og det var ren hygge. Vi er deroppe ca. hver 14. dag for at blive vejet. Og han elsker det. Bagefter går vi i parken der er nærmeste nabo. Det er bare så vigtigt med et godt tillidsforhold hund og dyrlæge imellem.

:oops:Hvem er vores alle sammens Siri?

X'er for Thor. Syntes dæleme I er seje. God vind fremover til Jer alle.

Det kræver vist Big Balls at prøve. Totalt fedt skilt!

Avs. Omplacering. Sådan har jeg ikke tænkt. Ved godt at jeg skrev at hvis han blev med med at bide så kunne vi ikke have ham. Det var nok mere i desperation end i ramme alvor. Vi omplacerer ikke sådan uden videre. NIx. I dag har der intet været. En enkelt gang var det næsten (tror jeg) afledte og der skete intet. Mødte forøvrigt naboen i dag. Spurgte ind til deres lille chihuahua blanding Molly. En lille vred dame der ikke bryger sig om andre mennesker eller hunde. Ville lige forhører mig om hun evt. skulle være i løb. Tjah, det vidste han ikke lige. Det var konen der havde styr på sådan noget:hmm:. Lidt fra vores havetur i dag. Ikke super skarpt. Dårlig fotograf bag dårligt kamera. Ynglingskæppen der slæbes rundt og gnaskes i. En meget lille videosekvens

:-DVi er lige hjemkommet fra en dejlig aftentur. Det gik lidt galt da jeg skulle tørre ham under maven. Når jeg tager håndklædet er det som at holde en "rød klud" foran en tyr. Lidt hurtige dæk, sit, dæk, sit........så var han rolig. Min mand kommer farende hver gang. Han har altså lidt svært ved at accepterer at Messi gør som han nu gør. Men jeg beder det menneskelige hankøn i familien om at fortrække, da det er en sag mellem Messi og mig. Er det forkert? Det kan jo ikke nytte noget at manden i familien "blander" sig. Han er der jo ikke i morgen. Det skal lige tilføjes at knægten holdt bisserne for sig selv. Her for lidt siden kom han selv hen til mig i sofaen og "duttede" hænder. Læg dig....og det gjorde han så. Og der er han så stadigvæk. Ellers vil jeg da lige tilføje at Messi også får problemløsningsopgaver. Altså godbider gemt i viskestykker der er viklet, godbider i tøsens gamle madkasser fra børnehavetiden. Han skal så her åbne og finde godbiden. Det er så dejligt stimulerende. Han er altså ikke bare en "gulvtæppehund" der bliver luftet 3 gange om dagen. Søg i stuen efter pålægsstykker bruger vi også. Elsker lyden af hans næse der arbejder. Vi er så småt i gang med at søge efter te-poser. En opgave han løser til UG. Selv vil jeg tilstå at den største brøler jeg har begået er,at da han var mindre var det "sødt" at han lå på mit skød når jeg støvsugede måtter og under møblerne. Knap så sødt nu, når han er 30+ kg. Men han er eminent til at gå væk når jeg siger det. Med hensyn til fodringstid.....jeg giver mad. Han spiser IKKE før jeg har sagt værsgod. Jeg kan stille skålen.....sige vent.....gå i køkkenet og skifte vandet i vandskålen.....gå tilbage....stille vandskålen.....han venter stadig.....og så siger jeg værsgod. Og så spiser han. Egentlig syntes jeg ikke vi har en slap tilgang til tingene. Han kan faktisk rigtig mange gode ting. Lægge med pølsestykker på poterne uden at tage dem. Får så en anden godbid som belønning for ikke at tage pølsestykkerne. De var jo forbudte...og han rører dem altså ikke når der er sagt nej. Jeg har dog et stort ønske på Messi's vegne. Mere kontakt med andre hunde. Vi er de første i familien/omgangskredsen der har hund. Vi fik kontakt med et andet par med en næsten jævnaldrende golden. De har leget rigtig meget sammen. Så blev det december og det blev tidligt mørkt. Kva mine arbejdstider flyttede vi legen til weekenderne så det var lyst. Men så havde det andet par så mange arrangementer og det har så fortsat i januar. Men vi er på dyrehospitalet hver lørdag og lege. Der bliver han rost for sin måde at aflæse og respektere de andre hundes signaler. Så helt forkert er vores elskede hund da ikk......tænker jeg.

Hvor er de skønne sammen. Billedet med det mærkelig ben :hjerte:.

Med hensyn til gåturslængde rådes det jo ofte til at hundens levealder i uger er det antal minutter turen skal være på. Har tidligere herinde spurtgt om jeg ikke godt kan øge det, da han jo er på vej mod 9 mdr. Alt i alt går vi 2 timer og 45 min. + fysisk aktivitet i haven i en time. Det er jo samvær der skal trækkes fra alenetiden. Der troede vi jo vores hund var lidt heldig. Nogle hunde er jo alene i 6-8 timer eller mere. Her har han dog kontakt midt på dagen. Og når han er i stuen er han rolig og blunder. Nogle gange er han i dyb søvn. Hvis jeg skal hente noget i stuen henvender jeg mig ikke til ham og han kommer heller ikke hen til mig. Med motiveret mener jeg hvis han selv henvender sig til mig. Så det er ham der tager kontakten. Jeg er netop afventende i forhold til at han ikke skal blive overstimuleret. Vi fik Messi hjem i Juli. Jeg startede allerede februar sidste år med at læse kilovis af bøger af forskellig karakter. Det har været vigtigt i forhold til at kunne følge en hunds udvikling trin for trin. Om vi er for slatne kan jeg jo ikke selv vurderer. Hvis vi har kage el. andet lækkert på sofabordet kigger han på det, så på os. Når vi så siger nej lægger han sig. Hvis vi møder andre hunde på vores gåture og vi kan se at de ikke vil/skal hilse siger vi sit. Og han sitter. Skulle han så rejse sig igen får han sit-kommandoen. Og han sitter igen. Så han har da lært det. Det der egentlig er noget underligt, det er jo, at når jeg prøver at få ham ned (tager fat i det der hos os er overarmene) så bider han sig fast. Har prøvet tricket med at kaste godbider og det fungerede et par gange. Men jeg går jo ikke rundt med godbider hele tiden. Jeg kan tydeligt mærke på ham når han er på vej til at ville hoppe op. Jeg siger med det samme NEJ og det er altså et bøst nej og ikke et "nej hvis du altså syntes". Men det stopper ham så ikke. Da jeg havde fri her kl. 16.30 og gik ind i stuen kom han med det samme med et tyggeben. Holdt det til min hånd, som om jeg skulle holde fast i det. Jeg sagde "hen på tæppe" (en madras med tæppe på) hvor han ligger med ben og andet. Og når vi beder ham om det, ja så gør han det. At han humper kan selvfølgelig være noget hormonelt men er det almindeligt at de bider sig fast. Det er det jeg syntes er underligt.

Det var efter turen i går. Da vi gik i haven. Jeg træner ikke slip når vi går tur. Og nej, en voksen han eller tæve ville ikke finde sig i hans opførsel. De ville selvfølgelig sige fra. Jeg prøver af alt i verden at sige fra og få ham ned. Når jeg vil tage ham ned så er det jo han tager fat i mine arme. Jeg har en enkelt gang taget fat i hans nakke og trykket lidt ned og meget bestemt sagt nej. For lige i den situation, der var det nok. Men så tog han bare den arm der var fri. Vi har som familie koncentreret os meget om bidehæmning da han var helt lille. Han har aldrig givet os så meget som en skramme. Altid været meget nænsom ved os. Derfor denne ændring er så enorm. Vores hverdag ser således ud: Morgentur 05.45-06.15 (det kan ikke ændres da jeg får de første børn 06.45) Formiddagen tilbringer han så i stuen med åben dør ud til dagplejen. Han er aldrig fysisk sammen med børnene. Det må man ikke i Slagelse Kommune. Han sover eller leget med sit legetøj. Nogle gange kommer han hen til døråbningen og sidder lidt og kigger (der er afskærmet med en låge). Ca. 12.00 får han sit første måltid. Har forsøgt fodersøg men det ender i støvsugeren hvis det er indendørs. Udendørs kommer det fuglene til gode. Vi går i haven og gasser af. Og det har altid fungeret godt. Bare ikke den sidste uges tid. ca. 13.00 går vi ind. Jeg skal også slappe lidt af. Hvis han virker motiveret laver vi sjov træning. Op på balje, kravle under stol, lede efter legetøj osv. 14.00 går jeg i dagplejen (som egentlig er min vinkelentre og køkken + legeværelse) og forbereder børnenes eftermiddagsmåltid. Han lægger sig og snuer Jeg har fri kl. 16.30 hvor vi så går dagens anden tur. Har for det meste 10 m. line med hvor vi så opsøger åbne arealer som skolens mark, engen for enden af vores kvarter e. andet. 17.15 hjemme igen, hvor jeg skal igang med aftensmad til familien og Messi får sit andet måltid (han er småtspisende for tiden). 19.30 går vi dagens sidste tur og 21.30 går vi i seng. Det er lidt svært at ændre rytmen da jeg jo "arbejder" mange timer i hjemmet. Jeg har hele min åbningstid i brug dvs. 9 timer og 45 min. Hver dag.

Øh, jo. Eller det burde den da ihvertfald være. Jeg syntes det er sjovt at træne. Med knægten ved jeg ikke. Han er super ukoncentreret for tiden. Netop i går da vi var i haven efter vores "læse avis og gør dig ren tur" var min tanke jo at vi skulle træne slip-kommandoen. Der opstår så det problem, viste det sig, at han ikke ville slippe. Jeg forholder mig passiv(rigig kedelig med armene ned langs siden-agtigt). Hans reaktion, hopper og humper, jeg siger bestemt nej og han hægter sig fast i mine arme. Er lige hjemkommet efter vores morgentur. Havde pølse med og roste og belønnede når han ventede når jeg havde bedt ham om det. Er han faktisk supergod til. 200 m fra indkørslen gakker han så ud. Springer op, humper, jeg siger nej, han bider sig fast. Han holdt så fast at min handske sad i hans mund da jeg trak hånden til mig. Og jeg skal måske ikke trække hånden til mig, vil erfarne folk sige. Men med den kraft der er i hans kæber (og han bruger den), så har jeg virkelig ikke lyst til at han skal tygge videre på mig. Det lykkedes at tørre ham i bryggerset uden hump og bid. Inde i køkkenet starter han så igen. Jeg forholdt mig passiv denne gang. Det var overstået i løbet af 4 sek. uden at blive en brydekamp. MEN.....han skal jo ikke have lov til at stå og humpe mig når det passer ham. Det vil jo blive grundlaget for en dårlig vane.....eller?

Lyder meget fornuftigt. Skal da afprøves. Ja, han er en ung hund og slet, slet ikke færdig trænet. Det regner jeg da med tager et par år. Og så skal det selvfølgelig løbende holdes ved lige. Og så skal vi jo huske alt det sjove indimellem. Vil jo gerne give ham et godt hundeliv.

Også fordi det vil kunne give ham langt mere frihed på længere sigt. Vores indkald er også skod!

Hmmmmmmmmmmm, det er jeg sgutte sikker på. Syntes ikke vi har været i sådanne situationer før. Men et rigtig godt spørgsmål forøvrigt. Og syntes forøvrigt ikke dit udsagn lød hårdt. For det er jo sådan det skal være.

Lige nu ligger han ved mine ben og slikker mine bukseben, altså :hjerte:.

Så sent som i middags lavede jeg NEJ øvelse indendørs. 4 tallerkener med godbider på (wienerpølse). 1. tallerken NEJ, 2. Ja, 3. Nej og 4. ja. Han klarede det. På lufteturen da jeg havde fri snusede han til en hensmidt malerbøtte og jeg sagde NEJ. Han gik straks videre. Han reagerer faktisk positivt på Nej'er bare ikke i den situation hvor han humper. Jeg/vi har hele tiden været forberedt på at det kunne forekomme med humperi i teenage-perioden. Og det kan vi såmænd godt leve med. Men at han bider samtidig med, DET kan vi ikke leve med. Ikke med små børn i huset. Så sent som for en halv time siden fik jeg en omgang. Manden var kørt til farmor for at hente vores datter. Kigger lidt fjernsyn og Messi sidder ved siden af mine ben (jeg er i sofaen). Han lægger sig ned og virker meget afslappet. Der går et par min. og jeg sætter mig ned ved siden af, for at give og få lidt positiv kontakt. Han reagerer ved at bide i min hånd (og det er altså hårdt). Rejser mig og han springer op og humper mens han bider efter mine arme. ÆV. Skulle jeg i virkeligheden bare havde ladet ham i fred? Er det mon i virkeligheden mig der stresser ham?

Hmmm, mener ikke vi har/har haft en adfærdsvanskelig hund. Har i tidligere tråde beskrevet hvor nem og god han var/og stadig er. Men det går mig selvfølgelig rigtig meget på at han har ændre adfærd siden d. 16. januar og at det stadig udvikler sig. Det trist:(!

Tillader mig lige at sluge alt hvad du har skrevet.

Det er både ud og hjem han ikke vil ind. Men nu har det udartet sig. De sidste 3-4 dage er han begyndt at bide sig fast i mine underarme. Og når jeg skriver bide, så mener jeg bide. Han gjorde det i går på vores datter (der havde bare arme). Da jeg havde fri i dag gik jeg til en lille skov 10 min. gang herfra. Vi havde en herlig tur hvor der blev snuset rigtig meget. Vi var væk hjemmefra i 45 min. Da jeg ikke havde haft linen med så han kunne bevæge sig mere frit, beslutter jeg at gå i haven med ham. Og det endte sgu tragikomisk. Vi har to bolde, den ene bliver kastet et par meter, han skal så aflevere og have den anden. Træner virkelig "slip" med ham. Men han slipper ikke, trækker istedet. Da jeg ikke vil lege trækkeleg med ham, dytter han bolden ind i maven på mig. Jeg reager ikke, da det ikke er den adfærd jeg ønsker. Han "belønner" med at springe op, hægte sig fast i mine lår, humpe, humpe. NEJ, siger jeg og forsøger at få ham ned (som altid). Han reagerer ved at bide sig fast i min ene arm. Jeg siger stadig (bestemt) nej, får ham fri af armen og han hægter sig fast i den anden. Dette fortsætte i et par minutter til det lykkedes for mig at få snor på ham. Vel inde tager jeg jakken af, sweateren også og kigger på mine arme. Store røde bidemærker der her kl. 19 stadig smerter. Faktisk 2 timer efter. Min mand er hjemme fra arbejde i dag og vi har talt om hvad i alverden vi skal stille op. Hvis han fortsætter sådan kan vi ikke have ham. Jeg har dagplejebørn i huset og tænk hvis han en dag kommer i nærheden af dem og gør det samme. Det har virkelig udviklet sig til en desperat situation. I morgen har det stået på i 4 uger, dog kun med massivt bideri de sidste 3-4 dage. Jeg har det sådan nu, at jeg helt har mistet lysten til at "lege/træne" med ham. Vi har lagt hans legetøj væk nu, da det ofte sker når han kommer og vil lege. Ved afvisning hopper han op og humper. Shit, han har bare altid været sådan en god og harmonisk hund. Kan slet ikke kende ham igen.

Uh, ser da ikke rart ud.

Hej Dåtte. Dejligt at "se" dig herinde. Så kom nr. 2 hjem. Husker du talte om det i sommers. Flot klaret af Daniel. Hils Niller. Annette (en næsten Weinreich)

Nuhr :hjerte:

Ups, har været sløset her med at svare. Nej, det er ikke startet fra den ene dag til den anden. Han er sgu lidt sær en gang imellem. Tror egentlig ikke han har lavet en kopling imellem "ind i bil og der sker noget sjovt" endnu. I dag købte jeg et lille pivedyr i Maxizoo der skulle være til bilen. Han står foran rampen (har selv bygget den og er stolt) og svurlivip han er oppe. Rundt i skoven i 45 min. med graveri og snuseri, pindeknusning osv. Så skal vi hjem. Om knægten vil op i bilen. Næh nej. Prøvede ellers med min mest bestemt stemme med ind kommandoen......og så lagde han sig ned. Iiiiih, dumme dreng:stupid:. Så jeg måtte løfte ham op. Og det er megasvært, da jeg har en diskusskade i nakken og en belastningsskade i det ene håndled. Men op, det kom han da. Og snorsov resten af eftermiddagen. Her til aften har han så rovhumpet mig igen. Træls!

Jeg er meget hengiven til vores hund. Og meget tålodig. I dag sag jeg på kanten af bagagerummet i 45 min. og prøvede alt hvad jeg kunne for at få ham op. Men han ville ikke. Godt så. Tiden var rendt og det blev for sent til at tage i parken. Tøsen skulle hentes hos en klassekammerat og der skulle handles ind. Det tip fra i går med at kaste godbider for at aflede er bare genialt. Så jeg fortsætter bare med mine kontaktord og ser bort fra fingrene i siden for at få opmærksomheden. Kig og fokus er nok for min hund. Så lidt længere oppe i tråden ham der Cæcar nævnt. Altså, sådan var det slet ikke.Det er der endelig ikke nogen der må tro. Jeg har set klip på youtube med ham og han har da komplet gak i lågen. Vi holder os til Victoria Stillwell. Det passer bedre til os. Nu skal jeg såbare overbevise min mand om at det bare er en periode. For han blev virkelig vred i dag, da han kom hjem fra arbejde. Der var jeg lige kommet hjem efter indkøb og Messi hilser selvfølgelig (havde været alene i 55 min.) og bliver overstadig. Er i gang med at humpe mig (havde ikke godbider i lommen) og bider sig fast i min arm. Han efterlader denne gang tandmærker i min arm. Det var ikke så rart, men fik lige lavet noget hurtigt dæk og sit, dæk og sit.....dygtig og så en godbid. Så var han afledt. Syntes jeg har verdens skønneste hund:lun:.

Hopsa, jeg selv får slet ikke den tanke at du antyder at jeg digter. Du har jo fuldstændig ret i at oplevelser opleves forskelligt af forskellige mennesker. Om andre ville havde oplevet dette anderledes kan snildt være. Uh, det var lige præcis denne situation her jeg ville undgå. :damn:Skulle ikke have linket til stedet. Jeg havde jo i grunden bare brug for at vide om det kunne være det der udløste hans humperi. Men det kunne jo også være startet alligevel selv samme aften hvis vi havde været derhjemme og set fjernsyn f. eks. Det er jo ikke til at vide.

Næh. Tænkte jeg nok. Men jeg så og hørte ihvertfald det hele. Jeg har ikke turdet spørge herinde før nu. Det er jo et stykke tid siden vi var derude. Og jeg ved fra marsvineverdenen at der hurtigt kan opstå misk mask når vi forskellige mennesker oplever forskellige ting. Men jeg syntes alligevel nu at jeg var nødt til at rådføre mig med andre mere kyndige hundeejere end mig selv. Det er vores første hund og alt er jo nyt. Al udvikling hos Messi vil jo være nyt. Noget vi vil opleve for første gang. Det har fyldt rigtig meget i vores familie den her famøse onsdag aften. Vi er jo bare en almindelig familie der ønsker den bedste træning for vores hund. Metoderne skal jo gerne bygge på samarbejde, syntes jeg. Er bare så uendelig trist over det, hvis jeg sætter træningsstedet i et dårligt lys. Det der er skidt for nogle kan jo godt være godt for andre.