Missing

Vist lige så mange voksen som hvalpebilleder :stupid:

Hov opdagede lige en mappe Hos opdrætter Hos opdrætter - prøver at stikke af og komme med os hjem Lige kommet hjem Mødet med størsten Ude på ballade med mindsten Møder kattene Nu er stor smuk hund, der stadig putter med "sin" størsten og med katten

Jeg har ikke mange hvalpebilleder her. Men det her fra Størstens og B's første møde

Et af de der mindre heldige billeder. Kær er han dog stadig Bare lidt...flodhest fanget i lygteskæret.

Han er så fin :hjerte: Min favorit lige fra starten Det bliver så godt at følge ham og jeg håber, det bliver sidste gang du skal Rädda Joppe

Altså den lille joppe. Redda joppe godt det ser ud til fortsat at gå godt. og lækker bande på billedet :hjerte:

Sitto: dem kan man ikke få for meget af :hjerte: hvor er det skønt at se

Jeg kan ikke dele det op i, om det er renracede eller blandinger. For jeg er rent udseendemæssigt mest tiltrukket af en bestemt type hund, og den fås både som blanding af alt muligt og som renracet. Når jeg kender en hund, er den så automatisk smukkere.

Åh nej, sikke en oplevelse Godt at det indtil videre er gået godt og jeg krydser fingre for, at han er helt fit for fight om lidt Helt fantastisk fræk lille hvalp på det billede fra dyrlægen

Velkommen til Hvor er den lille hund og de store katte søde

Trætte Luna i madskålen

lækkerhedsløver *haps haps haps* dem nupper jeg :hjerte:

Dortedk: sikke nogle lækre drenge :hjerte: i super stand også

Vi har haft mange hunde, ofte genbrug, som er landet i vores skød mere eller mindre tilfældigt, derfor har racerne været ret spredt. DSG, Riesenchnazer, galgo, hovawart, schnauzer-lab, schæfer-mynde. Min første omplacering var der ikke omtanke bag. Hunden manglede et hjem, jeg kunne tilbyde et. Vi var, set i bakspejlet, ikke jordens bedste match. Altså han blev en god og skøn hund, men jeg lærte, at jeg ikke rigtig er til DSG. Sådan har alle mine hov-her-er-en-hund-hunde lært mig noget. Om mig selv, hvad jeg kan tilbyde og hvilke egenskaber, der passer mig/hund. Kemi er vigtig for mig og min bedste hund var også den, hvor jeg ikke kiggede på noget som helst andet end det. Vi svingede fra første øjeblik og hun var helt igennem fantastisk, mild og god. Efter hendes død var der en pause, da jeg netop havde fået mit 2. barn. Helt ny genbrugshund (med bagage) eller hvalp harmonerede bare ikke så godt med søvnunderskud og kolikbarn for mig. Jeg vil gerne have mere tid til det nye familiemedlem. Da tiden var moden, snakkede vi herhjemme om de racer, der kunne være relevante. Manden kunne (kan) godt lide irsk ulvehund, men det er der ikke plads til hjemme hos os. Vi var også omkring mynderne og faktisk også löwchen kortvarigt. Men jeg har altid ønsket mig en storpudel. Når man først har mødt en "rigtig" storpuddel, fra gode kår og med det rette sind, så kryber de ind under huden på en. Jeg havde været så heldig at møde flere gode eksemplarer med det glade, legende sind, uden at være voldsom, fjedrende gang og trænbarhed. Gode familiehunde. Manden var dog noget imod, da han havde et problem med krøller og udstillingsklip. Efter et bombardement med billeder af pudler i hverdagsklip, så gik han med til at tage med ud for at møde racen hos en opdrætter. Han var solgt på stedet. Opdrætter havde så et kuld hvalpe samtidig og vi havde begge lagt mærke til den ene hvalp, hvor kemien bare var rigtig. Så min drøm om en sølvfarvet tæve - gerne voksen, blev til en sort han hvalp Og bedre hund kunne jeg ikke ønske mig. Han ligger i ske med børnene, leger forsigtig med dem, elsker at løbe med dem, han hygger med og driller kattene, han er lydhør, stikker ikke af, og helt igennem nem og fantastisk. Han elsker bare at være sammen med os, uanset hvad vi laver. Manden har heller ikke fortrudt valget, og eftersom min ene pige senere har fået konstateret hundeallergi, så bliver vi nok ved pudlen for altid.

Inca

Ja, det er så fredeligt og roligt.

Ja, det var også mest i mangel af rette ord.

Pip. Nu har jeg set både en kiropraktor og en osteopat i aktion og det er langt, langt fra det samme. Kiropraktik er langt mere "voldsomt" i mangel af bedre ord. Osteopaten knækker og brækker ikke.

Ja, i et af de første indlæg står, at hunden er alene i gangen om natten. Der er gitter ind til soveværelset. Helle: Det er nu heller ikke fordi jeg synes 5 timers arbejde er bedre, når han også er alene hele natten. For det er alene, når han er lukket ude af rummet. Det er svært for mange hunde, og nok især selskabshunde. Så hans behov for nærhed skal så "tankes op" om dagen - hvor I gerne vil, at han lærer at være alene. Han behøver ikke nødvendigvis at komme i sengen, men i soveværelset og evt en kurv tæt på sengen. Min hund (ikke Löwchen) sover på en pude i soveværelset. Min datter sover halvdelen af natten i vores soveværelse. Hun har allergi og reagerer ikke på at hunden er i samme værelse.

Din hund er allerede alene gennemsnitlig 8 timer hver nat, når han skal sove i gangen.... Jeg synes, det er meget alenetid med både 8 timer nat og 8 timer arbejde, og især for en så social race som lowchen er.

Jeg tænker det samme, at der måske skal skæres lidt mere ned. Som Buddha skrev, så vænner deres maver sig også til det mindre madindtag

Fede Dorit

Det tror jeg vil være det samme med min opdrætter. Hun vil hjælpe, hvis der er behov for det, men hvis jeg selv kender det rette hjem, så vil hun ikke modsætte sig.

Jeg har faktisk engang gået til træning med en airedale. Han var så sød, sjov og overhovedet ikke trænbar Men han havde også verdens kedeligste ejer, og jeg ville heller ikke gide arbejde for ingenting Tja, hvis der kun fandtes sorte russere, så skulle jeg ikke have hund. Jeg skal ikke have hund for alt i verdenen. Jeg skal have den RIGTIGE hund for mig. Erfaring har lært mig, at den kan komme i forskellige indpakninger og jeg har sagt nej til flere omplaceringer, fordi kemien ikke var rigtig. Pludselig en dag var hun der bare - den rigtige hund. Jeg har også efterhånden en ide om, hvad giver den bedste harmoni i mit hjem. Jeg harmonerer ikke specielt godt med eks Jack russel terrier eller cairn terrier (måske terrier generelt?), så med mindre en ret raceatypisk dukker op, så vil det være bedre for hunden at være i et hjem, der værdsætter den for den, den er og hvad den kan, modsat mig, der vil prøve at træne den væk fra det. Men selvom jeg ikke vil bo med hundene, kan jeg godt synes de er søde og skønne - hos andre. (undtagen russerne - men der har jeg som sagt til gode at møde et eksemplar, der ikke er rablende sindssyg) Nu er jeg så låst på pudlen pga allergi (og jeg bestemt bedre kan lide deres sind eller f.eks portugiseren)

Han er tilmed den kæreste af dem, synes jeg...så det var heldigt, der også er power på ham :5up: