Endnu engang tusind tak for alle tillykkerne allesammen
Det er bare helt vildt urealistisk at der ikke er mere en 5 uger før vi har hvalp. Åha, jeg er spændt, men også nervøs og totalt præstations-angst agtig, for om jeg nu kan gøre det hele rigtigt og godt nok og og og..
Men det skal nu nok gå alt sammen. Vi har fundet en rigtig god opdrætter og lækre forældre og alting. Stella er trodsalt endt med at være ret fornuftig, så mon ikke det kan gå godt 2. gang også
For lige at svare på de forskellige spørgsmål, så er der 4 tæver i alt, men da vi er 2. vælgere vil vi have 3 at vælge imellem.
Hvorfor Stabyhoun.
Well, vi havde kig på racen dengang vi begyndte at overveje hund nummer 2, og jeg blev totalt solgt da jeg nogle måneder senere fik en tæve på et hvalpehold jeg havde.
Jeg søgte efter en mellemstor hund, der er blid, børnevenlig og god at træne. En race hvis temperament kunne passe med Stellas, som kan følge med i en travl hverdag og som har lyst til at arbejde - det være sig med lydighed, spor, som redningshund eller hvad ved jeg, men som samtidigt ikke ville løbe på væggene efter en doven lørdag i sofaen.
Det er drømmen at denne tæve skal være starten på mit hobbyopdræt, som jeg dog stadig ikke har fundet navnet til