Lykkeliv

Nu lufter jeg lige en fordom, som du må LOVE mig du ikke tager personligt Men handler det ikke om, at folk ofte ikke lægger lige så stor arbejde i at opdrage på de mindre mere "pynte-prægede" hunde? For jeg synes ofte, dog ikke altid, at det er et problem hos hunde hvor den generelle træning også er mangelfuld.

Gatoren er ikke panik bange for fyrværkeri, men hun bliver utryg og vil helst sidde sammen med mig når der bliver skudt. Jeg var gået hjem med det samme, hvilket jeg i øvrigt også gjorde fra vores vejfest i sommer, så snart de begyndte at snakke om fyrværkeri - jeg gad førøvrigt heller ikke at deltage længere end højst nødvendigt Selvfølgeligt kan der være situationer hvor man ikke kan være der for sin hund, men jeg synes da man skal tilstræbe at det er så få situationer som muligt

Endnu engang kæmpe tillykke herfra også, det er bare SÅ godt... og fedt at alt gik i orden så hurtigt! Pasta og jeg glæder os til at komme ud og ræse grunden tynd. Eller, nok meste Pasta - jeg glæder mig til at drikke latté og sladre imens

Hvis ikke jeg havde baby på vej, så ville jeg nok have været fristet over evne. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg synes det var et enormt interessant kuld du fik lavet Men situationen er ikke til det, da jeg ikke kan garantere at være i stand til at lægge det arbejde der kræves på sigt... :ae: til dig, det er en træls besked at få som opdrætter. Håber du finder et fantastisk hjem til ham Han er jo en lækkermås, så det burde ikke være helt umuligt.

Puha, sikke en situation :ae: Min første tanke er om han overhovedet er interesseret i hunden, eller om han bare truer med det fordi han ved det er der han kan ramme dig? Hvis det er det sidste, så er det spørgsmålet om du ikke bare skal have is i maven og afvente. Alternativt, ovre i nødløsninger, kunne du prøve at omregistrere hunden til dit eget navn uden hans kendskab. Det er vist lettere end man skulle tro. Det er dog ulovligt og ikke umiddelbart noget jeg vil anbefale. Omvendt så tror jeg personligt jeg ville gå langt for at beholde min hund.

Jep... Vi er vist ikke til meget hjælp Sorry Aslan!

Det perfekte liv? Undskyld jeg tror vi taler totalt forbi hinanden her... For jeg troede vi snakkede om, hvorvidt det var totalt urealistisk at finde 2-3 måneder i sin barsel, hvor man har tid og overskud til at indkøre og socialisere en hundehvalp

Der er forskel på allergi og ikke-allergisk følsomhed. Allergi er en antigen-antostof-reaktion i organismen, hvorimod overfølsomhed karraktiseres af at organismen på trods af samme symptomer, ikke danner modstoffer i den overfølsommes blod. Det første er arveligt, det andet er ikke.

Nu mener jeg ikke det handler om "hvad man ellers kan presse ind når man har fri", men om ikke at miste sig selv fordi man har fået markatet mor oveni de andre. Hvem siger at man ikke kan drage omsorg for en nyfødt samtidigt med at lave andre ting? Døgnet har trodsalt 24 timer, og den slags tager ikke skade af at komme udenfor matriklen. Hvis man (og ens omgivelser) ellers kan håndtere at tingene nok bare tager dobbelt så lang tid som de gjorde tidligere, hvorfor skulle man så ikke? Jeg kan godt mærke at dette er en kæphest for dig, men det er det også for mig. Aldrig har jeg fået opsat så mange begrænsninger af mere eller mindre fremmede mennesker der ikke aner noget om min person eller formåen, som efter jeg er blevet gravid. Mødre har det med at være utroligt bedrevidende, meget utiltalende egenskab jeg ikke har tænkt mig at videreføre Samme princip som når man taler om børneopdragelse. De fleste lukker heldigvis temmeligt hurtigt når jeg fortæller at jeg HAR en 2 årig derhjemme, som faktisk fungerer udemærket efter de rammer som vi har sat, helt uden hysterianfald i Netto, søvnproblemer og andet godt. Med hensyn til at råbe højest, så ved jeg ikke hvorfor det forholder sig sådan. De kvinder der klarer det, har bare ikke samme behov for at punke andre med deres bedrevidenhed og bitre erfaringer, end de der ikke gør - det er mit indtryk

Jeg ved ikke hvilke råd du har fået tidligere, men har du overvejet at lade Mille flytte ind i soveværelset? Hunde er flokdyr og Papillonen er en selskabshund der dårligt egner sig til at sove alene. Hun behøver jo ikke ligge i ske, selvom jeg personligt synes det er den skønneste måde at sove på men måske få et lille bur/hule i jeres soveværelse hvor hun kunne sove? På denne måde er hun sammen med sin flok og samtidigt forhindret fra at vandre hen i et hjørne og tisse. Firkantet m/stålstel har nogle små billige stofbure, som nemt kan slås sammen og lægges væk, hvis man ikke gider at have bur stående fremme i soveværelset. Buret skal indlæres over nogle dage, men når hun er vant til at være udelukket fra soveværelset om natten, er jeg sikker på at hun hurtigt vænner sig til det og ser buret som en stor opgradering fra tidligere forhold.

Har hørt det samme, og ham her er VÆLDIGT natteaktiv allerede. I nat har jeg været vågen fra 02.30-05.45-ish fordi han var i total hopla - er sgu svært og sove når der bliver holdt disko-dasko i ens mave Så jeg forbereder mig på det værste... Har nu også altid ment at det der søvn er spild af tid, så nu får jeg for alvor testet min teori Ind til videre kører det glimrende, muligvis jeg crasher i løbet af de næste dage - time will tell Aslan, som så mange andre siger - så er den slags SÅ individuelt, at det er umuligt at vide det før man selv står der. Men inden du mister modet helt, så husk på, at dem der har haft det hårdt under barslen typisk har det med at råbe lidt højere end de der har klaret det med bravour. Tror det handler om at man ofte har et større behov for at tale om det, hvis det har været slemt... det kan jo også være svært, eller ligefrem et nederlag, at erkende at andre kan håndtere den pressede tid bedre end en selv. Jeg kender heldigvis rigtigt mange aktive mødre, der ikke forfaldt til at sidde hjemme i gylp og vasketøj i 1 år. Mødre der skrev speciale, trænede hund, tog på skiferie og generelt formåede at være aktive deltagere i omverdenen "på trods" af nyfødt baby. Min veninde fødte for 5 uger siden, og har formået at komme ud og være social, på café, ikea, lange skovture, shopping og træning og aktivering af 2 hunde - det KAN lade sig gøre Ja, jeg har kun set hende og baby en håndfuld gange, for hendes skema er jo totalt booket op

Lige pt. er jeg oppe og tisse hver 2. time og når jeg har været dét, er jeg min 30 min om at falde i søvn igen fordi bettemanden sparker på livet løs - så ja umiddelbart har jeg Men ellers så skrev jeg jo også, at kolik og deslige HAR en tendens til at sætte tingene mere på spidsen. Al respekt til dem der "har nok" i at gå hjemme og passe barn, personligt ville jeg bare dø en lille smule indeni efter meget få uger. Jeg får energi af at lave ting - det lyder nok underligt, men det gør jeg

Kolik og lignende kan selvfølgeligt sætte situationen på spidsen... Men jeg tror man skal mærke efter og se hvordan ens energiniveau ser ud. Man siger at amning kræver det samme som en fuld arbejdsdag, derudover kommer bleskift og de der almindelige pligter som jo skal klares for at verden hænger sammen agtigt. Hvor meget har du overskud til efter at have været på arbejde 8-16, handlet på vejen hjem, lavet aftensmad og kørt en tur med støvsugeren? Det er i hvert fald de paramentre jeg har sat op. Jeg plejer at have overskud til at gå 3-5 km med pastaen, lave havearbejde, hænge ud og træne i Sabro/have hold og en masse andet. Udfra det, har jeg konstateret at det ikke er helt urealistisk med hvalpe til næste år... Men jeg venter og ser tiden an indtil jeg står i det

Man kan hvad man vil Jeg kunne sagtens finde på at kombinere barsel og hvalp.. Ja jeg overvejer jo at kombinere 2. halvdel af barsel og hvalpekuld Men det kommer nok an på hvem man er. For mig vil det aldrig blive nok "bare" at være mor, og ikke beskræftige mig med andet i et år. For andre er det mere end rigeligt at overskue at amme, vaske tøj og lave mad - de vil gerne bare være resten af tiden. Folk er forskellige og jeg tror man skal mærke efter og se hvor meget overskud man har, og hvad man har behov for.

Hva!? Skal du af med Mingus?