Jane

Jeg ved jo at du er den bekymrende hundemor og derfor mener jeg som jeg skrev, at det vil være godt for dig, at kunne slappe af og jeg tror også at Zacko vil kunne fornemme det og nyde det.

Jeg har gjort det, at når jeg fik øje på nogle længere fremme, så har jeg fanget hans opmærksomhed og bevarert kontakten med masser af godbidder, som nærmest er blevet kastet i halsen på ham.

Øv hvor træls. Håber at Gudrun kan hjælpe ham. Mit indtryk er at den kvinde kan udrette mirakler.

I guder hvor er han skøn. også med lyd på. :hjerte:

Jeg tror du er inde på noget af det rigtige. Zacko ser jo ikke ud til at være generet af det. Og det vil også give dig ro i sindet, at du ikke skal gå og spekulere på hvad du nu kan gøre.

Da jeg gik til apporteringstræning med Victor, lærte vi øvelsen bagfra, det man kalder baglænskædning. De fleste hunde vil gerne rende ud og samle op, det svære er at få dem til at komme tilbage med det. Derfor er det vigtig at de erfarer at det er sjovt at komme og aflevere. Derfor starter træningen med den sværeste del, nemelig det som sker tæt på føreren. Når hunden så en dag bliver sendt afsted efter apporten, så skal den gerne have kodet ind i sit hoved, at det er bedre at komme og aflevere end det er at rende væk med apporten, for hjemme venter verdens bedste godbidder eller leg som belønning.

Jeg var blevet stiktosset.

Jeg tror så ikke på fuld kontrol, når det gælder et levende væsen. Jeg tror der findes hunde, som er mere lydige end andre hunde. Men fuld kontrol, betyder 100 % og den nægter jeg at tro på at nogle har. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange som kan kalde deres hanhund til sig, hvis vi forestiller os, at den har kontakt med en højløbsk tæve, som er mere end villig til at blive parret?

Jeg forstår godt at du blev sur. Men som hanhundeejer er der hellere ikke altid lige nemt. Her er hvad jeg har mødt. Jeg syntes ofte at jeg møder den indstilling fra tæveejerrne, at det altid er hanhundeejerne, der skal vise hensyn når en tæve er i løbetid. Her er nogle af de eksempler jeg har mødt, hvor tæveejer, mener de er i deres gode ret. De går på friløbsområder med deres tæve i snor og mener, at så skal hanhundeejerne også have deres hunde i snor. De lader deres tæve rende løs på friløbsområder og mener, at hanhundeejermne skal have deres hunde i snor, for deres tæve har behov for at rende frit, selv om den er i løbetid. De forventer, at vi hanhundeejer på lang afstand kan se, at deres tæve er i løbetid. De holder på deres ret til, at gå hvor og hvornår de har lyst og så må alle andre bare tage hensyn. De forventer, at alle hanhundeejere, har så meget styr på deres hund, at de kan kalde den til sig, selv om tæven på det nærmesrte har stukket måsen op i næsen på en stangliderlig hanhund. Jeg vil gerne tage hensyn. Men jeg forventer også at det går den anden vej rundt.

Han har da regnet ud, at det ikke er en rigtig pistol du har.

Fra den virkelige verden. Et par beslutter, at de gerne vil have en hund. Hun læser alt hvad hun kan finde om hunde, både på nettet og i hundebøger. De bliver enige om race og en lile hundehvalp bliver anskaffet. Det er hårdt arbejde med en hvalp og da det er en selvstændig lille individ, lever den ikke altid op til hvad der stårr i bøgerne. Hun syntes det er hårdt, for den lille hund, skal have verdens bedste hundeliv og hun føler at alt mislykkes. Manden som ikke har gjort sig de store forberedelser, han leger med hvalpen, går ture med den og er i hvalpens øjne den sjove og det bliver ham, som hvalpen foretrækker. Hun tør ikke lægge sig ned på gulvet og lege med hvalpen, da hun er bange for at lege for vildt. Paret begynder at skændes, noget de aldrig har gjort før. Hun syntes han støtter hende for lidt, når det nu er hende som har læst alt om hunde. Han mener hun er for hysterisk med at alt skal være perfekt. Hun indrømmer selv, at hun efterhånden lider af præstationsangst og føler ikke hun slår til som en god hundeejer. Først da hun af andre får at vide, at det er ok at begå fejl og at hunde overlever det og alligevel har et godt hundeliv, begynder hun at slappe af i forholdet til hunden. Han lærer også at det er vigtig at lytte til hende og tage hendes bekymringer alvorligt. Det sidste jeg hørte, var at hvalpen nu også var begyndt at vælge hende til og at både hun og manden tog ansvar for hvalpen. Og sidst men ikke mindst, at de havde fundet frem til en fælles holdning.

Jeg tror der desvære er en tendens til, at mange labber alt hvad de ser og hører om hunde i sig, som var det flødeskum. Her kunne jeg godt savne, at man stolede mere på sig selv og sin egen mavefornemmelse på hvad der føles rigtig. Men problemet er nok, at man vil det perfekte og da det ikke kan opnåes, bliver man usikker på sin egen dømmekraft. Erfaringen med at have hund, lærer en at sortere i hvad der er skidt og kanel og man lærer at bruge sin sunde fornuft. Jeg forstår godt, at det for førstegangs hundeejere, kan være svært, for hvordan skal man vide hvilke bøger og råd der er de bedste. Det er svært at sige fra overfor en evt. træner, når man står der helt grøn til træning. Så ja jeg tror det for mange er blevet for svært.

Jeg har det sådan, at så længe de er hvalpe, så er det ok, at mine leger med dem. Men når de først er kønsmodne, så nej tak. Jeg vil ikke tage nogle chancer med mine hunde. Så kan folk kalde mig fordomsfuld, jeg er ligeglad. Jeg har endnu ikke mødt en aggresiv kamphund. Men de ejere, som jeg har mødt har været nok. Det er meget få hundeejere til kamphunde, som jeg mener ved hvad det er for en hund, som de har, af dem som jeg har mødt.

Jeg er ikke kendt i København, da jeg sidder over i det mørke Jylland. Jeg kan derfor ikke anbefalde dig nogle sikre steder, hvor du kan lade din hund rende fri. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis din hund kun er stukket af en enkel gang, at så syntes jeg at det er lidt hårdt, at h*n nu er i snor altid. Jeg ville træne indkald, gøre mig selv spændende at komme hen til. Lave noget med min hund når jeg gik tur. Det kunne være søg efter maden, ballancegang på væltede træstammer, konditionsrtræning, Nye øvelser, som rulle, krybbe, slalom mellem sine ben, hvis man har lyst til andet end sit og dæk.

Victor var også højrøvet en overgang. Han har rettet sig ud.

Victor blev for noget tid siden angrebet af en Schæfer. Det var ikke første gang, at den havde angrebet andre hunde. Ejerens undskyldning var, at han ikke troede den ville gøre det igen. De havde ikke været i hundeskoven i lang tid og troede, at nu kunne de godt gå derind igen. :stupid:siger jeg bare. Aggrevsive hunde lader man ikke rende løs mellem andre hunde.

Jeg syntes ikke det lyder som vokseværk. Victor havde vokseværk og han haltede. Vokseværk rammer alle 4 ben, så det var meget forskeligt hvilket ben, at Victor haltede på. Han var på smertestillende meget af tiden. Men havde heldigvis også gode perioder, hvor han ikke haltede. Håber snart at din hund får det bedre.

Har du prøvet at have en adfærdsbehandler ude og se Cujo? H*n kan ved at se Cujo i hans vante omgivelser, se om det skyldes at Cujo er usikker og derfor stresser. Jeg tror jeg ville ofre de penge på en dygtig adfærdsbehandler hvis jeg var jer. Kasteration kan være en god udvej. Men også en dårlig, hvis det er fordi, at Cujo er usikker. Men alt dette kan i blive klogere på, med en dygtig adfærdsbehandler til at rådgive jer og give jer nogle træningsmetoder, som muligvis kan afhjælpe problemet.

Jeg ville forsøge med den kemiske hvis jeg var dig. Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor Cujo også forsøger at humpe mennesker. Det problem har vi aldrig haft med Oskar.

Jeg ved ikke om du kan bruge mine erfaringer til noget. Men jeg kan fortælle hvordan det var med Oskar. Ofte var det sådan, at når vi mødte andre hunde, særlig kastrater og tæver, så forsøgte Oskar at humpe dem. Værst var det hvis der var flere hunde samlet, så fandt han et offer, som han kunne humpe. Jeg tror det var stress, for han var ikke selv i stand til at stoppe og var udenfor pædagogisk rækkevidde, ja selv godbidder havde ingen interresse. Det var først når vi havde fjernet os, at Oskar igen efter en tid, var til at få kontakt med. Mødte vi en løbsk tæve, så var det helt forfærdelig. Jeg tror at han der udover, at være bundliderlig også var stresset og de to ting gav en meget dårlig coktail. Herhjemme var det sådan at Victor og Oskar ikke kunne lege sammen, uden at Oskar kørte så meget op, at hver gang ville humpe Victor. Oskar spiste hellere ikke så meget dengang. Men herhjemme var han ellers en rolig hund. I dag er Oskar kastereret og som du nok ved, har det været en stor succes. Jeg ved ikke om det kan give dig en fingerpeg om, det er det ene eller andet med Cujo.

Mine stiller sig ud til døren og logre med halen. Juhu vi får gæster.:banan:

Ja man skal tænke sig godt om, inden man vælger at kastererer. Vi valgte at prøve den kemiske først og det havde en så god virkning, at vi siden har valgt den kirugiske. Oskar er i dag ligeglade med løbske tæver og han vil ikke humpe andre hunde. Men ellers er han helt som før, så vi har værert heldige. Jeg var lidt nervøs for om andre hanhunde, nu ville til at humpe Oskar, nu han ikke længere lugter af hanhund. Men det har der ikke været noget med. Kun en gang har en anden hanhund forsøgt sig og Han blev eftertrykkelig sat på plads. Jeg havde aldrig valgt at kasterere Oskar hvis han havde været en usikker hund, da det kan gøre dem endnu mere usikker. For os har det været en god beslutning.

Nu har jeg hanhunde. Men dengang hvor Oskar stadig var intakt, da forsøgte jeg at undgå de steder hvor jeg vidste at der var en tæve i løbetid. Ganske simpel af den grund, at hans drifter var så stærke, at det var et sandt mareridt, hvis vi mødte en tæve i løbetid. Jeg forstår godt at det må være træls for tæveejerne, at have en sexfikseret hanhund efter sig på turene og selvfølgelig skal tæver der er i løbetid også ud og motionere. I dag er der ingen problemer når vi møder en tæve i løbetid. Oskar er ligeglad og Victor har jeg hver gang kunne kalde til mig. Jeg priser mig lykkelig for, at Victor er mere normalt på det område end Oskar var. Så vi nyder at kunne gå alle steder, uden at skulle være nervøs for hvad der venter os rundt om næste hjørne. Om det er i orden, at der er løbske tæver med til træning? Førhen ville jeg have sagt nej, men i dag syntes jeg det er helt ok. Nå men for, at svare på spørgsmålet. Jeg ville gå alle steder hvor der ikke var mange hunde på et sted, hvis jeg havde en løbsk tæve og jeg ville ikke gå i hundeskove.

Ha ha den kender jeg godt, hvor det direkte er pinligt, som de kan glo.