Jane

Det er mere synd for Zacko, at det skal klø end at han ikke får leverpostej hos din mor. En kong vil være en god ide, du kan fylde den op med som det allerede er forslået, hans allergifoder blandet med vand og du kan evt. smide den i fryseren, så der er lidt mere at arbejde med for Zacko.

Selv om det bliver hårdt, så bliver du nød til kun at give ham allergifoder indtil i får svar på prøverne. Når du ved hvad han evt. er allergisk overfor, kan du begynde at give ham andet, som du ved at han kan tåle og det nemmeste vil være, at give ham rene råvarer, så du ikke risikere, at der er noget blandet i som han ikke tåler.

Det fortæller lidt om, hvor gennemtænkt hundeloven er. :damn::stupid: Kunne forstå det hvis det var dræbersneglen, der var kommet på listen. :lol:

Dejlig at det er overstået og at Zacko klarede det så flot. Det betyder meget, at dyrlægen giver hunden den tid den har brug for, til at vænne sig til hvad der skal ske. I får Danmarks reneste hund, med alt det vaskeri.

Jeg tror desvære ikke hun har set indlæget. De kæmper nok en brav kamp nu, for at få taget en blodprøve på Zacko.

Jeg tænker på om det er fordi, at Aslan er korthåret, at de stikker ham, for når vi går tur sammen med Chiantimor, så bliver hendes hunde stukket og de er korthåret og det er særlig på mavsen, hvor der ingen pels er, at de bliver stukket, mine hunde bliver aldrig stukket.

Og fordi at du ved, at han bliver bange, stresset og sur, så har du inde i dit hoved et billede af hvor galt du frygter det vil gå og det gør dig nervøs. Din nervøsitet går fra dig og gennem hundesnoren ned i Zacko. Det vil være godt, hvis du kan sige til dig selv, at Zacko dør ikke af det, det kan godt være at det ikke er så rart for Zacko, men det er noget han skal igennem. Pak din nervøsitet væk hvis du kan og udstrål, at du har styr på det her. Ynk ham ikke, men fortæl ham i en opmuntrende tone at det her er ikke farlig, når han bliver bange. Pøj pøj og vovserne har krydset ben. :

Jeg krydser hvad krydses kan. : Det er godt hvis du kan udstråle ro, for jo mere nervøs du er, jo mere nervøs vil Zacko være. Det er nok ikke første gang, at dyrlægen har en hund der er bange for dyrlæger under behandling, så jegg vil tro at de ved hvordan de skal håndtere det og han vil få en beroligende sprøjte hvis det er nødvendig. Det skal nok gå altsammen.

Ja trist når man tænker på alle de uskyldige, som bliver ramt af denne idiotiske lov. Kunne man da bare have forbudt nogle typer hundeejer istedet.

Vist det var sådan at hunde ville kravle op ad rangstigen og bemægtige sig verdensherredømmet, så havde mine gjort det for længst, da vi efter de eksperter der tror på det, gør næsten alt forkert. Det er da ren råhygge, at have en hund til at ligge i arm om morgenen og nuse med den, så den sukker af velvære. Jeg tror at det knytter stærke bånd hund og menneske imellem, at vi rører ved hinanden.

Vi kom desvære ikke afsted. Jeg kom til skade med ryggen på mit arbejde, nogle dage før udstilling. Men så fik de andre golden også en chance.

God ide. :5up:

Ja de er så glade at det ikke er nok, at logre med halen, de bliver nød til at bruge hele kroppen. :hjerte::lun:

Tag det som en oplevelse og giv din hvalp en god oplevelse. Her er lige nogle praktiske råd. 1: Mød med en velsoigneret hund - rene tænder, rene øjne og ører, klippede negle og måske også et bad. 2: Tag pænt men praktisk tøj og sko på. 3: Din hund må ikke være overmæt, så den ikke gider at bevæge sig. Den skal kunne holde opmærksomt øje på godbidder eller legetøj. 4: Du skal undgå flexline og grove hals bånd. Brug en udstillingsline. Halsbånd ødelægger halsens linier. I baby og hvalpeklasse er dommerne som regel meget overbærende og ser gennem fingre med at der laves fejl. Afslut altid udstillingen af med at belønne din hund - uanset placering. Vis den at det er sjovt. På den måde bliver det en positiv oplevelse for den. Og husk du har stadig verdens bedste hund - uanset resultatet. Pøj pøj. Vi ses måske. Jeg kommer til Vildbjerg med min golden retriever Victor.

Jeg tror ikke trådstarter er her længere. Hun har kun skrevet dette ene indlæg og det er skrevet den 5. januar. Men andre kan selvfølgelig have glæde af det.

Jeg tænker også lidt på komponister. Strauss Mozart. Beethoven. Vagner. Amadeus. Fabrisius. Fuzzy. Luige. Haydn. Leopold. Wolfgan. schobert. Vedel. Weyse Bizet. Brahms Chopin.

Hensynet til hvalpen vil altid være det, som jeg vil tage hensyn til og så vil jeg være ligeglad med, at jeg kom til att fornærme nogle. Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle typer, som dem du har mødt. Men havde jeg, så havde de hørt sandheden skåret ud i meget skarpe vendninger, hvis de ikke kan forstå det på anden måde.

Jeg vil mene, at rigtig vildt vil være bedre. Hundene ser ikke på faconen. Jeg bruger selv fuglevildt og dummyer lavet af skind fra rå, kanin og rensdyr. Så jeg mener, at det er penge ud af vinduet.

Jeg tror næppe, der er nogle som prøver den kemiske kastration mere end en gang. Enten vælger man efter at have prøvet, at få sin hund kirugisk kastereret eller beholde ham indtakt.

Nu bliver den kemiske kastration oftest kun brugt 1 gang pr. hund, for at finde ud af om en kirugisk kastration vil være en mulighed. Men hvis den kemiske kastration bliver brugt, som p-piller og gives hvert ½ år, kan jeg også sagtens forestille mig, at der kan være en øget risiko for kræft.

De 6 måndeder er det mest almindelige. Men for nogle kan det virke i kortere eller længere tid. Den med kræft har jeg aldrig hørt. Nu må du ikke hænge mig ud, men jeg mener at huske, at det kostede ca. 1200 kr.

For os var der ingen forskel på den kemiske og den kirugiske kastration. Begge virkede efter hensigten, nemelig mindre interresse for løbske tæver og det er det vi har fået. Oskar er blevet mere kærlig og nærværende. Den eneste minus er øget appetit, men det var vi forberedt på.

Jeg forstår dig. Som du havde det med Bo, sådan havde jeg det med min hund Andersen. :hjerte: Han var min sjæleven og det føltes som var vi nogle gange en sjæl. Ja det er svær at forklare, tror selv man skal have oplevet følelsen, for at forstå det. :hjerte:

Jeg har det ligedan med mine hunde. Jeg kan ikke sige hvem jeg elsker højest. Men måske fordi, at dres sind er så forskelige, er det også forskeligt hvad der får mit hjerte til at smelte. :hjerte: Oskar der bare på den måde han kigger på mig på, kan få mit hjerte til at banke ekstra hårdt. :hjerte: måden han med et veltilfreds suk lader sig falde ned i sengen, så tæt som muligt på mig og ligger i arm og skal nusses. :lun:Hans snude der bore sig ind i min hånd på gåturene. Blikket når han lægger sit hoved på mit knæ og sender mig det der blik, der siger alt. Hans store og til tider klodsede bevægelser, får mit hjerte til at smelte. :hjerte: Victor der brummende kommer hen og og vil snakke. Hans tro på at verden er til for ham. Hans impulsivitet. Selv når han meget tidlig om morgenen vækker mig med en brummen, har jeg svær ved at stå for ham og når vi liggger front mod front og vi skal røre ved hinanden, ja så er jeg solgt. :hjerte: Lige meget hvor mange hunde man får, så elsker man dem lige højt. Kærlighed er uendelig og kan føles på mange måder. :hjerte: Hver en hund man har elsket og elsker, har deres helt egen speciele plads i ens hjerte. :hjerte:

Hvor dejligt for jer. Zacko må have fundet ud af, at det er sjovere at aflevere end det er, at holde fast i bolden. Godt gået. :banan: