Hop til indhold

Trei

Members
  • Antal indlæg

    8.205
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Trei

  1. Trei

    Er du blevet bidt?

    Afledt af en anden tråd: Er du blevet bidt hul på af en hund? Og meget gerne forklare omstændighederne. Her mener jeg voksne hunde. Vi er vist allesammen blevet gennemhullet af sylespidse hvalpetænder på et tidspunkt. Jeg blev bidt af vores egen schæfer, da jeg var 3 år. Jeg kan knap selv huske det. Jeg er blevet fortalt at han lå ned og jeg gik forbi ham nogle meter fra ham og ignorerede ham, da han pludselig sprang frem og bed mig. Hunden blev omplaceret og fik et langt liv hos en anden ejer, hvor han fungerede rigtig godt. Mange dengang mente at mine forældre skulle have aflivet hunden. Jeg synes det var fedt at de istedet fandt et bedre hjem. (uden små rollinger og mange gæster) Der er en forhistorie med at han generelt var usikker på børn, og jeg tror også at vi unger nogle gange har overskredet hans grænser. Ozzie har bidt et hul i mig da hun var et par år og vi legede MEGET vildt med et legetøj. Ved et uheld kom hun til at lande en hjørnetand i armen på mig. Hullet så ret drabeligt ud, og flere folk, der ikke kender til hunde kunne ikke helt fatte at det var et uheld. Deres holdning var at alle hunde, der bider hul er utilregnelige. Jeg synes det er skræmmende hvor mange jeg render ind i, der har den holdning. (men det har jeg vist allerede sagt i den anden tråd, hehe) Jeg tror at langt de fleste hunde, der bider har en god grund - og desuden mener jeg at alle kan fejle, og det var helt sikkert et uheld at Ozzie fik den tand placeret i mig. Jeg tror faktisk hun blev mere forskrækket end jeg gjorde, da det skete.
  2. Trei

    Din hunds navn

    Er en lille smule ved at tisse i bukserne af grin over at Dorit også hedder Pia
  3. Trei

    Din hunds navn

    Åh, kælenavne, den sidste tråd om dem, var vist denne her herlige én: http://www.hunde-forum.dk/debat/39131-jeres-hund-e-s-kaelenavne.html?highlight=k%E6lenavne Jeg kunne se at Casino har fået en del nye siden. Fx: Hufflepuff, Musling, Musse(pige), Baby (når hun er hjælpeafhængig, haha), Lillesen, Lillepigen, Sino-Bino, Futtelutsen, Poppe, Poppeloppe, Pops, Sældyr, Babysæl, Hoppebold, Tigerdyr, Angrebspige (når hun leger vildt). Ozzie har også fået lidt nye: Gammelpot og Potsen. Og nogle gamle jeg havde glemt i den anden tråd: Snack-Pack, Voppe(Bobbe), Bops, Nobs, Knold. Fællesnavne, der kan jeg se at jeg havde glemt: Knoldedyr og hundepiger
  4. Trei

    Nytårsangst

    Okay, det havde jeg ikke lige fanget, sorry. Jeg bruger i øvrigt zylkene til mine i dagene op til og selve nytårsaften. Ozzie har været skrækslagen, men med meeeeeeget træning er hun blevet så god. Hun kan stadig blive usikker, men det er intet ift hvad det har været, og hun bliver bedre for hvert år.:banan: Casino er helt okay med larmen so far (fingers crossed!!) men får alligevel zylkene sådan bare fordi hvis nu. Ved i øvrigt ikke om det eventuelt ville fungere for Aslan, men en metode, der har virket super godt på Ozzie, er at jeg har lært hende at når der er en farlig lyd, så er jeg klar med godbidder osv.
  5. Mine hunde har punkteret folk et par gange hver... de lever i bedste velgående. Det skal så også siges at de var hvalpe, da de "angreb." Så er alle ligesom okay med at der må bides, men jeg synes der er en tendens til at alle hunde, der bider (hul) er syge i roen. Jo jo, der er helt sikkert skøre hunde, der bider uden grund, men jeg tror altså at langt de fleste hunde, der bider har en rigtig god grund. Sådan er det i hvert tilfælde i de fleste situationer jeg har hørt om.
  6. Nødder har jeg også hørt er giftige for hunde. Men har ikke hørt det med citrusfrugter. Min den yngste får af og til lidt klementin.
  7. Trei

    Nytårsangst

    Hvad med at øve lidt selv med fyrværkerilyde - det er godt nok sent at komme igang ift at kunne ændre en hel masse, men du kan da prøve at teste lige så stille for at se hans reaktioner.
  8. Trei

    Din hunds navn

    Hihihi endnu en sovs Og ass, det er altså herligt.
  9. Trei

    Din hunds navn

    Min svigerfar kalder ofte Casino for Polaris, Snehvide og Isbjørneungen. Synes det er så sødt - hun lystrer endda når han kalder hende Polaris.
  10. Trei

    Din hunds navn

    Hihi jeg synes også det er genialt. Har heller aldrig kendt en hund, der hed det, men det er åbenbart mere sandsynligt end Casino.
  11. Ozzie er en majet dygtig træner af især mig! Bare nogle eksempler: Hvis hun kigger på mig på en bestemt måde betyder det at hun skal have mad. Hun misbruger mig ret groft på det område kan jeg godt afsløre. Hvis hundenes vand er for gammelt (nogle gange er to timer gammelt vand ALT for gammelt) så får jeg også besked om at genfylde skålen. Hvis man bevæger for meget på sig, når hun ligger op af en så bliver der sendt irriterede øjne, er man stadig irriterende sukkes der dybt. Når der ligger en bamse e.l. på kanten af hendes senge kan hun først ligge der, når en tobenet har flyttet bamsen, der siger hun også fint til, så man ikke er i tvivl. Casino er også majet dygtig træner af folk. Hun er især god til at kræve nus, nus og nus. Og at komme ud i haven så siger hun også pænt til. Casino tror ALTID at hun kan få lov til ALT af mig hvis bare hun giver mig fuld øjenkontakt. Det er enormt nuttet! Men hun kan simpelthen ikke forstå når det ikke virker.
  12. Trei

    Din hunds navn

    Haha, hvor er det sjovt :klap: Det er ikke nemt med lidt anderledes navne. Jeg er ofte blevet spurgt om Ozzie er fra Østtyskland eller Australien. Og en af hundevennernes ejer har efter at have kendt Casino i to år stadig ikke lært at hun hedder Casino. Jeg nænner ikke at sige det til ham for han lyser sådan op og udbryder: "Der er jo lille Christina!!! Uh, du er så søøøød Christina" osv osv.
  13. Trei

    Din hunds navn

    Ozzie - Da jeg var barn og mine forældre skulle have vores 2. schæfer besluttede de sig for en hanhund i et kuld. Vi besøgte kuldet flere gange, der var to hanhunde og en tæve. Jeg var fra start HELT vild med tæven, synes hun var majet mere nuttet og fantastisk end hannerne. Hun hed Ossie. Da kæresten og jeg mange år senere planlagde at få vores Ozzie og skulle finde på et navn synes vi begge at Ossie var et sødt navn. Kæresten synes dog at det ville være lidt zejere med z, så sådan blev det. (Hun har så senere fortrudt z'et, haha) Bonusinfo: Når folk første gang hører hvad Ozzie hedder tror mange at hun hedder Ozzy og at vi er kæmpe Ozzy Osbournes fans. Casino: Da vi planlagde næste hund havde vi lavet en lang liste med mulige navne. Kunne ikke helt blive enige. Da jeg så senere hen aftaler, at det er her vi vil købe hvalp, med Casinos opdrætter, vil hun jo så lige fortælle hvilke navne hun har tilbage. De to af dem var bare navne Det tredie var Casino. Haps! Jeg var vild med det med det samme og kæresten var hurtigt rigtig glad for det også. Bonusinfo: Typisk reaktion for mænd, der hører hvad Casino hedder for første gang er at de griner og siger: "Casino Royale. (Det er åbenbart meget sjovt, haha) " Kvinder siger: "Hvad sagde du den hed?" Ozzie hedder Freja på stamtavlen, men det bryder jeg mig slet ikke om. Casino hedder jo så Casino og det er fedt at hun hedder det på papiret også.
  14. Jeg bruger riiiiigtig meget nogle Ecco-støvledimser, men ved ikke hvad de hedder mere end Ecco. Når de dør efter måske et par års brug køber jeg straks nye, det er de bedste i verden nemlig. Bruger også mine Lacrosse-gummistøvler en del, men har problemer med at gå rigtig langt i dem, så de er mere til små og mellemlange ture. De helt lange ture, der er det kun Ecco der duer.
  15. Ninkamus: Nu ved jeg ikke om det bl.a. er mine indlæg du tolker, som at jeg ikke vil anbefale en schæfer, men hvis det er, så er grunden til at jeg først skrev til TS at jeg synes hun skulle vente at jeg tolkede startindlægget som at hunden ville få max 1 time og 40 minutters aktivering om dagen, og ikke rigtig andet, og det synes jeg er for lidt for en almindelig aktiv schæfer. Senere har TS jo så uddybet at hun er med på at lave mere med hunden, hun har dog vist ikke nævnt noget om træning - og det synes jeg at en schæfer skal have lov til - at træne og have en eller anden form for arbejde. Jeg synes sagtens man kan få en schæfer som første hund, det har jeg jo også selv fået. Men jeg synes at nogle af de udfordringer, der er ved racen, kan være ret store - alene størrelsen på en schæfer. Laver en schæfer udfald mod en anden hund, så ser det unægteligt voldsommere ud end hvis en japansk spids gør det samme fx eller som vi har snakket om i tråden, hvis en schæfer bor i etageejendom med trapper, så er det en stor hund at risikere at skulle bære op og ned flere gange dagligt.
  16. Ja, når man først bliver bidt af en gal hund så er der ingen vej tilbage. Fnis ja, det skal siges at Ozzie endnu ikke har problemer med at tygge i alt muligt. Og ja, det er jo helt naturligt at man drosler lidt ned for energiniveauet, når man bliver ældre, men da hun var ung, wow, hun kunne blive ved og ved. Der er stor forskel på hvor meget hun bare skulle opleve for at trives ift Casino i samme alder - og samojeder er jo også hunde, der gerne vil lave noget. Casino kunne sikkert sagtens trives ved bare at gå gode lange ture og ellers være med os i dagligdagen. Ozzie skal lave noget med sit store hovede også for at hun bliver rigtig glad. Altså Casino elsker stadig at træne også, og har overrasket mig meget med hvor glad hun er for det og hvor dygtig, men jeg oplever ikke at hun har samme store behov for det. Uh, glæd dig, det er noget af det hyggeligste at putte med hunde.
  17. Og et rigtigt velkommen til dig her.
  18. Da jeg (23) og kæresten (21) dengang fik Ozzie troede de fleste vi kender helt sikkert at vi hurtigt ville opgive projekt hund og omplacere hende, men folk har været søde til senere at melde ud at de synes vi har gjort (og gør) det rigtig godt med hende. Og det er da også helt sikkert at siden vi har fået Ozzie er vi dem i omgangskredsen, der er langt mest hundenørdede. Nu er der ingen tvivl om at de fleste (alle?) synes vi er blevet RET meget besat af de der hunde. Flere andre jeg kender der har fået hund, som meget unge, har ret hurtigt fået hunden omplaceret, men kender næsten lige så mange, der ligesom os har holdt ved hundelivet. Tror nu at det er en rigtig betragtning at mange unge dropper hunden igen, men derfra og så til at fraråde alle unge til at få hund synes jeg der er meget langt. Som allerede sagt så er folk forskellige.
  19. QUOTE=Rakk;1444595]Tak Der er jo ingen fidus i at anskaffe sig et dyr (uanset hvilket), hvis man ikke kender til det, og derfor ender med at måtte aflive det eller sætte det på internat eller andet. Det er dyret ingenlunde tjent med. I bagklogskabens klare lys, og jeres gode råd og historier, venter jeg helt klart med en schæfer. Forhåbentlig får jeg energien og overskuddet til en, når der er kommet mere styr på min depression. Må jeg spørge, hvordan du aktiverer din schæfer, og hvor meget? Og hey, moral er godt, dobbelmoral er dobbelt så godt, right...? Spøg til side, naturligvis. Kunne godt forestille mig, at det er hårdt at slæbe sådan en størrelse op og ned ad trapper hele tiden Hvor meget tid vil du, og andre, naturligvis, mene, at der skal sættes af til den japanske? En halv time mere, en time, to...? Sorry for de måske dumme spørgsmål Hov, nu kom jeg vist til at ødelægge din quote. Nå, men ja, det har du jo helt ret i. Der er bare så mange der slet ikke tænker sig om eller bare tænker "den er nuttet" eller "den ser sej ud" osv og så vælger en hund (eller alle mulige andre dyr) uden at sætte sig ind i noget som helst, så det er så skønt med én der sætter sig ind i tingene. Nu er der jo flere af de andre der har smidt nogle fine indlæg om hvad de laver med deres hunde og ja, der er mange af os herinde, der er meget hundenørdede, og som bruger rigtig meget tid på vores hunde. Og som det allerede er sagt kan hundehold jo sagtens gøres mindre... skal vi sige omfattende. Selv bor jeg sammen med min kæreste og der er stort set altid mindst én hjemme hos vores hunde. De er med os langt de fleste gange vi skal et eller andet - og det er meget ofte noget hunderelateret. På turene sker der som regel noget spændende fx træning, med på besøg i butikker eller opleve forskellige steder, møde andre hunde, lege og fjolle rundt. (det sidste er vi rigtig gode til ). Hundene er ofte med på besøg hos andre og de elsker at være med uanset hvor vi "slæber" dem med. Ift træning så træner vi alm. lydighed, søg på forskellige måder (mest schæferen), hundeparkour (mest samojeden), alle mulige tricks. Da Ozzie (schæferdyret) var yngre gik jeg til holdtræning med hende en gang om ugen - af forskellige årsager træner vi bare selv nu. Hun er 11 år, og hun ELSKER stadig at arbejde - især samarbejdsøvelser og søg er hendes store passioner. Det er meget forskelligt hvad vi laver - men fordi hun er 11 år nu så aktiveres hun nu noget mindre end da hun var ung. Nu bor hun jo så også sammen med en anden hund, vi har fået have og for nyligt fået en bette killing, som virkelig kan gøre to hunde majet trætte. Nå, men som unghund fik hun vel typisk 1½-2½ time, når vi gik den lange tur. Derudover mindst to mindre ture - måske en på 30 min og en lidt kortere på 20 min. Også dengang forskellige sjove ting indlagt i turene. Kan huske at vi trænede mere dengang og hun legede meget med andre hunde. Som jeg skrev tidligere så var hun heller ikke dengang ret meget alene, og når vi var hjemme, så husker jeg at hun meget ofte legede rundt selv, eller med os og jeg trænede klikkertræning med hende dagligt. Måske kun i 5 minutter nogle gange dagligt, men det trætter dejligt, hehe. Hun har også altid elsket at ligge og nørkle med et eller andet foder i en dims, hun skulle kringle det ud af og kæresten har flere gange i sagt at den stakkels Ozzie ville få slidgigt i kæben af al den tyggen. Nu får hun mindre gåtur en del dage i hvert fald. Kan mærke på hende at det passer hende bedre. Nogle dage er hun heldigvis stadig med på en hel masse. Fx når vi tager på ferie, og hver dag går et nyt sted - så er hun pludselig meget ungdommelig. Vi træner også noget mindre med klikkeren og ellers. Til gengæld bruger hun snuden mere - søgearbejdet er hun en stjerne til. Du stiller ikke nogle dumme spørgsmål. Plejer man ikke at sige at der er ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar. Jeg synes jo at det lød af lige lidt nok som aktivering af en aktiv hund, hvis de tal du ridsede op først, var det eneste du ville tilbyde som aktivering, og jeg synes det er svært at svare på lige præcis hvor meget mere der skal til... eftersom jeg jo slet ikke ved hvad hunden ellers vil lave i løbet af en dag. Men ja, som det allerede er nævnt så er 1½ time eller 2 nok et bedre bud på en god lang tur. Jeg tror nu i øvrigt du skal regne med at du er i overvejende fare for at blive bidt af en gal hund og også ende med at bruge noget mere tid på hunden end du lige regner med. Inden jeg fik Ozzie havde jeg fået at vide af flere at afsættelse af af to timer dagligt var alt rigeligt at aktivere end schæfer med, - og jeg tænkte at det kunne jeg sagtens klare - og realiteten er at hvis man tager al hyggetiden med (når hun fx ligger og putter sammen med mig i sofaen) så bruger jeg jo mange flere timer på hende hver dag. Jeg kan simpelthen ikke lade være.
  20. Helt enig. Jeg fik Ozzie da jeg lige var fyldt 23 - måske ikke helt så ung men alligevel derhen af. Jeg kunne da godt sige at jeg har fravalgt nogle ting for at have hund(e), men jeg føler meget, meget mere at jeg har tilvalgt at have verdens bedste hunde og hygge mig med dem.
  21. Flere der vist ikke er nævnt: Lyne op og ned for en trøje. Balancere på diverse ting. Elefanten med bagpoterne oppe. Apportere noget svært fx hundemad, en tomat, en flaske med vand i. Holde en pølse e.l. i munden. Åbne køleskabet, bringe ejer en sodavand fx og lukke køleskab igen. Gå plads på højre side. Zig zagge imellem førers ben. Tyskervending. "Skamme sig". Rydde op. Halse. Balancere godbid(der) på snudeskaftet eller den lidt lettere version med hund der ligger ned og godbid(der) på poterne .Bukke sig. Løbe rundt om noget fx en stol. Se til venstre og højre. Stikke tungen ud/slikke sig om munden. Lægge sig ned på gulvet og rulle sig ind i et tæppe. Putte - lægge sig ned med hovedet på jorden. Køb en kurv med hank og lad hunden løbe ærinder, put fx tallerkner og bestik i, når der skal dækkes bord. Finde fx nøgler som fører har "tabt."
  22. Tak for jeres svar, Jeg smider lige en PB til jer.
  23. Herlige billeder! Casino ville gøre det der hvis Ozzie lod hende, haha, hun prøver jævnligt til, men Ozzie har en vis personlig grænse, så når Casino lige tester (grænsen kunne jo have flyttet sig siden for to timer siden!) så flytter Ozzie på sig eller løfter en overlæbe, og stakkels Casino må droppe projektet. Dog tillader Ozzie gerne at Casino ligger helt tæt op af hende og med tiden har Casino også fået charmeret sig så meget ind, at hun nu må ligge ovenpå Ozzies ben og hale. Store sager! Hun er SÅ glad over at hun må ligge lidt på hende, Ozzie ser lige så overbærende ud som jeg kan se de ældre hunde er på jeres billeder.
×
×
  • Tilføj...