Nogle gange er det bare svært at få ordentlige billeder af Ozzie - jeg gætter på at jeres hundedyr også nogle gange er umulige foran et kamera - så kom frisk med beviserne - her er tråden til at dele de billeder, der enten er totalt kiksede eller dem, hvor hundene bare ikke vil som fotografen vil.
Trådstarter lægger selvfølgelig ud - de fleste af billederne er fra idag, hvor vi nåede at nyde en masse solskin, inden det begyndte at regne.
Flere af billederne taler vist for sig selv - det er utroligt så vanvittig Ozzie kan se ud - især (som det ses) når hun ruller rundt.
B: Det ligner måske ikke et kiks, men jeg bad hende (flere gange) om at lægge hovedet helt ned, men det er altså åbenbart umuligt, når man har en lang tunge.
Kærlighed har mange ansigter: Hun stor-knus-elsker den røde dims, den hedder i daglig tale guldet, fordi hun helt selv har fundet den og fordi den er så højtelsket - her er hun dog muligvis ved at æde den... bare lidt.
Årh nej, er det en bi: Det var meningen at hun skulle ligge og se smuk ud (hun kan altså godt - promise ) men så fløj der en bi forbi og dem er hun, som det ses, altså ikke vild med.