PBC

Jeg kom til at kigge nærmere på medicin pakningen - og der står at det er holdbar til 9-2013 - altså september 2013.... og der er jo piller til 4 måneder. gad vide om det er vigtigt? Og da jeg så var igang læste jo også indlægssedlen. der anbefaler man 10 mg pr kg hund hver 12 time = for Mille 150 mg - og dyrlægen har ordineret 200 mg. Og hun har faktisk kun så få symtomer at dyrlægen ikke selv så noget ved det årlige dyrlægecheck i februar. Undersøgelsen af blodet blev foretaget for jeg synes at pelsen var blevet for ringe. Ikke andre symtomer. Og så checkede jeg jo også lige priserne.... og man kan faktisk spare 600 kr om året ved at bruge 400 mg piller og dele i 2 (og det er de jo faktisk forberedt/beregnet til). Ikke en formue, men alligevel. Det er så selvfølgelig afhængig af at de kan holde sig i 8 måneder fra udlevering. Tilliden til dyrlæger går ikke opad lige i denne tid. vh PBC

Måske skulle vi ikke tale om hvilken retriever der er hurtigst, men om hvilken retriever er hurtigst til hvad. Forudsat at hundene er velbyggede og i lige god kondition er en kraftig hund vel hurtigere på den korte bane og den lidt lettere hurtigere på en længere distance. derudover kan der være stor forskel på den modstand terræn og ikke mindst bevoksning byder. Jeg ville liste retrieverne med den letteste øverst således: Flatcoated: En kvik og aktiv hund af middelstørrelse med et intelligent udtryk. Den besidder kraft uden at virke klodset, og er elegant bygget uden at være spinkel. Curly coated: (svær at placere da den er ret højbenet) Stærkhund med stolt holdning og et vist mål af elegance Golden: Harmonisk, velproportioneret, energisk og kraftfuld, med flydende og jordvindendebevægelse. Labrador: Stærkt bygget, med kompakt krop, meget energisk. Skallen er bred, bryst ogbrystkasse har god bredde og dybde. Den er bred og stærk over lænd og bagpart. Cheasa: En stærk ,harmonisk, kraftfuldt bygget hund af moderat størrelse, med krop og ben af middel længde. Brystet er dybt og bredt, skuldrene er bygget med fuld bevægelsesfrihed, og på intet punkt er der tegn på svagheder, specielt ikke i bagparten. Dens styrke må dog ikke være opnået på bekostning af adræthed og udholdenhed. Størrelse og substans må ikke overdrives, da der er tale om en brugs-retriever af aktiv natur. Det er udfra standarden. Men igen standarden skal understøtte funktion, så hvis de bedste apportører ser anderledes ud, må man rette standarden - ikke hundene. Problemerne opstår fordi udstillingsfolk og dommere ikke kan finde ud af grænserne, men overdriver. Og fordi jagtfolk har en tendens til at ignorere væsentlige eksteriørmæssige fejl og mangler. Der er desværre jægere som mener at udseende er fløjtende ligegyldigt. De mangler den æstetiske sans som den Engelske overklasse, som skabte disse hunde havde (og har) til overmål. Det er denne indlysende kvalitetssans og sans for "The look", der uanset udstillinger eller ej har sikret at også markprøvehunde oftest er et smukt syn. Visse danskere fatter ikke at det er sådan det er og tror man kan avle på alt hvad der kan apportere og stadig have smukke, racetypiske hunde. Det kan man ikke. Bottom line: "Min jagthund skal være en fryd for øjet også" og den skal være racetypisk. vh PBC

Ikke et overbevisende svar. Standarden skal jo underbygge funktion, så man kan ikke bare henvise til den. Man må nødvendigvis forklare baggrunden for at man ønsker Labradoren skal være lidt kraftigere end de spinkleste. Skal kunne holde en hel dag Skal kunne holde en hel dag i koldt vand (kropsvolumen ifht. overflade er vigtig) Skal kunne arbejde i hårdt terræn Her komme en hund med lidt kraftigere (ikke fed) bygning til sin ret, men det betyder at en lidt lettere måske på visse terræntyper vil vinde markprøven den dag. Det burde jo være sådan at man vælger sin retriever ud fra hvilket terræn og hvilke opgaver man har flest af. Dog vil jeg så mene at labrador og Golden er et klart overlap. De vil have deres forcer på samme opgaver. Flatteren har vel sin force på lettere terræner og hvor hurtighed er vigtig (hvor man forventer mange dårlige skytter:cool:). Sorry.? Og Cheaasaen har vi vist været inde på. Curly Coated kender jeg ikke så meget, men den er større og mere langbenet - og hvad det lige er særlig godt til ved jeg ikke. Men I New Zeeland ved de det. Der er racen den mest anvendte jagthund over hovedet har jeg læst. Toller kender jeg heller ikke, men har hørt at de larmer meget. vh PBC

:5up: Det er faktisk en ret vigtig pointe - de Labber der vinder markprøver ser som en labber skal når det handler om størrelse (som faktisk er ret forskellig) og tyngde/knoglebygning. Men de har ikke alle den bedst mulige pels og jeg mener også at hovedet kunne være bedre uden at det går ud over jagtegenskaberne. Der er sikkert et par andre eksteriørmæssige detaljer, som man kan rette på - og som måske endda kunne bidrage til udholdenhed og sundhed. Man skal huske at markprøver kun viser hunden på toppen (avlsvejledende ikke bestemmende). Det viser ikke om den holder 6 år eller 12 år og man kan heller ikke se om den kan klare en hel dag i koldt vand. Kunne en smule mere fedt på sidebenene være hensigtsmæssigt? - og i hvert fald en super dobbelt pels. vh PBC

"Dual Purpose" hunde er ikke hunde der kan klare sig nogenlunde på jagt og nogenlunde på udstilling. Det er hunde der kan være med i toppen i begge discipliner. Som fx Ruhåret, Korthår, KLM og mange andre racer formår. Det er rigtigt at netop dette et lettere at håndtere for racer som ikke umiddelbart tiltrækker sig "ikke jægeres" interesse og lang vanskeligere for racer som Spaniel, Settere, Retrievere og Border Collie som jo er søde nusse, nusse hunde, synes mange. Men at påstå at det ikke kan lade sig gøre er efter min mening at acceptere laveste fællesnævner og ikke videre ambitiøst. Det er dog ikke kun et spørgsmål om hundens bygning, tyngde, pels osv. men også om dens sind / temperament. En Spaniel til jagt kan med fordel være meget føreblød (hård på terræn og jagt) men altså en decideret pleaser og derfor også lidt underhund-agtig. Sådan en hund strutter ikke af selvtillid i en udstillingsring, men viser hvor flot den er når den er på jagt. Når den vejrer fugl og når den kaster sig i vandet og når den adræt kravler op af en meterdyd kanal. Det har udstillingsdommere aldrig forstået en s... af. Vil man bedømme den slags hundes eksteriør foregår det under andre konditioner end en udstillingsring. Visse Retrivere har det på samme måde. Mange ideelle jagthunde, som skal være ekstremt lette at træne vil ikke vise sig på en almindelig udstilling. Så man må finde på noget andet hvis man vil lave rigtig "Dual purpose hunde" i disse racer. Noget nyt og bedre - meget bedre. Man må ud i marken med hundene og bedømme deres eksteriør mens de arbejder og bevæger sig. Der er ingen andre muligheder. Sådan burde det sikkert også være for mange, mange andre hunde - især hyrdehunde. Hvordan nogen kan bilde sig ind, at de kan eksteriørbedømme en Malanois bare ved at se den i en lille ring er ufatteligt.:slem: vh PBC

Forandringer kommer nu alligevel. Og denne kan kun komme hvis udstillingsdommere begynder at se på hvilke hunde der faktisk præsterer i marken og hvis hundekøbere også forstår at det faktisk er lige præcis det den kan præstere som apportør/Retriever der gør en ultimativ Retriever til en super skøn familiehund. Modsat andre jagthunde, som skal præstere primært på førskudsarbejdet. Det kræver en lidt anderledes jagt drift, som nok kan volde problemer for hunden og ejeren, hvis den kun skal være familiehund. At Englænderne har opgiver at holde sammen på Deres egen race er efter min mening bare lidt sørgeligt. Men, som sagt, tiderne skifter og måske er der en dag ambitiøse Retrieverfolk i England der tager udfordringen op til glæde for vi andre, som jo så kan følge trop. Men der er klart for mig at forandringen skal komme fra udstillingsfolk og dommere og fra England. No doubt. vh PBC

Der er i hvert fald plads til fortolkninger indenfor rammerne af standarden, men jeg tror nu nok at selv jeg ville kunne finde mere end et par detaljer som ikke helt matcher. omvendt mener jeg også standarden er misbrugt, når man ser hvad der vinder udstillingerdag. Helt at opgive tanken om at samme hund kan vinde de vaskeligste markprøver og komme til tops på udstillinger kan og vil jeg dog ikke. Vi må sætte høje - næsten uopnåelige mål op for avlen, hvis det skal ære rigtig sjovt. Det andet er simpelthen for let:engel: vh PBC

:hmm: Man kunne jo vende det lidt på hovedet. Tag de 50 bedste jagtlabber I UK kig godt på dem og omskriv standarden så den passer til dem. Så har man en fin beskrivelse af den perfekte Labrador:-D eller hvad? vh baun

Faktisk er netop dette helt essentielt. Sammen med viljen og evnet til at arbejde og samarbejde er det måske det der adskiller en fantastisk apportør fra andre gode apportører. Jeg har FT Spaniels. De er super dejlige og klarer jobbet flot på alle måder - også fine til apportering...... Men, mine mangler evnen til virkelig at fastholde fokus på at apportere i tilstrækkelig lang nok tid. Efter en tid fornemmer jeg at de ikke selv kan huske om de søger efter frisk fugl eller apporten. De skal lige bringes i ro og have apport ordren igen. Og jeg fornemmer også at ved 3 + markeringer har de helt glemt den sidste når de 2 første er hentet. En Retriever skal kunne gøre dette til perfektion. Jeg har set Labber der apporterer i formidabelt tempo og samtidig har hovedet med. Ikke glemmer hvad den er send ud på og ikke glemmer at der var markeret to fugle bagud også. Jeg tror ikke at fordi en hund er meget hurtig at den så også nødvendigvis "løber fra sin hjerne". Jeg tror at nogen hunde har den gave at de klarer at være hurtige uden at miste koncentration, fokus og hukommelse. Det er sådanne hunde vi skal avle på, for det er præcis hvad vi har brug for. Jeg synes også det er vigtigt at hundene "er et smukt syn" - at de ligner den race de er. Det er sørgeligt når man ser en FT Springer som er bygget som en buldog - eller mere ligner en terrier. Og de findes desværre. Jeg ønsker ikke dette skal ske for andre racer. En meget stor del af glæden ved at gå på jagt er at se de smukke hunde udføre det arbejde de er skabt til. Mine prioriter er klare: Sundhed først Derefter Temperament, arbejdsevne, samarbejdsevne og lette at træne (alt hvad man kan forvente af en super apportør) Og sidst, men stadig meget vigtigt. Hundene skal være racetypiske og smukke Jeg fatter ikke at nogen kan sætte punkt 1 og 2 overstyr for at opnå et bestemt udseende. Og hvis man ikke vil have en jagthund er der jo så mange andre dejlige racer at arbejde med. vh PBC

Flot svar Ascha. Tak for det. Dejligt at du går ind i debatten og argumenterer. Det er stof til overvejelse. Enig i dine betragtninger om at der skal være forskel. Når der er 5 Retriever racer, giver det mening. Og der kan jo lægges mere eller mindre vægt på bestemte egenskaber hos nogen racer end andre. Eks. er vi nok enige om at konstant apportering i isfyldt vand klares bedre af en Cheassa med lidt fedt på kroppen end af en Flatter der er slankere og hvor pelsen om end super til vand ikke kan måle sig med den med en odderpels Som tidligere nævnt så jeg også gerne at man ikke opdelte i jagtlinjer og udstillingslinjer, men med udgangspunkt i realiteterne, må man vist desværre forholde sig til at sådan er det. vh PBC

Det koster det halve i UK med det hjælper jo ikke meget:slem: vh PBC

Min kone, som er sygeplejeske har lige rettet mig. Det er produktion af hormoner i skjoldbugskirtlen som ikke fungerer... min hund på 15 kg skal have 2 piller dagligt og 250 piller koster 500 kr. gad vide hvordan du slipper mad det halve? Får den kun en pille om dagen eller? vh PBC

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem gode Golden til jagt og hunde som arbejder stort. En rigtig trænet Retriever holder kontakt og går kun langt ud når den bliver bedt om det. Men så kan den til gengæld også gøre det og holde kontakt så den kan dirregeres. Det er dog nok rigtigt at hvis man til enhver tid bare lader sin hund løbe frit uden line i alle terræner som den selv vil, vil en god Golden til jagt arbejde sig længere og længere ud på eget initiativ end en Golden af decideret udstillingsopdræt vil. Og, nu er det ikke sådan at hvis man parrer en livlig hund med en rolig så får man noget midt imellem. Det var naturligvis let hvis det var tilfældet men i realiteten giver det blot et uens kuld med lidt af hvert og ret uforudsigeligt resultat. Jeg ville prøve at finde en kennel med en god stabil tævelinje og så stole på at den kompetente opdrætter leverer den kvalitet han eller hun plejer og er kendt for. Sikker bliver man aldrig, men så har man da gjort hvad man kan. vh PBC

øhh.... ja vh PBC

:hmm: Man kan vel ikke tale om Retrievere uden at tale om jagthunde - eller er der noget jeg har misforstået? Jeg læser trådstarters indlæg som: jeg ønsker en Golden som har de egenskaber som karakteriserer en god jagthund (selvom den nok ikke skal bruges til jagt) fordi jeg ønsker at træne den som man træner en jagthund. Den skal altså kunne imødekomme de krav som en jagthund imødekommer. Her en fortrindelig apportør / Retriever. På den baggrund mener jeg det er indlysende at anbefale at købe en Golden af gode (de bedste) jagtlinjer. At det muligvis er en gentagelse af hvad der før er sagt ændrer vel ikke validiteten af udsagnet. Hvis andre vil anbefale andet og begrunde det er de jo velkomne. Jeg har dog meget svært ved at se at det kan give mening at anbefale andet end en Golden af jagtlinjer i dette tilfælde. Men please, oplys den uvidende. Et bøvs oplyser jo ikke meget, lugter blot ilde:roll: vh PBC

Der skulle stå: Hvem siger at en Flatter skal være hurtigere end end Golden? Skal en Flatter også være hurtigere end en Labrador? vh PBC

Først og fremmest råber jeg ikke. Hvor du så får det billede fra? Men du har ret i at det jeg skriver ikke er rettet direkte til spørgeren her, men er mere generelle betragtninger. Hvem siger at en Flatter skal være hurtigere end end Golden? Skal den også være hurtigere end en Labrafor? En apportør - altså en Retriever skal være hurtignok til hurtigt at komme efter en anskydning, men ikke så hurtig at den mister overblik, koncentration og focus. nu er der bare mange hunde der fint klarer at være lynhurtige og samtidig bevare overblikket. koncentrationen og focus. O g så er der desværre også en del der faktisk klarer alle 3 ting ret middelmådigt. Det handler om at nogen hunde simpelthen er skabt med større kapacitet på alle områder. Uanset om det er en Flatter, en Curly, en Cheassa, en Golden eller en Labrador er jobbet i høj grad det samme - hvilket jo, hvis det er rigtigt at standarden beskriver den ideelle hund til arbejdet, betyder at standarden må ligne hinanden en hel del for disse racer. vh PBC

jeg er sådan set også mere for at man laver hundene så der er gennemsunde, letdreserbare til jagt og ser ud sådsan som enGolden til jagt skal se ud...... Og det er altså ikke med fx. en pels der er kæmpestor og uegnet til jagt. een linie, som for Ruhår, Langhår, KLM Osv. men det nytter jo ikke noget at ignorere forskellen, hvis man gerne vil have en Golden og samme tid lægger vægt på at den skal kunne blive - ikke bare anvendelig, men super god jagthund på niveau med de bedste Labradorer. Så bliver man altså nødt til at gå udenom udstillingslinier og se sig ualmindelig godt for i jagtlinjerne, tror jeg. vh PBC

Uden at genere nogen så tror jeg de fleste Golden jeg har mødt på jagt har været købt som familiehunde og så har farmand fået lov at tage den med på jagt. Men det er mit indtryk at der indenfor de seneste år er blevet betydelig mere seriøs avl på Golden til jagt. Og jeg tænker at man måske kan få en virkelig god appotør hvis man køber en hvalp fra en seriøs opdrætter af Golden til jagt og giver den samme træning som en ditto Labrador, men jeg ved ikke hvad risikoen for en nitter er? Køber man en Labrador af gode jagtlinier er risikoen for en nitter vel meget lav...... 5 %. Eller? vh PBC

Og lidt OT synes jeg så også at på de skrappeste markprøver bruges hunde der for at kunne vinde er decideret magre - for magre. Det gælder i hvert fald på vindermarkprøver for FT Spaniels. Mille tv vejer 16 kg på dette billede og Bonnie im 15 kg. Det mener både jeg og min dyrlæge er perfekt vægt ifht. Sundhed. Skal de gøre sig på en vinderklasse markprøve skal de begge 10- 15 % ned. Judy th er 5 mdr. Hvalp. Vh PBC

Jeg kender mest til Labrador som Retriever for det er dem man altovervejende møder på praktisk jagt. dog Marlene som har kennel Falkirs http://www.falkirks.dk/Joomla/ er helt sikkert en meget seriøs opdrætter af Goldens til jagt. jeg er i tvivl om niveauet på de gode Jagtgolden sammenlignet med de gode Jagtlabrador. Om det overhovedet er sammenligneligt - eller mere hver sin liga? vh PBC

Jeg tænkte nu ligeså meget på at man ville ønske præcis samme hund lidt tungere når den skal udstilles og noget lettere hvis den skal bruges meget på jagt og at man udfra et sundhedsmæssigt synspunkt nok med fordel kan ligge noget tættere på jagtvægten end udstillingsvægten. I hvert fald synes jeg de Labradorer jeg se på udstilling virker noget tungere (og det er altså ikke bare muskler) end de udfra et rent sundhedsmæssigt synspunkt burde være. Men metoden med at mærke på ribenene er god og når man stikker fingrene ind gennem pelsen og mod huden må der ikke mærkes fedt mellem fingre og ribben. selve vægten kan man ikke bruge til noget. Den ene hund kan have lidt mere længde, lidt kraftigere knogler, lidt større hovede osv. End en anden. VH PBC

jeg har 2 FT Springer Spaniels. Mille som bliver 10 år til marts og Bonnie som bliver 9 år til april. Jeg har haft hunde som interesse al den tid jeg kan huske og vi har altid haft en, to eller tre. Jeg går meget på jagt og det er også primært hundeinteressen som driver det. og selvom FT Spaniels ikke kan udstilles ynder vi selv at gå på hundeudstillinger. Har bla. Været på verdensudstillinger i Paris, Stockholm og Herning. Sidste udstilleng var Vissenbjerg .... Stående fuglehunde i massevis. Især Drente faldt vi pladask for, men også Vizsla og Langhåret hønsehund er næsten uundværlige. Hvorfor kan man ikke bare have 5-10 hunde? http://www.baunsspaniels.webbyen.dk/ desværre ikke helt opdateret da vi ikke har haft hvalpe siden 2007 og det er når vi har hvalpe vi bruger hjemmesiden aktivt. vh PBC

Jeg tror at i 95% ef de tilfælde at en hundeejer og især en Labradorejer er i tvivl om hans eller hendes hund er for tyk er det fordi den er det. Nu kommer det jo også an på om spørsmålet skal besvares udfra et udstillingsspørgsmål, jagthundespørgsmål eller sundhedsspørgsmål. Racer som standarden kræver skal fremstå lidt kraftige som Rotweiler og Labrador foretrækkes af dommere ofte hvis de fremstår med et par extra kg. En Labrador som skal vinde vinderklasse på markrøve vil ofte være som en elitesportsmand/kvinde og måske mere mager en sundhedsmæssigt optimalt. Det ser man også hos FT Spaniels og stående fuglehunde. Sundhedsmæssigt tror jeg hellere en hund må veje en smule for lidt end for meget, så hvis man er i tvivl så ville jeg anbefale at hunden taber sig lidt. vh PBC

Vores hunde er meget lidt alene hjemme. Men når de er det, er de i et hunderum med udgang til en lille løbegård. der Der de også om natten og de er altid glade for at blive lukket der ud - og ligeså glade for at blive lukket ind. Det eneste tidspunkt de ikke vil være der, er når jeg er i haven og skal ordne noget som jeg ikke vil have hunde med til. Det gider de ikke. Men de vil godt være inde så. Så ligger klistret op af døren og venter på at jeg kommer ind. Voksne hunde ville jeg godt lade være alene 9 timer dagligt, men jeg ville indrette så de kan gå ud og ind - og jeg vil sørge for at de bliver aktiveret før og efter og ikke være ude om aftenen og i week-enden ret tit. vh PBC