PBC

Ja, det er hobbyvirksomhed og skattepligtigt hvis der tjenes penge. Man skal derfor huske at samle bilag på alle omkostninger hvis sagen kommer op. Hvordan det forholder sig med omkostninger man har afholdt på tæven tidtigere for at gøre den klar til avl ved jeg ikke. Omkostninger ved Træning og prøver, udstillinger, husly osv. Det kan vist blive vanskeligt. Vh PBC

Hvis man siger hierarki = tyranni er jeg enig med dig, men jeg mener hierarki betyder velordnet rollefordeling, hvor alle kompetencer kommer til sin ret og hvor man har tryghed i at man kender sin position i organisationen. Alt foregår i venlig og god stemning og der er meget få kurrer på tråden. Jeg opfatter med andre ord et velkendt og accepteret hierarki, som det der skaber ro, tryghed og orden. Jeg bruger det samme herhjemme og på jagt. Hundene har deres roller og opgaver og jeg har mine. Det er klart at det også er dynamisk. Fx har min yngste tæve overtaget visse opgaver fra den gamle og den gamle har fået et par rettigheder med alderen. Jeg implementerer ændringer langsomt og velovervejet og ser hvordan det går og justerer hvis der er behov. vh PBC

Hvis man ikke mener der findes et hierarki (men bare en rollefordeling uden mere magtfulde roller end andre) i en ulveflok, mener man så heller ikke der er en alfa han og en alfa tæve? vh PBC

Hvis man ikke har overskud flere på hinanden følgende år vil skattevæsenet meddele en at man ikke er erhvervsdrivende, men har hobbyvirksomhed. Så kan man ikke trække underskud fra, men skal i princippet stadig betale skat af et evt. overskud. En hobbyvirksomhed skal ikke betale moms og kan heller ikke trække den fra. Og det er uanset at omsætningen er over 50.000 kr. Kilde: http://hobbyvirksomhed.dk/%C3%B8konomi/ vh PBC

Erhvervsmæssigt opdræt er det hvis man på 3 eller flere avlstæver avler 3 eller flere kuld om året, såvidt jeg har forstået..... Men man kan jo godt forestille sig noget der gør dette uden at være registrerer som erhvervsmæssigt opdræt. det er jo så en helt anden debat. vh PBC

Jeg tror måske Norge og Sverige er lidt oversete af os der bor vest for Storebælt. Jeg kigger fx mere på England, Skotland og Irland når jeg skal finde jagthund eller linjer bag min jagthund. vh PBC

Helt ok Siri, mit indlæg var ikke for at imødegå dit. Jeg kender intet til niveauet på Jagtgoldens i Norge og Sverige, men er enig i at de kan noget med jagthunde (måske også andre hunde) i vor broderlande. jeg ved der er mange gode FT Spaniels og dygtige hundefolk. Jeg tror også nogle af de danske opdrættere konkurrerer med hundene i broderlandene på markprøver, apporteringsprøver mv. vh PBC

For at finde ud af om Jagtgolden er gode til jagt tror jeg med fordel man kan se dem på jagt. Eller på meget jagtrelaterede prøver. Så prøv at finde ud af hvornår der er markprøver. Det er jo lidt sent nu i denne sæson, for der må ikke skydes fugle efter 1. februar og man kan nu engang bedst vurdere en apportør når den udsættes for skud, nyfalden vildt og ikke mindst løbere. Det er her modet på terræn, fokus på apportering, dirigering, med forhindringer i form af terrænskift, levende vildt og andre jægere og hunde, kan vurderes. Også ro mens andre arbejder, mens man måske går "warking up" osv. kan ses og vurderes. Lærevillighed og samarbejdsevne (og mange andre ting) kan ses mange andre steder. På træningspladser osv. men ikke alt kan ses uden at se hunden på jagt - eller jagtlignende situation. Vær også opmærksom på at visse hunde har et bredere potentiale end andre: Apportering, Schweis og førskudsarbejde. Hvis førskudsarbejde er vigtigt må man spørge ind til det. Ikke noget man kan se på prøver. vh PBC

Hvis man skulle studere hunde - hvilke hunde skulle det så være? Er man nødt til at studere alle hunderacer - eller hovedtyper eller? Skulle man så lade dem blive "vilde" for at sikre at man ikke studerer noget tillært fra mennesker? Jeg tror man prøver at finde en fællesnævner - en art som man mener bærer 95% af den samme adfærd som hunde ville have hvis de levede "naturligt" (hvad de formentlig slet ikke kan). Det er der naturligvis hager ved, men jeg kan ikke lige se hvad man ellers skulle gøre. Der er jo også lavet studier på Dingoer, som er hunde - altså samme art som vores racehunde, men om de er mere fællesnævner for alle hunde-racer end en gråulv skal jeg ikke kunne sige. vh PBC

Jeg har set flere gode Golden på jagt. Golden opdrættet til jagt har ord for at kunne blive lige så gode som Labrador, men også at de modnes lidt senere, så det er fint at du er i god tid. At en jagthund modnes sent kan være både godt og skidt. Det gode er at det giver dig længere tid til at gøre den helt klar til jagt. Hvalpe motivering, unghundetræning, grundtræning og jagttræning, før den kommer med på egentlig jagt. En Labrador, som modnes tidligt kan måske være klar til de første (ikke for store jagter) i 18 måneders alderen, mens en Golden som gennemsnit skal være et halvt til et helt år ældre, men det er naturligvis også individuelt. Marlene Birkebæk, som ejer og driver Kennel Falskirks sammen med Lasse er en opdrætter af den rette støbning. De arbejder helhjertet med at avle Golden som rigtige brugshunde og hjælper gerne med at finde et passende kuld, hvis de ikke selv har noget pt. Derudover er Marlene en af landets bedste hundefotografer, hvilket gør Deres hjemmeside ekstraordinær flot. Skulle jeg købe Golden til jagt ville Marlene være den første person jeg kontaktede, men jeg kender selvfølgelig heller ikke alle de andre - og jeg har mødt flere gode Golden på jagter også fra andre opdrættere. vh PBC

Jeg kalder mig PBC - Ikke PBS:-D Men dejligt med lidt info. Jeg går ud fra at du Anne1979 er jurist eller lignende - fagkyndig? Jeg har talt med forbrugerrådet, som mener at hvis det er privat handel kan aftalen/klausulen godt være gyldig, men vanskelig at bruge til noget, men at hvis det er køb fra erhvervsdrivende vil klausulen stille køber ringere end købeloven og den vil ikke være gyldig. Men hvis vi nu tager din version, altså at den er gyldig. Hvis nu jeg har været heldig med hunden. Den er superflot og dygtig og dejlig. Jeg kan ikke have den længere, men en køber som vil bruge hunden i sin av,l vil gerne købe hunden for fx 25 K. Betyder det så at jeg ikke kan sælge til denne køber, hvis opdrætteren også vil give 25 K - eller betyder det at jeg skal sælge til opdrætteren billigere - evt. til et beløb der står i kontrakten? Og hvad sker der hvis jeg alligevel sælger til køberen som bør 25 K. Og kunne jeg undgå hele debatten ved blot at udstationere til køber med fuld brugsret resten af hundens levetid? vh PBC

Her er vi så også enige. Jeg bryder mig heller ikke om at opdrætterne vil bestemme hvem der skal have hvilken hvalp. Gerne råd og anbefalinger, men man vælger selv. vh PBC

Fin artikkel som jeg er 90% enig i. vh PBC

Ja det er jo så endnu en vinkel - at skrive under og så være ligeglad..... Ikke min stil. Men vi er da enige om at det bør være ejeren der bestemmer. vh PBC

Ok, det kører i ring her. Jeg gentager mig selv for 20. gang fordi jeg simpelthen ikke fatter at nogen kan acceptere at de ikke selv bestemmer hvad der skal ske med Deres hund hvis de ikke selv kan have den mere. Jeg viser meget stor tillid til en opdrætter jeg køber hvalp af. Jeg har undersøgt det jeg kan og taget referencer. Jeg forsøger at se tidligere afkom på udstillinger prøver osv. Og jeg kommunikerer ret grundigt med opdrætteren om hvad jeg kan forvente af hunden/hvalpen. Jeg besøger gerne opdrætteren flere gange. Jeg viser gerne hvordan jeg arbejder med mine hunde og jeg diskuterer gerne hvordan mit hundehold ser ud. Jeg har haft hunde i op mod 40 år og opdrættet 3 kuld hvalpe. Jeg har også en hjemmeside hvor man kan se mig, min kone og hundene. Hvis en opdrætter ikke kan vise mig den tillid at h*n sælger hvalpen til mig helt og fuldt uden klausuler om forkøbsret, så skal jeg ikke have hvalp fra den opdrætter. Længere er den ikke. Hvad andre gør, må de selv om, men jeg forstår det ikke helt, som sagt. Gad vide om de opdrættere som bruger denne klausul selv skriver under på noget tilsvarende, når de køber hvalp/hund? vh PBC

Nå, men hvorfor behøver opdrætteren så den klausul i kontrakten? .... Ahhhh. det er selvfølgelig bare fordi alle hvalpekøbere ikke er som dig. Nå, men så skulle klausulen vel ikke have været i din kontrakt..... Ahhhh... men opdrætteren kendte mig jo ikke dengang. Nå, men du kendte vel heller ikke opdrætteren. Kontrakter er til at afgøre tingene når man ikke er enige. Behjælpelig kan opdrætteren sagtens være uden at der står noget i kontrakten, så den holder altså ikke. vh PBC

Godt for dig Miss_M. Jeg synes bare mange lader til at have skrevet under på, at det i sidste ende er opdrætteren der har det sidste ord i hvad der skal ske med ens hund, hvis man ikke længere selv kan have den. Så håber de at det kommer til at foregå i enighed og samarbejde og at man selv kan finde et godt hjem osv. Men hvis det var tilfældet var det slet ikke grund til at skrive klausulen ind i kontrakten. Opdrætteren kunne bare skrive at h*n altid vil være behjælpelig med en omplacering om nødvendigt. Det er ok at skrive under på at Opdrætter har forkøbsret, men så skal man altså heller ikke forvente at man selv har noget at skulle have sagt i påkommende tilfælde. Det andet er håbefuldt og troskyldigt. Det ved opdrætteren godt. Det er derfor de vil have det i kontrakten. Opdrætteren vil sikre sig selv retten - for hundenes skyld formentlig (det vil de i hvert fald altid hævde). Men ingen tvivl om at det sætter køber ud på et sidespor. Kontrakter skal altid læses som det de er beregnet til, nemlig at afgøre sagen, hvis man ikke er enige. Hvis man er enige er papir nemlig ligegyldig. Og hvis det bare er for at huske hinanden på hvad man kan gøre i en situation, skal de jo blot beskrives som en mulighed - ikke en ret. vh PBC

Lidt provokerende vil jeg sige: Jeg håber ikke I håndterer kontrakter på banklån, forsikringer osv. på samme håbefulde måde Nå men her er det jo også bare en hund...... vh PBC

Det er flot. Det stiller køber bedre og er en flot gestus fra en seriøs opdrætter, der på denne måde sikrer, at hvis en familie alligevel ikke orker en hvalp, har de en udvej. vh PBC

Men det kan vi jo så spørge de opdrættere herinde, som bruger forkøbsret klausulen, om. Sætter man fast pris på? Er det kun en samtygge klausul? vh PBC

Hvis det er ment som en hjælp skal de bare formuleres som en hjælp og ikke som en ret. Så har jeg naturligvis intet imod sådan en klausul, hvad jeg vist også har forsøgt at skrive flere gange. Hvis "de fleste" tror det bare er en hjælp tror jeg de har misforstået det. Det er en ret - og det er retten til at have det sidste ord i sagen, hvis man ikke er enig. Hvis en køber ikke kan have sin hund længere giver det opdrætteren ret til at tage hvalpen tilbage eller omplacere den helt uden køberens involvering. Og for den sags skyld også at tjene en skilling på det. Mistænkeliggørelse af opdrættere? Nej det er bare præcis det man skriver under på. Jeg tror ikke opdrættere i almindelighed vil gøre det. Men hvad skal retten så indskrives for? Jo den skal bruges hvis man ikke er enige. Det er det man laver klausuler med rettigheder til. Intet andet. vh PBC

Enig. Egentlig er det også en smule besynderligt at en opdrætter som har haft og ejet en hvalp i 8-10 uger mener at have større rettigheder i sådan en situation end en person som har ejet hunden i op til flere år. men ok. Det fleste synes jo det er fint. Så forstår jeg måske meget godt at opdrætterne lige nupper den rettighed. vh PBC

Det var vist dig der begyndte med - at der kan jo ske så meget...... og den gælder vel begge veje - eller? Men det lidt morsomme er vel, at vi begge prøver at beholde "det sidste ord" - og det gør vi jo grundlæggende fordi vi har mest tillid til "os selv", når det kommer til stykket. Jeg synes bare at når man har solgt en hund - er den solgt. Har man ikke tillid til den man sælger til skal man ikke sælge. Jeg har ikke opdrættet så meget men 3 gode kuld er det da blevet til og vi har endnu til gode at have nogen form for problemer med hvalpekøbere. Vi bliver ikke enige og det behøver vi heller ikke, men jeg må gentage at disse klausuler og tilbage-købs-rettigheder stiller hvalpekøbere dårligere og at de kun er vigtige, hvis man bliver uenige. Så har en hundeejer altså ikke det sidste ord, hvis man skal tage klausulen højtidelig. En enhver ansvarlig hundeejer vil naturligvis ikke levere en hund tilbage alligevel, hvis man er blevet usikker på om det er til hundens bedste, at blive returneret til opdrætteren. Så det hele er måske også lidt blændværk for som opdrætter at stå som meget ansvarlig og seriøs. Det ville være ansvarligt og seriøst at give en garanti for at man som køber altid kan levere hunden tilbage, hvis man ikke selv kan finde en god omplacering. vh PBC

Jeg tror heller ikke forkøbsret og klausuler holder i retten. Det er lovligt at skrive dem, men det kan ikke håndhæves. Man kan ikke reelt stille køber ringere end købeloven tillader. Købeloven er lavet for at beskytte køber. Hvis man som opdrætter skal lave juridisk holdbare løsninger på dette punkt skal man ikke sælge hunden og dermed overføre ejerskabet med hunderegister, stamtavle osv., men i stedet lave en udstationeringsaftale. Så er opdrætter stadig den retmæssige ejer og det giver en helt anden juridisk situation. Men har jeg skrevet under på noget står jeg også ved det. Det vil anstændige mennesker gøre. Derfor vil jeg heller aldrig skrive under på den slags papirer. Husk på at den slags papirer kun trækkes frem når man bliver uenige. Altså ikke når hundeejer og opdrætter har et godt forhold og samarbejder. Så er der ikke brug for så meget papir. Det er først når man er uenige - og der vil jeg altså gerne sikre mig at jeg beslutter hvad der skal ske med mine hunde. Jeg har på fornemmelsen at der er en del naive hvalpekøbere, som ikke tillægger den klausul/forkøbsret tilstrækkelig betydning. I en given situation kunne det godt blive ret træls ikke selv at kunne drage omsorg for hvad der skal ske med ens hun. Men igen. Al mulig støtte og hjælp fra en seriøs opdrætter er naturligvis velkommen og ønskelig. det er kun hvem der har det sidste ord der bekymrer mig. Jeg forstår ikke hundeejere som ikke påtager sig dette ansvar og skriver under på sådan en klausul. Der kan ske så meget - også med opdrætteren. H*n kan blive psykisk syg, narkoman, ustabil, komme i økonomiske vanskeligheder og måske bare ikke være den man troede h*n var. VH PBC

Jeg synes (som sagt flere gange) det er fint at opdrætteren vil støtte og tage hunden tilbage. det der skiller os er at du som opdrætter har ret til at købe hunden til en aftalt pris. Og nej, jeg gør det ikke til et spørgsmål om penge, men om principper. Hvem ejer min hund og har ansvaret for min hund. Og jeg har gjort det krystalklart for mine arvinger hvad der skal ske med mine hunde såfremt det bliver aktuelt. dette var i øvrigt ikke nødvendigt for mine børn er ordentlige mennesker som er opvokset i et hjem med hunde og de ved hvad man gør og ikke gør. Det er mit ansvar - ikke den opdrætter jeg købte af - hvoraf jeg selv er den ene Og jo, den klausul er helt klokkeklart kun nødvendig hvis ikke man kan have tillid til at hvalpekøberen tager sit ansvar på sig også mht. død, sygdom osv. Og altså derfor fordi du som opdrætter ikke har tillid til at dine hvalpekøbere tager sig dette ansvar alvorligt. Og det bryder jeg mig ikke om. vh PBC