Biene

Efter min mening er der forskel på indlæring af øvelser, og at hunden gør noget, man ikke vil have. Under indlæring forstærker/roser man hunden, når den gør det rigtigt, og ignorerer hvis den laver fejl. Hvis hunden f.eks. rejser sig i dækøvelsen, gentager man den og roser, når det lykkes. Men hvis hunden er på spisebordet efter min aftensmad, ignorerer jeg ikke. Den bliver smidt ned. Hvis min schæferhvalp er grov ved mine små hunde, ignorerer jeg heller ikke, men stopper hende. Hvis hun er for grov ved mine voksne collier, må de selv klare det, det gør de også, piv siger hun. De tillader heller ikke, hun tager deres kødben. Hun får sit eget kødben, det må hun nøjes med.

Herovre siger vi hverken giv hals eller halse, vi siger "hva sir hunni" Det virker hver gang:mrgreen:

Nogen steder siger man ikke "dæk" men "fla u":mrgreen:

Du kan godt træne lydighed uden at hunden har stamtavle. Jeg kan ikke huske, om det er nødvendigt at være medlem af DKK.

Nej det er ren dovenskab, men de kan ses her www.vingekatten.dk Du kan finde lydighedskurser her www.collie.dk Her er også en intessant side om collier www.collies.dk

Mine collier går også hen til andre mennesker, hvis de kan se deres snit til det. De er ellers ret lydige, men de vil gerne snakke med folk. Det er selvfølgelig fordi at collier er søde og kønne, folk kan ikke stå for dem. Så collierne mener, at de er så dejlige, at alle gerne vil snakke med dem. Men du kunne jo gå til lydighedstræning med din collie, så bliver han mere lydig.

Labber skulle jo ellers være fødte apportører. Men de er også meget forskellige. En bekendt af mig har en umulig labrador, siger hun. Hun har altid haft labber, men den sidste skiller sig meget ud fra de andre. Mange små hunde er dygtige:lol:, men de bliver ikke trænet så meget som store hunde.

Min egen personlige erfaring gennem mange år er, at hunde er meget forskellige også inden for samme race. Der er dog altid fælles racepræg. Nogen hunde lærer meget nemmere end andre, i hvert fald det, vi vil have dem til:blink: De forskellige racer er hver for sig fremavlet til forskellige formål, og det ligger stadigvæk i dem. De små racer er tit meget vagtsomme. De har ikke samme afskrækkende virkning som en rottweiler, men modet mangler ikke:lol: Men mange hunde kan lære meget, hvis ejeren har den fornødne tålmodighed og viden. Det ændrer dog ikke, at nogen racer bare er mere lærenemme end andre.

Men jeg har kun gode oplevelser:-). Jeg har kendt kennel Rødkilde i over 25 år, og mine to dværgpinschere er derfra. Dværgpinscheren er jo en lidt upåagtet race, men det er en herlig hund sund og robust. Man skal ikke lade sig narre af, at det er en lille hund. Der er meget hund i den. Kennel Rødkilde arbejder seriøst med racen og hundene derfra er velprægede og af bedste afstamning.

Inspireret af tråden om apportering kunne jeg tænke mig at høre jeres mening. Har nogen racer lettere ved at lære end andre? Er nogen racer mere egnede til f.eks. DKK lydighed eller IPO eller DCH o.s.v end andre? Kan alle hunde lære alt, hvis bare føreren er dygtig nok?

Jeg glemte. Det er helt sikkert en flot præstation at få en hund i eliteklassen uanset race. Men jeg vil også påstå, det er nemmere med en schæferhund end med en gravhund. Men man skal aldrig sige aldrig:blink:

Det er jeg da ikke i tvivl om, at du kan. Der har været flere collier i eliteklassen, og for nogen år siden blev en dværgpinscher "årets hund" i DKK lydighed klasse tre. Den samme fører havde samtidig en tysk pinscher, der blev årets hund i klasse 2. Da jeg har et rimeligt godt kendskab til disse tre racer, er det præstationer, jeg tager hatten af for. Det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil fortælle hvilke racer, du har haft i eliteklassen.

Hvilken race®?

www.dvaergpinscher.dk DKK

Ja

Hvem ser sig blind på racer? Men af de mange forskellige hunde, jeg har haft og trænet i tidens løb, er min collie den, det har været sværest at lære at apportere.

Er der ikke nogen af jer, der bor i nærheden af Michelle, der kunne hjælpe hende og hunden?

Der er stor forskel på at lære en hvalp, der gerne "bærer" at aflevere til hånd. Det er ret nemt. Men en hund, der ikke har det "at bære" i sig, er man nødt til at "lære" at apportere, hvis man vil have, den skal kunne det. Den metode, jeg har beskrevet, virkede for min collie, som aldrig "bærer" noget som helst. Han har en fin apportering nu.

Måske er den apport, du bruger, for stor. Prøv med en mindre.

God fornøjelse med træningen, det kan lykkes, hvis du er tålmodig. Når min collie kunne lære det, kan din puddel også

Jeg puttede den ind i munden på ham og støttede, så han ikke kunne spytte den ud og roste med lys stemme, mens han holdt den. Guf når jeg tog den. Men det kræver meget tålmodighed og mange gentagelser. Han havde jo inden lært at sidde foran mig, det kan nok ikke lade sig gøre med en hund, der farer rundt. så hvis du ikke har siddeøvelsen i orden, må du træne den først. Jeg troede heller aldrig, min collie kunne lære apportering, men det kunne han.

Min collie ville ikke engang kigge på en apportbuk. Så lavede jeg en blød en til ham. Jeg kom træpiller i en plastpose og kom plastposen i en sok. Så gik jeg i gang. Jeg lod ham sidde foran mig og gav ham sokken i munden. jeg støttede under hagen for at han ikke skulle spytte den ud. Masser af ros, mens han holdt den og godbid, når jeg tog den. Jeg gjorde det hver dag og ret hurtigt tog han selv sokken. Det var et stort fremskridt:lol:. Jeg blev ved i lang tid på den måde med den bløde apport. Efterhånden fægtede jeg med den, og han tog den. Så holdt jeg den helt ned på gulvet, han tog den. Så lagde jeg den på gulvet, og til sidst kastede jeg den, han hentede den og afleverede. Det var en stor dag. Så apporterede han den bløde apport i lang tid, og så begyndte jeg med en tynd rundstok. Til at begynde med lod jeg ham bare tage den og aflevere den. Da han så apporterede den tynde rundstok, gik jeg over til en tykkere samt en apport med knupper på enderne. Hele indlæringen tog omkring et halvt år, men han apporterer i dag. Jeg har lært min schæferhvalp at apportere på samme måde. Men med en rigtig apport med det samme. Hun vil jo gerne have noget i munden. Men jeg startede med afleveringen. Selvom hun hurtigt lærte rigtigt at apportere, træner jeg alligevel aflevering med hende stadigvæk, det kan man jo gøre inde i stuen.

Jeg giver dig helt ret. Det er også min oplevelse af dette forum.

Hvorfor det? Nogen kører jo meget langt for at komme det rigtige sted. Men jeg ved ikke, hvor den pågældende hundeejer bor, men han finder vel selv ud af, hvor langt han vil køre.

Der er også på Tåsinge http://www.taasinge-hundepark.dana7.dk/169-velkommen.htm