Biene

Hunden skulle gerne kunne øvelserne uanset rækkefølgen. Men BHP og IPo er jo udprægede sportsprogrammer, der skal udføres nøjagtigt. [media] [/media]Det er ikke min hund men hendes far. Jeg synes, det er super flot hundearbejde.

Hvis det er en "ny" hund, skal du taste DK før nummeret. Hvis det er en "gammel", skal du kun taste nummeret. Det er godt nok mystisk, men sådan er det. Prøv begge dele.

Derfor skal man efter min mening altid variere sin træning, så hunden ikke ved, hvad det næste er. Men derfor kan man jo godt komme med et lille tegn før hver øvelse.

Til BlackGSD, det er ovennævnte jeg svarer på. Det er de færreste, der opnår, at hunden kan gå programmet alene. Jeg synes, det er en fornøjelse at se, en hund der virkelig kan programmet arbejde. Men man venter jo ikke med at gå til konkurrence, til hunden kan gå programmet uden fører.

Det synes du, jeg synes, det er flot. Men så langt når de færreste.

Jeg er ikke træner men hundefører. DCH har et konkurrenceprogram. Hvis man vil gå til konkurrence, er man nødt til at lære programmet. Jeg synes, det er fint med et fast program, så bliver træningen målrettet. DKK har jo også deres lydighedsprogram. Det er også noget bestemt, man skal lære. Flere DKK afd. har jo hyggehold, og det er fint for dem, der vil hyggetræne.

Jeg træner i DCH, og jeg træner efter at gå til konkurrence. Efter min mening skal holdet arbejde sammen med hinanden og med træneren for at nå målet: "At hundene kan programmet". Det er ikke særlig rart for et hold, hvis nogen på holdet ikke vil træne den ene eller den anden øvelse. Hvis man vil træne individuelt, kan man jo få enetimer hos private trænere eller selv træne. I min lokalafd. bliver der til næste år oprettet familiehold, hvor de, der ikke er interesseret i konkurrencer, kan gå.

I "gamle" dage da jeg trænede i Politihundeforeningen, brugte man allerede det man kaldte "lystbetonet træning" i modsætning til andre foreninger, hvor man brugte de mere traditionelle metoder. Man kan ikke få en hund til at arbejde selvstændigt ved tvang, det vidste man også dengang for ca. 25 år siden. Desværre bor jeg langt væk fra Ringsted, ellers havde jeg også tilmeldt mig.

Der var ingen problemer, hun har haft 4 i alt to hanner og to tæver. Den sidste han fik hun endda som voksen. Men man skal selvfølgelig vide, hvad man har med at gøre. Det gælder jo for alle racer, og min ven er en erfaren hundeejer. Jeg ved godt kommondoren har ry for at være skarp, men det var hendes ikke.

En ven af mig havde komondor i en årrække. Det er rigtigt, pelsen har ikke godt af vores fugtige klima. De hører til på de ungarnske stepper. Men jeg kender dem kun som venlige hunde. De var ikke spor vanskelige.

Hvis foredraget havde været på Fyn eller evt. Korsør, ville jeg gerne være kommet. Men der er for langt fra Lohals til Ringsted. Jeg har ellers boet 23 år i Ringsted, men der skete sjældent noget interssant, og så sker der noget, efter jeg er flyttet.

Det er netop sjovt at træne, og for mig er det bedst, hvis jeg træner efter prøve/konkurrence. Jeg synes også prøve/konkurrencedagen er hyggelig, der er ligesom lidt feststemning. Man møder også andre hundeførere og får en snak. Jeg har også udstillet meget, men det er en anden ånd, der hersker der udstillerne i mellem.:blink:

Jo det er det, men jeg gider godt. Jeg kan godt lide at træne målrettet og ikke "alternativt":-). Men nu er vi flyttet og har fundet et godt sted at træne:-D

Det var en forening. Vi var kommet der i ca. 15 år, da de begyndte på det "alternative". Der var rigtig mange kursister. Da de på vores foranledning prøvede at få et hold, der trænede mod en prøve, i gang, var der tre, der meldte sig. Så jeg er til de "gammeldags" træningsmetoder:blink: Heldigvis kan man stadigvæk finde den slags træningspladser.

Jeg iver dig helt ret. Det er godt med ny viden, og man ved da meget mere om hunde i dag end dengang. Og hunde er meget forskellige selv inden for samme race. Jeg bruger da også selv ny viden i min træning. Positiv forstærkning er et godt arbejdsredskab. Men alligevel er der noget, som ikke fungerer for nogen hunde. Efter min mening er meget træning blevet for pjattet. På en træningsplads, som jeg er kommet på i mange år med flere hunde, blev træningen lavet helt om. Man trænede ikke mere efter en prøve, men alt skulle være sjovt. Hundene lærte ikke noget, alt var kaos. Forklaringen var, at folk ikke ville gå til prøve mere, de ville have det sjovt. Selvfølgelig skal træning være sjov, men hundene skal altså også lære noget. Heldigvis træner man målrettet, hvor jeg går nu.:blink:

Jeg tør næsten ikke sige det, men min første schæferhund f. 1973 lærte jeg at apportere på den måde, bortset fra at jeg ikke nev hende i øret. Hunden på plads, apporten ind i munden og 3 skridt tilbage. Min hund blev en superapportør. Hun apporterede alt selv rå æg uden at tygge. Min næste schæferhund f.1980 lærte jeg at apportere ved at lege med hende. Hun apporterede også fint, men hun tyggede. Min tredie hund (østrigsk pinscher) f.1989 lærte jeg at apportere som den første, han apporterede også alt. Min nuværende collie, som absolut ingen apporteringslyst har, lærte det ved, at jeg gav ham først en blød apport i munden og byttede med godbid. Efter ca 500 gange kunne jeg bytte apporten med en rigtig apportbuk og begynde at kaste den. Han kan apportere nu. Min nye schæferhvalp er født apportør, men jeg bruger alligevel den gamle metode med at give hende apporten i munden, lade hende holde den og bytte med godbid. Jeg er kommet så langt med hende, at jeg kan gå baglæns, og hun følger efter, og sætter sig med apporten i munden. Det mærkelige er, at da jeg begyndte at træne hund, brugte man slet ikke godbidder. Min første hund blev alligevel meget dygtig, og klarede sig fint i konkurrencer. Dengang trænede man bare, nu er det jo en videnskab.

Jeg vil absolut anbefale at købe en chihuahua med DKK stambog. Henvend jer til racerepræsentanten i specialklubben for små selskabshunde under Dansk Kennel Klub.

Som sagt er det længe siden, jeg har læst den. Men det er da svært at tage hvalpen i øret, hvis den ikke er kommet.:blink: Jeg må låne den på biblioteket, jeg har givet mit eksemplar væk.

Nu er det en del år siden, jeg læste den bog. Jeg syntes, det var en glimrende bog. Jeg vil læse den igen. Ikke alt hvad der er gammelt, er dårligt. Jeg gav den endda med til mine hvalpekøbere.

Jeg er meget enig med dig, men kunne du uddybe lidt mere, hvad I fodrede berneren med, var det kun rent kød? Og hvor længe er det siden?

Jeg kender personligt to tilfælde som ovenstående. Jeg ville aldrig turde fodre kun med kød og ben. Jeg fodrer med 2/3 til 1/2 vegetabilsk og resten råt kød, dertil kommer ben. Den måde har jeg fodret på i mange år med godt resultat.

Du har helt ret i, at det kommer an på hunden. Jeg tror mange schæferhunde ville synes, det var sjovt. Det gjorde mine i hvert fald. Men jeg er sikker på, at min collie ikke synes det. Han vil hellere snuse og lette ben end træne noget som helst. Hunde er forskellige ligesom vi mennesker:-). Hvis din hund kan lide at gå på udstilling, er det da fint. Det er ikke alle, der bryder sig om det.

Jeg tror hundene synes PH er sjovest:blink:

Tak til Nzak for et godt indlæg. Jeg er meget enig. Jeg startede i sin tid i DCH, så Schæferklubben, PH og DKK lydighed. Nu er jeg tilbage i DCH. Det er smag og behag, hvad man synes bedst om. Personligt synes jeg som tidl. nævnt PH er det sjoveste. Hvad der er sværest er svært at sige, det kommer an på mange ting.

Lillefod. Ja vi er så ikke enige. det er der ikke noget at gøre ved.