Biene

Nu ved jeg jo ikke, hvor "slemt" det er med din hvalp. Men det er ikke unormalt, at hvalpe har en periode, hvor de er bange for nyt. Jeg har selv en schæferhvalp på snart 7 mdr. Hun var også bange for fremmede i en periode. Det gik væk af sig selv, nu er hun nærmest modsat og springer alle folk om halsen. Jeg gjorde ikke noget specielt ved det, småture i byen og ned til havnen. Da hun var godt 3 mdr. startede jeg hvalpetræning med hende, da var hun næsten over "bangeperioden". Hun blev hurtigt en frimodig hvalp.

De dygtige trænere og hundeførere gør ikke noget væsen af sig. De har ingen hjemmesider, hvor de fortæller, hvor dygtige de er. De er der bare rundt omkring på træningspladserne, hvor de arbejder med hundene og deres ejere. Hurra for dem.

Det er meget smag og behag, hvilken træningsplads, man kan lide. Nogen vil helst hyggetræne, og nogen træner mod konkurrencer og prøver. Den træningsplads, jeg kommer på, fik jeg ikke anbefalet. Men vi (min mand og jeg) er meget begejstrede. Det er der også mange andre, der er. Men lige nogen, vi kender, bryder sig ikke om træningsformen. Heldigvis lyttede vi ikke:-D

Efter min mening har løbske tæver ikke noget at gøre på en træningsplads. Som tæveejer viser man det hensyn, at man bliver hjemme så længe tæven er løbsk. Jeg har i de 40 år, jeg har haft hund, haft både fertile hanner og tæver, og jeg har altid ladet de løbske blive hjemme. Det er nemmere at håndtere en veltrænet, lydig hanhund, når de løbske er i nærheden, det er så en anden sag. Mine nuværende tæver er steriliserede, da jeg ikke har mulighed for at skille hanner og tæver.

Tak for dit indput:-D

Jeg tror ikke, jeg er gået for hurtigt frem. Han er trænet meget langsomt. Men jeg har muligvis trænet ham forkert. Jeg startede ellers i Collieklubben. Jeg har haft og trænet flere hunde men ikke collie før. Han er 5½ år nu, og jeg begyndte at træne på træningsplads, da han var knapt et år. Han har hele vejen igennem været meget længe om at lære de simpleste øvelser. Det tog et år, før han var fast i dæk. Apporteringen tog det et halvt år at lære ham. Han er meget nem og lydig i hverdagen, men han har sin egen mening om tingene. Han er nu forfremmet til hyggehund, og jeg er startet så småt med en lille schæferhund.

Han har ingen konflikter med vores anden hanhund, fordi han bestemmer suverænt. Det sjove er så, at den anden hanhund arbejder meget bedre, efter den første ikke mere er med på træningspladsen. Om det har noget med det at gøre, eller han bare er blevet dygtigere, får vi nok aldrig opklaret. Han har tilsyneladende ikke problemer med de andre hanhunde på pladsen, han ser dem ikke. Men det gør han måske alligevel, og han vil ikke "tabe ansigt" over for dem. Det er jo svært at vide, hvad en hund tænker.

Egentlig synes han, det er sjovt at være på træningspladsen. Han vil gerne gå rundt og snuse og lette ben og kigge på damer. Men lave noget, nej. De øvelser, hvor han er tæt på mig, går fint også til konkurrencer. Men skal han ud og lave noget selvstændigt, nix så kigger han på fugle eller snuser og letter ben. Jeg er sikker på, at det er på gr. af stress, og det er her, jeg er kommet til at tænke på en adfærdsbehandler. Men jeg må nok acceptere, at han ikke magter det.

Jeg har fulgt med i div . tråde, og jeg kan se mange mener, en adfærdsbehandler kan løse mange problemer. Jeg har en colliehanhund på 5½ år, som nemt stresser. Han vil gerne være "stor hanhund" med højtløftet hale og hoved. Men han magter det ikke altid, så bliver han stresset. Han hakker den, der står nærmest. Han snuser eller kigger den anden vej, når jeg beder ham om at udføre en øvelse. Han kan alle øvelser, men på træningspladsen eller til konkurrence, laver han de handlinger. Jeg har opgivet ham som konkurrencehund, han er forfremmet til hyggehund. Det er han tilsyneladende tilfreds med. Nu er mit spørgsmål, kunne en adfærdsbehandler have hjulpet, så han blev en konkurrencehund? Jeg tror det ikke selv, men jeg er da kommet i tvivl efter at have læst herinde om adfærdsbehandlere. Jeg er af den mening, at hunde er forskellige, og ikke alle ejner sig til konkurrencer. Jeg har haft hunde i 40 år, og jeg har haft flere dygtige hunde. Men måske tager jeg fejl, alle hunde kan blive konkurrencehunde. Hvad siger I?

Det er jo fint:-D Min ene hanhund er totalt bimmelim, hvis der er løbske tæver i nærheden. Så dem holder jeg ham langt væk fra.

Ja men de skal dog holdes adskilt, ellers kommer der uønskede hvalpe, når hanhund og tæve er fertile. Men der er ingen, der siger, du skal lade din hanhund sterilisere. Det var praktisk for mig dengang. Mine nuværende hanner er fertile, mine nuværende tæver er ikke fertile.

Det er praktisk, når man som opdrætter har tæver og ikke synes, den pågældende han skal i avl. Man kan selvfølgelig også vælge at kastrere hanhunden, men der kan så komme andre problemer. Det har du jo selv nævnt. Men ligeyldigt hvad man gør eller ikke gør, problemer vil der altid være. At lave indgreb på dyr er aldrig rart, men vi kan jo heller ikke bare lade dem formere sig. Så kan vi jo diskutere fra nu af og til juleaften eller længere, hvad der er bedst.

Jeg har selv kun haft en, men jeg kender personligt flere opdrættere, der har haft det. Hanhunden bliver ikke anderledes af at blive steriliseret. Men den bliver roligere, hvis den får lov til at parre. Jeg har på intet tidspunkt anbefalet, at man bare lade hanhunden parre i flæng. En kastreret hanhund mister i reglen sit hanhundepræg og kan få problemer med andre hunde. Mit indlæg var et led i debatten, men selvfølgelig var det utraditionelt. Jeg har forklaret, hvad jeg mener, så godt jeg kunne.

Det påvirker kun lysterne, hvis han får lov til at parre. Det ville han nok ikke have noget imod:-D

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det var en løsning for Oskar. Jeg har påpeget en alternativ mulighed.

Fordelen ved sterilisering af hanhund er, at man kan lade ham parre, og der ikke kommer hvalpe. Når en hanhund har parret bliver han i reglen mere rolig og er kun intereserede i løbske tæver, når de er på højden. Men så skal man jo helst selv have en fertil tæve eller kende nogen, der har en. Det er svært at vide, hvad der er bedst for Oskar, især når man ikke kender ham. Mine hanhunde er også interesserede i piger, jeg holder dem langt væk fra de løbske.

Fordelen er, at hanhunden ikke ændrer adfærd. Han er stadigvæk hanhund, men han kan ikke få hvalpe. Ulempen er, at han stadigvæk er interesseret i løbske tæver.

Det ved jeg heldigvis.

Det skal man da også gøre med en steriliseret hanhund. Tror du, jeg ville lade en hanhund rende og gøre, som det passer ham? Det har jeg aldrig anbefalet. Men det kan være en løsning at lade sin hanhund sterilisere, hvis man ikke ønsker at kastrere ham. Jeg har jo så valgt nu at lade mine tæver sterilisere, da tæver ikke ændrer adfærd ved at blive steriliserede.

Hvis man skal tænke på alt det, kan man jo slet ikke opdrætte hunde eller selv få børn. Men du har da ret, hvis uheldet er ude, kan alt ske.

Det har du ret i:-)

Det kan der jo også, når det er parring med hvalpe til følge. Men jeg har nu aldrig oplevet at mine hunde har fået skader. Det vil selvfølgeligt være uansvarligt, hvis der meget størrelsesforskel på han og tæve. Jeg mener heller ikke, man skal lade sin steriliserede hanhund parre en hvilken som helst tæve. Men det kan være en god løsning at lade sin hanhund sterilisere. Mine hunde var jo også samme race. Så det kan godt være, du synes, det er uansvarligt, men det behøver det ikke at være.

Ja. Jeg har selv praktiseret det. Jeg har været opdrætter, men da jeg stoppede, havde jeg en fertil hanhund og en fertil tæve af mit opdræt. Hanhunden blev steriliseret, det fungerede fint. Så behøvede jeg ikke at skille dem ad, når hun var i løbetid. Jeg kender også andre opdrættere, det har praktiseret det. Hanhunden er stadigvæk hanhund, men der kommer ingen hvalpe. Der kan være en grund til, at ikke man ønsker hanhunden i avl.

Nu er jeg personligt ikke tilhænger af at kastrere en hanhund. Men hvis en hanhund ikke skal bruges i avl, kan man lade ham sterilisere. Så kan han også få lov at parre. Så er det min erfaring, at hanhunden bliver meget mere rolig og kun interesseret, når tæven er på højden. De unge hanhunde er jo skøre, bare tæven er ved at være løbsk eller er færdig med løbetiden. En erfaren han er kun interesseret, når tæven er klar. Det kan ejere af avlshanner snakke med om. Vi har sikkert allesammen oplevet, at folk er kommet for tidligt med deres løbske tæve, og hanhunden er komplet ligeglad.

Nu har jeg kun skimmet tråden, og jeg har ingen personlig erfaring med en adfærdsbehandler. Men jeg kender da nogen, der har haft deres hund i behandling. Desværre uden resultat. Men jeg synes, der er en tendens til at normal hundeadfærd skal behandles. F.eks. at en hanhund glemmer alt andet, når der er en løbsk tæve i nærheden. Der må man som hanhundeejer, se at få hanhunden væk. Og tæveejeren bør at holde sig fra steder som f.eks. træningspladser, indtil løbetiden er overstået. Hunde er forskellige, og efter min mening bør man acceptere sin hund, som den er og arbejde med den på dens betingelser. Man bør så også undersøge, inden man køber den, hvilken type hund, man ønsker sig. Men alle hunde kræver en del, og har man en fertil hanhund (jeg har selv to), så er han interesseret i løbske tæver.