Drentsche

Jeg synes at det er o.k, og lige der den bedste løsning. Jeg har jo mange hunde, og der har været noget udskiftning i gruppen, her sidste år. Der er bare nogen hunde, der udstråler noget, andre ikke kan li´ , noget der gør dem utrygge. Nogen hunde kan bare ikke sammen, og så er det, det mest rigtige, at få dem skilt ad.

Umiddelbart tænkte jeg Kleiner münsterländer ( jeg er på min 3. ), en dejlig hund, med en rigtig fin energi, men da du så sagde, at du stressede, røg den tanke væk, da det er en hund der er meget signalfølsom , ihvertfald dem jeg har haft. Så mit næste bud vil være en welsh springer spaniel, jeg er så heldig, at have en skøn omplacerings hund af slagsen. Han er meget tilbage lænet, men er "på" når det behøves. Han har så bare en hyrde tendens ( som faktisk godt, kan ligge til racen ). Tæverne er lidt mindre og mere vævre, det ville jeg nok vælge, hvis jeg skulle bruge én til agility. Welshen er max 50 høj, men der er en del pelspleje. Selvfølgelig er der de mest oplagte racer, som andre har nævnt. Jeg har også et par andre racer herhjemme, men de vil på ingen måde, være interessante til dit brug.

Hvis det var mig selv, ville jeg nok vente, til jeg havde øvet noget mere. Jeg ville ikke, turde stille op i en konkurrence, hvis jeg ikke var helt sikker. Og hvis det stod til mig, satte jeg banen op, og øvede til hudløshed :blink: ( selvom det ikke er det optimale )

Endelig hjemme fra Gold Cup. Var jo afsted for første gang, med min nye omplacerings hund. Han reddede sig et Cert begge dage, så det var ren succes, at starte min udstillings karriere, med en gruppe 8 hund, jeg er vældig tilfreds :banan::banan:

Er det kun jer 2, og en enkelt hund med fører?

Jeg har omplaceret en hund af samme årsag, for 2½ år siden. Hun var en dejlig hund, men vi passede bare ikke sammen, jeg trænede med hende altid, nød at jagt træne med hende, men det skulle ikke være os 2, hun havde hverken behov for mennesker, eller andre hunde. Hun blev omplaceret til en opdrætter i Sverige, og hun havde nøjagtig samme oplevelse af hende, som jeg havde. Jeg var selvfølgelig ked af det, og troede at det var mig, det var galt med. Jeg har nu en skøn hanhvalp fra hendes sidste kuld, som jeg knuselsker overalt på jorden, og han vil mig rigtig meget. Man skal ikke slå det hen som pjat, at hund og ejer ikke altid passer sammen, det har jeg måttet erfare.

Selvom jeg ikke er til at man blander hunde, så er projektet faktisk ret spændende, og der er en del seriøse opdrættere ( vist kun én her i landet, hvis hun stadig arbejder med dem ). Og jeg må indrømme, at jeg faktisk har fulgt dem i flere år, men skal nu kun have DKK hunde, men spændende alligevel. Men hvis der er allergi, ville jeg nok ikke tage chancen, med nogen hund overhovedet.

Hvis sælger, ikke er en i min omgangskreds, ville jeg ikke mødes med ham/hende, da hunden ikke har behov for det, men ville gerne over-øse tidligere ejere med billeder. Hvis jeg køber en hvalp, er det en anden sag.

Hehe, nej jeg tror nu nok, at hundene har en anden, smags sans end os :blink: Der er vist noget med, at de har mindre receptorer på tungen, så de faktisk ikke smager så godt som os ( nej den kunne misforståes, jeg spiser hverken mennesker eller hunde ), de er ikke så nuanceret smagere som os.

Har prøvet det, da de sponsorerer til vores special klub, men desværre var det kun èn af mine hunde, der kunne "tåle" det. Med "tåle" mener jeg, pæn afføring og blank pels. Resten fik blød afføring, og mistede glansen. Men foder kan nu også, være lidt af en jungel og en religion for mange.

Super. Tak for tips, vil da lige, tage et smut forbi tømmerhandleren. :5up:

Alle jer der træner LP, hvor køber i næsepindene henne ? Og hvordan får man dem gjort neutrale, mht. duft spor, skal man bruge et nyt sæt hver gang?

Til mine semi langhårede, bruger jeg mandel shampoo´en fra KW, nok fordi at jeg eeelsker duften af marcipanbrød :klap::klap:

Jeg kan desværre ikke hjælpe, da jeg udelukkende laver sweiss spor, helt fra hvalpen kommer hjem. Og det er kun de første par gange, at blodet ikke ligger så længe, og der ikke er knæk på, ellers er det lige på og hårdt, og det kan de sagtens finde ud af.

Temperament, er hos mig det allervigtigste, ud over det obligatoriske selvfølgelig. Det er en ting, jeg aldrig vil gå på kompromis med. Om hunden er udstillings champ, ville ikke røre mig en tøddel.

Årh pjat med dig, det er kun 3 km ekstra fra Ølby :slem: :blink:

Hehe da jeg på et tidspunkt boede i Herfølge og arbejdede i blomsterforretningen i Køge cyklede jeg frem og tilbage, godt nok ikke med trailer med stoooor hund i :blink:

:shock:

Super aktivitet at gå spor, men hvorfor synes du, at sweiss spor er besværligt ?

Få fat i din lokale jagt forening, evt. hæng en seddel op. Fuglejagten starter jo snart, så det skulle være muligt, at købe til en billig penge. Og mht. til at tygge i vildtet, skal det bare stoppes med det samme, det kan være stress, og må helst ikke, udvikle sig til en dårlig vane, da det er svært at ændre, når først at hunden, har gjort det nogle gange. Du må tilbage i træningen, og lære hende bare at holde fast i vildtet ( uden at knase ), og få rigtig meget ros for det, imens at hun sidder ved dig.

Du kan da kigge ned i den lokale jagtforening, og se om træningen er noget du synes er o.k. Der må være et par stykker i nærheden. Du må anskaffe dig en cykel, med en god anhænger, så du kan komme lidt omkring :blink:

Jeg er også lige startet, min nye hjemmeside til mine welsher i Weebly, det er meget brugervenligt, ligesom mono.net.

Hvis hunden er godt præget, og normalt fungerende, så Go for it. Jeg overtog en hund på 5½ år her i sommers, det var også pga barn med mulig allergi. Han er en dejlig hund, der vænnede sig fantastisk hurtigt til at bo her, selvom han har været vant til, at være enehund. Selvfølgelig har ældre hunde fået deres vaner, og både jer og hunden, skal lige lære hinanden at kende. Men jeg ville godt turde, hvis hunden er normalt fungerende.

Jeg er på min 4. OP hund. Det er kun den ene der skulle omplaceres pga, adfærdsproblemer ( fandt vi ud af senere ) Alle de andre, kommer fra velfungerende familier, er blevet præget og socialiseret fint. Jeg har haft én som jeg var lige ved at opgive ( pga at han havde stået i hundegård, det meste af tiden ), men med tålmodighed og fornuft, er han nu vendt, til at være den sødeste, og mest kærlige hund vi nogensinde har haft. At få en OP hund kan være ret spændende, da du ikke ved hvad de indeholder, og der er bestemt ligeså meget arbejde, hvis ikke mere, som hvis man anskaffer sig en hvalp. Der er så ingen af dem, der er blevet trænet i noget som helst, jo den sidste der kom, kan nogle basale kommandoer, men de andre har ikke, haft noget træning, så der skal startes helt forfra. Man skal have lyst, til en OP hund, for ellers kan det hurtigt gå galt.