Jeg synes nu at det er noget helt andet med en omplaceringshund, end hvalpe man sender videre.
Med de omplaceringshunde jeg har haft/har, har jeg i den første tid fortalt om hverdagen via mails og billeder, for at "fortælle" tidligere ejere. at deres "gamle" hund, har det godt, derefter holder jeg ikke kontakten, da de jo har valgt hunden fra, af den ene eller anden årsag.
Jeg har selv engang omplaceret en hund, der holdt jeg også kontakten, til jeg vidste at den havde det godt, så slap jeg den, da det er utroligt hårdt, at blive ved med, at skulle høre om den hund, man har valgt fra.
Hvalpe man sender videre, er jo et "produkt" af et stykke arbejde, man har lavet, og der er det vigtigt, at man stadig kan følge dem, og især i de første par år, så man kan se om det kuld man har planlagt, udvikler sig godt.
At man så kan være heldig, at en masse dejlige mennesker, også har lyst til at fortælle om deres liv med hundene, er jo bare super, men det er jo ikke alle, der har hverken lyst eller tid til det, og sådan er det jo.