cs-dumle

Hvilke egenskaber er det en amstaff har som ikke også kan findes ved en anden race (en race det bare ikke slår klik for på samme måde)? Nu er en stor del af min omgangskreds på de 16-30år og jeg hører om og om igen om en ung fyr der nu har skaffet sig en amstaff. Et år senere bliver jeg som regel spurgt om jeg vil have den fordi han ikke vidste hvad han gik ind til. Jeg tror der er rigtig mange der kun anskaffer sig den for at have den :5up:

Jo måske det kunne hjælpe, men hun har jo sin vapsede hvalpepels nu så jeg er ikke engang sikker på hun ville mærke godbidderne Jeg tror mest det er Dumle der ville ligge mærke til dem Det skal vi huske

Okay, så blev jeg også klogere på det Tak for svaret :blink:

Det ville egentligt også være fint for mig. Ja, så hvis de slettede det med at have 100% styr på hunden ville det være fint

Jeg mener ikke man bør chikanerer folk med amtaffs, men jeg mener de bør have forståelse for at andre kan være bange for deres hunde og løbe skrigende væk når de kommer gående (ikke diskrimination, men angst) og jeg mener at ejere af amstaffs har vidst inden de anskaffede sig hunden at der eventualt kunne komme love der stort set kun var gældende for deres hund, ja der kunne måske endda blive forbud imod den. og jeg forstår ikke hvis ikke man havde disse tanker inden man anskaffede sig den. Jeg mener alle amstaffs og blandinger heraf, det betyder jo ikke alle andre gør. Jeg var engang af en anden holdning, men har for mange gange oplevet den søde amstaff som jeg egentligt stolede på blive aggresiv og gå til angreb, så nu vælger jeg af hensyn til min egen hunds sikkerhed totalt at undggå alle amstaffs (om det kan lade sig gøre må tiden jo vise). Jeg har desværre haft flere positive end negative oplevelser med amstaffs.Legekammerater er også fint for mig, må de gerne have, hvis bare det var en privat have de ville lege i så de ikke lige pludselig flejner over ingenting i en hundeskov. Dumle har da også en amstaff veninde han gerne leger med, men det foregår i privat have og hvor hun har mundkurv på ( og ja det burde Dumle jo egentligt også have så, men har jeg ikke tænkt over før Guanomo snakkede om forsvar).

Jeg tror ikke det er 1 gang om måneden med andre racer. Måske de kommer op at slås, men ikke bider ihjel.

Dygtig Lexus :klap: Det var nok god til ham :ae: Vi prøvede et meget kort spor igår og da vi gjorde det på den måde gik det lige pludselig ikke så stærkt, helt godt gik det nu heller ikke men øvelse gør mester

Jeg mener også alle burde overholde love om hunde i snor i bebygget område og offentlige steder, men selv i en hundeskov mener jeg en amstaff burde være i snor (ja den burde slet ikke være der). Hvis ikke man vil "diskrimineres" over sit valg af race burde man have valgt en anden. Den dag i dag ved man hvad mange folks holdninger er til racen inden man anskaffer sig en amstaff e.l.

Okay. Er det så fordi de gerne vil sammen med artsfællerne eller? Og hvorfor hyler en hund så når man sidder lige foran og spiller blokfløjte? eller hvis en hund sætter i hyl er der tit flere der gør (var ihvert fald den kædereaktion Dumle fik startet på træningspladsen en dag ).

Hvad betyder det egentligt når hunde hyler som en ulv? Dumle gør det nogengange i søvne, og da jeg var lille og vi øvede blokfløjte hjemme ved min veninde begyndte deres samojede altid at tude med. Hvad er det for noget? Noget sammenhold? Savn? Hvad betyder det?

Nej, men så kunne man starte med amstaffs og blandinger heraf, så kommer det da igang. Så er det bare noget møg at enhver med en amstaff bare kan sige det er en blandingshund uden amstaff.

Hun kan skam også se os, hun skriger bare så snart hun ikke får sin vilje Men ja, gnaveben eller søg er nok en god ting til at få hende til at falde til ro :5up:

Amstaffs, blandinger heraf og det der ligner

Hvis dem med beagler kan holde deres hund i snor stor set hele tiden når de er ude kan dem med kamphunde vel også... Ja, jeg syntes også det er ved at være for meget og er træt af at gå og være nervøs for dem hver gang vi er i hundeskov.

Jeg kom faktisk til at tænke på efter det T-Martinsen skrev at det først er begyndt efter de har leget trækkeleg sammen. Jeg tror simpelthen hun har fundet ud af at det var super sjovt og så mener hun nu Dumle's øre er en del af legen Haha Ja de er vældig populære de øre. Dumle's andre venner går også ofte efter ørene, men de slipper jo igen og så er det ok

Det kunne være en idé, men hvad gør vi så med hendes "toller-skrig" så snart hun kommer lidt væk fra Dumle. Skal vi bare ignorere det eller?

Søg har de fået masser af sammen. Så koncentrere de sig begge om det til Dumles øre kommer for tæt på. Jeg tror det bliver svært at aflede når der overhovedet ingen kontakt er når hun først har bidt sig fast, men vi har faktisk ikke engang prøvet det endnu, så tror da vi skal prøve med noget pivedyr e.l. Jeg tror godt du kan have ret i det er begrænset hvor meget hun hører når det er og ja jeg tror også hun ser det som leg.

Kan i nu være søde ved Aslan og fortælle hende at det altså hedder en samojede Det er vist ganske normalt. Dumle var også meget hård ved hvalpe i unghundeperioden (ikke at jeg føler den er helt ovre endnu), men se bare hvordan han er med Kali i dag. Finder sig i alt og er forsigtig ved hende. Som Umulia siger er det bare en stor hvalp der gerne vil lege med en lille hvalp og ikke helt kan forstå at han ikke er lige så meget hvalp Vi valgte hvalpe fra i en lang periode fordi Dumle var for hård ved dem.

Han siger jo fra ved at pive. Han river hende rundt hvor hun hænger ved ørene og han forsøger at komme væk fra hende mens han piver. Han kan bare ikke få sig selv til at sige ordentligt fra. Men han har alligevel været ved at lege "mit, dit" med hende. Han ligger sig med et stykke legetøj, laver playbow og vuffer legesygt mod hende. Så kommer hun hen for at tage det og hun får et vuf (ala gå væk, jeg ligger med det, det er mit nu). Det lader han hende gøre en 2 gange og så går han et stykke væk, kigger tilbage på hende og lader hende tage legetøjet. Det er egentligt temmelig sjovt at observerer, for nøjagtig det samme lærte Stella ham da han var hvalp

Det er to voksne tæver der ellers er særdeles tålmodige. De fandt sig også i meget fra Dumle i den alder, men et vov når det gør ondt og et piv ikke bliver forstået det mener jeg altså er helt iorden. Hvalpe skal vel lære ikke at bide hul på andre hunde. Puh jeg syntes der er lang tid til hun er et halvt år så Vi flytter ind ved dem til april og jeg vil jo helst ikke have en skamferet hund Et fristed er svært at lave når den bette er med overalt, så skal vi gå i et andet rum, jeg syntes bare hun burde respekterer det når Dumle piver og lære ikke at bide hul på andre. Vi går såmænd også imellem, tager dem begge i sele og snor ind imellem, men de skulle jo gerne lærer at kunne sammen. Når Kali lige har lagt sig giver Dumle sig til at pive efter hende og omvendt. De holder jo trods alt af hinanden og er søde sammen når ikke lige Kali går efter ørene Har jeg nu heller ikke tænkt mig at følge... Kunne lige forestille mig hvordan mit ansigt ville se ud bagefter og jeg ville da hoste pels op en uge efter

Alt for sød:( I den grad syler Ja, vi har godt snakket om at vi skal have hende ud til hunde der ikke finder sig i det, men det har hun også været mange gange før og de siger jo fra, så der gør hun det ikke. Umuligt, den lille teorist kan komme overalt Det gjorde jeg også i sidste uge. Den lille plet af et sår er endelig begyndt at hele ordentligt. Nok er en hvalpehjørnetand tynd, men den er nu sylespids og kan nå temmelig langt ind i en håndryg Vi gav hende også sele og snor på inde noget af tiden i dag, men så har hun også det mest forfærdelige "toller skrig". Det lyder simpelthen som en pattegris der får skåret halen af hver gang hun ikke får sin vilje Ja, det er jeg nemmelig også nervøs for... at Dumle opfatter det som nej til ham. Det virkede lidt sådan på ham nogle gange i dag Det syntes det også er en sjov leg, men når hun så ikke kan få fat i legetøjet tager hun bare fat i øret og river til og rusker. Det håber jeg virkelig *suk hvalpe*

<br /><br /> Det er også meget sjældent Dumle og Mis gør det, men nu har Dumle også en dum vane med at tro han kan ligge sig helt ovenpå Mis når han vil putte med hende

Når Dumle leger med Kali (lille toller hvalp på 11uger) er han simpelthen så tålmodig, ja for tålmodig. Kali bider ham i læber og øre, men hun bider så hårdt at Dumle piver (hvilket hun ignorerer) og så sætter hun sig fast så Dumle slæber hende afsted i øret. Vi går ind og siger fra for Dumle, men hun hører ikke længere efter. Et nej er ikke nok længere, at "pive" højt for Dumle virker heller ikke. I dag prøvede vi ganske kort at lade dem klare det selv, men straks hang Kali i Dumle's øre mens Dumle løb rundt for at komme væk fra hende. Jeg gik hen og fik Dumle til at stå stille mens jeg prøvede at få hende til at give slip og Dumle pev. Jeg endte med at tage fat i hendes hvalpefedt over ryggen, hun bed stadig fast og først da jeg virkelig tog ved hende slap hun Dumle er begyndt at gå eller løbe væk fra hende så snart hun nærmer sig hans læber/øre. Hvordan får vi hende til at forstå at det ikke er iorden hun bider Dumle så hårdt? og at hun skal slippe igen?

Øv, stakkels Lexus :ae: Håber altså snart han er ok igen :ae:

Lidt fra i dag: [ATTACH]6875[/ATTACH] [ATTACH]6876[/ATTACH] [ATTACH]6877[/ATTACH] Et sjældent syn efterhånden, men det sker dog stadig at Mis er så insisterende på at ligge i kurven at hun bliver liggende når Dumle kommer og lægger sig