cs-dumle

Jeg tænker at den lige meget hvor den kommer hen vil prøve at bryde ud af enhver havelåge hvis der bevæger sig noget (kat, hund, hest) udenfor, at den altid skal være i snor og at den nok i det hele taget vil stresse godt og grundigt op over alt der kan jagtes. Havde ejeren nu trænet den til at "ignorere" jagtinstinktet var det nok gået anderledes (eller hvis ejeren havde været der i det hele taget).

Jeg kan forstå jagtinstinkter osv., at loven bør opretholdes med at holde snor på offentlige steder (og kun uden i hundeskov hvis man har styr på hunden). Jeg kan også forstå at det ikke er hundens, men ejerens skyld (som forøvrigt skulle have en ordentlig straf efter min mening), men når det nu er sket... når hunden nu har bidt... bør den så ikke aflives? Lige meget hvor den kommer hen tror jeg den vil være skadet for livet, dette er jo desværre nok også takket være en åndsvag ejer.

Jeg følger lige med her, Dumle er nemlig begyndt at humpe både hanhunde, tævehunde, kastrerede hund og hvalpe... ja alt hvad der er hundsk Han forstår et nej, men der går ikke lang tid inden han forsøger sig igen.

Jeg tror gerne på at en hund ikke bider uden grund, men uprovokeret er hvad jeg vil kalde det når en hund kommer løbene ind på en ridesti uden ejer og angriber en hest. Var den bange for hesten kunne den så gu være smuttet udenom. Er det ikke unaturligt agrassivt at angribe en hest? Hvornår er hunden så agressiv? Selvfølgelig er det kun ejerens skyld og jeg mener da også ejeren bør få en enorm straf for dette, men det er jo så en anden debat. Hvad med andre menneskers sikkerhed? Betyder det så ikke noget?

Efter episoden med en kamphund der angreb en hest, hvor ejeren efterfølgende ikke ville aflive den før en adfærdsbehandler havde kigget på den. Adfærdsbehandleren rådgav til aflivning, men nu vil ejeren pludselig ikke aflive alligevel, men vil istedet have en ny vurdering. Efter den episode + nogle andre nylige med hunde der har angrebet som ikke bliver aflivet, er jeg kommet til at undre mig over om vi er blevet for blødsødne? Hvad mener i? Havde min hund uprovokeret angrebet en hest, et barn eller noget som helst andet var den straks blevet aflivet. Ingen diskussion der. Nok havde jeg været sønderknust, men jeg vil ikke have en hund der på den måde er til fare for andre. Bliver hunden provokeret til bid, trængt op i et hjørne e.l. kan jeg se man kan overveje om den skal aflives eller ej, men bider den uprovokeret kan jeg slet ikke forstå der er diskussion om den skal aflives eller ej.

Lidt herfra. Dumle og Mis putter: [ATTACH]9104[/ATTACH] Dumle da vi var på havnen i dag: [ATTACH]9105[/ATTACH] Og læg så lige mærke til at Dumle bare ligger på det sidste billede :klap: Han lå bare og slappede af og observerede :klap: DET er succes Hvordan han så var da vi gik på stranden snakker vi ikke om

:lol: Okay okay, de to sidste var jo helt perfekte

Ih hvor ser han sød ud på første billede De andre... Hvis du nu tager Dig på første billede og Cujo på andetog mixer det sammen så ville det måske være lidt bedre :5up:

Øhm Jamen med Dumle var det egentligt ikke så svært. Vi satte det op og så lagde han sig derind og sov. Først da han havde sovet en time der ville han stå op og lade mig ligge tæpper derind. Med lukket bur startede vi med at lukke buret når Dumle var lige ved at falde i søvn derinde og så åbnede vi igen inden han vågnede. Han forbandt det vist hurtigt med at ligge sig til at sove.

Dumle er i bur når han er alene. Han havde alene hjemme problemer der viste sig at bunde i at han havde for meget at passe på når han var alene. Vi havde ingen døre så han fik sit bur. Med den rigtige tilvænning syntes jeg det kan være en god løsning på problemet. Til Dumle har vi ofte buret med hvis vi skal overnatte nye steder. Ikke for at lukke det, men simpelthen fordi det er hans "slap af" sted, så når han stresser for meget over alt andet nyt går han derind og tager en lur. På samme måde kunne det måske blive "slap af/helle" sted i denne situation.

Mange gange tillykke med de små :klap: :hjerte: Håber det bliver nogle helt fantastiske nogle af slagsen. Ærgeligt med tæven, men det kan jo ske. Bliv endelig ved at opdatere om dem :blink:

Dumle har en kæde/kvæler halsbånd og sele på. Der er nu tegn i selen, men når han render løs eller leger med andre tager vi selen af.

Det har du jo ret i Det vil jeg prøve. Jeg vil slet ikke forvente noget, for det gjorde jeg heller ikke i gågaden og først når jeg ikke forventer noget og tager den med ro er jeg åbenbart i stand til at træne hund Jo, det er en fantastisk følelse og det giver lige lidt ekstra til at jeg kan se hvorfor vi bliver ved at kæmpe og at det nok skal lykkedes engang Var så lidt :blink: Jo, det tror jeg også vi alle har prøvet, men denne var virkelig også en øjenåbner, et vink med en vognstang kan man vist godt sige Bare ærgeligt at jeg ikke selv har været i stand til at se alle de små ting der virker og sætte dem sammen, men hvor er det dejligt jeg nu har fået øjnene op for det :5up:

SÅ har vi været til træning i aften. Jeg prøvede kontakt, jeg prøvede ro, intet virkede rigtigt... Dumle rullede, han gøede og han snuste. Det eneste han rigtig gad var genstandssøg. Til sidst snakkede vi med vores gamle hvalpetræner. Han mente vi bare skulle komme igang med noget lydighedstræning igen og at det var mig der var problemet og mig der var nervøs. Eftersom det jo gik fint i gågaden måtte jeg jo være i ro der. Jeg så en af trænerne træne med sin sorte hund der mindede meget om Dumle i adfærd og den var super dygtig. Vores gamle hvalpetræner sagde at han var en af de bedste trænere de havde og at vi da skulle prøve at snakke med ham. Så sendte han mig ud på banen. Afsted med mig, prøv at holde mig selv i ro og få Dumle på plads... Som sædvanlig ingen kontakt I mellemtiden var førnævnte træner blevet færdig med at træne sin hund og kom hen og spurgte om han måtte prøve med Dumle. Det måtte han da gerne, men eftersom samtlige trænere efterhånden har gået med Dumle med samme resultat som jeg havde jeg ikke de store forventninger. Han tog Dumle, fik hans kontakt... og han gik plads med Dumle... Dumle gik plads... Nej, Dumle gik ikke bare plads... Dumle gik plads som en anden konkurrence hund der havde lavet konkurrence lydighed i flere år... Ikke kun i få sekunder... nej, i minutter... Han gik hen foran mig, Dumle gøede af mig, jeg ignorerede ham og straks efter havde træneren igen kontakt til ham og gik med ham på plads som aldrig før :scared::scared::scared: Jeg var målløs, Bjørn var målløs, vores gamle hvalpetræner var flad af grin. Jeg kunne simpelthen slå mig selv i hovedet med en dunhammer:stupid::stupid::stupid: selvfølgelig havde vores gamle hvalpetræner ret, det er aldrig hunden den er gal med, og dette var da virkelig en øjenåbner... Hvad gjorde jeg så galt? Hvad har jeg så gjort galt i så uendelig lang tid? Jeg har om og om igen belønnet Dumle for ikke at tage kontakt (ved at snakke til ham) og ikke formået (andet end i gågaden) at sammensætte alle de ting der virker... Klik lige i det rigtige øjeblik og ellers holde min kæft, kaste godbidden istedet for at give den (giver lidt sjov/leg i det), give fri snus som belønning også, stoppe op når han trækker ud (ikke sige noget) og selv forholde mig roligt. Hold da fast hvor det virkede, og man kunne jo se på Dumle at han elskede det og hold da fast hvor har jeg været dum. Det er jo nøjagtig hvad jeg har gjort i gågaden, hvorfor så ikke gøre det samme på træningspladsen når nu det virker? :damn: Vores gamle hvalpetræner sagde at han så også havde arbejdet med hunde som Dumle i nogle og 20år så han burde have styr på det, men damn han var god... og hold da fast hvor er det nogle gange lidt der skal til for at det går den rigtige vej... cs-dumle - der nu føler sig meget lille og dum

Ej hvor sjovt lavet, det første er jo lige sådan et jeg kunne finde på at hænge op på væggen Det andet er bare super flot Godt lavet :5up:

Her var lidt af Lumi: [ATTACH]9005[/ATTACH] [ATTACH]9006[/ATTACH] [ATTACH]9007[/ATTACH]

Øv, nåede det ikke

Enig med de andre, han ser lidt stresset ud... Men derudover... måske fordi Aslan nævnte det og jeg så kom til at kigge det igen... Kunne det godt i mine øjne ligne at han først forsøger at undgå tunnelen, derefter puffer han nænsomt Hjalte ud af den, han puffer nænsomt tunnelen væk og så snapper han ala "Hjalte hold dig væk fra tunnelen"... Har han selv opfattet den som lidt farlig er det jo heller ikke sikkert han vil have Hjalte i nærheden af den.

Hehe Han havde prøvet at gø ad dem, rende fra dem, lave playbow osv. af hundetricks der plejer at virke, men da han lagde sig og rullede blev han alligevel interresant og så fulgte de med på tur bag hegnet så langt de kunne

Lige en fra vores gåtur i dag... Dumle gør sig til overfor køerne: [ATTACH]8986[/ATTACH]

Hvor ER de deeeejlige :hjerte: Boxer er nu altså en dejlig race De ser bare rigtig ud til at hygge sig

Ser lige om jeg kan nå det... Det er godt nok en genganger, men jeg er altså glad for det billede [ATTACH]8972[/ATTACH]

Hihi det kan man da kalde afslapning

Uhh det gjorde Dumle også ofte... Han syntes vist selv det var vældig sjovt, men man skal altså have solide nerver i den periode