Det startede også med Dumle i den alder at andre hanhunde begyndte at være hårdere overfor ham. Jeg husker stadig første gang jeg hørte ham sige fra Pludselig forvandlede min lille puttehund sig til et stort farlig monstrum i et splitsekund og så var han sød og rar igen
Dumle overgiver sig dog stadig, ørene tilbage, slikke i mundvigen, han ligger sig endda ned på siden med halen mellem benene hvis der skal så meget til.
Men han har jo efterhånden haft mange dårlige oplevelser med specielt schæfer hanhunde der ikke respekterede han signaler for overgivelse og blev ved at køre på ham. Det finder han sig ikke i mere, hvor han førhen blev ved og ved med at smide sig hver gang han havde rejst sig bliver han i dag sur hvis de "beder ham om" at lægge sig for mange gange.
Sidst var da han var med cockervennen Aslan (jamen det hedder den altså ) i hundeskov og en schæfer blev ved og ved med at stille sig knurende over ham. I starten lagde han sig og så gik den. Så blev den ved. Så gik Dumle bag Bjørn og han genede den væk. Den blev ved, Dumle blev gal og knurrede og vuffede og så kunne den ellers holde