Er det normalt at en hund nemt finder ud af at den må noget for en og ikke for en anden.
Jeg kan huske den D/S vi havde hjemme ved mine forældre. I starten måtte hun kun være i havestue og gang. Der var ingen adgang i køkken, stue eller ovenpå.
Efter ganske kort tid med hende i huset havde hun lært det. Så begyndte min far at slække på reglerne nu måtte hun gerne være i køkkenet når det kun var min far og jeg der var hjemme. Med det samme min mor kom hjem smuttede hun i gangen og lå kun i døren til køkkenet.
Inden længe begyndte min mor på det samme. Nu måtte hun også være i køkkenet når det kun var min mor og jeg der var hjemme. Når de begge var hjemme lå hun i døren til jeg ikke så længe efter måtte fortælle dem at de altså begge havde brudt reglen og nu måtte hun være i køkkenet hele tiden.
Med Dumle havde vi klart bestemt at der skulle være klare regler, men dem er Bjørn nu begyndt at slække på
Jeg mener ikke Dumle må være i sofaen når der er gæster for han køre helt op når han kommer op og slikker dem i hovedet, men Bjørn mener så gerne han må sidde ved ham og slikke ham i hovedet når der er gæster.
Vi har ikke noget spisebord herhjemme (og dermed heller ingen stole), så når vi er ude vil jeg ikke have han hopper op af stolene med forpoterne, eller ad mennesker der sidder der. Bjørn mener så godt han må gøre det ved ham.
Det med sofaen er jeg temmelig irriteret over, da jeg mener han bare forvirrer Dumle, men det med stolene virker det ikke til Dumle har et problem med at finde ud af, han ved godt at det kun er ved Bjørn han må...
Er det normalt at hunde godt kan finde ud af at de må noget for nogen og ikke for andre?